Det er ikke løgn, at jeg tænkte på Jess Ørnsbo, da jeg læste Simon Grotrians ny samling, Digte, og begge store digtere stadig var levende, da jeg nemlig læste dette lille digt, der næsten kunne være en Ørnsbo-hommage:
Hun hængte hvæsende
de bloddryppende kugler på træet
spaghettilang aften.
og jeg kom i tanke om klassikeren "Jul-i-himmel" fra Hjertets søle, 9184, min Ørnsbo-øjenåbner (som jeg læste op i AK24syv torsdag aften (de ringede midt i et bleskift, og jeg havde glemt aftalen, men heldigvis stod jeg ved den rigtige reol)):
En ond jul står for døren
barneansigter der skærer tænder
invalide træer der bæres ind
Stearinlys svider sjælen
en stikken i huden
som ag glemte vækkeure
Husene fyldes med vand i spande
bløde pakker undersøges
omhyggeligt af en alt for ung læge
En blødende nisse gemmer sig
skræmt bag panelet
Man betragter hinanden uforsonligt
om nogen skulle være vendt
tilbage fra barndommen - - -
men kun en overgemt torden
ruller råt over tagene fra en klistret himmel
der har gemt sit vand
fra i julisommers
Hadske ansigter ser ud gennem ruden
efter januars frelse
Den blødende nisse får mig så igen, lige nu, til at tænke på dette geniale, allermindste (sammen med andre kun bestående af 1 tegn) yndlingsdigt fra Talkumekspressen:
NISSEN STÅR PÅ HOVEDET
V
Viser opslag med etiketten Nisse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nisse. Vis alle opslag
lørdag den 17. august 2019
lørdag den 10. november 2018
Fodnote til næsespor
(i Korshøjen-bogen)
DIN NÆSE
ER
DIT ANSIGTS
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
DIN NÆSE
ER
DIT ANSIGTS
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
tirsdag den 27. oktober 2015
Sort magisk bornholmsk nissenonsens
side 139 i Nancy:
Kongen ridser i en skallen på en valnød. det er hjernen, han vækker til live.
På et gammel sprog siger han: Min gamle ven, jeg har savnet dig.
Ustogga ulieli vagga. Villu. Ded få du varra.
Han kratter flere tegn ind i nødden.
Ellestingran snikkaraer, siger han.
Kongen lægger nødden i vand i et lille bæger, og al væsken trækker ind i nødden.
Min ven, min ven. Os to sammen. Kom, der er brug for dig, siger han.
Kongen løfter nødden op og vikler den ind i stof.
Uden for døren venter troldmændene på ham. Nødden bliver lagt ned i en æske.
Det er vigtigt, at ingen andre end kongen rører den.
I rådssalen sætter han sig alene.
Han har vækket vreden til live.
Enj løvvrnasjytt nagga, tænker han.
Ligesom pesten, ligesom russerne og tågen er det nu uden for hans kontrol. Sådan virker magien.
Kongen ridser i en skallen på en valnød. det er hjernen, han vækker til live.
På et gammel sprog siger han: Min gamle ven, jeg har savnet dig.
Ustogga ulieli vagga. Villu. Ded få du varra.
Han kratter flere tegn ind i nødden.
Ellestingran snikkaraer, siger han.
Kongen lægger nødden i vand i et lille bæger, og al væsken trækker ind i nødden.
Min ven, min ven. Os to sammen. Kom, der er brug for dig, siger han.
Kongen løfter nødden op og vikler den ind i stof.
Uden for døren venter troldmændene på ham. Nødden bliver lagt ned i en æske.
Det er vigtigt, at ingen andre end kongen rører den.
I rådssalen sætter han sig alene.
Han har vækket vreden til live.
Enj løvvrnasjytt nagga, tænker han.
Ligesom pesten, ligesom russerne og tågen er det nu uden for hans kontrol. Sådan virker magien.
Etiketter:
Bornholm,
Dennis Gade Kofod,
Nancy,
Nisse,
nonsens
tirsdag den 14. juli 2015
Fra Forfatterskolens Grundbog, under opslagsordet "Autofiktion"
fatter
stadig bjælde af begrebet autofiktion, har det som om det er et begreb
der er opstået engang i et parralelunivers da en mærkelig nissemand sad
inde i en vandmelon og var sådan: ska det her betyde at jeg sidder inde i
en vandmelon?!?!?!? lols
(fra billedsøgning på nisse + vandmelon)



(fra billedsøgning på nisse + vandmelon)


Etiketter:
Asta Olivia Nordenhof,
autofiktion,
Nisse,
vandmelon
Abonner på:
Opslag (Atom)
