OG HAN HILSTE PÅ OS!

Lørdag morgen, hvor vi som sædvanlig var ankommet + 30 minutter for tidligt for at være sikker på en plads på nu helst - hvilket lykkedes! - 2. række, og han så kom vandrende, Werner, så os direkte ind i øjnene, os begge 2 på én gang, som vi sad med croissant og kaffe henholdsvis, og nikkede kort til os, os begge 2 på én gang,  med hele sin auteurgravitas, og vi nikkede forskrækket og beæret tilbage med al vores faniver. 

Tautologisk hilsen ud i det befriede (og befippede) blå, blå

Goddag, dag, du er mere end god nok, oggenok!!

En juvelende hilsen til pigen bag sliklugen i Grand-biografen

som havde et opslået eksemplar af Læberne sproges. Hokus Pokus F.P. Jac liggende -

og jeg kan ikke ikke komme i tanke om et rigtigere sted at læse den -

filmen, den var fin nok, men you made my day!