Øksemord på fasaner

Jeg anmeldte Gitte Broengs fine, lille bog nr. 2, Planetbyen, der udkommer i dag, som en art punket ordknappere Eksempel på liv, da jeg fik øje på parallelliteten mellem Broengs tekst "Cornelia" og Helles danskundervisnings-klassiker "Fasaner" (om den tidligere beboer, der ringer på og spørger efter et billede, som jeget usandfærdigt nægter at kende til, og efterlader en dyngvåd fasan på trappen) fra ikke Eksempel på liv, men Rester, en novelle, som jo så "Cornelia" er en punket ordknappere Eksempel på liv'lig versionering af, en personligt signeret dobbeltsidig eller -bundet hommage:

"Jeg har boet i dine stuer," siger manden, der står ude i opgangen og har ringet på døren hos Cornelia Bach./ "Altså dengang lejligheden var min," tilføjer han./ Cornelia Bach synes, det er glædeligt, han endelig dukker op. Der er noget, hun længe har ville spørge ham om./ "Kunne dine blomster gro i det nordvendte vindue?" spørger hun./ "Jeg forestiller mig, det handler om mængden af salpeter," fortsætter hun uden at vente på svar. Og kommer så i tanke om væggene./ "Ja, du husker vel, at væggene er tynde som papir."/ "Dem inde ved siden af har stadig en seng, der knirker. Men skrigeriet imens er selvfølgelig værre," siger hun./ Manden siger ingenting./ "Jo, der ved du da, og jeg gad vide, hvordan du tog hævn?"/ "Selv spiller jeg blokfløjte. Øvelser for begyndere. CCC DDD CCC DDD du ved."/ Hun holder inde et øjeblik og spørger derpå hviskende:/ "Er det dig, der har efterladt øksen?"/ "Nej, svarer manden. "Det kender jeg ikke noget til. Slet ikke."/ "Jamen, så har det ingen interesse," siger Cornelia Bach og smiler venligt, idet hun lukker sin dør og sætter kæden for.