PROSA I FLOR

LIGE EN CITAT-SALUT TOTALT I VERSALER
FOR DEN ENE FANTASTISKE PROSABOG EFTER DEN ANDEN
DETTE FORÅR 2016:

FRA JENS BLENDSTRUPS SLAGTERKONER OG BAGERENKER, SIDE 311, SOCIAL-HALLUCINATORIK:

"OM NATTEN DRØMMER JØRGEN AT HAN FINDER ANITAS PATTER I SPRIT OVRE HOS MADSEN. DER ER OGSÅ ANDRE BRYSTER. OG I EN SKUFFE FINDER HAN EGON WEIDEKAMPS TESTIKLER I EN CHOKOLADEÆSKE. MEN MADSEN HAR GIVET ANITAS BRYSTER DEN BEDSTE PLADS. USSES KONES JUVELER, STÅR DER. I DRØMMEN LEDER JØRGEN EFTER MADSEN MED ET OVERSAVET JAGTGEVÆR. MEN DA HAN ENDELIG FINDER HAM ER NOGEN KOMMET HAM I FORKØBET. MADSEN STÅR SÅ LANG HAN ER I SPRIT. ARBEJDER FRA DET 22. ÅRHUNDREDE MED MYNTE, STÅR DER PÅ FLASKEN. TIL SIDST FINDER JØRGEN UD AF AT DET ER DYREMOSE DER STÅR BAG. HAN OVERRASKER HAM MENS DYREMOSE ER VED AT DISSEKERE LILLEBRO FRA INGRID OG LILLEBROR. HAN STÅR OG SKÆRER I DUKKENS HÅND, SÅ DER KAN BLIVE PLADS TIL FORMALINEN. JØRGEN PRESSER GEVÆRET MOD HANS BAGHOVED OG TRYKKER AF. MEN I STEDET FOR BLOD FOSSER DET UD MED VILDMARKSBROCHURER. DAN HAN GÅR, SÆTTER LILLEBROR SIG OP OG SYNGER: BLÆSTEN KAN MAN IKKE STOLE PÅ.
  SÅ VÅGNER JØRGEN OG GÅR UD OG BØRSTER TÆNDER FOR AT FJERNE SMAGEN AF SINGLEMALT OG LEFFE. HANS HOVED ER SÅ VARMT. SOM OM HAN HAVDE INFLUENZA."

FRA KRISTINA NYA GLAFFEYS MOR OG BUSSER SKAL SKILLES, SIDE 48, RUTSJEBANE-NAIVISME:

""BUSSER SIGER, AT SKUESPILLERE OG FORFATTERE ER LIDT LIGESOM TO FORSKELLIGE FOLKESLAG I RINGENES HERRE, OG AT FORFATTERNE ER SÅDAN NOGLE SKUMMETMÆLKSBLÅ NOGLE, DER IKKE VED, HVORDAN MAN HILSER ORDENTLIGT PÅ FOLK OG BLIVER BANGE, HVIS DE ER TVUNGET TIL AT TALE MED NOGEN I MERE END FEM MINUTTER AD GANGEN, OG SKUESPILLERNE ER NOGLE KULØRTE LAMPER, DER TALER OG GRINER MEGET HØJT HELE TIDEN OG KONKURRERER OM, HVEM DER KAN SIGE DE SJOVESTE TING I MUNDEN PÅ HINANDEN TIL PREMIEREFESTERNE, OG HVIS MAN BLANDER DE TO FOLKESLAG SAMMEN, SIGER BUSSER, SÅ FÅR MAN SÅDAN EN LIDT UNDERLIG UDGAVE AF YIN-YANG-TEGNET FRA KUN FU PANDA MÅSKE LIDT I RETNING AF DET, SOM BEDSTEFAR MALEDE I FEDTFARVER ENGANG I 70'ERNE, OG SOM HÆNGER UDE I ANNEKSET VED SIDEN AF BEDSTEMORS KERAMIKRELIEF OG ALLE BUSSERS UBEHJÆLPSOMME FORMNINGSPROJEKTER."

FRA VIBEKE GRØNFELDTS ENDNU IKKE, SIDE 73, INSPIRATIONS-FUNDAMENTALISTISK FIKTIONS-FRAGMENTARIUM:

"DEN 11.11. KLOKKEN OTTE

OVER TOLV GRADER I MORGENSOL, VINDSTILLE, FUGLEFLØJT. ET MÆRKELIGT ÅR.
  LIGESOM DET KONGESKIB, VI SÅ TIT HAR SET SEJLE UD FRA ALLE DE NU OVERFLØDIGE SOMMERHAVNE OG ÅR FOR ÅR LADE EN MERE STORSLÅET AFSKEDSSALUT SUSE OG KNALDE MOD EN HVID MIDNATSHIMMEL, DALENDE MOD ET OGSÅ HVID HAV I ALLE FYRVÆRKERIETS KULØRER, UDSENDER FOLGENE I ÅR REKORDTYKKE KATALOGER OG NYOVERSATTE MESTERVÆRKER: PÅ SPORET ... TUSIND OG EN NAT, ULYSSES .. STORT OPSPARET AFSKEDSBRAG, DER UDSTILLER ÅRETS ØVRIGE UDGIVELSER OG MED KVALMENDE GRUNDIGHED VISER, AT DET HELE ER FORBI.
  MEN DET ER IKKE DAGENS RET, DER GØR DET AF MED STORHEDEN, ELLER STORHEDEN, DER GØR DET AF MED DAGENS RET ...
  LADE DE VÆRE ... LAD VÆRE.
  NATØLLET HOLDER FEM PROCENT. EN POKKERS VELLYKKET BALANCE PÅ KNIVSÆGGEN. FIRE KOMMA SEKS ER SLAP, SYV KAN VIRKE SKARP PÅ FASTENDE HJERTE."

FRA CHRISTINA HESSELHOLDTS VIVIAN, SIDE 55, IDENTIFIKATIONS-HENGIVELSE (EMILY DICKINSON CITERES TIL SIDST, SELVFØLGELIG):

"SARAH

"DA JEG GIK FORBI BEDE MED DE METERHØJE DIGITALIS (OGSÅ AF FRØ MOR HAVDE MED) RAMTE EN AF DEM MIG PÅ SKULDEREN SOM EN PENIS, ET RIDDERSLAG, SOM NOGET FRA EN GLEMT VERDEN, EN VERDEN HVOR MAN KAN BLIVE I SENGEN MED SIN ELSKEDE EN HEL DAG OG GRAVE SIG IND I HINANDEN. HVOR MAN ER BLEVET BUDT OP SÅ MANGE GANGE AT MAN ER MAT AF LYKKE OG IKKE KAN BEVÆGE SIG MERE. VINDUET STÅR ÅBENT, OG SKOVEN ELLER SØEN UDENFOR ER RYKKET IND OG HAR LAGT SIG OVER ´EN - SÅ TUNGT HVILER MAN UD. ÅH, HVOR ER DET LÆNGE SIDEN.

   A BEE HIS BURNISHED CARRIAGE
   DROVE BOLDLY TO A ROSE -"

FRA IBEN MONDRUPS KARENSMINDE (SOM JEG ANMELDER I WA BØGER I DAG), SIDE 100, INDLEVELSES-BRUTALITET (OG -EKSPLOSION - DETTE ER 1 ØJEBLIKS BEVIDSTHEDSSTRØMHVIRVEL):

"INDE FRA STALDEN KUNNE HAN SE UD AD DET LILLE VINDUE. INTET UNORMALT, IKKE UDENFOR I HVERT FALD. DET BLÆSTE PÅ EN GROV MÅDE, VINDEN REV DEN TYNDE RØG FRA BRÆNDEOVNEN HEN OVER TAGET OG SPREDTE DEN SOM KRYDRET LUGT PÅ HELE MATRIKLEN. DET VAR HYGGELIGT. DE SAD INDE I STUEN OG VARMEDE SIG, DE SPISTE VAFLER ELLER KOGTE SUPPE, SÅDAN NOGET KUNNE MAN TRO. HVIS MAN IKKE KENDTE DEM. MAN VILLE IKKE SKULLE SKYNDE SIG, MEN KUNNE I STEDET TAGE SIG GOD TID TID, GÅ OM BAG HUSET OG TØRRE TRAKTORENS MOTOR AF MED EN KLUD, MÅSKE VILLE MAN STARTE DEN NÅR NU MAN IKKE KUNNE STARTE BÅDEN, OG LÆGGE ØRET MOD MASKINEN I STEDET, MAN VILLE HØRE DEN SPINDE SIG GENNEM ÅRTIERNE, DEN TRAKTOR VAR FOR HELVEDE OLDGAMMEL, MAN VILLE LYTTE TIL MOTOREN INDEN MAN GIK TILBAGE TIL HUSET OG STILLEDE SINE GUMMISTØVLER UDEN FOR DØREN OG GIK IND. MAN VILLE GLÆDE SIG.
  MEN DET KUNNE MAN IKKE, IKKE SOM DET VAR NU. HAN MÆRKEDE AT DET KOM SIVENDE OVER GÅRDSPLADSEN OG IND TIL HAM GENNEM STALDDØREN, SOM HAN HAVDE LADET STÅ PÅ KLEM, EN SLAGS GAS DER NEV I HANS NERVER, OG SOM FIK DET TIL AT PRIKKE OVER DET HELE. DE VAR PÅ KOLLISIONSKURS DERINDE, SOM DE HAVDE VÆRET FLERE GANGE; DET VAR KUN BLEVET VÆRRE PÅ DET SENESTE. BEDST SOM HAN GIK OG PASSEDE SIG SELV OG VAR I GANG MED NOGET, VAR DE KØRT IND PÅ DEN BANE SOM UVÆGERLIGT ENDTE I GRØFTEN, OG HAN MÅTTE SKYNDE SIG, SLIPPE DET HAN HAVDE I HÆNDERNE, OG LØBE IND. SOM NU, HAN KUNNE IKKE BARE LIVE STÅENDE HERUDE, HELLER IKKE SELV OM HAN HAVDE LYST TIL DET. ELLER BRUG FOR DET."

Ju-hu julekalender I: Den af eg

På Johannes Larsen Museets Facebook-side:

Johannes Larsen Museet

12 hrs ·

Glædelig 1. december! Hermed åbnes første låge af museets julekalender med en ege-julekontaktannonce skrevet af Jens Blendstrup:

"Kære du,
Jeg er en ældre eg, der har set det meste. Nu savner jeg bare dig, så jeg kan se det forfra. Du må gerne være ekstremt blåøjet, blond og naturlig. Jeg er selv rynket, med iskias i klemme og fuld af alle mulige meninger om EU. Det er så irriterende.

Billet mrk.: Pyha Mandfred"

Billede: Storefodsegen ved Skjoldnæsholm. Tegnet af Ole Lejbach

Johannes Larsen Museet

Yesterday at 11:15am · 

TØR JULEKALENDER MED KNASTER

Så er det snart december og dermed julekalendertid.
På Johannes Larsen Museet præsenterer vi i år en helt unik Facebook-julekalender skrevet til lejligheden af forfatteren Jens Blendstrup. Julekalenderen er rigt illustreret, primært med tegninger af billedkunstneren Ole Lejbach, men der vil også være overraskelser som det sig hør og bør i en rigtig julekalender smile emoticon

Julekalenderen består af 24 små historier, som på forskellig vis handler om egetræslivet i december. Og det er ikke let at være egetræ i julemåneden; det er koldt derude, træerne står uden løv, alt imens et andet træ, nemlig grantræet, løber med al opmærksomheden. Jens Blendstrup har derfor skrevet 24 kontaktannoncer indrykket af ensomme egetræer, der gerne vil have selskab og opmærksomhed i december.
Jens Blendstrup og Ole Lejbachs aktuelle udstilling "Ege-Ekspeditioner" kan ses på Johannes Larsen Museet frem til 3. januar 2016 smile emoticon

Kuren er Jens

Jeg stod i forgårs på Nørreport og ventede på linje E til Holte og og læste stenet i første bind af Marianne Stidsens disputats, hvis omstændelige referater af diverse sociologiske klassikere langt fra formåede at ophidse mig, da en herre pludselig spurgte mig, hvad jeg ville anbefale som modgift mod hans årelange, absolutte aversion mod skønlitteratur (det sidste, der have optaget ham, var Hans Scherfig ...); jeg tænke mig længe om, så ned på disputatsen, tung og traurig knuget i min hånd, og fandt det selvfølgelige svar:

Blendstrup, Jens Blendstrup

(og efter 6 måneders intens læsning alle mulige andre steder hen, vil han være klar til at læse begyndelsen på Strunk, der samme tirsdag stod at læse i Politikens 2. sektion, fint præsenteret af en af Marianne Stidsens store helte, Thomas Bredsdorff, der modsat hende har sand for poesiens SKØNHED)

Foruroligende nyt fra Korsør Kalenderen 2011

Det er lidt rystende at indrømme det, men min rastløshed er aftagende, vi falder mere og mere til. Det er rædselsfuldt og rystende. Susi, vores hund, er blevet venner med en løbsk høne. Og får vi ved af det, er vi vel blevet korsanere. Gisp! Så har sgu snart også noget på os. Forfatteren ... nåå, er det ikke ham med det uglede skæg. der ligner en sneil ornitolog fra Varde?

(...)

Korsør er en dejlig by. Fuld af meget forskellige mennesker. . På vores vej f.eks. bor der både flyttemænd og landmålere og lærere og taxichauffører og vinhandlere og arbejdsløse. Og det er sådan, en vej skal være. Jeg tro, hvis der er noget, jeg ikke brød mig om i København, var det enshed. Alle var på en eller anden måde ansat i et kreativt fag. Det var som et få sølvpapir på plomber at møde alle de kreative mennesker. Og det kan man ikke sige om Korsør. Det er på godt og ondt en by, der rummer alle slags mennesker, de fleste pendler, fordi det nu engang ikke er i byen, der er jobs. Det lyder som om jeg kender Korsør utroligt godt. Men det gør jeg ikke. Jeg er jo tilflytter. En luskefis fra Risskov ved Århus, der kom hertil. Og ærligt talt har det dejligt her.

MEN KØBENHAVN BRYDER SIG FRYGTELIGT OM DIG, JENS, OG ØNSKER SIG BRÆNDENDE AT RIVE DIG OP MED UÆGTE RODE FRA KARSEKLIPPEDE KORSØR, AT DU VED DET!

Anonym dobbeltfyring

Jeg har helt glemt at fortælle, at Jens Blendstrup og jeg efter ca. halvandet år i jobbet er blevet fyret som anonyme bidragydere til Weekendavisens 2. sektions BAGSIDE, som vi skrev og billedillustrerede ca. hver 5. fredag, og vistnok ikke fordi, vi ikke var sjove, men fordi bagsiden nu kun må kreeres af faste medarbejdere, der har deres faste gang TIL deres faste kontor i Antonigade, og det er jo fornuftigt nok så langt, at vi måske faktisk ikke, fordi vi var henvist til at nøjes med at støve google-links op, var helt så visuelt kreative, som vi burde og ville være, og blev det måske endda mindre og mindre, fordi processen for ofte ikke var et LIVE samarbejde, men foregik over mail, sådan at Jens sendte ideer som jeg flæskede ud og fandt billeder til, men det er fandeme TRIST, fordi det er så smukt og rigtig at SAMMENSKRIVE (og så sjovt at sammenbilledillustrere), selv og måske især når opdraget er at være yderligtgående PLAT, dvs. jo så SAMMENNPLATTESTSSLAGENDE. Her er vores (måske er den bare min?) allerførste prøve-bagsidetekst medsamt komplet pastede google-billedlinks:

Tekst med billede af Grauballemanden – der er ikke rigtig nogle i STORT format på Google og hvor han ligner Claus Beck; i den her er han set oppefra:

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://de.academic.ru/pictures/dewiki/71/Grauballemanden2.jpg&imgrefurl=http://de.academic.ru/dic.nsf/dewiki/540888&usg=__HLldiNsDrZ_lM6clo63G3cYssV4=&h=988&w=2511&sz=2072&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=KZmb3nzPWliV0M:&tbnh=72&tbnw=184&ei=OpeITfWRLcjqOcj61MkN&prev=/images%3Fq%3Dgrauballemanden%26hl%3Dda%26sa%3DX%26biw%3D1280%26bih%3D619%26gbv%3D2%26tbas%3D0%26tbs%3Disch:1,isz:l&itbs=1&iact=rc&dur=616&oei=OpeITfWRLcjqOcj61MkN&page=1&ndsp=18&ved=1t:429,r:3,s:0&tx=74&ty=29

I det her er han nyligt opgravet med fladt fjæs:

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://bibliotek7000.dk/historie/wp-content/grauballemand.jpg&imgrefurl=http://bibliotek7000.dk/historie/%3Fp%3D58&usg=__IkE9U0XYSTUgpLAz0NMowaDS0rI=&h=3189&w=3189&sz=1220&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=2ndfOYSVkzuT4M:&tbnh=141&tbnw=141&ei=OpeITfWRLcjqOcj61MkN&prev=/images%3Fq%3Dgrauballemanden%26hl%3Dda%26sa%3DX%26biw%3D1280%26bih%3D619%26gbv%3D2%26tbas%3D0%26tbs%3Disch:1,isz:l&itbs=1&iact=hc&vpx=126&vpy=99&dur=191&hovh=225&hovw=225&tx=136&ty=90&oei=OpeITfWRLcjqOcj61MkN&page=1&ndsp=18&ved=1t:429,r:0,s:0

Netop frikendte Das Beckwerk sagsøger nu avantgardekunstneren Grauballmanden A/S, der har et fast, men noget stillesiddende performancejob i en montre på Moesgaard Museum, for i små 2000 år at have kopieret den slående mangel på identitet og kød og blod, som Das Beckwerk til bevidstløshed i al uendelighed ejer rettighederne til. Grauballemanden udtaler lettere utydeligt inde fra sin montre, at han blev ramt af en slem omgang blues ved meddelelsen om Das Beckwerks sagsanlæg; han har ikke været så blå siden tyveriet af guldhornene i 1802.

2 flyvefisk der slås om 1 vhs-kopi af Århus By Night - mødes vi som

Og da jeg holdt foredrag om Helle Helle i Elsted Sognegård, læste Jens B all time greatest Risskov-hits op på Risskov Bibliotek, MIT gamle bibliotek - og vel også Jens', men i forhold til biblioteksBRUG langt, langt mere mit - og det opdagede jeg kun, fordi Jens fra sit tog, der ikke var det samme tog som mit tog (tror jeg nok!? jeg fik ikke spurgt, og vi kunne principielt godt have forladt det samme tog forskudt på Aarhus Banegård), indtalte en besked på min svarer, hvor han pralede af, at der var totalt udsolgt på biblioteket, hvilket der helt sikker ikke var på sognegården, tænkte jeg resigneret, indtil det faktisk viste sig, at folk stormede til, hvilket sikkert mere var Helles skyld end min, men alligevel, ca. 90 mennesker var mødt frem, havde en kvinde optalt, og hun mente ikke, at der kunne være flere end 70 på biblioteket, sådan noget ved man åbenbart, altså lignede det en uventet sejr til mig (og Helle) vs. Jens (og Risskov), men da jeg nåede frem til banegården, stod Jens der - som oprømt, nærmest lykkeligt aftalt på telefonen, aldrig før er vi stødt på hinanden ude på landevejen efter parallel-jobs, som var vi Per H (mig) og Dan T (Jens) eller Peter Belli (Jens) og Gustav Winckler (mig) - sammen med en bibliotekar, der kunne oplyse, at der også havde været ca. 90 mennesker på biblioteket, de var blevet ved at bringe stole ind, så meget smukt havde vi haft uafgjort dobbelt-succes, og så snakkede vi bare og snakkede, på banegården og i toget, indtil jeg faldt i søvn, hvilket ikke stoppede mig i at snakke, og Jens skulle af i Korsør, vennesælt og -sjælfuldt.

Intimiderende sjove kolleger MED HATTE

Aldrig har jeg været så beklemt grænsende til rædselslagen over at skulle læse ops om til sidst i andet sæt, det private sæt (første sæt var lutter Storm P.-tekster, 3 fortællinger ved Thorsten, Jens og mig, og det klarede jeg rimeligt, følte jeg, men havde også øvet mig flere ÅR mere end de andre - og løs, råbende og skrålende nummermandsvitsen og -sang ved Line (se ovenfor)), kulturnatligt på Storm P.-Museet, fordi Line, Thorsten og Jens var så pågående, skræmmende gode, Thorsten med et klassiker-potpourri, inkl. "Du danske knold", Line med et Guitaristerne-uddrag inkl en spoken word-version af "Hvor er min lighter", Jens med en nyskrevet Storm P.-hyldest, inkl. hans far (se ovenfor), og selvfølgelig var de det, fordi de er de bedste digtere overhovedet i Kongeriget til at performe live, mine 3 absolutte yndlingsperformere, det var jo for helvede derfor, jeg havde samlet dem denne aften, men hvad, oh, hvad lavede spagfærdige mig i dette fyrstelige selskab? spurgte jeg desperat mig selv under Jens' veloplagt uendelige tekst, som det var fuldstændig umuligt at regne ud hvornår sluttede , men pludselig var den jo slut, og så sprang jeg op og rablede nogle alfabeter af mig, og det gik ikke fantastisk, og slet ikke i sammenligning, men det gik i sammenligning måske faktisk okay, og det var alt andet lige alt nok, og gad vide, om det ikke er den lykkeligste litterære performance, jeg har overværet, og deltaget i, jeg tror det, som jeg tror på Per Højholt, og stakkels forbandede idioter derude, der ikke var til stede (og ikke deltog)! OG HATTENE GJORDE KUN DET HALVE! RESTEN VAR OS!

(foto: fx Shirley Windridge)

Spektakulært formørket Jensbog

Lige om lidt udkommer Jens Blendstrups og Lars Gundersens gavebogsstore og farve- og s/h-strålende Berlin - Øjenvidnevariationer, der har været mange år undervejs, og mon ikke visse læsere forventende 2 værelses med lykkelig udgang II vil blive overrumplet af tekstens neddæmpet hårde og sorte tekster om at leve i Tyskland under Hitler? Igen og igen undlader Jens helt at billedskrue og -finurliggøre blendstrupsk, hvilket virker meget voldsomt på i hvert fald denne ur- og ærkelæser, og når han så faktisk ikke kan lade være og atter forvrider umiskendeligt, virker det på baggrund af ufinnurlighederne endnu stærkere, fordi det virkelig frygtelige åbenbart ikke kan siges klart, men kun i en smedejernsforvridning; jeg er sikker på, at det er en betydelig og vigtig bog i forfatterskabet, netop fordi jeg blev så forskrækket og rådvild og utryg af at læse den, af den tyste gru, den emmer af, her er 5 tekster i sekvens ca. midt i bogen:

Der opstod tendens til at søge kærester med mindst mulig personlighed. jeg var 18 da jeg traf min Hildegard. Og til at begynde med var vi nødt til at gøre det helt klart for hinanden, at vi ikke under nogen omstændigheder ville have nogen træk der stak ud. jeg fladt ikke for Hildegards skønhed, jeg faldt for hendes nærmest ikkeeksisterende ansigtstræk. Hun var som en sten på en strand, helt slidt fri for træk. Glatheden var så beroligende. Nogle gange da forfølgelserne var værst, tog jeg mig selv i bare at sidde og ae min Hildegards glatte, glatte ansigt.

Min farfar lavede en stol af deres plomber. Vi vedblev med at sige De til dem, også da de blev til undermennesker. Der er jo ingen grund til at være uhøflige. 

Det var som om hver eneste vinter bragte nye statuer med sig. Når bladene faldt, kom rædslerne til syne.

Jeg kan lige så godt indrømme det. jeg gennemskuede hele lortet. men da ondskaben bredte sig, blev det for farligt. Jeg valgte at tage brillerne af. Naturligvis var det ikke i orden, det de gjorde mod nogle af vores medborgere. Jeg var mange gange ved at skrive et læserbrev. men da det kom til stykket, lod jeg være. der var jo ikke nogen grund til at blotte sig. Man bliver så let til grin.

Du må forstå at det var frygt for kommunismen der tvang os. Det var også kommunisterne skyld vi angreb dem. de havde nogle kolossale hære der hele tiden stod og pirkede til vores grænser. det var utåleligt. Almindelige mennesker kunne ikke sove om natten, Der var denne enerverende nynnen ved vores hoveddør.

Not Everyone Was Kung Fu-Munching

Vigtigt at sidde på en bænk ved Skt. Jørgens Sø og spise Kung Fu-is med sin akkurat lige så pænt stressede ven i eftermiddagssolen - og den allermindste smule hårdt at automat-linkes til konkurrerende, men lavere fællesskaber: ved søen en yngre herre med skæg og briller ligesom Jens; på hovedbanen lidt senere en ældre herre med duffelcoat ligesom mig. og en vis forstand ligner de os mere distinkt end vi ligner hinanden, fordi det kun er toppen af de to Kung Fu-is, vi er, som nogen kan se.

Du er samme slags slem som mig

Som præmie for de uværdige ydmygelser (paryk, kontroltab, rektor-smalltalk m.m.), som Litterær Hypnose bereder og går ud på, købte jeg i går Tom Waits' nye plade Bad as Me, der skramler karthasisk suverænt gennem mergelgraven, her teksten til titelnummeret, det er det, vi er nogen, der kalder poesi, og lad os sige, at sangens du er min hypnotisørkollega, på ondt, der gør godt:

You're the head on the spear
You're the nail on the cross
You're the fly in my beer
You're the key that got lost
You're the letter from Jesus on the bathroom wall
You're mother superior in only a bra
You're the same kind of bad as me
I'm the hat on the bed
I'm the coffee instead
The fish or cut bait
I'm the detective up late
I'm the blood on the floor
The thunder and the roar
The boat that won't sink
I just won't sleep a wink
You're the same kind of bad as me
No good you say
Well that's good enough for me
You're the wreath that caught fire
You're the preach to the choir
You bite down on the sheet
But your teeth have been wired
You skid in the rain
You're trying to shift
You're grinding the gears
You're trying to shift
And you're the same kind of bad as me
They told me you were no good
I know you'll take care of all my needs
You're the same kind of bad as me
I'm the mattress in the back
I'm the old gunnysack
I'm the one with the gun
Most likely to run
I'm the car in the weeds
If you cut me I'll bleed
You're the same kind of bad as me
You're the same kind of bad as me

Sær nåde

Hører Strange Mercy, den nye plade med St. Vincent, som jeg var til koncert med i Beijing sidste år, og det er den helt rigtige plade at høre en tirsdag, hvor jeg blev færdig med bunken af Hvedekorns-indsendere og skrev en bestillings-kommentar og underskrev, inde på forlaget, hvor de havde skrevet dem ud, alle brevene til Hvedekorn-indsenderne, og mødtes med min ven Jens inde på forlaget, som også er hans forlag, hvor han med sin redaktør havde færdigredigeret sin nye bog, Berlin efter krigen. Øjenvidneversioner, shoppede i TP (og indkøbte Strange Mercy) og spadserede gennem byen og sad ude i kulden på Axeltorv og snakkede os varme, hysterisk og kontemplativ på samme tid, som den er, St. Vincents plade, og dette er den skarpt enigmatiske tekst til titelnummeret, og det er jo bare sådan I skal skrive, Hvedekornsindsendere i den forkerte, uforholdsmæssigt større svarstak:

Oh little one I know you've been tired for a long, long time
And oh little one I ain't been around for a little while
But when you see me, wait
Oh little one your Hemingway jawline looks just like his
Our father in exile
For God knows how many years
But when you see him, wait
Thorugh double pain
I'll be with you lost boys
Sneaking out where the shivers won't find you
Oh little one I'd tell you good news that I don't believe
If it would help you sleep
Strange mercy
If I ever meet the dirty policeman who roughed you up
No, I don't know what
If I ever meet the dirty policeman who roughed you up
I'll be with you lost boys

Sneaking out where the shivers won't find you

Snige sig ud hvor kuldegysningerne ikke kan finde jer

Alvorligt seriøst spørgsmål

Hey, er vi helt anonymt ikke vildt SJOVE i dag, Jens og jeg?

Det er en af de dage, og det er næsten altid fredage, hvor vi har et enormt behov for helst gerne ANONYM bekræftelse!