* Måske inspireret af dette halvsatiriske portrætdigt fra Rystet spejl, som jeg straks opretter en quiz om (uden jeg har svaret): Hvem er det egentlig det skal forestille, hvis det altså skal forestille nogen bestemt?
Og pludselig har du selv fået en historie. Det er ikke længere helt tilfældigt hvilke gader du undgår så lidt som at du også i dag har sat dig ind på netop denne café med det turkise tapet og udsigt til en lille trekantet plads for at skrive på dit polyfone digt hvori jeg tydeligt hører din smukke vuggende stemme.
Men naturligvis kan din historie fortælles i et principielt uendeligt antal versioner hvoraf dog ikke en eneste kunne være fortalt af andre end dig som ikke vil være et "jeg" med måneskin og cellomusik men funktionær i sprogets systemer der har det med at ligge så underligt øde hen når du pjækker fra arbejde for at se en gammel gyserfilm
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
* Måske inspireret af dette halvsatiriske portrætdigt fra Rystet spejl, som jeg straks opretter en quiz om (uden jeg har svaret): Hvem er det egentlig det skal forestille, hvis det altså skal forestille nogen bestemt?
SvarSletOg pludselig har du selv fået en historie.
Det er ikke længere helt tilfældigt
hvilke gader du undgår
så lidt som at du også i dag har sat dig
ind på netop denne café
med det turkise tapet
og udsigt til en lille trekantet plads
for at skrive på dit polyfone digt
hvori jeg tydeligt hører
din smukke vuggende stemme.
Men naturligvis kan din historie fortælles
i et principielt uendeligt antal versioner
hvoraf dog ikke en eneste kunne
være fortalt af andre end dig
som ikke vil være et "jeg"
med måneskin og cellomusik
men funktionær i sprogets systemer
der har det med at ligge så underligt øde hen
når du pjækker fra arbejde
for at se en gammel gyserfilm
Det er mig, sagde hunden. Og det siger de andre nok også.
SvarSletUrsula?
SvarSlet//Paul
Han taler også til sig selv
SvarSlet