Telefonistinder, foren eder!

2 billeder fra Gitte Frk. Klokken Broengs Facebookside, det sidste med undertekst:

Gitte Broeng

March 6 ·

I går læste jeg op af Frøken Klokken til 'Kvindestemmer' på Jazzhouse (i Kvindernes Bygning fra 1935). Backstage var der et smukt, gammelt KTAS-skab. Og snart er det d. 8. marts DUT

Watchgirl

I går fik Gitte Broeng øje på titelligheden mellem hendes nye roman Frk. Klokken og Harper Lees nye (gamle) roman, Go Set a Watchman:

Gitte Broeng

19 hrs ·

Frøken Klokken er utroligt nok kommet i 2. oplag. Og Go Set A Watchman er kommet i 1. Set i London Gatwick Airport.



- så måske Lees titel i virkeligheden bør fordanskes til:


Få nu stillet uret, mand

- og tillykke med det fortjente 2. oplag!

Sammenfald til tiden

I går sad vi af gode grunde på D'Angleterre og drak champagne

og i dag læser jeg følgende i et interview med (oprindeligt ålborgensiske) Gitte Broeng i Nordjyske:

"Den 19-årige telefonistinde, Anna Edith Sommer-Jensen lagde stemme til den første Frøken Klokken, oprettet 1939, døde i 2008. Senere skulle Anna Sommer-Jensen angiveligt vække stor opmærksomhed ved at køre rundt i sin vinrøde Buick-sportsvogn, og hun arbejdede efter sigende om sommeren på d'Angleterre, hvor hun fungerede som en lokal frøken Klokken, så gæsterne altid kunne få oplyst det korrekte klokkeslæt, live."

- vi savnede hende stærkt ved midnat uden at vide det

Hr. Klokken

Mikael Klokkenholm Jensen

Tastumvej 49, Tastum, 7850 Stoholm Jyll

Tlf. 20 77 69 93

Navngivet, illustreret bonusinfo om Frøken Klokken

I Gitte Broengs roman Frøken Klokken kaldes Frøken Klokken bare Frøken Klokken -

her AFSLØRER Blogdahl hendes virkelige navn og åsyn, i et klip fra Post og Tele-Museets hjemmeside:

Sverige blev maskinen kaldt frøken Ur, og det var også det navn, de danske medier benyttede om KTAS’ nye teknologiske vidunder. KTAS kaldte derimod maskinen for Klokken, slet og ret, men i daglig tale blev det hurtigt til frøken Klokken.
 
Se Aftenbladets artikel fra 4. februar 1939 her. 

Da servicen blev lanceret, var det intet mindre end en revolution! Folk var ganske enkelt helt vilde med frøken Klokken. Alene på det første døgn ringede mere end 50.000 mennesker for at høre, hvad klokken var, og på det første år blev der ringet 11.6 millioner gange til den telefoniske ur-tjeneste. Det hjalp også på udbredelsen, at Statsradiofonien (nuværende DR, red.), som tidligere havde markeret, at klokken var 19.00 ved hjælp af morselyde, gik over til at benytte frøken Klokken. 

For at sikre sig, at frk. Klokkens stemme var tilpas mild og rutineret, blev hun rekrutteret blandt KTAS’ populære telefonistinder. I starten blev hendes navn hemmeligholdt. Kontorchef Poul Borberg forklarede, hvorfor det var nødvendigt:

”Hvis nu den unge dame hedder Frøken Jul (det gør hun nu ikke), saa er det ganske afgjort givet, at Telefonabonnenterne i Løbet af ganske kort Tid vil bede om at tale med Frøken ”Juleklokken” (!) – hedder hun Frøken Paaske, saa beder Abonnenterne blot om at faa at vide, hvad Paasketiden er, og den gaar ikke!” (Berlingske Aftenavis 3.2.1939).

Da den unge telefonistindes navn et par år senere slap ud, gav Borbergs lidt dunkle udtalelser bedre mening. Det viste sig, at den unge pige hed Anna Edith Sommer-Jensen. 

Den perfekte boggave til Mette Høeg

er Gitte Broengs nye roman Frøken Klokken, som jeg anmelder pænt overstrømmende i WA Bøger på onsdag, hvor forfatteren også interviewes -

bortset LIGE fra, at forfatteren, som navnet antyder, er kvinde

MEN

romanen er mildt, men ikke insisterende velskrevet, stilen forsøger af alle kræfter at holde sig nøgtern og rationel

ingen fragmentering af fortællingen forsøges, bortset fra en række ikke-forvirrende flashbacks - tidens og rummets enhed overholdes strengt (bortset fra de flashbacks): i og lige udenfor et optagestudie, fra 10:15 til ca. 14:30 samme dag

romanen er en realistisk fiktion bygget på en virkelig, historisk begivenhed:
optagelserne til Frøken Klokken i 1939

intet privat og følelsesfuldt navlepilleri foretages fra forfatterens side:
hovedpersonerne er en ung telefonistinde, Frøken Klokken, og to midaldrende ingeniører (særdeles mandlig/maskulint erhverv), en Tidskontrollant og en Telefoningeniør - de har meget lidt til fælles (bortset fra telefonistindens køn og ingeniørernes alder) med forfatteren, født 1973, cand. mag i  litteraturhistorie og billedanalyse

altså: 2 mænd vs. 1 kvinde (hvad angår bipersonerne er forholdet cirka det samme, en tredjedel kvinder, to tredjdedele mænd) - og mændene taler hver for sig langt mere end kvinden gør

vi får meget lidt at vide om personernes privatliv og opvækst

locationen er mandlig/maskulint:
teleteknikvirksomheden L.M. Ericsson i Stochholm

stoffet/emnet er mandligt/maskulint:
telefoni, mekanik, ingeniørkunst - masser af strengt leksikalsk info om disse sager formidles

kønsrollerne er præ-Mad Men-traditionelle, underdanighed/timiditet vs. patronisering/galanteri, og problematiseres aldrig eksplicit af fortæller eller personer - ingen muslimer eller ikke-hvide eller jøder eller (vedkendt) homoseksuelle eller handicappede eller dværge eller adoptanter eller repræsentanter for andre minoritetsgrupper medvirker

- lad en ekspres-air mail med bogen indeni afgå sporenstregs til Californien, så hun trygt læsende kan falde lidt ned, scholaren