Tidligere regionsrådsformand og forhenværende forsvarsminister Carl Holst (V) har oplevet et historisk fald fra magtens tinde. Han har været en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest loyale støtter og har tidligere været nævnt som hans mulige efterfølger. Nu er han taget på orlov fra Folketinget, mens politiet efterforsker sagen om hans mulige misbrug af offentlige skattekroner.
Men hvad ville Carl Holst egentligt have brugt magten til efter skiftet fra regional til national politik? Hvad var hans visioner for fremtiden? Og hvordan så han selv på sin egen arv til Region Syddanmark, før sagen om misbruget af lønkroner til Christian Ingemann Nielsen og andre af regionens ansatte så dagens lys?
Vi har kigget efter svar i manuskriptet til bogen Smart Velfærd, som Christian Ingemann skrev for Carl Holst, mens de sad tæt på hinanden i Regionshuset i Vejle.
Bogen er skrevet i de første måneder af Christian Ingemanns ni måneder lange ansættelse i Region Syddanmark. Han blev først og fremmest ansat som den ene af to medarbejdere på det efterhånden berygtede projekt Smart Vækst & Velfærd, men allerede knap to måneder efter sin ansættelse begyndte han at skrive på bogen Smart Velfærd.
Selvom det er Christian Ingemann, der har skrevet bogen, er det Carl Holsts navn, der pryder forsiden. Og det er den tidligere regionsrådsformands visioner om fremtidens velfærdsstat og syn på egne resultater, som bliver beskrevet over bogens 62 tætskrevne A4-sider.
(...)
Bog-eksperten
Lars Bukdahl, litteraturanmelder, Weekendavisen- Det er en meget underlig, kedelig bog. I en meget nødtørftig forklædning skal den forestille at være en opdateret, aerodynamisk, liberal traktat fra en rigtig praktiker ude fra den virkelige verden.
- Men man bliver alligevel hele tiden forvirret over, hvad dagsordenen er. Det handler om frihed, men så kommer det samtidigt og i samme åndedrag til at handle om, hvad man kan spare penge på. Det gør, at det idealistiske forsvinder hele tiden, så det bare bliver nogle opskrifter på, hvordan man kan spare penge.
- Og så er der de der forkortelser (OPP og OPI, red.), som bliver til sådan nogle underlige tegnefilmsfigurer, som bare kan løse alting på en eller anden måde. De hopper ligesom bare op, og så er alting smartere. Det bliver både friere og billigere hele tiden, og det er dér, at Carl Holst kommer til at fremstå som sådan en underlig liberalismens superhelt, der på en helt magisk måde formår at gøre borgerne meget friere, de kan vælge alting selv og så koster det mange færre penge.
