Poesiens fodboldagents hemmelige staldtip, 1978

Om Poul Borums legendariske private forfatterskole i Havnegade for Hvedekornstalenter 1977-78 skriver Søren Ulrik Thomsen tydeligt halvbittert i sit gamle 80'er-essay "Farvel til det blå rum":

"Klakør var Asger Schnack, som meget upædagogisk sad ind som talentspejder for Borgens Forlag."

OG SÅ EN SENSATION:

I Peter Rewers' nye biografi Michael Strunge. Digtning og virkelighed, som udkommer næste uge, offentliggøres for første gang bidder fra det tre sider lange, (med rette!) profet-selvsikre brev som Borgen-redaktør Schnack 9. januar, 1978, skrev til forlagsdirektør Jarl Borgen, med anbefaling af Strunge, F.P. Jac og Henrik S. Holck som efterårsdebutanter på Borgens Forlag (hvor der ellers pga. dårlig økonomi skulle forestille at være lukket for debuter) - kan nogen, som AS ikke hader på, venligst opfordre ham til at offentliggøre det HELE brev!? (Jac var jo som bekendt undergrundsdebuteret tilbage i 1976 på Jorinde & Joringel, hvilket i det mindste Borum og Schnack havde bidt mærke i - men nok ikke direktør Borgen):

"Hos Borum i søndags sad jeg og så på flokken af unge forfattere dér omkring Hans-Jørgens og dennes dialog eller fægten, og jeg besluttede at jeg ikke ville lade mig forlede til at tro at jeg kunne se noget som helst i lokalet, men ikke desto mindre så i mylderet af næsten teenagers, tre tydelige ansigter: tre meget mulige 80'ere, tre fysiognomier: F.P: Jac, Michael Strunge og Henrik S. Holck.
  Jeg ved hvad jeg gør når jeg nu ikke kan lade være med at anbefale dem. Jeg ved, at jeg principielt dummer mig. Men altså gør jeg det.
  Med et blegt Bowie-ansigt . som en cigaret i hånden - sad Michael og læste sit digt for den sky forsamling. Med sin selvsikre/usikre frembusen - som to hænder rakt i vejret i tom triumf - postulerede Jac ikke uden grund sin tilstedeværelse i det rum, han selv opfattede som fremtidens. Og underligt - som et aristokratisk barn - bøjede Holck sig ind over sin egen spæde ilt-stemme: Jeg var ikke et sekund i tvivl.
  Fire gange har disse møder gentaget sig (som møderne i 69 og 73) og jeg troede ikke på nogen ny generation. Men fordi jeg ikke lade være med at tro på den, må jeg - hvis jeg må - gøre opmærksom på denne trio.
  Eller: jeg anbefaler i al fortrolig forlæggerøjemed disse tre som tre - helt unge, helt nye - samtidige debutanter. Efteråret 1978. Borgens Forlag. Før Gyldendal for den sags skyld. Eller bare for dets egen.
  (...)
  Dagen efter mødet talte jeg om Michaels Bowie-digt. Og blev ved med at gentage for mig selv, at der i dette digt var mere poesi end i alle Hvedekorns numre, mere stædighed og det man kan kalde styrke, end i netop al den ny generationspoesi der ikke har set lys endnu, hér var den.
  (...)
  Hvis disse tre - ufærdige, men sikre - typer er tre af 80'erne, så skal vi gøre det. Ingen kan vide det. Jeg vidste det i et øjeblik. Og atter i andre øjeblikke. Og ved endnu ikke det modsatte.
  Jeg vil ikke vædde nogen hat, men jeg tør (selv om jeg ved etc) bruge min mulige indflydelse på dette uortodokse forslag, at kontakte dem alle på én gang, antage dem til udgivelse og se hvad der sker.

AS
9.1.1978"

- og samme efterår udkom Michael Strunges Livets hastighed. F. P Jacs Munden brænder på huden og Henrik S. Holcks Vi må være som alt (alle tre (+ Borums Gyldendal-samling Verdenskuglen) redigeret af Strunge, Jac, Holck og Borum i fællesskab) på Borgens Forlag