Høeg og co. om ung
(kvindelig) litteratur
er som det må være
for en fodboldfan
eller decideret -ekspert
at tale om Champions
League med folk,
der gennem de sidste
5 års turneringer
har set 5-7 kampe
og husker lige så
få resultater og med
måneders mellemrum
bladrer gennem
BT's sportssider,
og hvem fanden ville
blandt andre lige så
Champions League-
ignorante stole på eller
bakke op om, hvilken
uforgribelig mening
disse folk har om
Champions League?
Nej, vel? Men hvorfor
er det så pludselig OK,
når emnet er litteratur?
End of metaphor
