tirsdag den 8. marts 2011

Aversionsaversion

Det er lidt mærkeligt at skulle holde foredrag om yndlingsaversioner i aften i Århus, når ens absolutte yndlingsaversion lige nu er yndlingsaversioner, men bare rolig, blodtørstige tilhørere, jeg har, med traurig bøddelmine, fyldt ulykkeposen med både hr. X og ikke mindst Fru Y:

Yndlingsaversioner

V/Lars Bukdahl, journalist, litteraturanmelder

Lars Bukdahl, ikke altid lige venlig anmelder på Weekendavisen, fortæller om, hvad dårlig litteratur er for en lumsk og ondsindet størrelse i dag, med og uden kriminal- foran, og hiver kendte og ukendte, aktuelle og eksemplariske dødssejlere op af sin ulykkespose. Kom og hør en foredragsholder, der virkelig kender sin litteratur, og som med udgangspunkt i helt specifikke værker og mere generelle tendenser sætter gang i debatten om hvad god og dårlig litteratur er.

MENU PRIS: foredrag samt menu (incl. kaffe ad libitum): kr. 225,-/Studerende 200,-. Menu fra kl. 17.45-19. Ønskes der menu, skal den forudbestilles. Ved tilmeldingen til menu bedes du skrive i notatfeltet om der ønskes kød, fisk eller vegetar-menu. Du skal ikke betale med dankort, men bede om et girokort eller et indbetalingskort via e-mail. Gør du dette retter vi prisen og sender et girokort på det rigtige beløb.

Menu

Vegetar: Broccoli terrin med valnødder og ost serveres med salat og brød
Fisk: Bagt hellefisk med sauteret savojkål og lun bulgur salat

Kød: Stegt kyllingebryst med sauteret savojkål og lun bulgursalat

Afholdes: tir d. 08-03-11 kl. 19:30

Foredragsholder: Lars Bukdahl

Sted: Restaurant Gyngen

Pris: 115,00
Studerende: 90,00

4 kommentarer:

  1. Kom ud i Aarhus bagefter og drik øl og fortæl mere om dine aversioner til os, der ikke lige var nede med sauteret savojkål i aften.

    SvarSlet
  2. Smagte maden godt?

    Og hvad hev du op af posen? Egholm? Grøndahl?

    SvarSlet
  3. Maden var fin, og det er ikke mig, men ulykkens gudinder blandt publikum, der hiver bøger op af poserNE, og aftenens resultat var (i den rækkefølge) og nærmest som bestilt (heldigvis ingen kvinder på deres internationale kampdag):

    Ib Michael
    Søren Ulrik Thomsen
    Jakob Ejersbo
    Peter Høeg

    SvarSlet
  4. Wait a minute (med tilbagevirkende kraft): Journalist!? Jeg er sgu ikke journalist! Det tjener jeg for lidt og ved for meget (om 1 ting) til.

    SvarSlet