Zombiedigt nr. 1

Der findes et zombie-digt før zombie-digtene i Jørgen Leths Zombie.

Fra interview i stor Zombie-feature i Politiken, 2014:

Jørgen Leth samler på historier om folk, der har undersøgt virkelige zombie-tilfælde, og som selv er endt med at være i livsfare, når de kom for tæt på bizango-præsterne.  »Jeg kan godt lide rædslen ved zombier af en eller anden grund«, siger han.  »Jeg opsøger det igen og igen. Jeg kan næsten ikke få nok af at høre zombie-historier, jeg skriver dem ned«. Efter at Jørgen Leth så George Romeros ' Night of the Living Dead' fra 1968, skrev han digtet ' Cannibal Army', dybt fascineret af de »rationelle initiativer«, som kæmper mod »den irrationelle fare«, zombierne udgør, og med paralleller til virkelighedens modstandsgruppe fra 1980' erne Cannibal Army. »Den fandtes virkelig. Det var en politisk bevægelse, og de spiste brændte legemsdele«, siger Jørgen Leth, som stadig mener, at ' Night of the Living Dead' er en af de bedste zombiefilm. 

 

Digtet "Cannibal Army" i samlingen Det gør ikke noget, 2006: 

Har lige set Night of the Living Dead, og i Haiti

er nyhederne ikke gode. FN har mistet grebet,
sikkerheden skrider, de onde vinder frem

banderne trænger gennem alle huller

jeg kan ikke få tandpastaen ud af tuben, det går
superlangsomt, skæbnesvanger musik,
hænder presser

pointen i Romeros film er de rationelle initiativer,
handlinger, imod en truende irrationel mystisk fare,

de levende nøgterne med deres effektive våben
- prøver at standse det uhyggelige og uforståelige

sheriffen med cigar og solbriller og patronbælte, som
gerne udtaler sig til medierne, mens han marcherer
frem og og opmuntrer sine folk, ja, skyd dem midt
mellem øjnene

og medierne, journalister beskriver, studievært prøver
at fremstille tingene, men man hører det er umuligt,
det bliver værre og værre, en katastrofe, noget
uhyggeligt spreder sig, formerer sig grænseløst

medierne bliver ved med at beskrive, ord bruges,

Interviews laves, fornuftige udtaler sig om det
ufornuftige, ansvarlige taler  om forholdsregler mod 
det uansvarlige

zombierne vælter frem på deres vaklende ben i
søvgængergangart, ødelagte, hullede, forbrændte,
nyligt døde, ustoppelige

og i Haiti har FN en plan, er i tvivl, kritiseres,
fornyr plan, udskifter folk, beslutter sig for større
beslutsomhed

fængslets mure i en stor provinsby brydes ned med
caterpillar, fangerne vælter ud

det Cannibal  Army, som bryder ud af fængslet
befries, broderskab opstår mellem forbrydere, mordere
og uskyldige i en blanding,

fangerne i det nationale fængsel i hovestaden befries
også, hundredvis vælter ud, spredes i alle retninger,
nogle køres væk af befrierne

Cannibal Army er kannibaler, de spiser brændte
legemsdele, de æder ekstatisk hænder, arme, indvolde

fornuftens folk prøver at finde en ny taktik

Ulf/Jørgen

Blandt de store, klassiske skuespillere og stemmer, som Jørgen Leth målrettet har dyrket og ladet optræde i sin film, er der ved siden af decideret kgl. skuespillere som Erik Mørk og Jørgen Reenberg og Ghita Nørby er der også primært komiske skuespillere eller komikere eller komedianter, Jørgen Ryg fx, og i filmen Dansk litteratur, 1989, hvor nulevende danske digtere læser sig selv op (eller bare sidder og skriver som Inger Christensen) og de afdøde læses op af stjerne-skuespillere (meget at fremhæve, men hey, Preben Lerdoffs Rye, der fornemt snøvlende læser Schades "Sne", det er for the ages), læser Ulf Pilgaard smukt Strunges "Livets hastighed" og et uddrag fra En landsbydegns dagbog - hele filmen kan ses 

HER 

På Facebook for et par år siden spurgte jeg til Strunge-oplæsningen og pludselig blandede Leth sig i kommentarsporet (det var ikke mig der kaldte castingen weird): 

Jørgen Leth

Hvad weird er ved at lade Ulf PIlgaard læse det digt op?

• 
  

Jørgen Leth

gør han det ikke godt?

Lars Bukdahl

Jørgen Leth - weird som i kontra-intuitiv casting pga. Ulfs komiker-spændetrøje, og derfor modigt castet. men også genuint smukt takket være Ulfs udsøgte, klassiske diktion - mindre weird men endnu smukkere er hans Blicher-oplæsning (landsbydegns dagbog, ikke?) - måske ville Ulf aldrig være blevet skurk i Nattevagten, og hvad deraf fulgte af ikke-komiske roller, hvis det ikke var for hans medvirken i Dansk litteratur.

Jørgen Leth

godt ræsonneret. Han kan noget særligt. Jeg står ved valget af Ulf. Og har jo brugt andre komikere som Jørgen Ryg og Claus Nissen i mine film, fordi jeg synes de har en særlig skarphed og hemmelige resourcer.

Mange år senere, i 2019, stod så Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen - og i en lille selvstændig sketch-film - og på en prik spillede Jørgen Leth, hvis stemmer i mellemtiden, via først og fremmest Tour de France, var blevet lige så stor og gylden som hans egen: 

Ulfs hastighed

• 
  

  Tråd i forbindelse med in note om Strune-oplæsninger i WA Bøger i dag (mit eneste - men i den grad ikke uvæsentlige - bidrag)

   

  Lars Bukdahl

  14. juni kl. 13.31 ·
  

  Det er "Livets hastighed" Ulf Pilgaard læser op i Jørgen Leths Dansk litteratur, ikke også?

  Kommentarer

  • 

    Carsten Puggaard Jo ...
    “Skifter fart
    jeg har brug for fartskift
  • 

    Lars Bukdahl Tak, Carsten! Pragtfuldt weird casting-beslutning!

    
    
• 

  Jens Carl Sanderhoff Carsten Puggaard ja, det er som at høre en statsautoriseret revisor levere en revolution!

  
  
• Jørgen Leth Hvad weird er ved at lade Ulf PIlgaard læse det digt op?

  
  
• 

  Jørgen Leth gør han det ikke godt?
  
• 

  Tage Aille Borges Jo, Leth, han gør det, så godt han kan. Men det ligger langt væk fra Strunges egen oplæsning.
  
• 

  Jesper Lützhøft Så skulle I høre Svend Auken læse Drømmens Faner ...
  
• 

  Lars Bukdahl Jørgen Leth - weird som i kontra-intuitiv casting pga. Ulfs komiker-spændetrøje, og derfor modigt castet. men også genuint smukt takket være Ulfs udsøgte, klassiske diktion - mindre weird men endnu smukkere er hans Blicher-oplæsning (landsbydegns dagbog, ikke?) - måske ville Ulf aldrig være blevet skurk i Nattevagten, og hvad deraf fulgte af ikke-komiske roller, hvis det ikke var for hans medvirken i Dansk litteratur

  
  
• 

  Jørgen Leth godt ræsonneret. Han kan noget særligt. Jeg står ved valget af Ulf. Og har jo brugt andre komikere som Jørgen Ryg og Claus Nissen i mine film, fordi jeg synes de har en særlig skarphed og hemmelige resourcer.

  
  
• 

  Jens Carl Sanderhoff Der er ingen tvivl om, at Ulf tilfører teksten noget, og jeg elsker de rum, der skabes i oplæsningen, og det er vildt så anderledes digtet bliver; jeg har altid betragtet Strunges digt som dybt tragisk.

  
  
• 

  Jens Carl Sanderhoff Vidunderlig film - krukket og ligeglad!

  
  
• 

  Frederik Bjerre Andersen https://filmcentralen.dk/.../danmar.../film/dansk-litteratur

filmcentralen.dk
Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite
Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite


• 

  Lars Bukdahl Hov, der var den! Tak, Frederik! Min boks (og dvd-afspiller og mit fjernsyn) er i flyttekasser!

Jeg - en anekdotisk type

Jeg er med på, at jeg er 90'erkritiker (og 80'erdigter ...), det var det årti, jeg kunne siges at stå for nogen omkalfatrende action - det er således også primært som anekdotisk type, jeg optræder i Skyum/Nexøs/Mogensens 20 før 20:

(fra Skyums Leth-kapitel):

"Derfor erobrede pressen, villigt bistået af mediepara-e intellektuelle, den tomme position som livsverdenens røst og benyttede anledningen til at lave cirkus om ham og sætte hans engang så stabile image i svingninger – svingninger, der ironisk nok ikke stoppede ved skandalen, men snart lod sig vende igen og sendte hovedfiguren på en »genopstandelsestour«, som ingen ende har villet tage.
Hør bare Berlingskes veloplagte reportage fra en Leth-oplæsning med band november 2005, hvor kunstneren hyldes af et kor af mandlige 40+kendisser:
"Musikken er en beatnik-cool jazzfunk-soulopdatering af blacksploitation lm og slæbende halvfemser-triphop (især Portishead). Der spilles på løssluppenhed og tilbagelænet overskud, og det svinger stort.
’Vi er inde i den erotiske zone nu,’ proklamerer Leth.
Bukdahl danser på stedet og headbanger næsten, da Leth går i gang med dugfrisk materiale skrevet i sidste uge i Pisa:
’Kneppe, det er et sprog, der bliver brugt og en historie, der bliver fortalt.’
Martin Krasnik forsøger også at falde ind i rytmen. Men han har ingen, og han danser som en playmobilmand."
Mindre end to måneder efter medieskandalen var grisebassen således omdefineret til musikledsaget maskulint ikon"

 (Både Krasnik og jeg var NB under 40 i 2005)

(fra Routhe-Mogensens Borgen/digte.dk-kapitel (hvor altså Hvedekorn bliver noget stedmoderligt behandlet, ingen omtale af den vellykkede redningsaktion, der førte til Rosinantes overtagelse, og digte.dk som vigtigere, renere debutant-hangout (fordi ingen redaktion ...))

"Villaen, som Borgen holdt til i, var bogstaveligt talt et hus, hvor der skulle være plads til at vokse og folde sig ud. Der blev lavet vegetarisk mad til medarbejder- ne hver dag og afholdt lyrikoplæsninger på fast basis, fortæller Vinter, og til efterårsreceptionerne, hvor Lars Bukdahl var ved at komme op at slås med halvfemser- fænomenet Gordon Inc., blev der ikke sippet hvidvin, men drukket fadøl i haven."

Revymangler!

2 store mangler i min årsre vi WA (og deres fravær er rene tanketorsk) - print forsiderne ud og klistr på tillægsforsiden deroppe hvor der står Bøger):






Et lille digt i sig selv jo:

Til den smukkeste:
Det bliver ikke væk

Kun/burde også have have nævnt titler af  Sophia handler, Dennis Gade Kofod, Martin Glaz Serup, Charlotte Strandgaard, Eske K. Mathiesen (M. Fl.)

Jørgen om vestjysk mørke - TIL DIG

- læste lige det her fantastiske Leth-citat i ellers noget håbløs bog, Det er et magisk øjeblik lige nu. Jørgen Leths liv med cykelsporten - mens du står og rasler med kaffemaskine, det er talt direkte til dig:

"Flandern minder mig om Vestjylland. Vinden, som suser af sted hen over åbne, flade strækninger. Forstyrres ikke bakker og dale. Den hamrer af sted, indtil den rammer en gruppe træer, som den snurrer og bruser i, inden den haster videre. Hen over landskabet sætter det sine tydelige aftryk. Flandern og Vestjylland læner sig mod øst, presset af vestenvindens insisteren.
  Men mest af alt er det mørket. der findes østjysk mørke og vestjysk mørke. I Vestjylland er der mørkt ligesom i Flandern. Mørket forstærkes af brune pløjemarker, rækker af forblæste træer, huse, som dukker sig, og den slags. Det er, som om de mørke efterårs- og vinterdage er en tand mørkere i Vestjylland. Østjysk mørker er mindre tungt. Mere poppet, omend det kan være tungt nok, det er ikke dét. vestjysk mørke er bastant. Det har selvtillid. Det insisterer på at være mørkt. Det er diabolsk, og det er truende. Det er det samme mørke man finder I Flandern."

Idol-mash-up

IGGY + ANDY + JØRGEN ! ! !

Iggy Pop genopfører Andy Warholds legendariske hamburgerindtagelse i Jørgen Leths 66 scener fra Amerika !!!!!!!!!!!!!!!!!! (medsamt manglende beverage - men uden deraf resulterende "genial" burgersammenfoldning) (fin sang i øvrigt)

Jeg er ligesom Jørgen

Jeg har det og opfører mig - bare mest vis Twitter - NØJAGTIGT som Jørgen i dette citat, og nu er jeg lidt mindre pinlig over det:

"Det seneste års tid har jeg været helt afhængig af Trumphistorierne, uden i øvrigt at sammenligne ham med de andre barylere. Det er virkelig ikke overdrevet, når jeg bruger ordet afhængig. Hver eneste dag lader jeg mig fodre med Trump-historier. Det er som en spillefilm fra virkeligheden, hver eneste dag sker der nye ting. Et drama. Skræmmende og fascinerende på én gang.

Allerede om aftenen glæder mig til næste morgen, hvor jeg skal følge med i de seneste historier om Trump. Han er en af de mest fascinerende fortællinger, jeg nogensinde har mødt. Jeg kan slet ikke få nok.

Jeg bruger to timer hver dag på aviser og nettet, for at orientere mig og få skabt et overblik. Her til morgen har jeg læst Kristian Mouritzen i Berlingske om G7 og Trump, jeg gider kun læse de dygtige journalister.

Men også tidsskrifter, det er en slags litteratur for mig, dog uden at jeg læser det for det stilistiske.

Jeg er god til at vælge til og fra, og jeg gør det benhårdt.

Det er altid nogle helt bestemte historier, jeg følger. Og det er kun det verdenspolitiske, der interesserer mig. Jeg følger slet ikke med i dansk politik. Dansk politik er banal ad helvede til."

Nu i dag eller var det i går fx var der denne her utrolige Tweet medsamt kommentarer til den:

@JonLemire

Jonathan Lemire har retweetet Donald J. Trump

The presidency as Yelp

@realDonaldTrump

The Red Hen Restaurant should focus more on cleaning its filthy canopies, doors and windows (badly needs a paint job) rather than refusing to serve a fine person like Sarah Huckabee Sanders. I always had a rule, if a restaurant is dirty on the outside, it is dirty on the inside!

140 svar 497 retweets 2.811 likes

Jørgen velsignede Samuel

eller altså hilste på ham, på Ofelia Plads her Sankt Hans-aften, hvor han, Jørgen, skulle optræde med Vi sidder bare her, han kom gående med sin entourage og de øvrige bandmedlemmer, Simpson og Toksvig, og vi stod og hørte eller havde lige hørt på Katrine Marie Guldager, der på en lille scene havde talt om sin nye GODE roman Bjørnen, som vi begge lige havde læst, og så fik vi øje på ham, mesteren og jeg fangede producenten Mariannes blik og vinkede, og samtidig kom Theis Ørntoft gående og troede, jeg vinkede til ham, hvilket jeg jo også gerne havde gjort, 2 betydelige digtere med 1 vink, og så fik Jørgen selv øje på os og vinkede os over, vi snublede pligtskyldigt frem, C med Samuel i armene, og Jørgen hilste på os og trykkede Samuel i hånden, før han blev gennet videre op på den store af scenerne, og kort tid efter stod vi barnevognsrullende og hørte Jørgen tale (eller læse op fra sin transkriberede imporvisation) om servietter, der var som livvagter, og godt, de er

Kirkebycovers, top 10

(de fleste fundet på Asger Schancks generøse Facebook-profil, hvor en noget nær komplet samling er udstillet (helt komplet hvad angår omslag til AS's egne forlag, Swing og Bebop (hvortil PK skabte SAMTLIGE omslag))

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.