Viser opslag med etiketten skrivebord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skrivebord. Vis alle opslag

lørdag den 27. februar 2016

Se, hvad der ligger på Rolfs skrivebord

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

altså Rolf Sparre Johansson, digter og forlægger -

på midten, til højre

2 af underteksterne (link til hele opslaget)):

"Bunker
Jeg bruger mest bordet, når jeg læser og redigerer tekster. Foran trolden ligger en bunke blokke med ting, som jeg ikke har gjort noget ved endnu. Bunken ude til venstre er mest bare rod, som jeg ikke ved, hvad jeg skal med, men som jeg gerne vil vende tilbage til. Min nye bog, som udkommer på mandag, ligger også på bordet.Den kigger jeg i for at se, hvad jeg egentlig har lavet. Og et prøvetryg af Cecilie Linds nye bog, som kommer på mit forlag snart.

Trolden
Det er et billede, jeg har arvet fra min mor, men jeg er faktisk ikke sikker på, hvor hun har det fra.Jeg tror, det er fra hendes forældre.Jeg er heller ikke sikker på, om den er flot eller plat, hvilket er en meget god æstetisk tvivl at have. Den står på bordet, fordi min væg er af beton, og jeg kan ikke finde ud af at bore i den.Sidste jeg prøvede, blev det bare nogle smuldrede huller, og jeg har ikke fået spurgt nogen om hjælp endnu."

PST! DET ER HERMAN STILLING DER HAR SKÅRET DEN TROLD!

Se Herman Stilling Museets hjemmeside

onsdag den 25. november 2015

Skrift er den primære husholdning

Dan Turèlls ven Jacob Ludvigsen har skænket Turèll-Samlingen på Vangede Bibliotek DT's originale (fra husholdnings-arbejdsbord formaterede) skrivebord fra Husholdningsskolen på Forhåbningsholms Allé, hvor de kollektivt levede og festede sammen - og såre smukt som det øverste af Ken André Stillings store E bliver til en spøgelses-symaskine på billedet:

lørdag den 20. september 2014

Ca. 50 % for langt tweet

Der er et billede af en kvinde i en lilla trøje, der sidder på knæ og omfavner et stykke Tupperware, på siden af den sorte bil på Tupperwares parkeringsplads, som jeg har udsigt til fra mit skrivebord, der ser meget meget virkelig ud, altså kvinden på billedet på bilen, ikke skrivebordet - kan det ikke køre sin vej SNART, billedet af kvinden på bilen, ikke skrivebordet?

mandag den 15. oktober 2012

Et skrivebords romanpoetikker

En roman som helst en dåse med 1000 papirclips, læst 1 clips eller sammenhængende clipsklynge ad gangen, frem for en roman som 20 meter tape i tapestillads, læst 1 oversavet tapelas ad gangen eller i én fra et vist punkt uundgåeligt med sig selv og læseren sammenklistrende køre.

lørdag den 5. februar 2011

Vrangmøbel

Et skrivebord på højkant som det, der nådesløst kasseret står midt i vores spisestue for the time being, er IKKE en talerstol, lige meget hvor hårdt det end forsøger at ligne til forveksling, beklager!

tirsdag den 15. juni 2010