Jeg er enig med mig selv om lykken på den søndag

Foto taget af mig:

Citat fra artikel på dr.dk:

"Et babelsk cirkus med fine glimt

En af de bog-professionelle, som er fast deltager ved Bogforum, er Lars Bukdahl. Anmelder for Weekend-avisen og redaktør af det litterære tidsskrift Hvedekorn.
Han er godt tilfreds med årets bogmesse, hvor han både var gæst, interviewer på forskellige scener og deltager med en stand for Hvedekorn.
- Bogforum er altid et cirkus, en umulig blanding af babelsk kaos og så de mange fine ting, man kan opleve, hvis man stopper op det rigtige sted, beskriver Lars Bukdahl.
Den bedste oplevelse han fik ved messen denne gang, var en oplæsning med forfatter Peter Laugesen.

Blev lykkelig af oplæsning

Digteren læste op af sin digtsamling fra 1979 'Tohuvabohu'. En unik begivenhed, fordi Peter Laugesen selv havde glemt, at han havde lavet den digtsamling, indtil forlægger Asger Schnack fandt et gammelt eksemplar og genudgav den i år.

- Jeg er ærkefan af Peter Laugesen, så det var intenst. Det gjorde mig meget lykkelig, fortæller Lars Bukdahl."

Et af de digte, der lykkebringende fik stemme:

"blomsterne er visne
og brostenen
ligger parat
men tænk dig om
før du bruger dem
lad dem ikke ramme
noget levende
hvis du kaster dem
håret synger om den tid
der var
og kroppen krymper sig
i moderigtigt tøj
de snævre bukser
klemmer nosserne
og hindrer blodet
i at løbe ud af tæerne
det skal ned gennem benene
og det skal op igen i hjernen
gennem hjertets kamre
og hjertet hamrer

Det er svært
at være her
og ingen
andre steder
være henne."

Og sikker vi stod og duvede, Asger Schnack og jeg, skulder ved skulder dér til en side som to fyrretræer i forårsvind

Thomas sætter autoritativt grænserne i bøgernes ingenmandsland

(også som svar på uklare klagesange og ustrenge flueknepperier i min ELLERS skamrosende anmeldelser af mega-murstenen Danske kunstnerbøger i Kritik - jeg elsker eftertrykkeligt overbevisende typologier, undskyld (lige så skønt ord) skalaer):

"Udkast til en skala mellem poesien og kunstnerbøgerne

Mit bud på en skala mellem poesien på den ene side og kunstnerbogen på

den anden, ser således ud:

14

 

1.

Digtsamling

2.

Digtsamling med vedlagt materiale og/eller illustreret og/eller i

et ukonventionelt format eller materiale

3.

Dobbelt statsborgerskab: poesi og kunstnerbog

4.

Kunstnerbog – verbi-visuel

5.

Kunstnerbog (rent visuel)

 

Det skulle være relativt uproblematisk at skelne en ordinær digtsamling

(kategori 1) fra en udvidet version af samme (kategori 2) og tilsvaren

-

de med den rent visuelle kunstnerbog (kategori 5) i forhold til den ver

-

bi-visuelle (kategori 4). Vanskelighederne opstår i kategori 3s respektive

forbindelser til kategori 2 og 4. Et eksempel: Er Naja Marie Aidts

Bal

-

laden om Bianca

(2002) en illustreret digtsamling, selvom værkets egen

genrebetegnelse er “tekst”, og selvom der eksisterer et asymmetrisk forhold

mellem billederne og teksten (der med få undtagelser er digte)? Eller er der

tværtimod tale om en kunstnerbog, selvom rollefordelingen er klar (tekst:

Naja Marie Aidt, grafik og fotos: Kim Lykke), og selvom digtene, grafisk

og på grund af deres asymmetriske karakter, kan isoleres og trykkes andre

steder? For mig at se er det en illustreret digtsamling. Aidt komplicerer

tingene yderligere ved at ‘versionere’ bogen, da den opsamles i de samlede

275

digte fra 2009: Det nye, uniforme look har naturligt nok konsekvenser for

bogen, der hverken optrykkes i faksimile, nedskaleres eller isolerer teksten.

På original vis ‘remixer’ Aidt bogen ved bl.a. at ændre på rækkefølgen af

fotografier samt udskifte nogle af dem.

15

Den opsamlede bog er en ny bog,

der dog også, vil jeg hævde, er en illustreret digtsamling.

Som regel er der kun én ophavsmand til værker i dette grænseområ

-

de. Når to repræsentanter fra forskellige faggrupper, typisk en forfatter og

en billedkunstner, arbejder sammen, så opstår der normalt et illustreret

værk (mixed media, ikke intermedia). Man formår eller ønsker ikke at

fusionere virkemidlerne, men sideordner dem, ofte på separate sider.

I kategori 3, værker i grænseområdet mellem poesien og kunstner

-

bøgerne, er særligt tre strategier centrale: a) Bogen som materielt objekt,

dvs. en overskridelse af bogmediets almindelige materielle rammer som

en del af værkets konceptuelle helhed, hvilket man ser i Martin Larsens

Svanesøsonetterne,

b) Værket som en udfoldelse af en konceptuel strate

-

gi som i f.eks. Lili W. Hurs

I multiverset er demokratiet enevælde

(2007),

c) Skriften som tekstflade, dvs. en bevægelse fra skrift som neutralt kom

-

munikationsmiddel til skriften som konkret, grafisk fænomen, som man

ser det hos Marcel Broodthaers eller i norske Monica Aasprongs

Soldat

-

markedet

(2003). Der findes et utal af kunstnerbøger, der arbejder inden

for disse registre. Centralt er det dog, at det verbale materiale ikke kun

har en poetisk karakter, men at det står i et, i sagens natur nødvendigvis

refleksivt og bearbejdende, forhold til poesien som genre."

Natasja! råber Jørgen også

Jeg tænkte, at der stensikkert var stewardessedigte i fly-sektionen i Jørgen Leths Lykken i ingenmandsland, men det er langt fra sikkert, at der er tale om en reel stewardesse i hverken den 5 gange gentagne, på hver sin måde forvrængede, krimi-navnkundige digt "Om et øjeblik i himlen" på trods af den BLÅ klædedragt (var der tale om en "uniform", var der ingen tvivl - de tusinde mennesker tyder på en filmstjerne), her den mindst forstyrrede udgave, kursiv-udgaven:

"Jeg vil så forfærdeligt gerne
op at flyve med dig, sagde hun så,
og hun var klædt i blå. Omkring os
maste tusind mennesker for at være hende nær,
og jeg, som ikke er vant til at være hende nær,
blev noget urolig over hele situationen. men hun,
ja hun nød dette kaos som et skuespil. Hun smilte og
så strålende ud. Intet under at alles øjne hang ved hende.
Jeg må indrømme at blev skrupforelsket i hende. Ja, hun
viste sig virkelig som en dame med magt over tingene. den måde
hun beherskede hele skuepladsen på skabte et rum af stilhed midt
i kaos. Jeg faldt pladask for hende og bød hende på en tur
i min Douglas nårsomhelst hun måtte have lyst.
Til min store glæde sagde hun straks ja tak
og jeg fik i tilgift et lysende smil.
Jeg var ærlig talt henrykt ved
tanken om min smukke passager
og jeg håber på flyvevejr
allerede i morgen."

Eller titeldigtet "Lykken i Ingenmandsland", der begynder sådan her:

"OK, sæt Dem op, kvinde!
Vi skal starte, Jeg skal vise Dem
skyerne på himlen, skibene på havet
og menneskene på jorden.
Fasten seat-belts! No smoking!
Er De lykkelig eller er De ikke lykkelig?
Nu strater vi. Hold Dem godt fast i mig.
Your captain speaking.
Jeg tænker ikke på lykken men jeg håber
at De vil få dem en oplevelse for livet.
Må jeg bide i Deres brystvorter?
Må jeg kysse Dem i røven?
Hallo - Hvad tænker på lige nu?
(...)"

MEN SÅ HAVDE JEG HELT GLEMT DETTE UBETITLEDE IKKE-FLYDIGT PÅ SIDE 76!:

"Foran: træer, en hæk, asfalt.
Til venstre: vand, træer, skibe.
Til højre: en mur, roser.
Bagved: musik. Bag musikken: stilhed.
Hør, vandet løber ud i kummen.
Se. vinden får bladene til at bevæge sig.
             Men pludselig - det er Natasja!"

Billedoversættelse ansigt for ansigt

af Jørgen Leths digt "Det ville glæde os" fra Lykken i Ingenmandsland, 1967:































 

3 nutidige bemærkninger til Jørgen Leth anno 1967

- dvs. det blærede, eksalterede dobbeltfaktum, der er Sportsdigte, 1967, og Lykken i Ingenmandsland, 1967, mest den sidste her:

1.
Forsøg på opdateret version af midterdelen af "Det ville glæde os" i Lykken:

Bil standser, ud Iben Hjejle,
bildør smækkes i, Bil standser, ud
Tilda Swinton, de smiler begge
da de ser
Bil standser, ud Mikkel Kessler
som ser lykkelig ud
da han ser
Penelope Cruz, Giorgio Agamben og Conor Oberst
som morer sig hjerteligt
da de ser
Bil standser, ud Carey Mulligan
Alberto Contador, Thom Yorke
som ser usædvanlig veloplagte ud
da de ser
Bil standser, ud Noomi Rapace
El Fandi, Niels Frank, Jim Carrey,
bildør smækkes i, glade ansigter,
Bil standser, ud Lykke May
Park Chan-Wook, Erlend Loe, Schleck
bildør smækkes i, alle er kommet,
alle har det dejligt.
Alle er kommet. Nogle minutter går.
En time går.
Så er solen der. Parken lægges ud.
Smilene breder sig.
Hans ansigt. Hendes ansigt. Hans ansigt.
Hendes ansigt. Hans ansigt. Hendes ansigt.
Så er havet der. En sølvgrå krydser
affyrer enogtyve skud.
Glæden spredes ud over det hele.
(...)
Alle males blå.
Derefter males huset og parken blå, og senere blir himlen blå.

(følgende navne er udskiftet: Anna Karina, Marina Valdy (skuespiller), Cassius Clay, Claudia Cardinale, Lévi-Strauss, Bob Dylan, Monica Vitti, Jacques Anquetil, John Lennon, Harriet Andersson, El Cordobes (tyrefægter), Per Højholt, Jerry Lewis, Yvonne Ingdahl (fotomodel), Jezy Skolimowski (filminstruktør), Svante Foerster (forfatter), Gimondi (cykelrytter ligesom Anquetil))

2.
Jeg ved ikke, hvor Leth har fundet de blanke, anonyme sætninger i "Læsestykke 2" og "Læsestykke 3" i Lykken - og måske snarere en skolebog end en (dansk-dansk)ordbog, og dog: "segnefærdige"? - men de minder (bortset fra de bittesmå sætningsemner) slående om sætningerne i Rasmus Graffs Folkets prosa; jeg citerer det ukursiverede hveranden-linje-spor i "Læsestykke 2":

Drengene har tabt deres handsker, - Har De tabt Deres hand-//sker, mine herrer / Vi bygger huse - I vælger hatte - Den dovne// eleve svarer forkert; de flittige elever svarer rigtigt. - I forråder// ikke jeres fædreland. - Hønsene lægger æg. - En loppe bider. -// Disse haver. - Cigarer. - Dette brev. - Brevene. - De gode ciga-// retter. - De piber der. - Denne cigar her. - Det æg der. / Min// søster gabede. - Vi var segnefærdige af træthed. Hun sang// falsk; men hun var smuk, og herrerne klappede.

Fantastisk forfærdelig sætning, den sidste.

3.
Peter Stein Larsen udnævner i disputatsen Drømme og dialoger Peter Adolphsens tekst "Readymade" (undertitel og kildeangivelse: "Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk, 1955-75/ (ord med h i førsteleddet, s. 553-75") fra Små historier 2, 2000, til at være "den vel nok første 100 % ægte længere readymade i dansk digtning" og fremhæver at "hans readymade er som genre desuden 'renere' end andre danske eksempler på noget sådant, idet der ikke er tale om nogen form for gennemskrivning endsige 'mimen' af noget, men om en ren afskrift med kildeangivelse. Teksten bærer også - i modsætning til teksterne af Højholt, Seeberg og Bukdahl [en fin trio så sandelig!] - titlen "Readymade". Må jeg præsentere Dr. Peter for teksten "Inspektion af Maskinen" i Jørgen Leths Lykken i Ingenmandsland, 1967 (5 år før Peter A blev født), med undertitlen og genrebetegnelsen "(READY MADE"), 37 linjer overfor Adolphsens 31:

Understel [højst tvetydigt! dette er klar nok en erotisk readymade! med link til Duchamps store glas og Picabias maskin-malerier].
Kontroller Understelsbevægelsernes Befæstelse samt Boltene og smør regelmæssigt alle Bevægelser.
Efterse Radiusstængerne samt eventuelle Bardunkryds og Bardunstrammere, Hjul, Affjedring, Sikkerhedswire og Hjulenes Tilstand og Oppumpning. Se efter, at alt er sikret på behørig Maade.

Kroppen og Planerne.
Kontroller Lærred (eventuelt Krydsfinerbeklædning) overalt. Lærredet skal sidde stramt. Eftergaa alle Ribber, For- og Bagkantlister med et let Tryk med Haanden, hvorved eventuelle Fejl let konstateres. Eftergaa Planstøtter, Centralplanstøtter med dertil hørende Barduner og paase, at alt er behørigt spændt og sikret, og at ingen Barduner kan skamfiles i Krydsene.
Efterse Kroppens Beklædning og Planernes Befæstelse til denne.

Styreindretninger.
Underkast alle Styrebevægelserne (Højderor, Balanceklapper og Sideror) et indgaaende Eftersyn.
Styrestænger, Styreliner, Samlinger og Bolte, Bukke og Lejer efterses omhyggeligt og smøres regelmæssigt. Det efterses, om Bardunstrammerne er rigtigt sikret, og Kablerne efterses særlig omhyggeligt, hvor disse gaar over Ruller eller er udsat for Bøjning (f. Eks. ved Planernes Tilbageklapning).

Halfinne, Haleplan, Højde og Sideror.
Se efter, at Lærredsbeklædningen og Ribberne er uskadte, og om Højderor, Sideror og Klapper kan bevæges let og i fuld Udstrækning. Alle Hængsler og Lejer prøves for Slør, holdes rene og smøres regelmæssigt.

Haleslæber-Anordning.
Efterse Stødfjedre, Bespænding, Sikkerhedswire og Slæbesko (eller Hjul).

Førerrummet.
Efterse alle Instrumenter i den Udstrækning, dette lader sig gøre paa Jorden, inspicer Sikkerhedsbælter, Vindskærm og Talerør [!] og paase, at Ildslukningsapparatet er paa Plads, fyldt og klar til Brug.

- Og måske er så afsnit 3 og 4 af teksten "Ekspeditionen" i Sportsdigte de første vedkendte, (sandsynligvis, lad os spørge!) Duchamp-inspirerede tekst-readymades i dansk litteratur, jf. bogens afsluttende note:

En note

Der er brugt tekstcitater i et af denne bogs digte, nemlig i EKSPEDITIONEN 3 og 4: fra Ekstra Bladet 8. juli 1966 og [det er den med "også i dag oplevede jeg noget" ...] fra Ian Flemings "James Bond og Tordenkilen", Skrifola./ JL

Kort sagt (skal råbes, med hårdt g): JØR-GEN! DEN FØR-STE!