Har lige set The Adjustment Bureau med Matt Damon, om engle som action-bogholdere med magiske hatte, der sørger for at alt foregår "according to plan", baseret på endnu en roman/novelle af Philip K. Dick, som snart må være opbrugt - og den var sgu OK actionmættet og fantastik-bogholdende - men spørgsmålet er, hvornår Hollywood får øje på Svend Åge Madsen - hvor langt mere REELT svimlende kunne ikke SÅM på en halv time i skrivehulen i Risskov have skruet Inception? - og ikke bare stjæler Madsens Hemmelige Arkiv med ubrugte forsvimlings-ideer, men kidnapper manden hamselv til grumme genetiske plot-eksperimenter ---
- og nu Jørgen Leth har været på tapetet, følger her hans og Asger Schnacks tekst om Svend Åge i kataloget til filmen Dansk litteratur:
Han arbejder med logikken, ikke? Den leger han med. Og splitter op. Og får en handling til at køre. Han knirker. Og det er en musikalsk knirken. Han føler med hjernen. Han har haft skæg altid, ikke?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
"Insomnia" af Stephen King har det samme (små bogholdere med saks), det er mange år siden, at Frank Herbert foldede rummet, så man kunne rejse (hurtigt) i det, og den med korridørene, der binder verden sammen, har Matrix-filmene vist også udnyttet til så rigeligt fulde, men det er ikke det, det er hvad.
SvarSlet"Hvad handler den om?" - vor tids måske største tabuisering ift. den skrevne henholdsvis filmatiserede kunst (det SPØRGER du s'du da vel ikke om?! - er du DUM eller noget?) - og således kommer alt til at dreje sig om "hvordan?".
- og således bølger floden videre, en syndflod af bøger, der ikke har noget egentligt på hjerte (og film ligeså), eller det har de vel nok (eller folkene bag dem), men det drukner i dygtige effekter (visuelle eller sproglige), og det samme gør vi; glob-bob...
Mvh.
Nemlig (bortset fra at der ikke er noget galt med dygtige effekter i sig selv), det er det, jeg mener med min skjulte opfordring til Madsen-kidnapning, læs bare mandens seneste tre værker, Det syvende bånd, Manden der opdagede at han ikke eksisterede, Mange sære ting for, lutter hjertelig og brandoriginal labyrintik om så meget som muligt. Her slutningen på titelnovellen i Manden der opdagede:
SvarSletDu skal ikke lytte til ham, råber jeg.
Lægen bemærker intet, det er kun dig der hører mig. Dit blik flakker mellem ham og mig.
- Kun så længe du tænker på ham, er han til, insisterer han.
- Men hvordan ... ? siger du rystet.
Lægen [a la psykiateren til sidst i Psycho] har fået dig til at sætte dig. Han taler tydeligt, unødvendigt tydeligt, uden dog at svare på det du spørger om.
- Han kommer ikke mere igen, siger han. - Du ved det jo godt- Da han ikke længere kunne lukke øjnene fro at der var en anden, styrtede han ned til stranden. Vi ved at han sejlede ud med båden. Men om han blev slået over bord af en uheldig bølge, eller selv kastede sig ud, ved vi ikke. det får vi aldrig at vide.
Hør ikke på ham, råber jeg. Han vil kun have dig til at glemme mig. Han vil skille os ...
Men min stemme fortaber sig. Nu hører du mig heller ikke længere. Tværtimod ser du også igennem mig. Du har fået øje på den fraværende der er kommet til og er standset afventende i døren. Du sender ham et fortrøstningsfuldt smil. Tværs igennem mig smiler du til ham.
- Sådan forholder det sig, siger lægen. - Det kan vi ikke ændre på. Men jeg kan give dig noget der en tid kan give sjælen fred.
Du nikke har accepteret deres opfattelse. Der er ikke mere tilbage. Gradvis mærker jeg kraften sive ud af mig. jeg følger en slags lettelse, som skyldes at min historie er ved at være fortalt færdig. Historien om manden der opdagede at han ikke eksisterede.
Filmatisér det, Spielberg eller Fincher eller Nolan eller Scorsese eller Lynch - altid helst Lynch!
Jeg er helt enig og har overvejet at blive instruktør, så jeg kunne filmatisere nogle af SÅM's helt skøre universer. Men det går jo nok ikke for en travl gymnasielærer. Vi må hellere sætte Lynch til det... Eller måske Kaufman...
SvarSlet