Det
gode ved Venstres samling af komplet ublu selvbelønnere og hyklere med
Statsminister Bilag i spidsen? Tænke, tænke ... At de må bevise
eksistensen af en (godt nok langsomt svindende) gruppe af renfærdigt
ideologiske borgere, som ser stort på aktuelle politikeres moral og
handlinger, så længe de bare mekanisk gentager visse hævdvundne dogmer
og beskytter visse(s) interesser. Men er det da godt, det der renfærdigt
ideologiske? Er det ikke bare kynisme? "Jeg er ligeglad med,
at de tager lidt af kassen, så længe de bare også fylder noget i MIN."
Hvorfor ikke vælge Sir Hiss næste gang, han er bare en tegnet slange
uden arme og derfor meget billigere i drift? Men hvad nu, hvis det
ligefrem er vigtigt at være dyr i drift og selvsmørelse? Hvad nu, hvis
det simpelthen er beviset på ens værdi, at man ikke sidder på sine
hænder og venter på, at skattekisten åbner sig, men lidt mere proaktivt
fifler med låsen?
Måske
inkarnerer Venstre en rethaverisk grundstemning p.t.: "BECAUSE I'M WORTH
IT. Jeg er undtagelsen fra reglen, dét er individuel lykke. Jeg stjæler
ikke, jeg udligner bare proaktivt. Jeg medgiver, at det kan se ud som
om jeg har fråderen på ved sammenskudsgildet, men I aner ikke, hvor
meget jeg har knoklet for at komme så langt. Jeg er en selfmade man, jeg
har løftet mig ud af klæbrigheden og dét udløser som bekendt
madbilletter i al evighed, nu tager jeg sådan set bare mit jordiske
forskud. Det er faktisk mig, der er det store offer, alt, hvad jeg gør,
er et offer, jeg ofrer mig på fællesskabets alter, hit derfor med 47
aviser, engelskkursus, en vindmøllepark og skattefritagelse. Man bliver
jo ikke sin egen lykkes smed uden jern, vel? Hit med jern, eller jeg
tager selv. Hej, hej. Fuld? Ja, fortjenstfuld."
Et lejlighedsdigt.
Asta Olivia Nordenhof
SvarSlet5 hrs ·
vores liv startede ellers så behageligt med at vi var et lille udmærket æg uden sæd og så skulle vi i stedet lære alle disse rædselsfulde regeringer at kende og dø i angst