Jeg er totalt med på de 3 af de 6 nomineringer til Montanaprisen:
Hanne Højgaard Viemoses Mado
Ursula Scavenius' Fjer
Dorrit Willumsens Nær og fjern
Min fordomsfuldhed bremser, måske uretfærdigt, foran Kim Leines Afgrunden
Min belæsthed er helt uforstående over Kirsten Hammanns Alene hjemme,
som skuffede mig rimelig komplet
og ville have fundet nomineringen af Jonas Rolsteds anden bog Abandon Green Language,
som jeg fandt sympatiskere end hans debut, men som jeg meget langt fra var begejstret for,
sympatisk, hvis ikke debuten i sin tid også var nomineret, hvilket, hvis man tænker på bare de konkurrerende nr. 2-bøger og bare fx Caspar Erics Nike, Signe Gjessings Blaffende rum nænnende alt og Olga Ravns Celestine, forekommer næsten Nordisk Råd-agtigt monomant (og helt ærligt: 4 romaner, 1 samling fortællinger og 1 poetisk-prosaisk hybrid - hvorfor denne poesidiskrimination?)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar