Kommentarspor til kommentaren - ved KRISTIAN DITLEV

Kristian Ditlev Jensen har disse grundige, klargørende kommentarer til min kommentar i dag bag på WA Bøger om fejden mellem Yahya Hassan og alle mulige, ikke mindst Kristian, tak for dem!

1. Henrik Dahl-billedet er lavet af en af Yahya Hassans venner til lejligheden. Det var tilmed ledsaget af en tekst, der blandt andet indeholdt betegnelsen “højreorienteret svin”. Hele misæren findes på Yahya Hassans egen hjemmeside, under en deling, han selv har lavet af en BT-artikel, under overskriften Tryktes af Ytringsfriheden 2. Man kan samme sted se, at han reagerer så voldsom som han gør, på min ellers forsonende kommentar: “Så længe I ikke skyder hinanden, må I kalde hinanden, hvad I vil, bare I kalder på mig, når der er pandekager. Fuld ytringsfrihed. Enjoy” og en smiley. Efterfuldgt af Hassans svada, som jeg så svarer på med en mindre gennemgang af det, jeg formoder er fire-fem injurier, som jeg foreslår, at han afholder sig fra at skrive fremover, fordi jeg tænker, at han muligvis i anden sammenhæng risikerer en retssag.

2. Mere end den europæiske tradition skriver Yahya Hassan sig vistnok ind i en arabisk tradition for smædedigtning, som er endnu større. De mange metagentagelser minder jo en om Saddam Husseins “alle kriges mødrende ophav” og i den dur. (...)  han har jo ikke Europæiske rødder, men palæstinensiske. Og jeg tror ikke på, at han, der er højskoleelev, har læst antikkens værker. Mon ikke, han bare har lyttet til sin far? Evt. kan et opkald til Martin Larsen give en arabisk kilde. Han er ekspert.

3. Advokat Peter Hjørne erklærede i går (i forgårs LB) i radioen, at både teksten til mig og Henrik Dahl er voldsomt injurierende, og at de nærmest uden tvivl vil føre til domfældelse, hvis der lægges sag an. Straffen er typisk bøde, typisk 5000 kroner. Man anlægger dem mest af principielle årsager. 

4. En af grundene til dét - at det ikke bare er fest, men også injurier - er, at a) de er ikke skrevet i en kunstnerisk sammenhæng, som de fleste af Lars’ eksempler, men i en debat, svarende til, at det var læserbreve eller udtalelser på TV og og ikke romansider etc, og b) at de går så voldsomt på det personlige. Når Borum skriver, at Rifbjergs bog er dårlig eller når Rifbjerg laver sjov med Borums snobbede jyske, så er det henholdsvis kritik af en bog og fiktion, og læseren kan se, at det ikke primært er krænkelsen, der er hensigten, selv om det er det sekundært.

5. Hele forløbet bærer tydeligt præg af, at det foregår sådan her: a) Yahya går amok, formentlig i en rus (med slagfejl etc i teksten) midt om natten (ca. 03.00). b) han kommer med vævende argumentation. c) opbakningen styrtdykker, evt. ledsaget af henvendelse fra forlaget, da journalister begynder at ringe ind. d) sløje tilbagetog, og endelig e) flere vrede kommentarer (ansigtstabet skal genoprettes). Og spørgsmålet er altså, om det er velorkestreret eller simpelthen en stiv mand, der dummer sig.