- dvs. det blærede, eksalterede dobbeltfaktum, der er Sportsdigte, 1967, og Lykken i Ingenmandsland, 1967, mest den sidste her:
1.
Forsøg på opdateret version af midterdelen af "Det ville glæde os" i Lykken:
Bil standser, ud Iben Hjejle,
bildør smækkes i, Bil standser, ud
Tilda Swinton, de smiler begge
da de ser
Bil standser, ud Mikkel Kessler
som ser lykkelig ud
da han ser
Penelope Cruz, Giorgio Agamben og Conor Oberst
som morer sig hjerteligt
da de ser
Bil standser, ud Carey Mulligan
Alberto Contador, Thom Yorke
som ser usædvanlig veloplagte ud
da de ser
Bil standser, ud Noomi Rapace
El Fandi, Niels Frank, Jim Carrey,
bildør smækkes i, glade ansigter,
Bil standser, ud Lykke May
Park Chan-Wook, Erlend Loe, Schleck
bildør smækkes i, alle er kommet,
alle har det dejligt.
Alle er kommet. Nogle minutter går.
En time går.
Så er solen der. Parken lægges ud.
Smilene breder sig.
Hans ansigt. Hendes ansigt. Hans ansigt.
Hendes ansigt. Hans ansigt. Hendes ansigt.
Så er havet der. En sølvgrå krydser
affyrer enogtyve skud.
Glæden spredes ud over det hele.
(...)
Alle males blå.
Derefter males huset og parken blå, og senere blir himlen blå.
(følgende navne er udskiftet: Anna Karina, Marina Valdy (skuespiller), Cassius Clay, Claudia Cardinale, Lévi-Strauss, Bob Dylan, Monica Vitti, Jacques Anquetil, John Lennon, Harriet Andersson, El Cordobes (tyrefægter), Per Højholt, Jerry Lewis, Yvonne Ingdahl (fotomodel), Jezy Skolimowski (filminstruktør), Svante Foerster (forfatter), Gimondi (cykelrytter ligesom Anquetil))
2.
Jeg ved ikke, hvor Leth har fundet de blanke, anonyme sætninger i "Læsestykke 2" og "Læsestykke 3" i Lykken - og måske snarere en skolebog end en (dansk-dansk)ordbog, og dog: "segnefærdige"? - men de minder (bortset fra de bittesmå sætningsemner) slående om sætningerne i Rasmus Graffs Folkets prosa; jeg citerer det ukursiverede hveranden-linje-spor i "Læsestykke 2":
Drengene har tabt deres handsker, - Har De tabt Deres hand-//sker, mine herrer / Vi bygger huse - I vælger hatte - Den dovne// eleve svarer forkert; de flittige elever svarer rigtigt. - I forråder// ikke jeres fædreland. - Hønsene lægger æg. - En loppe bider. -// Disse haver. - Cigarer. - Dette brev. - Brevene. - De gode ciga-// retter. - De piber der. - Denne cigar her. - Det æg der. / Min// søster gabede. - Vi var segnefærdige af træthed. Hun sang// falsk; men hun var smuk, og herrerne klappede.
Fantastisk forfærdelig sætning, den sidste.
3.
Peter Stein Larsen udnævner i disputatsen Drømme og dialoger Peter Adolphsens tekst "Readymade" (undertitel og kildeangivelse: "Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk, 1955-75/ (ord med h i førsteleddet, s. 553-75") fra Små historier 2, 2000, til at være "den vel nok første 100 % ægte længere readymade i dansk digtning" og fremhæver at "hans readymade er som genre desuden 'renere' end andre danske eksempler på noget sådant, idet der ikke er tale om nogen form for gennemskrivning endsige 'mimen' af noget, men om en ren afskrift med kildeangivelse. Teksten bærer også - i modsætning til teksterne af Højholt, Seeberg og Bukdahl [en fin trio så sandelig!] - titlen "Readymade". Må jeg præsentere Dr. Peter for teksten "Inspektion af Maskinen" i Jørgen Leths Lykken i Ingenmandsland, 1967 (5 år før Peter A blev født), med undertitlen og genrebetegnelsen "(READY MADE"), 37 linjer overfor Adolphsens 31:
Understel [højst tvetydigt! dette er klar nok en erotisk readymade! med link til Duchamps store glas og Picabias maskin-malerier].
Kontroller Understelsbevægelsernes Befæstelse samt Boltene og smør regelmæssigt alle Bevægelser.
Efterse Radiusstængerne samt eventuelle Bardunkryds og Bardunstrammere, Hjul, Affjedring, Sikkerhedswire og Hjulenes Tilstand og Oppumpning. Se efter, at alt er sikret på behørig Maade.
Kroppen og Planerne.
Kontroller Lærred (eventuelt Krydsfinerbeklædning) overalt. Lærredet skal sidde stramt. Eftergaa alle Ribber, For- og Bagkantlister med et let Tryk med Haanden, hvorved eventuelle Fejl let konstateres. Eftergaa Planstøtter, Centralplanstøtter med dertil hørende Barduner og paase, at alt er behørigt spændt og sikret, og at ingen Barduner kan skamfiles i Krydsene.
Efterse Kroppens Beklædning og Planernes Befæstelse til denne.
Styreindretninger.
Underkast alle Styrebevægelserne (Højderor, Balanceklapper og Sideror) et indgaaende Eftersyn.
Styrestænger, Styreliner, Samlinger og Bolte, Bukke og Lejer efterses omhyggeligt og smøres regelmæssigt. Det efterses, om Bardunstrammerne er rigtigt sikret, og Kablerne efterses særlig omhyggeligt, hvor disse gaar over Ruller eller er udsat for Bøjning (f. Eks. ved Planernes Tilbageklapning).
Halfinne, Haleplan, Højde og Sideror.
Se efter, at Lærredsbeklædningen og Ribberne er uskadte, og om Højderor, Sideror og Klapper kan bevæges let og i fuld Udstrækning. Alle Hængsler og Lejer prøves for Slør, holdes rene og smøres regelmæssigt.
Haleslæber-Anordning.
Efterse Stødfjedre, Bespænding, Sikkerhedswire og Slæbesko (eller Hjul).
Førerrummet.
Efterse alle Instrumenter i den Udstrækning, dette lader sig gøre paa Jorden, inspicer Sikkerhedsbælter, Vindskærm og Talerør [!] og paase, at Ildslukningsapparatet er paa Plads, fyldt og klar til Brug.
- Og måske er så afsnit 3 og 4 af teksten "Ekspeditionen" i Sportsdigte de første vedkendte, (sandsynligvis, lad os spørge!) Duchamp-inspirerede tekst-readymades i dansk litteratur, jf. bogens afsluttende note:
En note
Der er brugt tekstcitater i et af denne bogs digte, nemlig i EKSPEDITIONEN 3 og 4: fra Ekstra Bladet 8. juli 1966 og [det er den med "også i dag oplevede jeg noget" ...] fra Ian Flemings "James Bond og Tordenkilen", Skrifola./ JL
Kort sagt (skal råbes, med hårdt g): JØR-GEN! DEN FØR-STE!
torsdag den 24. marts 2011
3 nutidige bemærkninger til Jørgen Leth anno 1967
Etiketter:
1967,
Jørgen Leth,
Lykken i Ingenmandsland,
Peter Stein Larsen,
Rasmus Graff,
readymade,
Sportsdigte
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åke Hodells "Bruksanvisning för symaskinen Singer Victoria" kom i 1965. Men readymades blev brugt af alle og enhver på den tid. Man kan f.eks. argumentere for, at gengivelsen af et brev fra PL Møllers kæreste i "Digte for en daler" var en readymade, fordi den indgik som tekst mellem de andre tekster. Hvis jeg rodede i de gamle blade og bøger, ville jeg sikkert kunne finde mange eksempler fra perioden 1963-67.
SvarSletGør det, Arne, rod!
SvarSlet(der er også de mere eller mindre autentiske trivi-fragmenter i Per Kirkebys debutsamling Copyright, 1966 - men indtil andet er bevist, tror jeg på, at Leths fly-tekst er den første DANSKE tekst-readymade, der KALDER SIG en READY()MADE)
Om man kalder det readymade eller noget andet (fx. et dansk ord) kan vel ikke være afgørende. A rose by any other name...
SvarSletNewsreel-sektionerne i "42nd Parallel" af Dos Passos fra 1930 er readymades (og i øvrigt forbilledet for de tilsvarende klip i mine Fjerne mål-bøger, der udkom 1975-2006, men som jeg begyndte at skrive i 1960 - da jeg havde læst Dos Passos, ja ja).
Skal sige til, hvis readymades dukker frem af bunkerne. Foreløbig har jeg siddet og kigget på en glemt dobbeltside om visuel poesi i Studenterbladet 20. maj 1965 (de har den nok på Det Kgl.)
Readymades i Studenterbladet
SvarSletApril 1964. "Sandfærdig beretning" af Per Kirkeby.
Digtet lyder: "Fidel Castros mænd / henretter / hver nat / modstandsfolk".
Juni 1964. "Græske klip" af Finn Hermann (sammensat af brokker fra aviser).
Tak, tak, mere, mere!
SvarSletog interessant og illuminerende med mindst 2 readymade-spor: et Duchamp-spor og et Dos Passos-spor (der så måske er sporet i Harald Land Mombergs også readymade-befængte romanfragmenet Dido ...)
I "Digte for en daler", nummer 1, december 1964 har Vagn Steen to readymades, "En vel udnyttet bord" og "Stoppekurven", oprindelig indlæg til ugeblad om fiks genanvendelse af gamle ting. Det slutter med "Begge indsendere vil modtage 25 kroner med posten". I indholdsfortegnelsen kaldes det "Hittepåsomhed. To ready-mades (1955)", så her er ordet brugt. Vagn Steen vil utvivlsomt kunne fortælle meget om tidlige readymades (og konkrete og visuelle digte).
SvarSletOg her er det første af de to readymades:
SvarSletEt vel udnyttet bord
"For et par år siden erhvervede vi formedelst 15 kr. et gammelt og meget solidt egetræsbord som det, der er vist nederst til højre på tegningen (vor tegner har af pladshensyn tegnet det i meget formindsket størrelse). Og vi fik en utrolig masse ud af det," skriver den ene indsender. "Begge pladerne blev høvlet pænt af og er nu blevet til plader på to små, moderne borde. Af benene fik vi drejet fire virkelig nydelige lamper, som beundres meget af alle husets gæster! Skærmene har jeg naturligvis selv betrukket. Skuffen blev til et stativ for fiskestænger, og af sargen lavede vi fødder til lamperne, billedrammer, skuffeknapper og flere andre småting. Vi syne særlig talt, at vi har fået meget ud af det bord, der ikke så særlig spændende ud, da vi købte det."
Vagn overhaler Jørgen indenom!
SvarSlet