Først stod der på After Hands Blog, at Lars Skinnebachs nye bog Øvelser og rituelle tekster skulle udkomme præcis ved årsskiftet:
Øvelser og rituelle tekster/ Lars Skinnebach/ After Hand/ (2010)
1. udg. 1. oplag 50 sider. 150 kr. isbn 978-87-87489-92-8
Udkommer d. 31. december 2010 kl. 00:00.
Så blev et 1. oplag i begrænset oplag solgt i et begrænset tidsrum 14. januar (hvor jeg ikke kunne være til stede, men det var vist også et SÆRDELES begrænset oplag, der var tale om (+ at man skulle skrive under på kun at bruge penge på mad de næste 5 dage)):
På fredag kl. 16:00 oplæsning med Lars Skinnebach hos Istedgades Boghandel. Anledningen er udgivelsen af Øvelser og rituelle tekster.
1. udg. af bogen findes i et mindre oplag og vil kun kunne købes ved denne lejlighed.
2. udg. udkommer senere på foråret i et større oplag.
Jeg kunne forstå på forlagsjuniorchef Mathias Kokholm i Århus, at udgivelsen fuldstændig er i digterens (tomme) hænder, og nu er vi altså bare nogle, der er ved at blive alvorligt utålmodige, og jeg advarer: læsere og KRITIKERE kan også finde på at udføre ritualer; hvor er det nu på voodoo-dukken, man stikker nålen, når man vil have en bog ud af røret? I det navlefnuller, der til forveksling ligner og måske faktisk er sne, der faldt/blev nyst ud i går.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Så begrænset var nu heller ikke, men det tager tid at lave 1. oplag i hånden, når de alle skal være forskellige (i både tekst og udseende). Du må nok vente en måned eller to på den store folkeudgave. MEN i mellemtiden kunne du høre T.S Høegs nye plade, hvor jeg har skrevet (prætentiøse) liner notes, som du kaldte en misrøgtet genre for nogle blogposter siden. Kh Lars
SvarSletDet vil jeg gøre!
SvarSletMens jeg venter utålmodigt.
Tak for svaret, med-Lars!
co-lars - - endnu et vellykket produkt fra Lundbeck - eller var det Hornbeck? Husker skidt, men det er derfor vi har Co-lars. Et erindrings-mirakel med bindestreg.
SvarSletColars - til dig, der lider.