Double Talk in Elsinore

Cecilie Lind, også kaldet du, og jeg læste op sammen i den meget lille og hyggelige café In my Place i Helsingør i går aftes - i den anledning skrev vi en simultantekst (skrivende overfor hinanden i en halv time i det samme dokument med hver vores cursor, henholdsvis orange og pink), og vi har ikke tænkt os at undskylde for den, eller jo, det har vi, men vi gør det ikke:

stalker min elskede, KÆRE ALLE forny med et start at sætte af fra dun og lande i champagne drikker du gerne ud med

måger vover lige på at svinde ind til

kost gider ikke skrive sådan her men det kan jo slet ikke siges som start så

snart jeg får snue skal du

se

at syg

er ok

stilkestalker er du, silkesulker, Ccille

i din øjne jeg under dit vilde omhu i god tro på årsag til

hvad til

plante en ske et sted i et

et bed der gror det skurede

jeg ved noget om lyde de lyder af klokke af skære skær og bud

efter jeg hjælper ikke

med eder og forband det bånd der binder ømme håndled
(armbånd af elastikker, armbånd af regnorme, armbånd af afhuggede fingre (vi har begge lige læst Harald, han smitter) arbånd arbånd arbånd arbånd arbånd)

sammen med

minutter kan jeg sande at

ej jeg er meget bevidst om dit og dig der er her hejhej jeg ved ikke om

man tør

blande ting der er ting der er ting der er ting der gentager sig

sløvt og jeg bedres i opgange

der runger af naboer og jeg får hele tiden ikke tjekket hvem nu Nabob er, det gør jeg lige, fordi jeg sådan har lyst til at kalde vores hadefuldt rungende naboer for nabober:
Nabob, en. [naˈbωb, ogs. ˈna·(ˌ)bωb] flt. -(b)er. (fra eng. nabob, egl. et arab. ord, flt. af naib, stedfortræder, statholder) egl.: statholder i Indien (naib). *Britten tidt en Nabob bekriger, | Og slipper til et Par Kongeriger. TBruun.​I.329.   nu kun ( , lidt gldgs.) i videre anv. om person, der i fremmede verdensdele har erhvervet sig stor rigdom (= mange guldmønter), ell. i al alm. om rigmand (krigsand). jeg kunde have lovet Eder (dvs.: piger, der har været hos spaakone (kugle af krystal - wauw)) en Prinds (hey konge) og en Nabob for fire og tyve Skilling. Blich.​(1920).IX.57. jeg (haaber) som vestindisk Nabob i det Mindste en Snees Aar at kunne nyde Livet. PalM.IL.III.574. Rejse til Australien! . . Maaske komme hjem som Nabob, hvad? Som i Romanerne. Vrøvl. PLevin.​Hjem.​(1919).181. -
ikke skrå sådan, jeg føler en overskridelse lige her hey copy paste-pastor nu må du lige sige hey cille din bille er for pæn og føl efter et

jeg virkelig ikke hvad

men jeg mener jeg er med på det med naboboom, zoom ind på

perlekæde

jeg kreerer smykker

til

traner og

går med

tyste skridt ud på

må og må jeg få det soundtrack? og vil du sikrer dine arkiver, det ligger (lægger? aner det ikke, dårlig gramatiker) mig på sinde at

en hinde om appelsin

fjernes nøgternt
og det er det jeg mener hvad skal man med nøgtern nøgenhed hvis man ikke er Jørgen Leth, eller med sagligt bavl, eller med du tøver øøh vi har vi i fuck nu af altså ikke os, bare angst (sitrer) smiler lol

kød hæææææ

er helt tavs i begge ender (ender)

hæhæ

tror ikk det blir så godt

må jeg tvivle? kemimimik, okay hvad betyder lige det ord, er det en eskimofarve?

nej okay, det passer ikke specielt godt, eller det passer måske faktisk lige på en prik (spot on) på de pæne pæne pæne frederiksbergensere der omgiver os og der i nogen som helst anden sammenhæng end den danske, en indisk fx, ville være at betragte som fantasillionærer, og fordi de opfører sig som om de er whiskybæltebeboere, der pludselig er blevet naboer til noget elendigt Delhislum, puuuuuuuuuuuuuuuuuuhadad
cognacselerne cognacselerne cognacselerne cognacselerne cognacselerne

spææææææææææææææææændes helt ud her (hej Lars - kyskys) RUMBO (sambo) (efterskolevokabular) tror jeg

gejl

spejl-
behæftet
fejl-

opkæftende
sejl på din mund

hæ selv ude om

uden

sol og sol skal ske snart for jeg får ikke nok af forår lige foreløbigt løber det grelt af med mig når jeg kigger ud på mennesker der klipper hinandens hår og orker at

sakser totter til gulvet gulvet der elsker

ej come on

og as you are er du min og fin

hæhæhæ skønne

kom hid kom hud kom had, nej, gå væk, had, kom hed, kom hode

og det er for tøset med parenteser når vi intervenerer i hinandens linjer kan jeg godt og for

hey girl hey gir lhey girl du er min boy, lover lover gave til mig, jeg skal dufte af rose og citronnote nå håbløst også med så en forklarende sætning og av av av av du skubber helt vildt, jeg ville bare undskylde, jeg vil altid bare lige undskylde

undskyld er ond skal, jeg ved det godt, (yes sir) undskyld indskud, nej skyd sorry, zorro

jeg mangler min kårde

du sagde

fægter
og aner skæller
og ynder skælder
og indere skiller sig af med alle overflødige tanker, men det er de overflødige tanker, der er de nødvendige tanker, fordi de  

og ænder er bare altid skandaler, for mig i hvert fald,

når du endnu en gang falder i svime over en ælling der slumrer hen

og en ælling er jo aldrig grim, selv hvis den forblev en ælling, der ikke blev større, og heller ikke blev en and, men bare blev en virkelig stor ælling, og det er måske det vi allesammen er, små svaner, der gror op til blive virkelig store ællinger?

okay, jeg prøver herfra, og vi ved jo virkelig ikke om det her virker og jeg skæver op til din linje og dels går den alt for hurtigt og dels virker den offensivt poetisk, (potaske) mens jeg som sædvanlig bare meta-kommenterer (lidt sødt) til kaffe kommer du aldrig, helt ærlig, dårlige gæst (nok mest mig) vi holder det i kort snor som om vi havde en hund, men det er kun mig der vil kæle med dyr (dyr dame) især katte, miav. må jeg eje en killing?, og hvordan skal jeg dog nå frem til poesi, vi er begge bange for at dette vil ende i udu, som er et af dine yndlingsord, eller her ville det jo så hedde uduo guitarrar jeg strenger mig an og øver med men det kan være værre end et sambasted jeg ved hvordan der danses i dine drømme hahaha jeg ved det bare at det er i glittersko

nå

træn du bare med de store stjerner og måner ej jeg dåner ej jeg siger ej hele tiden fugle hele fliden med æg

jeg digger dit skæg

jeg elsker din skjorte

(not)¨
hold nu kæft already med mine skjorter, verden er ikke ensfarvet, så hvorfor skal iine skjorter være det? verden er, som akkurat mine skjorter, blå i forskellige nuancer og mønstre, og så nogle gange, helt pludselig, blå eller grøn, men aldrig gul (aaaad gul er det ækleste) du er altid blå, lyv ikke om at

jeg strammer mig an og orker at gå ud med

en grimasse

messe messe jeg er jeg er jeg men mig du påpegede et manglende mig blandt

de svenske

hersker pippi

på de syv have er skum

skummende og smukt og må jeg finde en øde ø - den består af silke og dun og forklædning

en eller flokke af myg mener meget om mit blod der smager af

jeg ved jo ej hvad siger du nu midt i mit nå men mit blod smager altså sikkert af FAXE KONDI
af FAXE KONDI LIGHT som er sådan en let svævende, sporty SØDME

skildpadder jeg vil gerne sige noget om skildpadder, de er skildvagter for tiden, der går, fx her, og i virkeligheden er de slet ikke langsomme, de er vildt hurtige, hurtigere end den hurtigste gepard, det er derfor de altid ser så lidende ud, det er ikke fordi de ikke kan nå noget, det er fordi de sagtens kan nå alt muligt, men ikke må, de har fået i opdrag, af sig selv, bare rolig, at være langsomme, så vi bliver opmærksomme på tiden, at tiden går og at tiden altid går langsommere end som, som altid går hurtigere end langsomt

er fake

og fundet på i tilfælde af at du vil klage må du kidnappe en replik sagt af

en høj og mørkhåret herre

i en stormfuld nat

hjernebesat gider ikke hjerner vil hellere hjerte dig til cute og

jeg tror det er virkelig svært at være en der skriver ligeud af landevejen

men jeg er jo ikke vagabond

(mine sandaler)

jeg køber for mange sko?

synes du?

må jeg meje dig ud i eyeliner? svar venligst