Viser opslag med etiketten Christian Vind. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christian Vind. Vis alle opslag

søndag den 22. december 2019

Medred.-ondskab - et anmelderskab til Vind!

Christian Vind, min medred. på Hvedekorn, har udgivet tredje bind af sin rejsebindstrilogi UDTOG, og denne gang rejser han gennem Jylland (og noget af Sjælland og Kbh.) og kommenterer små og store museeer med den vitriolske(/melankolske) skarphed, som langt de fleste kunstanmeldere savner sans for - her er han på Aros:

"På 5. niveau er der endnu en udstilling, der hedder "Korridor" af kunstneren Do Ho Suh. Med rød skrift på væggen står der "ARoS FOCUS INTERMEZZO". Der overgiver jeg mig alligevel, den undertitel er så befriende selvironisk, et særlig område, hvor man kan få et afbræk til at fokusere. Fokusområdet består i, at man kan gå igennem en forskelligfarvet transparent korridor, muligvis fremstillet i gennemsigtigt nylon af den type man bruger til at lave fluenet, der kan sættes over madvarer om sommeren. Det er egentlig meget sjovt, uden rigtigt at være det, men det er hurtigt overstået. Det morsomme er formidlingen og det forhold, at også selve værket ligner en parodi på samtidskunst. "Do Ho Suhs rum griber fat i noget almenmenneskeligt i en stadig mere globaliseret tid." står der formidlende nederst på væggen. , Ja godav då! Tror lige jeg laver nogle boblestudier i Hubbabubba. Jeg beslutter at gå op og se på Hammershøis kone igen, men vender om på halvvejen."

Billedresultat for christian vind udtog III 2019

fredag den 22. december 2017

Blowing in the Vind

Mens jeg sad og ventede i Cinemaxx på Fisketorvet på de øvrige biografgængere, læste jeg min medredaktør GENNEM NU TI ÅR Christian Vinds julebog, UDTOG 2, skrevet på et månedslangt ophold på San Cataldo, og klart et hovedværk i San Cataldo-litteraturen (den eksplicitte såvel som implicitte, poetiske såvel som prosaiske), som han omhyggeligt distræt vandrer rundt og iagttager og arbejder og laver ingenting og fortæller anekdoter og og beskriver ting, han har set, og forbinder linjer mellem dem og i det hele taget bare udvider og forfiner og fordyber verden langt mere gennemgribende end nogen stjernekrig. Her er han i klostret faldet over en æske:

"Jeg kigger længe på en lille metalæske, kun få centimeter stor, hvor der i det faste låg sidder et foto af en poserende maler i frakke,d er står selvbevidst med palet og en lang pind ved staffeliet og kigger sig over skulderen. Bag ham foran en høj portåbning står en anden herre i skjorte, slips og vest. I æskens bund ligger svøbt i en fin knipling et lille stykke af en guldkæde. På et aflangt stykke linjeret papir er der med fyldepen skrevet koden: 4. 28. 15. 48. Jeg vender og drejer æsken i hånden og stiller som Piet van Deurs i tv-programmet, da jeg var dreng, det helt rigtige spørgsmål: "Hvad er det?". Men afbryder så min undersøgelse lige så pludseligt, som den startede, , og svarer ikke mig selv, tilfreds med min ikke-viden. "

Billedresultat for vind udtog II

- bogens cover

torsdag den 29. december 2016

Mandelgaveperfektion (forsinket)

Min Hvedekorn-medredaktørs Christian Vinds lille bog Udtog - digressiv rejsedagbog fra et storøjet trip til Holland og Belgien - er den perfekte mandelgave: Skarpsindig og absolut charmerende og strengt situeret vidtløftighed, et klip fra Bruxelles om en fælles helt:

"I DADA-rummet er der ni Merz-collager i små private guldindramninger, som giver dem en aura af perverse antikviteter. Merz-collage nr. 235 hedder Den Haag. På en collage fra 1925 står der I.K. Bonset i falmet offset. Forsøger at kalibrere synet. Er det muligt i tanken at hente opdateringer, forny skraldet, udskifte bolchepapiret med et Snickers-chokoladepapir eller den kvadratiske After Eight med guldur på? Kunne jeg i stedet for tændstikæsken indsætte et brugt taletidskort, uden at miste for meget betydning i oversættelsen? Måske jeg endda ville være god til at formidle kunst til børn? Jeg er særligt glad for at se to sjældne kvadratiske æsker 1x10 cm i indlagt træ og finér af Schwitters og Thijs Rinsema fra 1923, en står som privateje, den anden som værende i en Thom Mercuurs samling.
  I en udgivelse fra Bornholms historiske samfund fra 2002 læste jeg engang, at der efter (kunstsamleren (gennemgående person i bogen) LB) Herbert von Garvens-Garvensburgs død på marken foran ejendommen i Abildgaard ved Sankås, blev holædt en såkaldt "frasorteringsauktion" eller en slags loppemarked over det resterende bohave, som ikke var sat til slag på auktionerne i Stuttgart og København. Her købte boghandleren Edmund Andersen fra Rønne en æske af en ubekendt kunstner, som viste sig at være Kurt Schwitters' intarsia-æske, et tobaskskrin kaldet ANNA efter Anna Blume, fra cirka 1921. Boghandleren solgte skrinet i 1972, tilfældigvis samme år som Garvens' ejendom blev nedrevet og brugte pengene til en rejse til Afrika. Tobaksskrinet ANNA ejes i dag af Sprengelmuseet i Hannover, hvor jeg så det i 2012."

mandag den 6. juli 2015

Det meste af den nøgenfrøede (WINTHER IS COMING)

gro vive

den nøgenfrøede

27 digte 1943-49

privattryk


(pseudonym digtsamling af Richard Winther - burde have samme status som enlig/enestående poetisk pioner-avantgardeværk som Brobys og Landt Mombergs 25 år ældre bøger (ligesom Mombergs Parole i høj grad en eksperimental-encyklopædi/katalog), men har det endnu ikke; og den anden dag i Winthers hus i Vindeby påbegyndtes en konspiration om genudgivelse omsider!  - tidligere samme dag på Hovedbanegården lånte Christian Vind mig sit eksemplar af den sjældne og skrøbelige bog (250 eksemplarer blev trykt, men de fleste af dem destruerede Winther på grund af "mangel på interesse" - digtsamlingen er også illustreret med små grafiske vignetter og en række digte er helt halvt collager og visse står på hovedet, alt det kan ikke ses her) TAK!

vinter nat

I DET RIM-GRØNNE HVÆLV
HÆNGER DEN DRAGENDE HVIDE
SKIVER GULLIGE RING
KASTER I GRAMS
SILD-STRIBE PÅ HAVET
DET SORTE SMALLE SKÆVE.
FYRET
VOKSER
KNÆKKER OVER
I SVANGER HVILE.
SORTE TRÆERS RAD
RÆKKER MOD BLÅDISET LYS.
LYTTER:
FORSTUMMEDE,
FROSNE FØDDERS TRIPPENDE
KLANGE.

SKAK

glaS
     Kan
     ALDRIG
     Knuses

linievogterens sang

1. 1-1 . 1-2 - 1-3 . 1-4 . 1-5
2.    1      2       3      4       5
3. 2-1 . 2-2 . 2-3 . 2-4 . 2-5
4. 3-1 . 3-2 . 3-3 . 3-4 . 3-5
5. 4-1 . 4-2 . 4-3 . 4.4 . 4-5
6. 5-1 . 5-2 . 5-3 . 5-4 . 5-5

regn bue

DIT ALT HVAD DER ER DIG FRØ
VOKSER MOD LYSET PÅ MINE SLETTER
HVOR MIT BLODS ELV BRUSER MOD HAVET
MOD DIG, TIL DIG
JEG SMIDER MINE KLÆGE, FORVRÆNGEDE PJALTER
DE BRÆNDER I BLIKKET FRA DIT ØJE
KNU NØGEN TØR JEG MØDE DIG
DER ER SMUKKERE END NOGET KUNSTVÆRK JEG HAR SET.
DU GØR DEM MENINGSLØSE
LIGESOM MAAL OG VÆGT.

dada - adda

LA POESIE VIENT A MOI
TRAVERS LES AGES
LE TEMPS NOVEAU N´E
LE PRINTEMPS DES MACHINES
TON REGARD
TON VISAGE
AVANT LE MOYEN AGE
AVNT LES TEMPS PLEINES DE
TOI
TOI
TOI
AD DIT LE DADAISTE
TOI
TOI
TOI
AD DIT
TU
MOI
J'AIME BIEN DIRE
VOUS
TOI
AD
DA

døgnflue pronomen
(på hovedet ved siden af digtet ovenfor)

HVORFOR TÆNDER DUT DIT BAAL I LUKSUS
JEG ER
DU ER
PARFUMEN I DIT HÅR
SMINKEN PÅ DINE KINDER
JEG ER
DU ER
DU ER
DU ER
NATTENS BAAL I DIN HÅND
DU VAR
JEG ER
DU ER
JEG VAR
VI VAR
VI ER
VI VIL VÆRE
JEG ER
JEG VIL VÆRE
DU ER

tallenes tusinder

ALTID TROMMER ET TRE ET TRE
TO TI TRES FIRS HALVFEMS
HUNDREDE
HUNDREDE OG ET
TUSIND OG TO
UENDELIG OG TRE
TI OG FEM
FREM GENNEM TO
TO I TUSIND
TO I UENDELIG
ALTID TO
ALTID TI
ALTID TUSIND
TUSIND OG TO
TUSIND OG FEM
GENNEM TALE
GENNEM ØJNENE
GENNEM GANGEN
MELLEM
TUSIND PÅ SAMFUNDETS PLADS
I STUERNE
PÅ ARBEJDSPLADSERNE EFTER ARBEJDET MED
DE TUSINDE TAL
TI
FEM
TI
TO
ALTID
TO
ALTID
EEN
TO
TRE
FEM
TUSIND
ALTID
LYDEN AF
TALLENES TUSINDER
ALTID OS
ALTID JEG
ALTID DU
ALTID DE ANDRE
TALLENE
TI
TUSIND
HUNDREDE
ALTID:
ALDRIG.

maskin-boogie

zrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrzrz
i...i..i...ii..i.i.i.i.i.iiiiiiiiiiiii.i..i...i
............................. x
....................... x
?????
???????
?????
??????
????????????????????????????????????????????????????????????????????????
???????????????????????????????????????????????????????????????????????
XXXXXXXX
"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""
.. .. .. ..  .. ..
.  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .
"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""
.
.
.
mnmnmnmnmnmnmnmnmnmnmnmnmnmnmn . opopopopopopopopopopopopop
.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _
zr zr zr zr zr zr zr zr  zrzrzrzrzrzrzr zr zr zr zr zr zr zr
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X...X...X...X...X...X...X...X
xyz.

(Krig (avis-collage med hårdt tegnede konturer))

Krig
Krigen
Lynkrig
Film-krig
Krig er
Kultur
tredje verdenskrig

revolution
Hvilken revolution
revolutionerer/ revolutionerer Krigen

Det eneste valg
Krig
Ildkamp i
Sata og Kunst
Kampe i gang på
fem frontafsnit
Koncerter
Digterne
Musik og Litteratur
Kampene tager til
Hurra for
dem alle

I dag Kaos
I dag krise
I dag Krisen
I dag Ny strejkebølge
Strejke Strejke Strejke Strejke Strejke
I/ I generalstrejke
I DAG
I DAG
I DAG
Rationalisering af
Store Uroligheder

offentlig
friheden oprør

hyle og skrige
W
M
MM
40 :
350 M
42,000 M
75,000 M
300,000 M
38 Mill. M MMMM

København Fredag den 16. juli 1948

flugt

NATLIGE ROV!
FATTIGE VINDBLÆSTE FUGLESKRÆMSEL AF EN
GLORVÆRDIG ANRAKISTS SØNDAGSGLÆDER
FATTIGE SJÆLLØSE SKY-SORTE KLÆDER:
LØB, LØB FRA DIG SELV
SØG HVILKEN DU FLYGTER FRA I DE UDØDE GADERS LABYRINT
LØB FRA DINE TRIN
INDHENT DE TRIN DU TRÅDTE
DE TRIN DU VIL TRÆDE
HVOR ÅNDER DU ANGSTEN
I LYDEN AF DINE TRINS FIBRE
I DINE STAKÅNDEDE SKÆRVEDE FØDDER?
LÆR I NATTEN AT DRÆBE AT ELSKE
ELSK AT DRÆBE DET, DU ELSKER

pome trouvé

CHANTE MAMAN TR´ES DOUCEMENT
JE FAIS DES REVES EN M'ENDORMANT
CHANTE MAMAN TR´ES DOUCEMENT
JEG FAIS UN REVE CHARMANT
JE SUIS MARIN SUR LES FLOTS BLEUX
PETIT OISEUX DANS LES GRANDS CIEUX
CHANTE MAMAN, TRES DOUCEMENT
JE FAIS UN REVE CHARMANT

de tre søstre

(lille tegning af tre kjolemodeller)

lysår-øre

(overskrift over stiliserede læber i ansigt:)
Mystiske signaler
fra Mælkevejen

i parken (i går lå vi og læste i Øregårdsparken)

SAFTSOL-SUGEDE
SKYGGE-GRØNNE PLÆNE-PLET
STAMME
RUST-ORANGE
MODENT
JORD-FALDENT LØV-ELV
BAG BAR BLÅVIOLET BÆNK
MED LINIE-LET JERN
PAPIR-HVID KRUV
BARNEVOGNS GRUS-DUVEN
EFTERMIDDAGS MO'ER RO
BÆR BARN SOV
VUG DIT SMIL
LEG DIN MASKE PÅ PIND.

i universet går intet til spilde

ADVENT, AFFÂR SNARAST
BRA LICENSER
CHEVROLET 1600
D.K.W.
EGEN BIL 38 ÅR, EGEN BIL 1948, EN HERRE, E.E.
FRAMTID, FRITT VIVRE
GENAST 25/11, GOD TON, GOD AffÄR 1893
INGRID
JULGLÄDJE 35, JORD OG SKOG
KARIN KONTANT TILL HÖSTBJUDANDE, KANSKE JULTRÄFF, KONTANT AFFÂR W. J., KÔRKORT, KARLSTAD ELLER DESS NÂRHET, KÔPARE
LANTBRUKSRÂTTERE 1948, LITEN TJÂNSTMANNAFAMILJ
MATERIAL FINNAS - JÄMN INKOMST, MØRK 26.
OBEGAGNAT
PRENUMERANT
REJÂL MÅNADSBET., REEL
SÔMMERSKA, SNARAST, SNARAST B., SOMMARSTUGETOMT, SÅGVERKSMAN 1949, SNARAST 123, S.B., SMÅ ANSPRÅK 4, SNABB UPPFATTNING
TAFFEL
UNGEFÄR 10 M.
VAN TELEFONIST, V¨ALBELAGET ST¨ALLE VÅNINGSBYTE, V¨ARMLAND - DALSLAND, VEM SOM HELST
¨AVEN VARTERMINEN
1 DEC. E.A., 22 ÅR, 25 ÅR, 50,65 KR. PR.MÅN., 65, 80 ÅR
110 AN, 1000 MET.
VIE DE PANTIN :
PANTIES
I PRIMA LASTEX
MED DOBBELT STRÆK
OG AFTAGELIGE STRØMPEBÅND
BUSTEHOLDER I SILKEBATIST.
LE BÅTONNISTE
DE BATISTE ETS
BIEN BÅTI.
september

nattog

AX.AX.
SZ.JZ.ZJZXZXJ.
SXNX.TREXTRA
SY NX.SIX.TRI.N.I.XXZ.XP.IX
CIX-P XZ ....XN
S.A.X.H.X...QX.ZRS....X
XYNGINI
N-N-N-N-N-N-N-N-N
/
P   P   P   P   P
NX.BX.CX.NX
/
B-R-X.......X-X-X-X
/   /   /         /   /   /   /
G-G_G......H-H-H-H
/
Z.Z.Z.Z.Z.Z.
/
I.I.I.I.I.I.I.I.
/
NNMNNNMMMMM
/
Z.Z.Z.Z.Z.ZZZZZZ

hasard. / new york news
(to halvt og helt ulæselige collage-digte)

fetichist

G
   LOVE
              S

autonomous change

BALLET
BRUD
BÆR
FED
FØL
GALT
HELT
HØR
KORSET
KOST
LEGENDE
LOD
LØD
PIL
SKØRT
TAL

den lille volapyk
(på hovedet ved aiden af digtet ovenfor)

du
   linger
pys
min
vor
     er
du
dig liv
liv dig
liv liv liv
tæthed
transparens

(s. 28)

(på hovedet)
UD BRUDEN SPRUNGEN FORAN FORSYTHIA
ALTERET SAGDE BEJ TIL INDBRUDENS
NYE TÆNDER ILD PÅ KOMPLEXION

(på siden vendt mod venstre)
ALTID ANDEN BÅDE BEGGE
DSENNE DETTE DERES EFTER
ELLER ENTEN
FORBI FORDI
GENRE HENDE IFALD INDEN INGEN
BEGGE BÆKKE BEGGE
LÆNGE NOGEN NÆPPE
SAMME SIDEN SOMME
SÅLEDES.


(på siden vendt mod højre)
TO
TI TUSINDE
HUNDREDE
HALVFEMS
HALVFJERS
TRES
TI
TRE
TO
EEN
ET
NOGEN
SOM TROR
DU ER
TID
TO
TUSIND
ET
HUNDREDE OG
HALVFEMS
I TRAFIKKEN

flager musen?

mange flere flest ; mest mere megen
drengen spiser grøden er hans egen
grøden er lægger lagde lagt
ligger lå ligget
flikker flak flikket
vinden suser
drengen sover
musen snuser
vinden er vor
hvor er drengen?
flager musen?
 
+
-


søndag den 5. juli 2015

Superanekdote m. Dirch og Arthur og tokant

(billedkunstner (og et kort øjeblik dengang præ-konkretist) Ib Geertsen har fortalt Christian Vind (fortalte Chr. mig i forgårs på Hovedbanegården), at det er rigtigt sandt, at)

første gang Rimbaud blev læst op på dansk, var det af en ung Dirch Passer på Tokanten.

fredag den 3. juli 2015

Vind om Winther fra Vindeby

i en anmeldelse i Information af den forunderlige, legesygt galsindige og monstrøse Wiedewelt-udstilling, som jeg heldigvis nåede forbi, for 10 år siden:

"Det er forår, tidligt tirsdag formiddag. På bredden overfor ser jeg de mondæne kartoffelrækker. Wiedewelt, som teksten her delvist handler om, fik en gade opkaldt efter sig her. Passende, eftersom han druknede sig i søen i 1802!
Vil igen cykle imod Gammel Holte, men har taget en omvej. Imod Nørrebro anes Mehldahls tårne ved Søtorvet og Dronning Louises Bro som i et vue over Seinen. Cykler ad Fredensgade, som har skåret Ryesgades hovedpulsåre over, forbi Tegners vitalistiske monument, og langs Panums kolossale bygningskrop, der som et billede synes at skrælle sig selv. Fredrik Bajers plads med Eickhoffs figur af den danske naturvidenskabsmand Steno ved dissektionsbordet.
Cyklen er et raslende lig, der slingrer i forgaflen. Jeg er på vej til Gammel Holte af alle steder for at se Richard Winthers udstilling: Wie-recycling.
En udstilling af Winther er et sjældent syn og indtil den 22. maj er der al mulig grund til at tage turen.

Richard Winther er født 1926, dansk maler, skulptør, fotograf m.m., dansk kunsts enfant terrible. Som en af de første i landet maler han konkretistisk i slutningen af 40'erne og er medgrundlægger af kunstnersammenslutningen Linien II. Winther var lærer på Eksskolen. Senere professor ved Kunstakademiet. Som tilfældet er med Wiedewelt, er der skrevet forbavsende lidt om Winther i løbet af de sidste 60 år.
Det er få steder i landet man permanent kan se Winthers arbejde. Vægtigst er det store trefløjede billede på Teknisk skole i Slagelse og udsmykningen af sygeplejehøjskolen i Næstved. Det er derfor ovenud lykkeligt, at det er lykkedes at få tre bronzer støbt og permanent opstillet i det nyanlagte barokanlæg bag udstillingsbygningen. Men over det meste af landet må man lede forgæves efter Winthers kunst, med Silkeborg kunstmuseum som en enestående undtagelse
På det lallede museum i Sølvgade, i det hvide snit, den såkaldte "Skulpturgade", der ifølge museets hjemmeside er velegnet til middage, receptioner, diverse shows og produktlanceringer, kunne man ganske vist indtil for nylig finde det centrale værk Mælkeflasken fra 1948. Museets populistiske linie må ses som en art social plastik, et kunstværk, hvor man igennem museets drift undersøger en udvidelse af hjernedødskriteriet.
Spændvidden og formatet af Winthers kunst er kolossal. Han arbejdede foruden med maleri, skulptur og grafik tidligt med eksperimental film, hidtil usete af deres art og udgav i 1947, under pseudonymet Gro Vive, digtsamlingen Den nøgenfrøede, der i sin radikale form foregriber Hans- Jørgen Nielsen, Højholt og andre med to årtier. Winther har vedholdende arbejdet med fotografiets muligheder og har selv konstrueret og bygget et stort antal, eksempelvis til 360-graders panoramafotografi. Fotografierne er noget så usædvanligt som et kunstnerisk fotografi, fotografiernes klassiske tableauer foregriber 80'ernes og 90'ernes iscenesatte fotografi, med de sanselige og erotiske modeller, set og fremkaldt i favntag med den europæiske kunsthistorie. Centralt i værket findes den store Hieronymus-serie og den murstenstykke bog: Den hellige Hieronymus damekreds."

onsdag den 29. maj 2013

Korrespondenterne bor i blæsten

De to øverste mailskrivere i min indbakke hedder begge Vind, og nu venter jeg på et telegram fra omsider Storm P., om opfindelsen af en tidsmaskine, en tyfontelefon, et orkanorgan!

mandag den 18. februar 2013

Collagekritik

Alle bøger burde have collageplakatomslag som Hvedekorns billedredaktør Christian Vinds til Morten Søndergaards Fordele og ulemper ved at udvikle vinger, der kan foldes ud til en stor fra titlen fremassocieret s/h-collage, med parodisk/oprigtigt forbillede i de skrækkelige tematiske collager, vi blev sat til at lave i børnehaven og skolen.

Men jeg kom til at tænke på, at man efter samme metode også kunne lave collage-anmeldelser - her er betydeligt primitivere og mindre virtuost min collage-anmeldelse, inden jeg skriver den på skrift, af Peter Adolphsens År 9 efter Loopet: