torsdag den 10. marts 2011
Skummel mail
... ville bare skumle, uden du behøver tage notits af det, men så er det gjort - SÅ GERNE ville jeg anmelde Hørslev og Frost, og OK Hørslev til Leonora, hun skal have noget ... skumle skumle .... men hvorfor Frost (som jeg (ligesom Hørslev) har anmeldt ENGAGERET (og ikke ukritisk) alle dage, til Joakim ......... SKUMLE SKUMLE SKUMLE ... hvad jeg har af andre bøger er SLET IKKE på samme VÆSENTLIGHEDS-plan i mit hoved som Frost og Hørslev ... SKUMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMLE!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her er et uddrag fra det uddrag af Lone Hørslevs roman Sorg og camping, der befinder sig inde på forlaget C&K's hjemmeside: jeg føler mig som den kattekilling, efter kanonslagene er gået af:
SvarSletMen tilbage til alt det med katten. Da vognen var parkeret og alt var pakket ud, spiste de deres frokost i forteltet. De drak deres øl. Og så var Ida og Mette rendt over til trampolinen igen, og lige da Thomas havde prist Mariannes frikadeller som om de var noget ganske specielt og særligt, de er endnu bedre end farmors, sagde Thomas (og Marianne blev som altid i tvivl om hvorvidt Thomas var sarkastisk eller ærlig), lynede Ida forteltet op. Forpustet sagde hun mor, mor, se engang, se! Se hvad nogen har gjort! Marianne rejste sig op. Og Gunnhildur rejste sig op. Og først da gik det op for Marianne hvad det var for noget Ida havde i favnen. En kat var det, ja, men hvordan er det dog den ser ud?
- Åh gud, sagde Gunnhildur.
- Kom her med den, sagde Marianne og fik overdraget den forpjuskede killing. Katten havde kanonslag fæstnet på begge sider med tape. Nogen havde omviklet den lille gråsorte kat med bredt, brunt tape, og så stak de lyserøde kanonslag ud under tapen som jetmotorer på siden af en rumraket.
- Er det ikke bare synd, mor, sagde Ida.
- Hold da kæft, sagde Thomas og vendte bunden i vejret på sin øl.
- Hvor har du fundet den, spurgte Marianne, mens katten stirrede op på hende med et trist og undersøgende blik.
- Ovre på legepladsen, sagde Ida. Den kom hen til mig helt af sig selv.
- Den skal hedde Mickey, fortsatte Ida og aede kærligt katten på hovedet.
- Nu skal du huske den ikke er jeres.
- Jeg skal nok passe på den, mor, sagde Ida.
- Nu kan I jo starte med at tage tapen af i hvert fald. Forsigtigt!
er det en børnebog?
SvarSlet