Attituderelativistisk martyrium

Jeg sidder her og ofrer mig for min oplyste postmodernisme og attituderelativisme og skriver så godt som positive anmeldelser af sneglemonster-gyser og historisk guldalder-roman i stedet for at anmelde (og for fanden bare læse, det har jeg ikke engang haft tid til) nye romaner af fine finlitterære og i mit eget system totalt kanoniserede kanoner - ynk mig venligst!