onsdag den 25. november 2015

Debutdybdeborende

De arkæologiske undersøgelser af Dan Turélls oprindelige debut er nået endnu et spadestik dybere med gymnasielærer og forfatter (og forfatterfar) Ib Lucas' FB-opslag:
Ib Lucas

"Dan Turells debut – Breaking news!

Jeg har lige læst ”Dan Turell hele historien”, der udkom tidligere på året. Det er en samlet, revideret og udvidet udgave af Asgers Schnacks ”Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste (2001) og Lars Movin og Steen Møller Rasmussens ”Onkel Danny fortalt (2003).
Som den ambitiøse titel proklamerer, skal dette være det ultimative værk om Dan Turell. Hans liv er minutiøst gennemgået og der er interviews med en lang række mennesker, familie og venner, der har kendt Dan Turell. Vældig interessant værk for alle os, der holder af digteren.
Hver en sten synes vendt, mener forfatterne. Forlaget betegner bogen som en komplet biografi. Henrik Palle, der selv har skrevet en spændende bog om Dan Turell og hans tid, betegner i sin anmeldelse i Politiken værket som ”det indtil videre mest omfattende og fagligt tunge bidrag til turèllogien.”
Men hver en sten er ikke vendt. Den måske allervigtigste har man overset.
Hvad er da det lykkeligste øjeblik for en ung mand, der elsker at skrive og drømmer om at blive forfatter? Som føler sig overset og utilpas i skolen, som ikke af sine lærere får lov til at komme i gymnasiet? Mon ikke, det er den dag, han ser sine ord på tryk.
I bogen ”Dan Turell hele historien” har man selvsagt ledt efter dette øjeblik.
Citat: Hans første artikel (og dermed egentlige debut!) stod at læse på forsiden af Gentofte-Bladet, 18. Årgang, nr.29, den 23. Juli 1964 under overskriften: ”Politiassistent Holbøll til Århus / Skal tale for 14.000 børn. Der tilføjes parentetisk, at han allerede den 7. Maj 1964 havde haft et indlæg i SF-bladet ”Hvad er folkelighed” – et svar på ugens kronik.
Men Dan Turells debut som skribent er ikke i 1964 og hverken i Gentofte-Bladet eller SF-bladet. Den er såmænd i selveste Politiken et helt år tidligere. Søndag d. 30. Juni 1963 bringes en artikel med overskriften ”Vi keder os ihjel over de ældgamle floskler”, der er et billede af den unge mand med en pibe i munden, og han præsenteres således: En netop nybagt realist, DAN TURELL, Gentofte, har sendt ”Søndags-Politiken” den unge salut til skolernes dansk-undervisning.
Fotoet af Dan Turell er taget af Politikens mesterfotograf Erik Petersen – og er i øvrigt gengivet mange steder uden at man åbenbart har spekuleret over, hvorfor den 17årige skulle fotograferes.
Artiklen er desuden illustreret med billeder af forfatterne Heiberg, Oehlenschläger og Grundtvig (dem ved vi alt om) og Branner, Nis Petersen og Erik Knudsen (dem ved vi intet om).
I artiklen angriber Dan Turell danskundervisningen i realklassen (nutidens 10. Klasse). Hans synspunkt er, at ”Hertz, Oehlenschläger, Heiberg, Grundtvig, Andersen ikke siger vores generation noget”. Til gengæld kan han godt gå ind for Bang og Ibsen. Men først og fremmest efterlyser han den moderne litteratur. Det er navne som Nis Petersen, Klitgård, Soya, Sønderby, Hans Kirk, Schade og Scherfig. Og når det gælder poesien, fremdrager han Erik Knudsen, Jørgen Nash og Benny Andersen. Også Rifbjerg, Panduro og Malinowski fremhæves.
Det er ikke sikkert, at den ældre Onkel Danny ville gå helt ind for valget, men kærligheden til Bang og Soya var i hvert fald intakt til det sidste.
Under alle omstændigheder må det have været hans satori. At komme på tryk, at få udtrykt sine meninger, at fremtræde i verden. Og vække debat.
Den følgende søndag kunne Politiken under overskriften ”De kan lide klassikerne” bringe en række svar på den unge mands kanonade. En af de vrede var stud. Soc. Henning Tjørnhøj, der talte på Grundtvigs vegne. Og en anden var såmænd denne artikels forfatter, der den gang skulle op i 2.g efter sommerferien. Jeg forsvarede Oehlenschläger, Ewald og H.C. Andersen mod dette formastelige angreb, men lad nu det ligge.
Først og fremmest var det et overvældende lykkeligt øjeblik, da jeg så mine ord på tryk i avisen. Og Dan Turell må have følt det på samme måde. Nu åbnede verden sig, nu skulle der skrives.
At Dan Turell så fik adskilligt mere fra hånden og med langt større succes end undertegnede, er en anden historie."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar