Videre-Strunge-rungen

I kommentaren i WA Bøger i går om fornærmende tekster med navns nævnelse citerede jeg sekundkort fra afsnittet om danske politikere i lortet helvede i Michael Strunges heftigt politisk ukorrekt betitlede Nigger 2 (som jo automatisk må være værre, fordi fremturende, end første bind, der bare hed Nigger - og hvorfor er der ingen der kræver de bøger ud af bibliotekerne? Og ville Mette Moestrup og Olga Ravn synes, det var lige så uproblematisk at som at droppe Tintin i Congo?). Her er et hel omgang fra samme afsnit:

Da jeg igen så op fra mine notater, var paldsen foran mig tom. Var visionen forbi? Nej, kære læser - bag mig hørte jeg en dirrende røst, et sted mellem angst og fryd, stolthed og skam: "Op af brøndens klare vind, trækker jeg min tissemand. Den er slimet, den er slasket, mange piger har den vasket ... " (citat jo fra et børnerim i skoleantologi ved Kristen Bjørnkjær LB). Jeg vendte mig om, og ganske rigtig: der stod han, Kresten Poulsgaard (fra Fremskridtspartiet, der læste verset op fra folketinges talerstol til skam og skændesel LB), der aldrig nåede at blive landbrugsminister. Ved siden af ham lå noget, der lignede ne flere hundrede meter lang haveslange, som var rullet op. Jeg trådte diskret nærmere og kunne se, at ex-fodermesteren stod foran en uendelig stor sø af grøn-gullig kulør. På stanken gættede jeg mig til, at det var ajle. Og ved siden af den jysksyngende mohikaner stod da også en enorm so, der uafladeligt tømte sine tarme og blære ud i søen.Sine ne hånd havde Poulsgaard oppe i dyrets skede, med den anden trak han vedblivende (det var altså ikke et haveredskab) sit lem op af den gigantiske ajlepøl. Lemmet var øjensynlig uden ende og hobede sig i store ruller op ved siden af den uafladeligt syngende fremskridtsmand: "Op af brøndens klare vand trækker jeg min tissemand ..." osv. igen og igen. "Lemmedasker, slapsvans ..." var de ord der, undskyld mig ikke, faldt mig ind ved dette syn. Poulsgaard bare trak og trak, efterhånden lå flere tons slange oprullet ved hans højre hånd. Og det var tydeligt nok, at der ville komme mere, meget mere. for at sige det utvetydigt - men i sandhed: der var mere tissemand end hele Idrætsparken fyldt med nymfomaner kunne tillade sig overhovedet at drømme om!
  Jeg kunne ikke dy mig, selv om jeg vidste, at det kunne blive farligt for mig at røbe mig ved at brueg mit redskab som digter her i Helvede. Jeg måtte spørge fodermesteren: "Hvorfor river du den ikke bare af, Kresten Poulsgaard?! Han vendte sig lettere forundret og så på mig: "Hvorfor skriver du ikke på rim, Michael Strunge? I øvrigt burde du vide, at Danmark er et alt for lille sprogområde til den slags sprog. Det hedder rettelig onanere efter Onan, og hvad skulle det hjælpe i min situation. Du ka' vel se, at den ingen ende vil tage, i modsætning til de to hoveder du så på før. A har det godt med mi' so" I det samme så jeg Satans skygge, han havde opdaget mig, jeg havde så at sige "sproget" mig, og jeg begyndte en hurtig opstigning, men nåede dog forinden at høre et metallisk smæld som fra en saks, efterfulgt af et vræl: "Mi' tis'mand!"