vi
gentager: vi kan og vil ikke acceptere de litterære smagsdommeres
begrænsning af indtjeningsmulighederne hos de privat erhvervsdrivende
skriftproducenter. superlativer er gratis, det er sportsvogne og opulent
klistrende klynkekager fra Van Hauen som bekendt ikke.
Ankenævnet for bøger, der ikke skulle have været udgivet
Ankenævnet for strukturel racisme og hvide læsninger
Ankenævnet for virtuelle krænkelser
Ankenævnet for ubehagelige overraskelser
Ankenævnet for forsmåelse (eller snarere Ministeriet for …)
Ankenævnet for GAS-konstruktioner
Ankenævnet for små kønsorganer
Ankenævnet for koklokke (I gonna have more cowbell!!)
Ankenævnet for strukturel racisme og hvide læsninger
Ankenævnet for virtuelle krænkelser
Ankenævnet for ubehagelige overraskelser
Ankenævnet for forsmåelse (eller snarere Ministeriet for …)
Ankenævnet for GAS-konstruktioner
Ankenævnet for små kønsorganer
Ankenævnet for koklokke (I gonna have more cowbell!!)
Er der nogen, der har et land i størrelsesordenen Cananda/Brasilien/Kina til overs til Henrik Dahls ego?
- You, Johanne Thorup Dalgaard, Martin Glaz Serup, Jonas Rasmussen and 13 others like this.
Lars Bo Nørgaard har læst et sted at universet består af sådan noget som 99,9% vakuum; så mon ikke der kan blive lidt plads til det ego?
Kenneth Jensen tror du, Peter, at hvis det ego fik et af de lande, at det så ville lægge sig fladt ned?
Iben Mondrup Han kan lægge det lidt på is oppe i Grønland; der er ikke så megen kamp om pladsen lige dér.
René Jean Jensen Det skyldes altsammen jazz/rock-skismet - http://www.information.dk/491610See Translation
www.information.dkDer er for mange utroværdige anmeldelser i danske dagblade, siger Henrik Dahl om...See More
Peter Højrup Det kunne man da håbe på Kenneth Jensen, for så kunne man jo holde skovtur på HDs ego.See Translation
Og så svarer min nye ven Kristian Ditlev Jensen med perfekt skarp klartekst på Dahls seneste fomumlinger:
SvarSletJeg synes, at Henrik Dahls tåkrummende pinlige idé om et ankenævn for litteraturkritik og hans lille regelsæt med fem regler, der skal overholdes, er netop det - ALT for lille. For man kunne jo så bare skrive uden om de fine kriterier. Men der er også noget helt vildt perfidt i SELVE kritierne, altså den måde, de er opstillet på. Det er jo nærmest grotesk, som der åbenbart er konsensus om, at anmeldere (herunder Henrik Dahl selv?) sådan cirka for det meste ikke læser bøgerne færdige. WTF? Personligt har jeg aldrig skrevet en anmeldelse, uden at læse bogen færdig eller se filmen til ende. Aldrig. Og jeg bliver egentlig lidt forundret over, at det derfor skal være et kriterium. For hvordan skal nogen egentlig tjekke det? Skal vi så til at live streame til anmeldernes hybler, så vi kan se dem læse, side for side, så vi er sikre på, at de læser det hele. Hvor hurtigt må de så egentlig læse? Må de læse frem og tilbage? Må de skimme visse dele, men tage noter til andre og slå ord op? Må de læse noget af bogen højt, for at mærke den? På samme måde virker kriteriet om, at en forfatter kan "blive dømt efter et sæt af regler, der er skræddersyet til en person, nemlig én selv" ærligt talt som noget, der udspringer af en personlig sårethed. Jeg har i hvert fald aldrig mærket, at det skulle være tilfældet. Heller ikke selv om jeg igen og igen som forfatter (og menneske) er blevet type castet som netop ham-med-det-der-emne. Men hvis det er det, anmelderen skriver, så siger det vist alt om dén anmelder. Og det kan læseren sagtens gennemskue. Så er der den med, om en forfatter skal acceptere at få sit udseende nedgjort. Tja. Det har vist alle dage været den frækkeste drilleteknik: At gå efter et udseende eller lave om på folks navn. Jeg kalder selv kærligt Jan Sonnergaard for Jan Sommerhår, fordi han på et tidspunkt havde det vildeste garn. Lars Bukdahl kaldte engang mig for en badebold. Og flere andre anmeldere har lavet helt upassende koblinger imellem mine romaner og min (strengt personlige) krop. For at være helt ærlig: Who the fuck cares. Til sidst er der så det HELT pigefornærmede punkt om, at der skal være en grænse for, hvor meget "overdreven brug af hån og injurier", man skal acceptere. Overdreven? Says who? Den gummiparagraf er jo helt i skoven. Som hvis jeg sagde, at jeg ikke ville acceptere "overdreven negativ kritik" - og er det egentlig ikke bare dét, Henrik hentyder til? Han vil, dybest set, kun kritiseres på den måde, han selv kan lide. Imellemtiden kalder han så rask væk alle andre for alt muligt vildt. Det synes jeg, at han skal blive ved med. Men så skal man, som minimum, selv kunne tåle mosten. Desuden bryder jeg mig ikke om, at han tager hele litteraturen som gidsel og gruppeoffer for sine egne banesår. Jeg er personligt BEÆRET over enhver anmeldelse. Også de mest evnesvage. Tænk at folk bruger tid på at læse mine bøger og skrive om dem! Wow! Så nej, Henrik, jeg synes IKKE, at vi skal have et ankenævn for litteraturkritik. Jeg synes, at vi skal smide den idé ad Pommeren til, og så i stedet se at få slebet knivene. Litteraturkritikken er en kulturel slagtehal. Ting parteres og smagsprøves. Det rådne smides ud. Det delikate fremhæves. Sådan har det alle dage været. Årsagen er enkel: Kritikere må sige, hvad Fanden de vil. Det skal de have lov til. Den lov er Straffelovens § 267, som efterprøves ved domstolene. Dér går grænsen for, hvad en forfatter må finde sig. Ingen andre steder. Heller ikke, når det gør naller. Basta.