Scoop: Redaktørtalen - til Ventegodt Godhavns lille øgle

- Forlagsredaktør og -direktør Jakob Malling Lamberts tale ved fødselsdagsreceptionen i går på forlaget:

Tale ved Jens Blendstrups 50 års fødselsdag.

Jeg mødte tilfældigt Jens Blendstrup for 12 år siden. Han var ved at køre mig ned på sin cykel da jeg fuldstændig sagesløs var på vej ud ad Ørstedsparken. På det tidspunkt havde Jens’ redaktør gennem godt 13 år besluttet sig for at forlade Samlerens Forlag.  Så jeg tænkte jeg ville gribe chancen og invitere på en kop kaffe med den skumle hensigt at byde mig til som den nye redaktør. Joh, sagde Jens over kaffen, vi kunne da forsøge. Og han havde -nu vi talte om det - faktisk en novellesamling på tegnebrættet. Et par dage senere modtog jeg en email med en håndfuld tekster:

”Hej Jakob,

jeg er fanget af en frygtelig smertefuld modus. Jeg bliver ved og ved med at skrive disse tekster. Det er en frygtelig, frygtelig lidelse. Nedgroede ord! Vankelmodige malteserdrops, men hvad kan jeg dog gøre?

Deres, Tuttemand Ibsen”

Hvis man kan se et menneske for sig som et levende spørgsmålstegn, så var det hvad jeg lignede nu. Men jeg kastede mig ud i det og læste teksterne og noterede mig omgående forfatterens særlige kommatering som et sted hvor jeg kunne sætte ind med synlig effekt. Her havde jeg en tydelig mission og berettigelse. Han skulle ikke skuffes. Men knap havde jeg læst teksterne færdig og formet en plan for en gennemgribende omkommatering før nye noveller landede i indbakken, som salver fra et stalinorgel.

”Hej du,

jeg synes vi mangler en hårdt tilskåret sag med rytme og bløde og blødende kanter. Hvis nu den i går ikke duede, så gør den her helt sikkert. Den er da rørende og poetisk, er den ikk?! Ja, jeg ved godt det er nærmest umenneskeligt med alle disse pytter jeg sender dig, men den her tager jo ikke mere end 5 minutter før du skal sove, og så slipper du og din kone MED GARANTI for at skulle se udsendelser om Ausschwitz og Entlösung og 11. september – for denne gang.

Venligst , Cykelhandler Mørke”

Jeg padlede for fuld kraft og det bedste jeg havde lært op mod den rivende strøm af emails og tekster. En brevveksling der mere og mere mindede om en tenniskamp med Jens i angreb ved nettet:

”Hej Hardy,

er du snart tilbage fra samba i Korinth?! Skal vi snart mødes? Er verden gul eller er den blå? Hvem var damen med de mystiske blomster? Har Jorden en farvekode? Er digtere kolosser på versefødder? Har biblen en studs?

Deres, Thumlinge-Lazarus (født Lundme).”

Parti, sæt og match: Jens Blendstrup. Og mens I for jer ser mig besejret, skakmat, foran computeren, bedes I bemærke tiltalen af redaktøren som tog form under vores mailudveksling. Spørg mig ikke hvordan det gik for sig, men på et tidspunkt er mit fornavn i Blendstrups semantiske smeltedigel blevet forvandlet til Hardy. Siden har jeg stort set ikke heddet andet. Med en enkelt undtagelse, dog, i en mail da vi nærmede os afslutningen på vores udmattende første samarbejde:

”Kære Isenkræmmer Habasut Henriksen, åååååååååååååååååååååååårr. Hold kæft hvor jeg er træt! Søvnens æter der ikke siver. Men ­ som sjovt nok ­altid ­får det syge til at pible ud, ­ pipette pipette, ­ åårh næ nej, må jeg så be om Ninette? Og så skal jeg gudhjælpe mig til Asnæs i aften. Og læse op for russere. Jeg vil smile, vil jeg, ­ massemorderens smil.

Deres, Pegasus Knivsæg

Men mens jeg altid er den samme Hardy, er Jens – bemærker man - altid en anden. Jeg har sat mig for en gang ad åre at udgive en bog med portrætter over alle de personager som har sendt mails til mig fra Jens’ emailkonto. Her er blot et lille kig ind i min kostbare samling af Blendstrup-aliasser, alle de mennesker som gennem det seneste årti har skrevet til mig.

1.    Rodolphus Tempelløve

2.    Umtata Eriksen

3.    Krøsus Thomsen

4.    Osama bin Erik

5.    Swinitze Charles

6.    Ventegodt Godhavs Lille Øgle

7.    Opklaringseskadronens Konge a.k.a. Wingbritt Kaale

8.    Leifs Ven Prikke-Palle

9.    Vinkelmand Carstensen

10.Hultafors Redebom

11.Sixten Mannikin Pist

12.Tyttebær Fåreklæde

13.Tempelform Ole

14.Ingmar Glans

Man siger at kært barn har mange navne. Og hvis det er rigtigt, så må Jens Blendstrup have gjort sig til det kæreste af dem alle.

Og det var det første jeg lærte af vores første samarbejde: At Jens er det kæreste barn med de fleste navne. 

Det andet jeg lærte var at Blendstrup er en ordblender. Eller en drøm. Drømmen er spontant skabende, den bliver bare ved og ved med at skabe sine forunderlige billeder indtil man vågner. Ligesom en drøm er Jens et spontant skabende evighedshjul, som uophørligt skaber fiktioner, ned i det mindste ordspil, den mindste email og sms. Og jeg tilføjer: utroligt præcise fiktioner. Det ligner ikke noget. Men selvom det ikke ligner noget, er det alligevel så præcist. Nogle gange forestiller jeg mig Jens’ hjerne som et raflebæger fuldt af ord, der hele tiden rafler. Rafle-rafle-rafle. Og ud på raflemåtten kommer en yatzy: de mest originale og forunderlige ord og sætninger.

Kære fødselar! Du er den sjoveste og mest ord-originale forfatter jeg kender. En ordginal. Det er en sjælden ære og fornøjelse at være din redaktør og forlægger. Og det er en ære og fornøjelse at fejre din 50 års fødselsdag. Hvor du i parentes bemærket ved denne festlige lejlighed går i dit 25. år som udgivet forfatter. Det skal vi også huske at råbe et hurra for.

Jeg håber at jeg undervejs har kunnet bidrage med lidt. Om ikke andet med et komma hist og her. I en nytårs hilsen skrev Jens i al fald til mig:

Kære Hardy,

vær vel komma herrens år! PS JEG HAR DINE BUKSER!!  ... jeg har også dine kondisokker ...

Deres Tumling Kalibali-Kaj.

Det vil føre for vidt at komme ind på hvordan Jens kom i besiddelse af mine bukser og mine kondisokker. Men man bemærker en vis, næsten religiøs åbning for kommaets gåde -som jeg gerne vil have æren for.

Til lykke Jens, det kæreste fødselsdagsbarn med de fleste navne.

-->

Misundelsesværdigt ekstatisk redaktørgrin

Engang renskrev jeg på grøntlysende computer hans hakkebrætkrattede fortællinger, nu ser jeg på Facebook, at han dags dato omsider har afleveret sit Magnus Opus, som jeg håber og tror på også er hans Monstrum Pokus, Slagterkoner og bagerenker II (don't forget that II-tal!) til sin professionelle redaktør, der er direktøren for det hele på det forlag, som udgiver Hvedekorn, hvor vi debuterede i henholdsvis nr. 1 og 2, 1987, og som jeg nu gudhjælpeme redigerer, og nr. 4, 2015, af hvilket i dag er sendt til trykkeriet, der angiveligt fatalt mangler papir - hvad angår Jens' bog: Jeg forventer det vidunderligt værste!

Jens Blendstrup

2 hrs ·

Så blev slagterkoner afleveret og straks blev det fejret på sjønnemanns. Her ses redaktør hardy hvilken forhåndsbegejstring. Godt den var pakket ind i gavebånd.

Tillykke til direktør Hardy!

(i dag fylder Rosinante & co.s og dermed også Hvedekorns direktør Jakob Malling Lambert 50 år, tillykke til ham og 50.000 tak for det ubetalelige opkøb af Hvedekorn for 0 kr. for 4 år siden - her er Jens Blendstrups tale for fødselaren, da han blev fejret på forlaget i onsdags)

Kære Hardy!

I dag fejrer du dit 50 års jubilæum på Rosinante og co.

Hvor går tiden stærkt! Jeg synes ikke det er mere end nogen år siden du afløste Torben Madsen som redactor for mig. Det bliver aldrig som med Torben, tænkte jeg

Nej, det blev som med Hardy! Og det er fandme også godt. Tænk at en forhenværende stumfilmsstjerne skulle gå hen og blive redactor og ikke bare redactor, men forlagsdirektør. Alle ved jo, du er forhenværende stumfilmsstjerne og har spillet overfor dæmoniske Asta og Mørkets Magister i rollen som den stille prins i stumfilmen: Oda og Kystpilen, Ole Olsen 1913. Men det har du. Du har fejret verdenssucceser med den i dag noget glemte film: Sibiriens Tempelridder og ikke mindst den pragtfulde: Lille De, jeg daaner, Nordisk Film,1922.  hvor du spillede overfor Tove Mäes som embryo.  Og alligevel står du her I dag.

Nogen gange tænker jeg også, det var dog utroligt så ung du ser ud af en 50 års jubilar at være.

Dine ben er usædvanligt fjedrende.

Din figur en ung mand værdig.

Dit jeg en port til visdom og pragfuld forlagskaffe på kaffemaskine, der ingen tid tager at lave.

Men I dag fejrer du dine 50 år og det er på sin plads at ønske dig tillykke

Mange år har vi to været igennem. Gentagne frokoster har vi fejret med snaps og øl og dejlig æggestand på brød, der viser sig at være sindsyg stærk Gammel Ole-ost med rom på, hos Gitte Kik.

Men kære Hardy, det har altid været en glæde.

Bøger, velskrevne og grammatisk dygtige, er blevet afleveret 

Ja, hver gang har du sagt, det var dog en usædvanlig dygtig tegnsætning du har. Og endelig har vi her på forlaget en forfatter, der forstår at fatte sig I korthed og aldrig laver for mange sætninger, der ender helt ude I skoven. Du, Jens, rummer i sandhed den bredde, vi her på Rosinante har brug for.  Takket være dine bøger har vi opkøbt Bonnier og Salamander-Erik nede I Klaregade. Men det ville ikke være lykkedes uden dig, jakob!

Sagde jeg Jakob? Det mener jeg ikke. Jakob Malling Lambert fejrer ikke fødselsdag. Hardy Edelbert Lambert fejrer fødselsdag. Kun Hardy findes. Jeg ved godt, der nogle gange er lidt forvirring, når jeg ringer og spørger efter Hardy. Særligt i starten var jeg lidt ond ved en ung pige I havde ansat, som senere forsvandt nedbrudt i sjælen i Timbuktu.

Det er Rosinante og co., kan jeg hjælpe med noget?

Ja, goddag træffer jeg Hardy Lambert

Og hun ledte og ledte, indtil hun forpustet kom tilbage og undskyldte: Jeg kan altså ikke finde ham.

Kan du ikke finde Hardy?!

Nej, er du sikker på, du har ringet til det rigtige forlag, hvad hedder du egentlig? 
Preben Kastmose, unge dame.

Men vi har jo ikke engang en forfatter med det navn.

Navne blæser i vinden, lille pige. Sandheden er ord, vi veksler til betydning.  

Til sidst blev hun sur.

Men jeg kan jo ikke finde ham, for fanden!

Lille De! Jeg er kommet hos Hardy Lambert I 50 år. Jeg er ældre end Møllehave!

Så lagde hun på. Og forsvandt i Timbuktu.

Kære Hardy, tak fordi du er der. Jeg håber, jeg på sigt må sætte flere tøjdyr ind på dit kontor.

Og jeg ved, du har undret dig over, der ikke er nogen gave fra mig og Malene, ud over den hjemmestrikkede sweater af uld, som Malene har lavet med hjernegarnog plotknuder.

Men det er der. Det er en ny hund til Rosinante og co., en dejlig Rottweiler fra Korsør, indavlet inde ved siden af hos de subsistensløse enlige mødre og mænd, som lyder navnet Benno. Jeg har ikke selve hunden med, men den kan hentes hos en der hedder Gedytten I Narkostræde 4 på Vesterbro.  I bør nok tage den med handsker, da den er lidt kærlig. Men så får I det fandme også hyggeligt bagefter.

P.S. Hvis den får fat i jeres strube, skal I bare sige Pausekomma, Benno! Pausekomma!

Hardy Lambert længe leve!

kh Jens