For formel dårskab og formalistisk fjant

Da jeg introducerede Wes Andersons The Grand Budapest Hotel i Grand i mandags tog jeg udgangspunkt i David Denbys irriterende skeptiske anmeldelse i New Yorker, hvori det blandt andet hedder:

But knowingness and formalist whimsy should not, I think, be confused with high art - or at least not major art.

For jo, det skal! Indforståethed eller  og formel dårskab eller formalistisk fjant kan sagtens være kunst og betydelig kunst og er det tit og ofte:

Tristram Shandy

Alice's Adventures in Wonderland

Un Coup de Dés

Finnegans Wake

La vie mode d'emploi

Auricula

etc.

Good Golly, I love formalist folly!