Viser opslag med etiketten Henrik Dahl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Henrik Dahl. Vis alle opslag

lørdag den 19. april 2014

Wikipedia-sociologi

(svar fra Henrik Dahl på Anne Marie Mais påvisning af 2 fejl i hendes karakterer i kartelskemaet:

Henrik Dahl Jeg har i min pilotundersøgelse benyttet mig af åbne kilder. Wikipedia har ikke med, at du holdt op i bestyrelsen i '11.)

A cartel is a formal (explicit) "agreement" among competing firms. It is a formal organization of producers and manufacturers that agree to fix prices, marketing, and production.[1] Cartels usually occur in an oligopolistic industry, where the number of sellers is small (usually because barriers to entry, most notably startup costs, are high) and the products being traded are usually commodities. Cartel members may agree on such matters as price fixing, total industry output, market shares, allocation of customers, allocation of territories, bid rigging, establishment of common sales agencies, and the division of profits or combination of these. The aim of such collusion (also called the cartel agreement) is to increase individual members' profits by reducing competition.
One can distinguish private cartels from public cartels. In the public cartel a government is involved to enforce the cartel agreement, and the government's sovereignty shields such cartels from legal actions. Inversely, private cartels are subject to legal liability under the antitrust laws now found in nearly every nation of the world. Furthermore, the purpose of private cartels is to benefit only those individuals who constitute it, public cartels, in theory, work to pass on benefits to the populace as a whole.

Drug cartel is a criminal organization developed with the primary purpose of promoting and controlling drug trafficking operations. They range from loosely managed agreements among various drug traffickers to formalized commercial enterprises. The term was applied when the largest trafficking organizations reached an agreement to coordinate the production and distribution of cocaine. Since that agreement was broken up, drug cartels are no longer actually cartels, but the term stuck and it is now popularly used to refer to any criminal narcotics related organization, such as those in Guatemala, Honduras, El Salvador, Jamaica, Trinidad and Tobago, South Korea, Dominican Republic, Mexico, Japan, Italy, France, United States, Colombia, United Kingdom, Netherlands, Russia, Brazil, Argentina, Peru, Bolivia, Paraguay, Afghanistan and Pakistan.
The basic structure of a drug cartels is:
Falcons (Spanish: Halcones): Considered the "eyes and ears" of the streets, the 'falcons' are the lowest rank in any drug cartel. They are responsible for supervising and reporting the activities of the police, the military and their rival groups.[1]
Hitmen (Spanish: Sicarios): The armed group within the drug cartel that are responsible for carrying out assassinations, kidnappings, thefts, extortions, operating protection rackets, and defending their 'plaza' (turf) from rival groups and the military.[2][3]
Lieutenants (Spanish: Lugartenientes): The second highest position in the drug cartel organization that are responsible for supervising the hitmen and falcons within their own territory. They are allowed to carry out low-profile executions without permission from their bosses.[4]
Drug lords (Spanish: Capos): The highest position in any drug cartel that are responsible for supervising the entire drug industry, appointing territorial leaders, making alliances, and planning high-profile executions.[5]

Copenhagen Pop Cartel er den første EP af den danske popgruppe Nik & Jay. Den udkom den 8. marts 2013 på Copenhagen Records.[1] EP'en udkom som den første Nik & Jay-udgivelse udelukkende digitalt.[2] Udgivelsen består af seks engelsksprogede numre, heriblandt førstesinglen "United" (featuring Lisa Rowe), der udkom den 28. januar 2013. "United" er skrevet i samarbejde med Aura Dione.[3] Singlen debuterede på førstepladsen af download-hitlisten, og blev dermed duoens første nummer ét-hit siden "Mod solnedgangen" (2011).

fredag den 18. april 2014

Tue Andersen Nexø skriver blogposten i stedet for mig

Og så en lang status til alle jer, der læser Weekendavisen (poor you).
Så har jeg endelig fået set Henrik Dahls skema i Weekendavisen, hvor også jeg optræder. Det er jo ufrivilligt komisk. Et er at lave en undersøgelse, hvor man 'tilfældigt' udvælger 20 kritikere og 20 forfattere, og det så viser sig at de - hovsa! - falder i 2 gange 2 grupper af 10 hver. Den slags blev Penkowa fældet på. Noget andet er, at flere af de her point-kategorier er totalt uigennemskuelige. Vil "forfatterskole" sige, at man har gået på forfatterskolen? At man har været lærer der? At man har holdt en gæsteforelæsning? At man godt kan lide at komme til deres fester? Hvad vil "kritiker af dansk samtidslitteratur" sige, hvis det IKKE betyder "anmelder jævnligt dansk skønlitteratur ved en dansk avis"?
Noget tredje er så, at der er helt åndssvagt mange fejl i skemaet. Lad os nu sige, at "Forfatterskole" betyder at have gået på Forfatterskolen, det er trods alt det, Henrik Dahl selv skriver i sin brødtekst. Så er 4 ud af 10 forfattere i Dahls kategori 1 fejlplaceret, 6(!) ud af 10 af os kritikere. Lad os sige, at "dobbeltpraksis" betyder, at man både er forfatter og er aktiv kritiker på et dansk dagblad - i brødteksten er det tydeligvis det, "kritiker" betyder. Så er 7(!) ud af 10 af forfatterne fejlplacerede. Men måske betyder det noget andet. Måske betyder det, at de engang har sagt noget kritisk om en anden forfatter til Henrik Dahl på Bobibar. Who knows? Jeg gør det ikke. Man kan i øvrigt fortsætte med at finde fejl, så vidt jeg kan se er det under 50 procent af alle personer, der er opgjort korrekt. Det er altså en graverende mængde fejl i datasættet, selv for en "pilotundersøgelse".
Henrik Dahl har forskellige steder på facebook sagt, at der kan være enkelte fejl i hans optælling, men ingen, der flytter rundt på hans grundlæggende opdeling (dem, der får 0-2 point vs. dem, der får 3-5). Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er Erik Skyum-Nielsen ikke tilknyttet Forfatterskolen - og så går han fra 3 til 2 point. Og Lilian Munk Rösing har ikke redigeret Den Blå Port - og så går hun fra 3 til 2 point. Selv bør jeg nok få 2 og ikke 4 point. Skyum, Rösing og jeg er altså Kritikere II ifølge Dahls skema. Det er særligt graverende, eftersom det eneste eksempel, Dahl fremhæver, på en fordomsfuld Kritiker I ... er Skyums anmeldelse af Christian Jungersen.
Alt det her er selvfølgelig helt fjollet. Alle og også jeg har en stærk fornemmelse af, at kritikere som Lilian, Skyum og jeg minder mere om kritikere som Lars Bukdahl og Mai Misfeldt og Olga Ravn - hermed ikke sagt, at vi er enige om særlig meget, for det tror jeg ikke, vi er - end vi minder om Søren Kassebeer eller Bo Tao Michäelis. Især får vi en helt anden slags bøger til anmeldelse. Når Henrik Dahl placerer os i samme kategori, følger han sin intuition, kort sagt. Men sociologiske undersøgelser - også pilotundersøgelser, og også dem, man laver i Weekendavisens spalter - skulle jo gerne kunne række ud over ens intuition, og ikke bare være en omgang pseudoobjektivt og fejlbehæftet fernis, man pynter mavefornemmelsen med. For at kunne det, skal kriterierne være klare og datasættet uden fejl.
Der er alle mulige andre påstande og insinuationer, Henrik Dahl kommer med i sin brødtekst, som man også burde forholde sig til. Men, altså, jeg gider det ikke. Hvis Henrik Dahl vil tages alvorligt af os i det farlige 'kartel', må han også gøre en indsats selv. Længere er den ikke. 
  • Lars Bukdahl Godt, Tue, du (halvt) skriver den (som FB-opdatering forklædte) blogpost, jeg har prøvet at tage mig sammen til siden i onsdags, ikke mindst den dobbeltpraksis-kategori er helf fucked nede hos forfatterne (Ib M og Grøndahl har sgu da også skrevet læssevis af litterære essays, også om samtidslitteratur, hvis DET er kriteriet) og på den anden led, hvornår har Martin Serup og AMM Mai sidst været aktive anmeldere etc.

torsdag den 17. april 2014

Frostbid i april

Udvalgte Lars Frost-kommentarer på uendelig tråd om Henrik Dahls kartel-komik under Kaspar Collings positive omtale af samme:
  • Lars Frost Det da er et skønt og tåbeligt skema, han har lavet. Ærgerligt, det er så fuld af fejl.

  • Lars Frost Jeg er bare vred over, at han har snydt mig for 2 point (jeg HAR været redaktør på Den blå Port i fire år! og ER medlem af Promenaden!) og foræret et ekstra til Brixvold (han har, så vidt jeg ved, ikke gjort sin uddannelse på universitetet færdig. Til gengæld har han gået på filmskolens manuskript-linie, men gælder det?) og taget mindst ét fra Frank (som har gjort sin uddannelse færdig og faktisk har undervist på Testrup ved mindst et par lejligheder) - det er bare lige, hvad jeg umiddelbart kan se. Dvs: Frank burde være i top. Moestrup + Frost nr 2!

    • Lars Frost Hov - Juul og Skinnebach er osse blevet snydt for et point! De er begge med i Promenaden. Skinnebach er mestendels en slags sovende medlem, men medlem, det er han altså. - - Den er sgu lidt sløset den der opgørelse. Det kan da ikke være så svært at læse medlemslisten på Promenadens blog.

      • Lars Frost Hov hov - Nexø er ikke med i Promenaden - desværre. Nexø, 3 points!

      • Lars Frost Hov - Ravn har da været lærer på Testrup. Ravn, 5 points!

      • Lars Frost Og så er der alle dem, der ikke er med på listen. Det må selvfølgelig se meget eksklusivt ud, når man har så få navne med - og med de parametre. Det er begrænset, hvor mange, der nogensinde har været redaktør på Den Blå Port og Promenaden er en meget lille klub.Og alligevel flyder Danmark over med 3’ere og 4’ere, der er sikkert også en 5’er eller 2, jeg har glemt. - Jeg forstår ikke helt ‘Dobbeltpraksis’-ideen, men: Lyngsø, 4. Dorph, 3/4. Balle, 4 - til en start.
      • Lars Frost Min pointe er vel egentlig, at skemaet modbeviser Dahls påstand. Skemaet viser, at der er tale om et meget fladt hierarki.// Jeg mener ikke, at dansk litteratur har et meget fladt hierarki - det er Dahls skema, hans parametre og hans teser, der er ubrugelige.

      • Lars Frost @ Bernt + Colling. I må komme med eksempler på noget specifikt fint og smalt lort. Der er SÅ meget lort derude, at det kan være svært se det fine og smalle for bare lort.
       
      (efter lang pause, hvor tråden strikkede videre)

      Lars Frost Kan vi ikke bare enes om, at det er et eksistensvilkår, at Jeg føler Mig udenfor. Vi føler altid, at vi står foran en låst dør og banker på - for helvede, så meget har vi vel lært af biblen og moderne litteratur. Græsset er grønnere... og Foran Loven.. etc - og i solens blændende overherredømme smelter alle is.

      Lars Frost Et af de uønskede resultater af den her åbenhed, der tilsyneladende er folk, der ønsker, ét resultat af den åbenhed er jo paradoksalt nok forskelsløshed. Det jævne, det ligegyldige. Et brunt (eller knækket hvidt) helvede, hvor der ikke er nogen at være uenig med. Det er sgu da skønt, at der en smule forskel og uenighed. Det er skønt at smålighed styrer den folkevogn vi kalder verden. Tænk hvis det var store visioner og fremsynethed, medmenneskelighed, der herskede over vandene! Kedsommeligt.

      • Lars Frost @ Opmann: Understøttelse! Åh, jeg ville elske, at være berettiget til understøttelse. Nøjes? Kan det tænkes, at der rent faktisk sidder mennesker og passer deres arbejde og sorterer snottet fra - efter bedste evne - og vælger at udgive, præmiere osv, det de rent faktisk synes har fortjent udgivelse, priser osv?

      • Lars Frost Gyldendal er en købmandsforretning - Gyldendal er kønsløst, smagløst og har kun blik for mønten i DIN lomme! Der sidder mennesker, redaktører og den slags mennesker, inde i dyret, som har en smule smag og lyst til litteratur, men de er fanget i forretningens baglokale.

        • Lars Frost @ Bunch: Jeg er desværre blevet ekskommunikeret af Testrup - efter at jeg lagde sandheden på bordet, parterede den og spiste dens rå lever. Med alt for mange pocherede æg til.

        Lars Frost @ Bunch: For real. Men Brixvolds tilbud er sgu da virkeligt, osse. Formulér et forløb, noget om lukkede selv-skaber med okkulte ritualer, en blæk-kult, hvor man knæler og smører sig ind i blæk? Man skaber sin egen succes! FY for fanden, der kastede jeg lige op i min egen mund. HOST host. Undskyld, jeg skal lige ud og hente en klud....

        Lars Frost @ Brixvold: Jeg mente ikke andet end at jeg synes Bunch skal tage dit tilbud alvorligt, for jeg ved, at det er et alvorligt tilbud. - Og så kom jeg til at høre mig selv og andre sige det der om at skabe sin egen lykke og succes. Det er det. @ Colling: Jeg har sgu aldrig prøvet andet end at sælge så mange bøger som muligt - det er ikke salg, jeg protesterer imod - det er købernes dårlige smag og smagløse løben efter bøger, der reklameres for og tales om i elendige morgen-tv-programmer. Ikke-litterære bøger? Bøger, der fremmer glemsel og fortrængning, bøger der ikke interesserer sig for komplicerede problemstillinger, ikke interesserer sig for sprog og erkendelse, men interesserer sig for at opretholde illusionen om at alt er super-duper-ok for vi - menneskeheden, middelborgeren - har styr på lortet, styrer lortet. Når sandheden er en helt andet og langt mere problematisk og sværtforståelig sag. // Bogen er et medie - litteratur er en anden ting - en ting, der kan skjule sig i en bog. Men andre ting kan finde et hjem i en Bog: Protest, filosofi, underholdning, dumhed, livstile, mad-opskrifter etc... meget andet end litteratur. Ik?

        Lars Frost Men om medierne kan (skelne mellem ben og sætning), åh, det er et helt andet spørgsmål. De er ikke voksne. De har ikke alder. De modnes ej, for de står med hælene i Ungdommens kilde. Evigt fornyede med ungt blod fra diverse journalistskoler og universiteter. Evigt unge medie!

        Lars Frost "Store nave” - lange navne, tunge navne. Ekstra large navne.

        • Lars Frost @ Colling: Der kan du selv se - det er fx ude i salgsbranchen, der sker syge opdelinger og forvanskninger af det litterære - fordi de er KØBMÆND, for hulen! Ikke litterært interesserede.See Translation

        • Lars Frost Man skal være litterært interesseret for at sælge litteratur - som sagt: Bøger er et medie, der kan indeholde meget andet end litteratur.
        • Lars Frost REKLAME: Han hedder Bent i min roman - med handling og genkendelige karakterer - Ubevidst rødgang - - ham der hippie fascisten.

        • Lars Frost Du sku prøve et par flasker fra veneto - smask og mums - dér ka de noget med blidhed - en sart form for intellektuel vinøsitet.
        Lars Frost Wine is fine, but whiskey's quicker

        Lars Frost @ Bunch: Litteraturen starter med eposet om Gilgamesh - FAKTA - og PS jeg tænker på mig selv som Enkidu (omtalt i samme epos), den vilde skovmand, skabt af, så vidt jeg husker savl og mudder - det vil velsagtens sige savl og sand?

onsdag den 16. april 2014

Orker ikke sukke ove Dahls nye dybder

Her er bare min originaltrompet til min krimi-Dan-kommentar (der også var en profetisk kommentar, både kommentaren og trompeten, til Dahl-dybderne: Hvor stenalder-modernistisk tror han mit (og vores) litteratursyn er? jeg/vi kan sgu da ikke gøre for (med en Leth)parafrase), at det er vores venner (+ Susanne Staun), der laver den bedste samtidslitteratur, og at den bedste samtidslitteratur er ukriminalistisk: gid Rasmus Halling rent faktisk skrev kriminalromaner, eller nej, gid det ikke, for godt at Rasmus kun gider skrive det, han gider, i alle de gale retninger han gør det, for det kan jo være fuldstændig lige meget, om det er latterligt få gode, danske, post-Turèllske krimier, hvis der er velsignet mange gode alle mulige andre litteraturslagser, og det er der fandengaleme):

SERIØS DØS

tirsdag den 25. marts 2014

Forskellen ligger i fortvivlelsens habilitet - og kunstfærdighed (= frisørproduktmisbrug)

Ankenævn. Henrik Dahl er ikke tilfreds med anmeldelserne af sin nye bog, 'NT'. - Foto: Per Folkver(Arkiv)

- Henrik Dahl, illustration til meget-linket kommentar af Jes Stein Pedersen



- mig, punchline i populær blogpost

torsdag den 20. marts 2014

SE Henrik Dahl anmelde en bog om noget han ikke har set eller læst eller ved noget som helst om og mene noget perfidt om det

Fra anmeldelse i Weekendavisen af Birgitte Hesselaas Det dramatiske gennembrud. Om nybruddet i dansk dramatik fra 1990'erne til i dag, 2009:

I hovedsagen består hendes bog af to dele. En gennemgang af seks dramatiske forfatterskaber: Astrid Saalbach, Morti Vizki, Nikoline Werdelin, Jokum Rohde, Line Knutzon og Peter Asmussen. Hver af gennemgangene er opbygget på den måde, at hun giver en ultrakort biografi af de pågældende, hvorefter hun refererer og analyserer et udvalg af deres værker. Denne gennemgang er så efterfulgt af en perspektivering, hvor den nyere, danske dramatik sættes i forhold til sin samtid og diskuteres ud fra en række samfundsvidenskabelige forfatterskaber.

Hvad jeg nu skriver, er på ingen måde en kritik af Birgitte Hesselaa. For med visse forbehold - der dog peger på noget mere principielt - har hun skrevet en virkelig god og informativ bog. Men hold da lige op, hvor er de seks dramatikere, med undtagelse af Nikoline Werdelin, dog fulde af den slags fordomme og banaliteter, Søren Ulrik Thomsen beskriver.

Og hvor forekommer de problemer, de sætter til debat, derfor banale og røvkedelige.Jeg mener: Er der noget nyt i at diskutere, hvordan teknologien går amok i det kapitalistiske samfund? Er det ikke bare et dannet standard-synspunkt, man kan fodre svin med? Er det ikke hamrende banalt at påvise, hvordan den borgerlige kernefamilie begrænser individet? Er det ikke dødsens kedsommeligt og allerede vist hundrede gange på scenen og lærredet, at under den småborgerlige normalitet lurer der vold og incest og unævnelige perversioner? Er det efterhånden ikke et temmelig fortærsket paradoks, at i et sygt samfund må det nødvendigvis være sådan, at de gale er normale, mens de normale er splittergale? Og helt ærligt: Hvad Fanden kan almindelige mennesker i det hele taget lære af at se på nogle grimme, dumme, ulækre og afvigende karakterer, de ikke har en skid til fælles med? Fuck, hvor det bare en langgaber. Og hvor har sådan nogle stykker fortjent at blive taget af plakaten efter at have spillet fem dage for de få mennesker, der ikke kan se, hvor kliché- og fordomsfuldt den slags modernistisk kitsch i grunden er. Det kan godt tænkes, at stykkerne virker ganske anderledes, når de bliver opført, end når man læser dem i Birgitte Hesselaas referat. Det kan også være, at Birgitte Hesselaa er dårlig til at referere. Men begge dele er vanskelige at tro. Derfor er det nødvendigt at spørge videre i Søren Ulrik Thomsens ånd: Hvor kan alle fordommene komme fra? Og hvorfor er der ingen, der forsøger at sætte en stopper for klichéerne?

(...) jeg (undrer) mig over manglen på radikal kritik. Det fremgår under gennemgangen af flere af forfatterskaberne, at deres dramatik minder ikke så lidt om Samuel Beckett eller Harold Pinter eller Eugene Ionesco. Det synes jeg også, ud fra referaterne - og med det forbehold, at jeg er absolut lægmand. Men hvordan kan man tale om et »nybrud« (ordet indgår oven i købet i bogens titel), hvis mange af dramatikerne fortsætter en tradition, der navnlig blomstrede i halvtredserne eller tresserne? Det ville jo, inden for mit eget fag, svare til, at nogen bare kørte videre på traditionen fra Roland Barthes eller Michel Foucault. Der er ikke noget i vejen med dette - jeg kunne bare ikke drømme om at kalde det et nybrud. Kort og godt vækker den tilsyneladende traditionalisme blandt nyere danske dramatikere min nysgerrighed - men jeg finder desværre ikke svar hos Birgitte Hesselaa.

- over én bank hånes 4 førende danske dramatikeres produktion for at være "modernistisk kitsch", selvom ikke 1 stykke er læst eller set - go, go, go, anmelderetik!

onsdag den 19. marts 2014

Bakke, Dahl

vi gentager: vi kan og vil ikke acceptere de litterære smagsdommeres begrænsning af indtjeningsmulighederne hos de privat erhvervsdrivende skriftproducenter. superlativer er gratis, det er sportsvogne og opulent klistrende klynkekager fra Van Hauen som bekendt ikke.
 
 
Ankenævnet for bøger, der ikke skulle have været udgivet

Ankenævnet for strukturel racisme og hvide læsninger

Ankenævnet for virtuelle krænkelser

Ankenævnet for ubehagelige overraskelser

Ankenævnet for forsmåelse (eller snarere Ministeriet for …)

Ankenævnet for GAS-konstruktioner

Ankenævnet for små kønsorganer

Ankenævnet for koklokke (I gonna have more cowbell!!)


Er der nogen, der har et land i størrelsesordenen Cananda/Brasilien/Kina til overs til Henrik Dahls ego?