Kirsten Thorup anno 1967 får ordet i mellemtiden

Jeg har OPLEVET at Kirsten Thorups nye roman Tilfældets gud er en fremragende roman (der var som skabt til fredagens tømmermænd og lørdagens IC3-rejse) , men endnu ikke GENNEMSKUET OG FORMULERET, hvordan og hvorfor den er det (det gør jeg i morgen fra klokken seneste 9.00), så her er i mellemtiden et af hendes magtfuldt sære (og aldrig genoptrykte) debutdigte fra Vindrosen 7, 1967 (HOV og ØV, hvorfor var det ikke Hvedekorn, der fik æren!?):

Liget

Jeg var den lykkelige ejer
af en barokdør
som var sin vægt værd i guld.
Og dog havde jeg ikke noget at spise.

Jeg havde heldigvis hængt mig i et træ
længe før den tid.
Det var herligt nok at leve
tænkte jeg hvergang en fugl hakkede
i mit øje eller var det min ryg?
Jeg kunne ikke mærke forskel.
De levede af mig de fugle.
Men det var mig ligegyldigt
hvad det døde skarn blev brugt til.
Alligevel var jeg glad for
at det var fugle og ikke orme.
Fuglen er et langt mere æstetisk dyr
end ormen.
Og en orm kunne lynhurtigt forvandles
til kvælerslanger og giftslanger
firben og kæmpeøgler
Midgårdsormen og slangen i Paradis.
Det værste var at en orm
der blev hugget midt over
levede videre som to orme.
Så jeg var godt tilfreds med
at det var fugle jeg havde fået på halsen.
Og ved fugle forstod jeg
ørne og krager
og ugler og enkelte måger.
Jerg havde faktisk aldrig set en due.
Barokdøren som var så mange penge værd
ville jeg sælge skønt
den smule der var tilbage af mig
ikke havde mange fornødenheder.
Jeg havde længere vægret mig ved at
skille mig af med den kære genstand -
arvestykke og souvenir.
Men den var efterhånden blevet
for tung for mig.
Jeg havde ikke flere kræfter.
De manglede kun underkoppen og det ene ben.
Det var på tide jeg fik døren realiseret.
Jeg fandt en liebhaver -
en nydelig velsoigneret mand.
Han drog afsted med døren.
Og pengene fyldte jeg i min tomme mave.
Den døde skal jo også leve.

- hvilket er så præcis en tematisk analyse som nogen af den nye roman, jeg behøver bare at tilføje "og den er god", så er anmeldelsen hjemme.

3 nutidige bemærkninger til Jørgen Leth anno 1967

- dvs. det blærede, eksalterede dobbeltfaktum, der er Sportsdigte, 1967, og Lykken i Ingenmandsland, 1967, mest den sidste her:

1.
Forsøg på opdateret version af midterdelen af "Det ville glæde os" i Lykken:

Bil standser, ud Iben Hjejle,
bildør smækkes i, Bil standser, ud
Tilda Swinton, de smiler begge
da de ser
Bil standser, ud Mikkel Kessler
som ser lykkelig ud
da han ser
Penelope Cruz, Giorgio Agamben og Conor Oberst
som morer sig hjerteligt
da de ser
Bil standser, ud Carey Mulligan
Alberto Contador, Thom Yorke
som ser usædvanlig veloplagte ud
da de ser
Bil standser, ud Noomi Rapace
El Fandi, Niels Frank, Jim Carrey,
bildør smækkes i, glade ansigter,
Bil standser, ud Lykke May
Park Chan-Wook, Erlend Loe, Schleck
bildør smækkes i, alle er kommet,
alle har det dejligt.
Alle er kommet. Nogle minutter går.
En time går.
Så er solen der. Parken lægges ud.
Smilene breder sig.
Hans ansigt. Hendes ansigt. Hans ansigt.
Hendes ansigt. Hans ansigt. Hendes ansigt.
Så er havet der. En sølvgrå krydser
affyrer enogtyve skud.
Glæden spredes ud over det hele.
(...)
Alle males blå.
Derefter males huset og parken blå, og senere blir himlen blå.

(følgende navne er udskiftet: Anna Karina, Marina Valdy (skuespiller), Cassius Clay, Claudia Cardinale, Lévi-Strauss, Bob Dylan, Monica Vitti, Jacques Anquetil, John Lennon, Harriet Andersson, El Cordobes (tyrefægter), Per Højholt, Jerry Lewis, Yvonne Ingdahl (fotomodel), Jezy Skolimowski (filminstruktør), Svante Foerster (forfatter), Gimondi (cykelrytter ligesom Anquetil))

2.
Jeg ved ikke, hvor Leth har fundet de blanke, anonyme sætninger i "Læsestykke 2" og "Læsestykke 3" i Lykken - og måske snarere en skolebog end en (dansk-dansk)ordbog, og dog: "segnefærdige"? - men de minder (bortset fra de bittesmå sætningsemner) slående om sætningerne i Rasmus Graffs Folkets prosa; jeg citerer det ukursiverede hveranden-linje-spor i "Læsestykke 2":

Drengene har tabt deres handsker, - Har De tabt Deres hand-//sker, mine herrer / Vi bygger huse - I vælger hatte - Den dovne// eleve svarer forkert; de flittige elever svarer rigtigt. - I forråder// ikke jeres fædreland. - Hønsene lægger æg. - En loppe bider. -// Disse haver. - Cigarer. - Dette brev. - Brevene. - De gode ciga-// retter. - De piber der. - Denne cigar her. - Det æg der. / Min// søster gabede. - Vi var segnefærdige af træthed. Hun sang// falsk; men hun var smuk, og herrerne klappede.

Fantastisk forfærdelig sætning, den sidste.

3.
Peter Stein Larsen udnævner i disputatsen Drømme og dialoger Peter Adolphsens tekst "Readymade" (undertitel og kildeangivelse: "Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk, 1955-75/ (ord med h i førsteleddet, s. 553-75") fra Små historier 2, 2000, til at være "den vel nok første 100 % ægte længere readymade i dansk digtning" og fremhæver at "hans readymade er som genre desuden 'renere' end andre danske eksempler på noget sådant, idet der ikke er tale om nogen form for gennemskrivning endsige 'mimen' af noget, men om en ren afskrift med kildeangivelse. Teksten bærer også - i modsætning til teksterne af Højholt, Seeberg og Bukdahl [en fin trio så sandelig!] - titlen "Readymade". Må jeg præsentere Dr. Peter for teksten "Inspektion af Maskinen" i Jørgen Leths Lykken i Ingenmandsland, 1967 (5 år før Peter A blev født), med undertitlen og genrebetegnelsen "(READY MADE"), 37 linjer overfor Adolphsens 31:

Understel [højst tvetydigt! dette er klar nok en erotisk readymade! med link til Duchamps store glas og Picabias maskin-malerier].
Kontroller Understelsbevægelsernes Befæstelse samt Boltene og smør regelmæssigt alle Bevægelser.
Efterse Radiusstængerne samt eventuelle Bardunkryds og Bardunstrammere, Hjul, Affjedring, Sikkerhedswire og Hjulenes Tilstand og Oppumpning. Se efter, at alt er sikret på behørig Maade.

Kroppen og Planerne.
Kontroller Lærred (eventuelt Krydsfinerbeklædning) overalt. Lærredet skal sidde stramt. Eftergaa alle Ribber, For- og Bagkantlister med et let Tryk med Haanden, hvorved eventuelle Fejl let konstateres. Eftergaa Planstøtter, Centralplanstøtter med dertil hørende Barduner og paase, at alt er behørigt spændt og sikret, og at ingen Barduner kan skamfiles i Krydsene.
Efterse Kroppens Beklædning og Planernes Befæstelse til denne.

Styreindretninger.
Underkast alle Styrebevægelserne (Højderor, Balanceklapper og Sideror) et indgaaende Eftersyn.
Styrestænger, Styreliner, Samlinger og Bolte, Bukke og Lejer efterses omhyggeligt og smøres regelmæssigt. Det efterses, om Bardunstrammerne er rigtigt sikret, og Kablerne efterses særlig omhyggeligt, hvor disse gaar over Ruller eller er udsat for Bøjning (f. Eks. ved Planernes Tilbageklapning).

Halfinne, Haleplan, Højde og Sideror.
Se efter, at Lærredsbeklædningen og Ribberne er uskadte, og om Højderor, Sideror og Klapper kan bevæges let og i fuld Udstrækning. Alle Hængsler og Lejer prøves for Slør, holdes rene og smøres regelmæssigt.

Haleslæber-Anordning.
Efterse Stødfjedre, Bespænding, Sikkerhedswire og Slæbesko (eller Hjul).

Førerrummet.
Efterse alle Instrumenter i den Udstrækning, dette lader sig gøre paa Jorden, inspicer Sikkerhedsbælter, Vindskærm og Talerør [!] og paase, at Ildslukningsapparatet er paa Plads, fyldt og klar til Brug.

- Og måske er så afsnit 3 og 4 af teksten "Ekspeditionen" i Sportsdigte de første vedkendte, (sandsynligvis, lad os spørge!) Duchamp-inspirerede tekst-readymades i dansk litteratur, jf. bogens afsluttende note:

En note

Der er brugt tekstcitater i et af denne bogs digte, nemlig i EKSPEDITIONEN 3 og 4: fra Ekstra Bladet 8. juli 1966 og [det er den med "også i dag oplevede jeg noget" ...] fra Ian Flemings "James Bond og Tordenkilen", Skrifola./ JL

Kort sagt (skal råbes, med hårdt g): JØR-GEN! DEN FØR-STE!