Viser opslag med etiketten Werner Herzog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Werner Herzog. Vis alle opslag

lørdag den 7. februar 2015

Foruroliget vælger jeg at tro på Joshua

Oppenheimer, der fra Berlin, hvor Werner Herzogs Queen of the Desert i går havde sin verdenspremiere, tweetede:

Werner herzog's queen of the desert is a resplendent, poetic masterpiece. Nicole Kidman delivers a career defining performance.

- frem for (FX ...) anmeldelsen i The Guardian ved Peter Bradshaw:

Here is the kind of film that you can hardly believe is the work of Werner Herzog who has written and directed it. It is grown-up, respectable and historical, perfectly competently made, lots of accents and period dressing-up … and just the tiniest bit dull.
Queen of the Desert is an expansive and solemn biopic of Gertrude Bell, played by Nicole Kidman as a cousin to the doughty Englishwoman-abroad role she had in Baz Luhrmann’s Australia. Bell was the British traveller, scholar and orientalist of the early 20th century who, like TE Lawrence, took a patrician interest in the Arab peoples who were yearning to throw off the yoke of the Ottoman Empire. She made a remarkable contribution to creating the kingdoms and nation states of what is now known as the Middle East. The sheikhs were perhaps intended to be the equivalent of British India’s complaisant maharajahs. That was before oil was discovered.

Queen of the Desert film still
Bell is thought of as a female Lawrence of Arabia, and there can be doubt that Herzog had David Lean’s great picture somewhere in his mind as he made this. The orchestral score even appears to quote from Maurice Jarre’s undulating Lawrence theme. But where is the eroticism, the ambiguity and the danger of Lawrence’s O’Toole? I would have thought that Herzog would plunge, chaotically and subversively, into the erotic charge of desert adventure. But no. Bell commands opaque respect from the Bedouins and incites a doomed, suppressed passion in British men: an unfortunate repeat pattern of disaster which the movie leaves tactfully unexamined.
Headstrong, beautiful Bell is at first described in highly abusive and ungallant terms by the British army types who resent her interference in diplomatic affairs. But Herzog soon shows us that her beauty is unconventional only in that she is tall. Nicole Kidman makes some of the other characters look as small as Hobbits. Bored to tears on the family estate, Gertrude persuades her papa to send her out to foreign climes and here her beauty and brilliance capture the heart of raffish junior British diplomat Henry Cadogan, played by James Franco. This actor certainly puts the “cad” in Cadogan, but his very odd English accent and cheesy ingratiating grin makes him look and sound like some lost member of the Monkees. Bell’s father does not approve of this man and the liaison does not end well.
Perhaps in flight from her internal emotional turmoil, Bell cultivates her passionate interest in the Bedouin tribesmen and displaces her need for romantic love outwards – into the desert. There she is to encounter Lawrence himself, played boyishly by Robert Pattinson. He looks a little self-conscious in the headdress – though perhaps no more self-conscious than Lawrence himself looked in it. His appearance got a few laughs from the Berlin festival audience, but Pattinson carried off this (minor) role well enough.
She also meets another Englishman, Charles Doughty-Wylie, played by Damian Lewis, who at first appears to be just another blithering British officer who is infuriated by Bell’s impetuous expeditions into difficult areas, ostensibly because she is upsetting the apple-cart, but really because they realise that this civilian has the imagination and flair which is showing them up. But soon Wylie is entranced by Bell’s beauty and his marriage is under strain.
And so the movie plods on. Bell journeys out into that magnificent landscape, comes back, goes out, comes back. Her courage commands the respect of the tribesmen for whom she becomes the uncrowned “queen of the desert”. But Bell does not seem to grow up or become different in any appreciable way in the course of this longish film. Everything is pretty buttoned-up. As for Kidman herself, she does a perfectly reasonable job with this difficult role and she is well cast. But she never cuts loose, never unleashes the kind of rage, or love, or despair that you sense is simmering inside.

torsdag den 5. februar 2015

Werner Herzog råd om filmafslutninger 1-10

1. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 1 gang

2. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 10 gange

3. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 100 gange

4. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 1000 gange

5. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 10000 gange

6. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 100000 gange

7. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 1000000 gange

8. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 10000000 gange

9. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 100000000 gange

10. En høne hakker næbbet ned i et miniatureklaver 100000000 gange

tirsdag den 3. februar 2015

Spørgsmålet jeg formulerede men (som sædvanlig) ikke fik stillet

- You use the word 'poetry' a lot to describe what you hope to achieve or capture in a film or a scene, can you try to define this concept of 'poetry' - also in relation to 'real' poetry; i know you have published poems yourself, but you seem more interested in (writing and reading) poetic prose (in notebook form), is the film a poem or (like your danish colleague Jørgen Leth likes to call it) a notebook
?

OG HAN HILSTE PÅ OS!

Lørdag morgen, hvor vi som sædvanlig var ankommet + 30 minutter for tidligt for at være sikker på en plads på nu helst - hvilket lykkedes! - 2. række, og han så kom vandrende, Werner, så os direkte ind i øjnene, os begge 2 på én gang, som vi sad med croissant og kaffe henholdsvis, og nikkede kort til os, os begge 2 på én gang,  med hele sin auteurgravitas, og vi nikkede forskrækket og beæret tilbage med al vores faniver. 

mandag den 2. februar 2015

SAMMENLIGNENDE PARNOTER (udvidet tirsdag)

(vi skrev begge to noter som gale til Herzog + Oppenheimer - dette er en sammenlignende opsummering, der kun inkluderer udtalelser, vi begge to har nedskrevet (skråstreg, /, markerer alternative formuleringer, parentes, (), udvidelser hos én af os))

read carefully

what kind of metatphor / metaphor for what?

every (grown) man should (eventually) pull a ship over a mountain

forund places people (objects)

I am nor scared of anything!

this is kind of odd and have / needs to be explained  / understood and I dont / can't

climate of doom

they wrote cow on their cows

happy new year, losers

(you are) NOT the fly on the wall

as if facts constitute truth

repeat things

slightly for/ in favor of censorship
I would like to be the only censor

how do you prepare the soil

"COFFEE AND CAKE" ((snerret sarkastisk))

no coverage

in your case completely and utterly right
you dicovered a continent

(I am convinced that) my prose will outlive my films

writing is the most direct (way to express something)

know the heart of men

Wisconsin t-shirt ((havde han på under frakken))

stay in business

completely invent

((Shakespeare:)) the truest poetry is the most feigning
(I couldnt' have said it better) (I really love Shakespeare for that)

how do we understand the signs?

how do we put them in the grid (of significance)

this (here) is my contract

Heart of Glass - real self portrait

hypnotic voice, calm, quiet (scary)

BUT WHY! penguin

Forced (to say: never listen to that tape)
(said it in the chock of listening) (I am allowed tio say things in chock)

NO REDEMPTION

good guy in the white hat

(you have to stick to an) inner flow

(we had to have) a costume for the dancing soul

you have to exhale violently and then (there should be) the laughter

turn the pig loose

the bliss of evil

dont' ask for a permit, ask for forgiveness

(I had found the) tiniest horse (on the planet)

(middelclass: deep) longing for panic

((overhørt af WH's kone på toilet til WH-optræden: han vil have os til at)) read, like, books

metaphors nobody / no one else sees

Fred Astaire whom I love

(continuity) (which is (fairly) silly

(((spørgsmål)) what do you do to) know the heart of man?
travel on foot
(the world reveals itself) (expose yourself to the world)

books/ reading - know the soul of man

(I don't want to have) any aesthetics, it will / they come in by themselves

(there is) no viewfinder (on my set)

(of course I take) no for an answer

(there are) things out there more important than cinema

(fan af) Plou adsbæk

(I have) no goals in life

I dont' want to look myself in the mirror

Only shallow people know themselves

søndag den 1. februar 2015

WERNER VAR HER (grundet svimmlhed forsinket blogpost 1)

Svimmelheden varer ved, fordi det stadig er utroligt, at vi rent faktisk sad alle de timer fredag og lørdag 9. og 10 januar, fredag fra klokken 14, lørdag fra klokken 10, i Filmskolens biograf på Holmen lige foran, fredag på 3. række og søndag på 2. række, Joshua Oppenheimer og mester WERNER HERZOG, der bare talte løs med hinanden om ALT MULIGT, KUN BLA. deres film (som de havde medbragt centrale og excentriske klip fra), Joshua var lige så sirligt tænksom på en meget amerikansk måde, som Herzog var oprømt kategorisk på en meget bayersk måde, men først og fremmest var de begge to bare så utroligt generøse med sig selv (Herzog havde hele tiden den omhyggeligste tjek på, hvem der havde rakt fingeren op). Og selvom jeg måske, på kommentarspor og i interviews, havde hørt/læst versioner af 70 % af Herzogs anekoter og synspunkter tidligere, så var det jo bare som musikeres hits, man vil så gerne høre dem spillet LIVE på en specifik datos helt særlige, unikke måde. Og så var der som forventet også de vilde digressioner, den mest fantastiske om oldskriftsproget Linea B og hvordan det blev tydet, med en kæmpe overheadprojicering af kopier fra en fagbog, som Herzog scrollede op og ned, og det var ikke i den forstand en allegori eller analogi, det var var bare noget, Herzog passioneret var optaget af for sin egen skyld, og nu forstår jeg hvorfor jeg ikke har skrevet denne blogpost før, fordi jeg har oplevet alskens foredrag og oplæsninger og optrædener med diverse helte, men dette var nærvær for fuld skrue og helt uden grænser i sådan cirka en uendelighed, og det har jeg ikke oplevet før, det var bogstaveligt talt overvældende, og det kan jeg ikke på nogen fyldestgørende eller rimelig måde rapportere fra, beklager (jeg prøver alligevel igen lige om lidt)



(spionfotografi (der måtte ikke knipses) fundet på Instagram, blå cirkel om vores betagede nakker)

onsdag den 17. december 2014

Nok ikke helt Rogue Film School

Men forhåbentlig heller ikke slet ikke! - skolens hjemmeside - og Werners manifest/retningslinjer:

Werner Herzog's Rogue Film School

  1. The Rogue Film School will be in the form of weekend seminars held by Werner Herzog in person at varying locations and at infrequent intervals.
  2. The number of participants will be limited to a maximum of 65.
  3. Locations and dates will be announced on this website and Werner Herzog's website: www.wernerherzog.com approximately 12 weeks in advance.
  4. The Rogue Film School will not teach anything technical related to film-making. For this purpose, please enroll at your local film school.
  5. The Rogue Film School is about a way of life. It is about a climate, the excitement that makes film possible. It will be about poetry, films, music, images, literature.
  6. The focus of the seminars will be a dialogue with Werner Herzog, in which the participants will have their voice with their projects, their questions, their aspirations.
  7. Excerpts of films will be discussed, which could include your submitted films; they may be shown and discussed as well. Depending on the materials, the attention will revolve around essential questions: how does music function in film? How do you narrate a story? (This will certainly depart from the brainless teachings of three-act-screenplays). How do you sensitize an audience? How is space created and understood by an audience? How do you produce and edit a film? How do you create illumination and an ecstasy of truth?
  8. Related, but more practical subjects, will be the art of lockpicking. Traveling on foot. The exhilaration of being shot at unsuccessfully. The athletic side of filmmaking. The creation of your own shooting permits. The neutralization of bureaucracy. Guerrilla tactics. Self reliance.
  9. Censorship will be enforced. There will be no talk of shamans, of yoga classes, nutritional values, herbal teas, discovering your Boundaries, and Inner Growth.
  10. Related, but more reflective, will be a reading list. Required reading: Virgil’s “Georgics”, Ernest Hemingway’s “The Short Happy Life of Francis Macomber”, and Baker's "The Peregrine" (New York Review Books Edition published by HarperCollins). Suggested reading: The Warren Commission Report, “The Poetic Edda”, translated by Lee M. Hollander (in particular The Prophecy of the Seeress), Bernal Diaz del Castillo “True History of the Conquest of New Spain”.
  11. Required film viewing list: The Treasure of the Sierra Madre (1948, dir. John Huston), Viva Zapata (1952, dir. Elia Kazan), The Battle of Algiers (1966, dir. Gillo Pontecorvo), the Apu trilogy (1955-1959, dir. Satyajit Ray), and, if available, “Where is the Friend’s Home?” (1987, dir. Abbas Kiarostami).
  12. Follow your vision. Form secretive Rogue Cells everywhere. At the same time, be not afraid of solitude.

DEN BEDSTE JULEGAVE ER WERNER

Du har, med delvist bugtalt ansøgning, opnået billetter til os til det her for vilde arrangement på Filmskolen, and I can't wait:


Werner Herzog and Joshua Oppenheimer in a 2-days conversation about life, humanity and filmmaking


Together with Director Joshua Oppenheimer we will spend 2 days concentrating and focusing on the filmmaker and man behind films like Aguirre: The Wrath of God; Kaspar Hauser; Stroszek; Fitzcarraldo; Little Dieter Needs to Fly; The Withe Diamond; Grizzly Man

NB!: Please notice that Friday January 9 the seminar will start at 1 pm – 8 pm and Saturday January 10 from 10 am – 4 pm.

Werner Herzog was born in 1942 in Munich. Herzog studied History, Literature and Drama in Munich and Pittsburgh Pennsylvania but not for very long. He never attended a film school and had no formal film education.
His first short Herakles was completed in 1962.

(elsker, hvordan mestre altid praler med deres MANGEL på uddannelse (Jørgen Leths mor blev i mange år ved med at titulere ham stud.mag. JL))



DANKE SEHR, DU! Og husk at komme hjem med mig, hver dag! 

fredag den 19. september 2014

Werner rekreerer i park - i dag går op i sig selv

Vi ser Herzog (indtil flere On Death Row-episoder - muntert!) og Parks and Reccreation (4. sæson, ca. midtvejs - muntrere!) på vores tv-skærm i dag, fordi i går var en hård nyser, og så opdager du dette stykke synkronictetssvimlende information:

The German directing legend has lent his voice to "The Simpsons," "Metalocalpyse," the upcoming "Penguins Of Madagascar," Miyazaki's "The Wind Rises" and even played the villain in Tom Cruise actioner "Jack Reacher." But it sounds like we'll be seeing him on a small screen in one of the unlikelier possible venues, in a cameo on NBC's long-running, sweet-natured sitcom "Parks & Recreation."
According to Flavorwire (via the AV Club), Herzog revealed in a talked at the Brooklyn Academy of Music that he recently taped a cameo on the series, which stars Amy Poehler and freshly-minted superstar Chris Pratt, despite being unfamiliar with it. "I play an elderly guy who sells his decrepit house to the young couple who are the leading characters in this, and directly to the camera, I address the audience and I saw 'You know, I lived in this home for 47 years. And I decided to move out now and sell this because I'm moving to Orland, Florida, to be close to Disney World.' I've never seen the show, but I hope they kept some of it." Amazing. That's one more reason to tune in when "Parks & Recreation" returns for its final, seventh season.! !


onsdag den 10. september 2014

Dieter som Nellie

I Herzogs beskrivelse lyder Dieter Denglers selvbiografi grangiveligt som et ikke-fiktivt tvillinge-værk til Niels Franks Nellies Bog - og så tilgiver vi ham, Werner, for at disse Finnegans Wake, hvilket ellers er forbudt:

The published version of his story - Escape from Laos - was rewritten and issued by a military press, which streamlined the text and removed many interesting details, leaving only the barebones tale of the prisoners. Everything inspired about Dieter's original, rambling manuscript was simplified in the book, which is devoid of all imagination. He never learnt to read and write English properly, so articulated himself in what is essentially phonetic english. The missspelling and creation of new words are wild; he spells "machete" as "muchetty". I have always compared Dieter's prose to Joyce's Finnegans Wake, a book I don't care much for and which I fel drove Englisg literature into a cul-de-sac from which - to this day - it has struggled to emerge. The learned poet Joyce attempted to push language to a certain limit in a rather calculated way, but the resulting book is an artificial and cerebral calculation, an experiment with language, a detoru from true storytelling. Dieter plays with language in the same kind of way, but with genuine innocence, believing this actually is English. I can already feel the whacks from Joyce scholars for saying such sacrilgious things, but I'm convinced that Diter's original manuscript - which truly brims with life - is an authentic Finnegans Wake.



- igen fra Werner Herzog - a Guide for th Perplexed

Permalink til billede

Susan Sontag's personal copy of Finnegans Wake, totalt autentisk!

Selvfølgelig er Jørgen Werner-fan

I en blogpost nedenfor savnede jeg udsagn af Jørgen Leth om Werner Herzog, for jeg synes de vildt elektrisk er dokumentariske fætre. I går til fernisering på fancy galleri for Simon Stahos 5 radikale og præcise Leth-remixes (Warhols koksede burger-spisning i extrem slo-mo bl.a.), der følger med det nye nummer af Ekko (hvor jeg anmelder Herzog-bokssæt - ALT hænger sammen - og i en af filmene koncentrerer Staho sig om en erotisk stol i Det erotisk menneske, JF. Herzogs stole-digt nedenfor - ALT hænger sammen), konfronterede jeg Monsieur Jorgen, og selvfølgelig går han ind for Herzog, han havde mødt og talt med ham et par gange, og på den liste over verdens 10 bedste dokumentarfilm, han netop har leveret til Sight and Sounds store Documentary Poll har han hele 2 Herzog-film med:

Mein Bester Feind (om det succsfulde fjendskab med Klaus Kinksi) &

Little Dieter Needs to Fly, om den tyske Vietnam-pilot og hans (i filmen rekonstruerede) flugt fra Viet Cong, som I får lige her og som I SKAL se:

Er Herzog også en Bobergsk digter?

I A Guide to the Perplexed er 10 virkelig ikke dårlige digte inkluderet, trykt i i 1978 i Akzente: Zeitschrift für Literatur, her et et af dem, først på tysk, og så på engelsk, oversat af Presley Parks, og her er han måske snarere eller lige så meget, 50/50, en Lethsk digter:

Dit Stühle stehen leer
Und Farbe blättert von den Wänden
Schon wieder schmitlzt der Schnee
Noch gleicht der Stuhl dem Stuhl
Das Zimmer eienem Zimmer.

Nichts ist rot als der Fuchs
Nichts ist schwartz als die Raben
Dem Kampf zweier Schlangen
Gibts es nichts Gleiches.
Und die Reiher, heisst es
Zielen immer zuerst aufs
Auge des Gegners.

Ich fürchte mich davor,
Dass es sehr hell wird, dass
Türen und Fenster sich öffnen
Und Hundert Gäste sich drängen
Ganz ungeladen.

The chairs are empty
And paint flakes off the walls
Once again the snow is melting
The chair is still like a chair
The room like a room.

Nothing is red like the fox
Nothing is black like the raven
Nothing is lik two snakes fighting.
And herons, so it sis said
Alwais aim first for
Their oppont's eye.

I fear
It will become very bright, that
Doors and windows will open,
And hundreds of Guests will pour in,
All uninvited.

Boberg er en Herzogsk digter

Thomas Boberg er ude at vandre lige nu, som Werner Herzog hele tiden siger, at man skal, også i sit manifest:

6. Filmmakers of Cinema Verité resemble tourists who take pictures amid ancient ruins of facts.

7. Tourism is sin, and travel on foot virtue.

Posletten lever op til forventningerne, men virkelighed er altid noget andet end forestilling. Vi har nu gået tre dage i brændende sitrende sol mellem rismarker og majsmarker rismarker og majsmarker langs kanaler og stille dovent vand risen i vand til knæene en sumpbæver der en hvid hejre der et slangeskæl på stien eller på diget, en mand kommer forbi han fisker, men det er frøer, han har syv i kurven, ingen skygge sveden hagler, 10 km 20 km nu mangler der 10 til den næste by hvor vi kan sove, men vi taber tråden i skumringen, afmærkning forvirrende, vi raver rundt i mørket i en tæt sværm af myg, så dukker et mørkt tårn op bag en skov, vi skal forbi endnu en cascina, hundegøen, en af dem kaster sig mod metalporten, endelig når vi ind i Tromolo, en lille mand er der med det samme, han fører os til en anden mand der har hotel, så et vi snart installeret for natten, vi har vist overskredet grænsen for hvad der er morsomt , men italienerne herude er de morsomste og flinkeste mennesker i verden, i restauranten dukker endnu en mand op, han trækker et stempel op og stempler vores credenziali, vi skal op næste morgen og gå til Pavia, en på det tidspunkt utænkelig tanke, han siger der er 30 km til Pavia, så I må stå tidligt op.

Photo: Posletten lever op til forventningerne, men virkelighed er altid noget andet end forestilling. Vi har nu gået tre dage i brændende sitrende sol mellem rismarker og majsmarker rismarker og majsmarker langs kanaler og stille dovent vand risen i vand til knæene en sumpbæver der en hvid hejre der et slangeskæl på stien eller på diget, en mand kommer forbi han fisker, men det er frøer, han har syv i kurven, ingen skygge sveden hagler, 10 km 20 km nu mangler der 10 til den næste by hvor vi kan sove, men vi taber tråden i skumringen, afmærkning forvirrende, vi raver rundt i mørket i en tæt sværm af myg, så dukker et mørkt tårn op bag en skov , vi skal forbi endnu en cascina , hundegøen en af dem kaster sig mod metalporten, endelig når vi ind i Tromolo , en lille mand er der med det samme, han fører os til en anden mand der har hotel, så et vi snart installeret for natten, vi har vist overskredet grænsen for hvad der er morsomt , men italienerne herude er de morsomste og flinkeste mennesker i verden, i restauranten dukker endnu en mand op, han trækker et stempel op og stempler vores credenziali, vi skal op næste morgen og gå til Pavia, en på det tidspunkt utænkelig tanke, han siger der er 30 km til Pavia , så I må stå tidligt op.

mandag den 8. september 2014

HERZOGS MANIFEST (don't listen to the Song of Life)

Minnesota Declaration

Truth and fact in documentary cinema "LESSONS OF DARKNESS".

1. By dint of declaration the so-called Cinema Verité is devoid of verité. It reaches a merely superficial truth, the truth of accountants.

2. One well-known representative of Cinema Verité declared publicly that truth can be easily found by taking a camera and trying to be honest. He resembles the night watchman at the Supreme Court who resents the amount of written law and legal procedures. "For me," he says, "there should be only one single law: the bad guys should go to jail."
Unfortunately, he is part right, for most of the many, much of the time.

3. Cinema Verité confounds fact and truth, and thus plows only stones. And yet, facts sometimes have a strange and bizarre power that makes their inherent truth seem unbelievable.

4. Fact creates norms, and truth illumination.

5. There are deeper strata of truth in cinema, and there is such a thing as poetic, ecstatic truth. It is mysterious and elusive, and can be reached only through fabrication and imagination and stylization.

6. Filmmakers of Cinema Verité resemble tourists who take pictures amid ancient ruins of facts.

7. Tourism is sin, and travel on foot virtue.

8. Each year at springtime scores of people on snowmobiles crash through the melting ice on the lakes of Minnesota and drown. Pressure is mounting on the new governor to pass a protective law. He, the former wrestler and bodyguard, has the only sage answer to this: "You can´t legislate stupidity."

9. The gauntlet is hereby thrown down.

10. The moon is dull. Mother Nature doesn´t call, doesn´t speak to you, although a glacier eventually farts. And don´t you listen to the Song of Life. *

11. We ought to be grateful that the Universe out there knows no smile.

12. Life in the oceans must be sheer hell. A vast, merciless hell of permanent and immediate danger. So much of a hell that during evolution some species - including man - crawled, fled onto some small continents of solid land, where the Lessons of Darkness continue.

Walker Art Center, Minneapolis, Minnesota April 30, 1999
Werner Herzog

*I once saw a film celebrating the life of Katharin Hepburn, who I like as an actress. It was some kind of homage to her, but unfortunately it turns out she had these vanilla-ice-cream emotions. At the end she sits on a rock by the ocean and someone off camera asks her, "Ms Hepburn, what would you like to pass on to the young generation?" She swallows, tears are welling. She takes a lot of time, as if she were thinking deeply about it all, then looks straight into the camera and proclaims": Listen to the Song of Life." I was cringing so much it hurt, and still smart just thinking about it. It really couln't get any worse. Hearing those words was such a blow that I wrote it into the Minnesota Declaration, Article Ten, which I repat her and now for you. I look you right in the eye and say, "Don't you ever listen to the Song of Life."

- fra jumbo-interviewbogen Werner Herzog - A Guide to the Perplexed

mandag den 25. august 2014

Hvordan Herzog mødte Lynch gennem Brooks (og om faders lykkelige fravær)

Fra splinternyt interview med Werner Herzog denne måned på sitet Vulture:

It’s funny. Because Mel Brooks, a long time ago we connected in a way that nobody expected. We were really friends.
Which era?

At the end of the ’70s. I would walk into his offices unannounced. He would be with three or four attorneys having a discussion and I would just nod to him and sit down at the same table and disappear ten minutes later. [Giggles.] And there was a strange moment. I told Mel, “Mel, you know what, I have seen an extraordinary film. Something you must see. You must see. It’s only at midnight screenings at the Nuart Theater. And it’s a film by — I don’t know his name, I think it’s Lynch. And he made a film Eraserhead and you must see the film.” And Mel keeps grinning and grinning and lets me talk about the movie and he says, “Yes, his name is really David Lynch, do you like to meet him?” I said, “In principle, yes.” He says, “Come with me,” and two doors down the corridor is David Lynch in pre-production on The Elephant Man! Which Mel Brooks produced! And the bastard sits there and lets me talk and talk and talk and grins and chuckles. And I had no idea [and kept thinking], Why does he chuckle all the time when I talk about the film? But that was how I love Mel Brooks.
 
 - og om barndom og faderfarvær: 
 
The perspective with some of these older films seems to be rooted in the psychology associated with the traumautized generation of post-war Germany.No, no, no, no, no. Number one, when you look at my films they don’t look like post–World War II German movies. And there is no psychology. It’s more like King Ludwig II, the mad king of Bavaria who built dream castles. And everybody immediately believes childhood in postwar Germany was traumatic. My peers who lived in the city grew up in ruins and they had the greatest time in their lives. They all had the most wonderful childhoods. And I, growing up in the countryside, very remotely, I had the greatest childhood you can ever find.
Is it true you were a ski jumper?Yes, well, that was an aspiration that was stopped very quickly, but we had complete freedom because there was no fathers around to tell us what to do and how to do things. And we had weapons, and we handled explosives. [Smiles.]
That’s a sunnier interpretation of your childhood than what I’ve heard from you before.No, it’s not sunny. It’s not an interpretation. It was wonderful. It was great.
On the commentary track to Nosferatu, though, you talked about how the movie was an homage to your grandfather’s generation, because you are from a fatherless generation.Thanks, god. Thanks, god. What a blessing! What a blessing that there was not a Nazi as a father around telling me what to do and how to conquer Russia! And how to be a racist! Thanks, god! I thank god on my knees every day.

torsdag den 21. august 2014

Herzogmania (sneen havde mast bilen flad som en bog)

Jeg skrev og afleverede min anmeldelse af Herzog-bokssættet i mandags, men jeg kan ikke holde op med at se hans film, som der er ca. 60 af, fra sidst i 80'erne gik det amok med først og fremmest dokumentarfilm, og nu har jeg kastet mig over YouTube, hvor der er alt muligt herligt at finde, i går aftes så jeg hans hårde OBS-film fra sidste år mod at sms'e, mens man kører bil (!), og her i formiddags den fantastisk hyper-Herzogske, korte doku La Soufriére, der af en anden grund ikke er med i bokssættet, selvom den er fra 1977, og bokssættet samler film frem til 1987: fuldstændig uansvarligt tager Herzog med lydmand og kameramand til en lille ø med en vulkan, der skal forestille at gå i udbrud hvilket øjblik det kan være, cruiser rundt og poetiserer over stemmingen i den mennesketomme by, bevæger sig så langt op mod vulkanen og dens giftige gasser, som han tør, hvilket er temmelig for langt, og interviewer de få stoiske beboere, der nægter at flytte sig; jeg vil ikke spoile om vulkanen rent faktisk går i udbrud eller ej, for I kan blive nødt til at se den splilttergale film:


Jeg fik heller ikke sagt halvdelen af det, jeg gerne ville sige i anmeldelsen; jeg ville gerne have sammenlignet med Jørgen Leth, der også elsker at speake sine film (Herzog speaker, som i filmen ovenfor, hellere henover sine intervieweofre end oversætte i undertekster, en særlig tysk uvane måske) og også er tilhænger af både stilisering og improvisation (stiliseringen (delvist) for improvisationens skyld) og er ubændigt og uopbyggeligt nysgerrig på verdens kaos og elsker ekstreme landskaber og mennesker (Leth er cykelfan, Herzog skiløbsfan), men er melankolsk, hvor Herzog er misantrop, og viljefast magelig, hvor Herzog er manisk produktiv og hinsides dumdristig (har Herzog nogensinde udtalt sig om Leth? har Leth nogensinde udtalt sig om Herzog, ud over at prale med, at Herzog roste sønnike Asgers Haiti-film?)

Jeg ville selvfølgelig også gerne have henvist til den nyligt, udkomne danske oversættelse (ved René Jean Jensen) af Herzog fænomenale dagbog Om at gå i is fra hans vinterlige fodvandring fra München til Paris, en magisk handling, der skulle redde den alvorligt syge filmhistoriker Lotte Eisner,
fra at dø, hvilket den gjorde - ret konstant hundefrysende Herzog skiftevis punkt-registrerer intenst og hallucinerer sært og apokalyptisk, et klip:

Søndag 1.12 (1974)

En næsten tandløs kat sidder og mjaver i vinduet, udenfor er det overskyet og regnfuldt. Det er første  søndag i advent, og jeg kan være ved Rhinen om knap tre dage.
  For første gang lidt sol igen, det vil gøre dig godt, tænkte jeg, men så lå min skygge på lur der ved min side, den var også foran mig flere gange, fordi jeg gik imod vst. Ved middagstid krøb den sammen, skyggen, ved mine ben, hvilkt gjorde mig meget bange. Sneen havde mast en bil, den var flad som en bog. En stor del af sneen er smeltet i løbet af natten, der ligger store pletter her, længere oppe ad bakken et snetæppe. Vidt åbent landskab, kuperet, en smule skov hist og her, markerne er blevet mere brunlige igen. Harer, fasaner. En fasan opførte sig som en sindsforvirret, den dansede, drejede rundt, udstødte underlige lyde, men ikke parringsskrig. den så mig ikke og virkede blind. Jeg ville have kunnet fange den med hånden, men gjorde det ikke. Små bækk flyder fra engskråningerne ned over vejen. En kilde vælder op midt på en markvej, og længere nede er åen bred som en sø. Nogle krager slås om et eller andet, en af dem falder i vandet. En glemt plasticfodbold ligger på en våd eng. Træstammerne damper som levende væsner. Jeg holdt hvil på en bænk efter Seedorf, fordi lysken er et problem, det kunne allerede mærkes i nat, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle lægge mit ben. Overnatningen kostede tolv mark, mad inklusive. Fældede træstammer får sølvoverflade i modlyset, de damper. Gørbiskninger, musvåger. Musvågerne er fulgt med helt fra München.

Herzog forbliver svært glad for bogen (men han er så også generelt svært glad - endnu en Leth-lighed - for egne værker) og har flere gange givet udtryk for, at han sætte den højere end samtlige sine film. I portræt-tv-programmet The South Bank Show: Werner Herzog, inkluderet på bokssættet, læser han op fra bogen (i et tog) og samtaler med den lille, indtørrede, men spillevende Eisnerinn.

Den næste laaange tid kan jeg indtage min daglige Werner-vision, lykkeligvis!

Oversat soldat

The Killers' første plade er stadigvæk skøn jo, og her er mit forsøg på at oversætte de fyndige linjer I GOT SOUL BUT I'M NOT A SOLDIER fra "All These Things That I've Done":

(JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE GENDARM)

JEG HAR SJÆL MEN JEG ER IKKE EN SJÆLER

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE FRA SJÆLLAND, JEG BOR HER KUN

JEG HAR SJÆL MEN JEG ER IKKE FRA SJÆLØR OG BOR DER HELLER IKKE

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER SJÆLDEN/
JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE SJÆLDEN

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE SHELL(KUNDE)

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE SHELLEY (DIGTEREN)

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE SHELLEY (FRA TWIN PEAKS)

JEG HAR SJÆL, MEN JEG ER IKKE GELÉ



The Killers spiller "All The I've Done" instrueret af Werner Herzog, i den ene video, i den anden kører de lidt omkring med Herzog i og uden for Las Vegas.

søndag den 17. august 2014

Du har gjort mine sidste 14 dage, Werner, og du kan selv være artsy-fartsy (et tu, Caspar)


sidder (og hopper og går rundt) og skal skrive en anmeldelse af den kæmpe, fantastiske Werner Herzog-boks- 18 små og store film, fra 60'erne, 70'erne, 80'erne - til Ekko og ved virkelig ikke, hvor jeg skal begynde, så selvfølgelig gik jeg i gang med at YouTube-zappe efter alle mulige ANDRE WH-klip, og fandt via en ekstramateriale-tekst (rimelig skægt, hardcore-henkastet koncept, uomtalt i anmeldelserne: digt-synopser!) i Caspar Erics 7/11 (nå, ja, endnu en formalitet: streng datering af alle kulturprodukter, og fuld, korrekt titel):

(digt hvor jeg siger alt det werner herzog siger i den scene hvor han fortæller om alle de digte han hader i julien donkey-boy (1999) af Harmony Korine og som indeholder paralleller til jeg også kan lide the real stuff og Clint Eastwood)

- altså, Werner er jo ikke meget for cinema verité, han foretrækker, for virkelighedsEFFEKTENS skyld den såkaldte ekstatiske sandhed, blæst/blown op/up 1:1 1/2, og det gør Caspar vel også, sådan som han har collage-copypastet rundt på egen tekstvirkelighed i sin bog- og Juliens chaos-digt er vel ikke SÅ forskelligt fra Caspar youghurt-digt, som jeg for øvrigt går fuldt ind for i dets komplette monstrøsitet (højst synes jeg, monstrøsiteten skulle have været renere, uden de varierende, uddybende indskud)

mandag den 11. august 2014

Litterære Hypnoses top 2 over hypnotiske film

1. Werner Herzogs Herz aus Glas, 1976
hvor ALLE medvirkende er hypnotiseret (af Herzog!) undtagen profeten og glaspusterne (ville være for farligt!)


2. Lars von Triers Epidemic, 1987
hvor Ali Haman hypnotiserer en enkelt, ung kvinde til at n vision om en dødelig epidemi, som for øjnene af og i kroppene von Trier, manuskriptforfatter Niels Vørsel, hans kone, gallerist Susanne Ottosen og filmkonsulent Claes Kastholm Hansen.

 

- Herzog ville have selv have stået foran kameraet i begyndelsen af Herz aus Glas og anvendt sine til filmen erhvervede reelle hypnotiske evner på publikum, men følte det ville være ansvarsløst; i begyndelsen af tøsedrengen von Triers Europa forsøger Max von Sydow, der jo er skuespiller og ikke hypnotisør, at hypnotisere publikum, hvilket selvfølgelig ikke lykkes, og derfor kan listen ikke blive en top 3.

OG NU ER DET MANDAG OG JEG HAR HELLER IKKE FÅET FINGRE I AVUNCULAR I DAG, FORDI JEG SKAL EKKO-ANMELDE HERZOG-DV-BOKS MED 18 SMÅ OG STORE, GALE FILM; HVIS KOMMENTARSPOR ER MINDST LIGE SÅ UNDERHOLDENDE-BESÆTTENDE SOM FILMENE SELV (LIGE NU, I KOMMENTAREN TIL NOSEFERATU FORTÆLLER HERZOG, AT DET ER HANS FOD MELLEM ROTTERNE, INGEN ANDRE TURDE  - OG DER ER OGSÅ BÅDE CASPAR ERIC OG SIMONSEN; JEG HÅBER, ONKEL VENTER i SIT DUESLAG!

tirsdag den 7. august 2012

What the fuck, Werner?

Sidste replik i Werner Herzogs virkelig, virkelig, virkelig mærkelige film, lige set på dvd, My Son, My Son, What have Ye Done?, sagt af modermorderen Brad, spillet af Michael Shannon, til Willem Dafoes kriminalbetjent på vej ind i politibilen:

- Two things, officer.

1. Forget about the flamingos, I see ostriches running!

(klip til en flok bissende strudse)

2. Whatever happened to my basketball?

(klip til hans basketball, der sidder i et træ ved en motorvej, en kvinde fotograferer den, en dreng tager den og går sin vej, træet står baskeballløst tilbage)