Weekendavisen er belgisk vaflet! Velbekomme!

Det er VISTNOK en god ting, at Berlingske Media er blevet solgt til et belgisk familie-medie-firma, thi de er PUBLICISTER (det er jeg også, snarere end digter, anmelder, redaktør etc: pu-bli-cist!); klip fra AVISEN Berlingske (TIDENDE):
 

Berlingske Media får nye ejere i form af den succesfulde familieejede, belgiske mediekoncern De Persgroep, som sidste år havde en omsætning på 6,7 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på omkring 974 mio kr.

Berlingske Medias ejer siden 2006, britiske Mecom Group plc, har indgået aftale med De Persgroep om en overtagelse af alle aktierne i selskabet for en samlet pris af 1.832 millioner danske kroner.
Det betyder, at to ud af tre af Mecoms nuværende mediegrupper, hollandske Wegener og danske Berlingske Media, får nye fælles ejere. Det betyder også, at Mecom Group plc er fortid i løbet af nogle måneder, når overtagelsen er endelig på plads. Mecom forhandler stadig med en anden belgisk avisgruppe, Concentra, om købet af den sidste del af koncernen, som er Media Groep Limburg.

Læs også: Her er den nye Berlingske-ejers omfattende medieforretninger

Handlen forudsætter godkendelse fra Mecoms aktionærer på en generalforsamling efter sommer og accept fra de hollandske konkurrencemyndigheder, fordi De Persgroep i forvejen driver store medieaktiviteter i landet. Handlen ventes at falde endeligt på plads omkring årsskiftet.
De Persgroeps udgivelser omfatter i dag bl.a. Belgiens bedst sælgende avis Het laatste Nieuws med et dagligt oplag på 280.000 og 1.183.460 læsere samt De Morgen med 250.840 læsere. I Holland udgiver De Persgroep fire dagblade med Algemeen Dagblad (AD) som det største med 1.466.000 daglige læsere. Hertil kommer flere førende websites og mobilaktiviteter og udgivelse af magasiner, ugeblade, kommerciel radio og tv.
De Persgroep er ejet af Van Thillo-familien og ledes i dag af Christian Van Thillo. I 1978 opnåede familien 60 procent af aktierne i det flamske forlag Hoste. I 1990 blev resten af ​​aktierne erhvervet, og i den forbindelse blev selskabets navn ændret til De Persgroep. I 2013 var koncernens årlige omsætning på 6,7 mia. kr.. I 2012 havde gruppen et slutresultat (EBITDA) på 947 mio. kr., og i 2013 var resultatet steget til 974 mio. kr..
De Persgroep har været på en rejse fra 1989 til nu, som har været særdeles succesfuld. Fra en omsætning på 596 mio. kr. i 1991 til 6,7 mia. kr. i 2013. Og et slutresultat voksende fra 37 mio. kr. (EBITDA) i 1991 til 974 mio. kr. (EBITDA) i 2013. De Persgroep driver medier i både Holland, med hovedsæde i Amsterdam, og i Belgien med hovedsæde i Asse i udkanten af Bruxelles. De Persgroep er opdelt i flere selvstændige selskaber og har tilsammen omkring 2900 medarbejdere.

Berlingske Media er endt på publicistiske hænder i form af den nye belgiske ejer, De Persgroep, og det er positivt for den danske mediekoncern, mener flere aktører.
Ifølge Leif Beck Fallesen, som har en fortid som administrerende direktør og chefredaktør på Børsen, er det positivt for Berlingske Media, at koncernen nu har fået en ny ejer. Og at det er en publicistisk ejer er et stort plus, mener han.
»Det er et meget positivt salg. Det synes jeg, fordi man bliver solgt til en familieejer, som tænker langsigtet, og som er publicist,« siger Leif Beck Fallesen med henvisning til, at Berlingske Medias nye ejer er ejet af Van Thillo familien.
Mandag morgen blev salget af Berlingske Media offentliggjort, og det er ingen hemmelighed, at den danske mediekoncerns nuværende ejer, det britiske investeringsselskab Mecom, over længere tid har været interesseret i at skille sig af med deres danske ben. Ifølge Leif Beck Fallesen får Berlingske Media med De Persgroep en ejer med langt mere interesse og erfaring med mediebranchen.
»De har været i stand til at forene satsning på det publicistiske - journalistisk kvalitet - med at tjene mange penge, og det er ganske usædvanligt i mediebranchen,« siger Leif Beck Fallesen og tilføjer, at den belgiske koncern med medier i Belgien og Holland er et sjældent eksempel på, at der er penge at tjene i mediebranchen.
»De har vækst i en række trykte aviser, og det er helt uhørt i Danmark, hvor der har været dramatisk fald,« siger han.

- jeg prøver at finde et billede af Christian van Thillo (meget fedt navn jo):



. okay, han ser sgu da meget rar og publicistisk ud, GØR HAN IKKE!?

Jerry Curl, snobberi, sol, sol, Poker Face - reklame for Twitter med fodnoter

5 tweets i sekvens, som jeg læser, før jeg helt er vågen denne morgen:

1. Chris Rock ‏@chrisrock 1 t.
   John Legend is kind of like Lionel Richie without the Jerry Curl*. #BETAwards **

   
   

   
   
2. marc maron ‏@marcmaron 1 t.

   Discovering music is not a competitive sport. No one gives a fuck if you think you got there first.

   
   

   
   
3. Retweetet af tinyhum

   Soulja Bae ‏@nu_Meta 2 t.

   Do you know how big the sun is? Literally nothing matters
4. Karl the Fog ‏@KarlTheFog 1 t.

   This sunshine. I can't even.

   
   

   
   
5. Comedy Central ‏@ComedyCentral 1 t.

   Hey @LadyGaga, Cartman is covering "Poker Face"*** right now. #SouthParkZoo

*
he Jheri curl (often spelled Jerry curl or Jeri Curl) is a permed hairstyle that was common and popular in the Black American, Black Canadian, and Black British communities, especially during the 1970s and 1980s. Invented by the hairdresser Jheri Redding,^[1] the Jheri curl gave the wearer a glossy, loosely curled look. It was touted as a "wash and wear" style that was easier to care for than the other popular chemical treatment of the day, the relaxer.
A Jheri curl required a two-part application that consisted of a softener (often called a "rearranging cream") to loosen the hair and a solution to set the curls. The rearranging cream used pungent chemicals, causing the naturally tight curls to loosen and hang. The loose hair was then set and a chemical solution was then added to the hair to permanently curl it.
Perming the hair was time and labor-intensive and expensive to maintain. The harsh mix of chemicals required for the process caused the wearer's natural hair to become extremely brittle and dry.
To maintain the look of the Jheri curl, users were required to apply a curl activator spray and heavy moisturizers daily and to sleep with a plastic cap on their heads to keep the hairstyle from drying out. These products were relatively expensive (a typical bottle of activator was small, retailed anywhere from $3 to $6, and was quickly depleted.) The activator in particular had the undesirable side effect of being very greasy; this would often stain clothing, furniture, and anything that came into contact with it.
Washing the hair cleansed it of the styling products but also exposed the damage done to the hair by the chemical process. Also, as the hair grew out, the wearer would be forced to return to the hair salon for a touch-up, further adding to the overall expense. The hairstyle went out of fashion by the late 1980s.
Notably, actor Samuel L. Jackson (as the character Jules Winnfield) wore a jheri-curled wig^[2] in Quentin Tarantino's Pulp Fiction. Also, the style was reintroduced in the 1990s by rapper Eazy-E, along with other members of the hip-hop group N.W.A, such as Ice Cube.
The style was satirized in film. Two notable examples are the Keenan Ivory Wayans character, 'Jeri Curl', in the 1987 Robert Townsend film, Hollywood Shuffle, and in John Landis's 1988 comedy Coming to America through Eriq La Salle's character, Darryl.^[3] In the latter film, Darryl was heir to the dynasty of a fictional product named "SoulGlo," which gave the wearer a style reminiscent of a Jheri curl while at the same time leaving the infamous greasy residue on soft furnishings.



**
The BET Awards were established in 2001 by the Black Entertainment Television network to celebrate African Americans and other minorities in music, acting, sports, and other fields of entertainment over the past year.
The awards are presented annually, and are broadcast live on BET. The annual presentation ceremony features performances by artists, and some of the awards of more popular interest are presented in a televised ceremony.
The BET Award Trophy was inspired by three words - aspire, ascend, achieve. The BET Award Trophy was designed by artist/sculptor Carlos Mare 139 Rodriguez. OutKast won the first BET award. In 2007, Society Awards, the New York firm who manufacturers the award, enhanced the quality of the trophy design using plated steel and black crystal.



***

Moderne arbejderforfatteres fornedrelses-hierarki

Digtere omtalt i min Blå Port-artikel hierarkiseret efter deres jobs (oplevede) fornedrelse, mindst øverst, størst nederst:

0. Peder Frederik Jensen ((i lære som) bådebygger)

1. Yahya Hassan (tyv og røver og pusher-vikar / natkørsel med bøger)

2. Helle Helle (ekspedient i parfumen på Rødby-Puttgarden-færgen)

3. Martin Larsen (krydsords-konstruktør)

4. Rasmus Nikolajsen (kustode på Nationalmuseet)

5. Lone Aburas (Føtex-kassedame)

6. Olivia Nordenhof (prostitueret)

7. Kristian Bang Foss (InWear-lagerarbejder)

8. Pablo Llambías  (sygehjælper på plejehjem)

9. Jonas Rolsted (sygehjælper i hjemmeplejen)

10. Glenn Christian (fabriksarbejder)

DEN BLÅ PORT 93 FINDES!

Min yndlingskonkurrent - ud over Pist Protta, der jo ikke (primært) er et litterært tidsskrift - og det blad jeg også før eget redaktørjob syntes var FINEST at bidrage til,

DEN BLÅ PORT 

 er omsider, et lille halvt år forsinket, udkommet med sit nye nunmer

93



redigeret af Josefine Klougart og Jonas Rolsted, og med temaet arbejde og en artikel, jeg har skrevet, om at være PÅ og I arbejde i ny, dansk litteratur og bidrag (om mest SKRIVEarbejde) af bl.a. Iben Mondrup, Thomas Boberg Peder Frederik Jensen, Jesper Brygger, Kirsten Thorup, redaktør Klougart og 2 forfattere, der med granti ikke har optrådt i det fine blad før, Synnøve Søe og Henrik List (måske var han forbi som 80'r-digter i 80'erne, ligesom jeg - her bidrager han med uddrag fra allerede udkommet roman, træls forsinkleses-effekt, bort fra at Port-læsere selvfølgelig ikke har læst den roman alligevel) og

LARS NORÈN:

Hur skall jag rädda mig själv ur mina handlingers regn

Danmarks bedste fodbolddigt

er det her mindedigt af Per Højholt fra 1998, vistnok aldrig bog-opsamlet (men hvor var det nu, det optrådte første gang? et Blå Port-nummer? har nogen tjek? Stefan K (jeg googlede mig frem til en Information-opsats (hvor hver linje begynder med stort, men det tror jeg altså ikke på som korrekt!))?):

Tombeau

Din huséren på højre fløj, Jens Peter*,
var legendarisk og når du krydsede ind midt for
var vi mange der knugede rækværkets grå træ
og med hvidnende knoer nok aldrig forudså
med hvilke driblinger du jagtede tilfældet
eller at du kunne dø nogensinde, også du,
og overhales inden om af hår og negle.

* Jens Peter Hansen spillede på Esbjergs berømte fodboldhold i 60'erne og senere på landsholdet. Jens Peter Hansen døde i 1997

70'er-stilen er en gratisavis, VÆRSGO!

Jeg er bange for, at alle ikke helt har forstået, at Rasmus Halling Nielsens Bukdahls Bet-vindende værk Det Stil der Siebziger værk er en pdf-fil, der uden videre og helt GRATIS kan downloades via en blogpost på Rasmus' blog, der har denne adresse (som jeg vist heller ikke direkte har aftrykt før, det burde jeg have gjort, sorry):

alssolar.wordpress.com/2013/12/30/der-stil-der-siebziger

Dine Bet-billeder

- som altid er tidligere Bet-vinder Viggo Madsen først på pletten, han gennemspiller et Magnus Carlsson-parti



- Viggo får et kram af Bet-bestyreren



- det regner på Bet'en, men det afficerer ikke Bet-nominerede Anders Bonnesen og Birgitte Krogsbøll og diva extraordinaire Pia Juul



- årets Bet-modtager Rasmus Halling Nielsen skæver mistænksomt til himlen, men Bet-indsamler Blendstrup finder Bet-bestanddele frem



- Bet'en er ved at folde sig ud, bevidnet med betuttelse af Bet-modtager og Bet-gæster



- Lucky Luke og færing under amen, opgavebog i hånden



- kostelig Bet-bestanddel-beskrivelse åbenbart



- Bet-vinderen i snak med sin tidligere forlægger Rolf Sparre med vaffel , Kenneth J, Lars-Emil W og Martin B kan også skimtes



- Bet-kontemplation



- Bet-sko og -STRØMPER!

SEKS RASMUSER I AVISEN!

Rasmus Halling Nielsen, årets modtager af Bukdahls Bet - Den smalle Litteraturpris, er afbildet i alt 6 gange i WA Bøger i dag:

1 gang på forsiden (portrætfoto af Lars Gundersen)

3 gange i foto-reportagen fra pris-ceremoninen på side 8-9

1 gang kongenialt karikeret af Lars Vegas Nielsen som papir-mennesket, der kommer ud af maskine-spøgelset på side 8-9:



1 gang som illustration, knipset ved Bet-ceremoni, til bunke-anmeldelse af Halling-værker, på side 15.

Det må være lang tid siden selv klassekammeraten Josefine Klougart har været så meget i avisen på én gang.

Med fuldt hoved!

Ikke sekskantet afklippet som på plakaten for Gyldendal & Rosinante&Co's scene Forfatterskabet på Roskilde Festival, hvor Rasmus optræder med Morten Søndergaard og en trommeslager, der bare hedder Q:

 

Hvilket Rasmus føljeton-kommenterede således på Facebook:

Jeg har stirret på denne flyer i 20 min. Og indser nu at jeg ikke er med som billede? Du er pind og jeg er et g i røven på et filter Michael B glemte i nogle stinkende lommer på nogle bukser han slog en pyt med jeg siger ik mer

• Rasmus Halling Nielsen min vrede er fucking ik lego ve

  
  

  Rasmus Halling Nielsen HAHAHAHAA ej jeg er lige der som orkan i øjet
  
• Rasmus Halling Nielsen mandag kl 13.30, med Morten og Q

Bibliotekskunst lader sig læse

Snublede ind til den hardcore-fineste, rent tekslige Traneudstilling på Gentofte Bibliotek, der så ud som om, den var ved at blive pakket ned, men det var den ikke: Jakob Borges' The Dunning-Krugger Effect, der har sin egen anti-reklameplakat med en smukt resigneret tekst, der IKKE selv figurerer på udstillingen:

A feeble,
unsuccessful
activity.

Det er 2 x anden tekstlighed til gengæld. På endevæggen står der med kæmpestore bogstaver

The
Regrets
of
This

og i en kasse på gulvet står en række indrammede teksert, der viser sig at være alle de fobier, der er defineret klinisk, organiseret alfabetisk; vi kappedes i S-toget om at nævne bands, der begyndte med B - fra B-Boys til Black Grape - så selvfølgelig afskrev jeg B-fobierne (et OK band-navn):

Bacillophobia, Bacteriophobia, Ballistophobia, Bloshephobia, Barophobia, Basopphobia, Bathmophobia, Bathophobia, Bathrachphobia, Belonephobia, Bibliophobia, Blennophobia, Bogyphobia, Botanophobia, Bromodrosiphobia, Bronotphobia, Bufonophobia

Jeg lider (velsagtens) af ballistophobia, i et vist omfang af botanophobia, men jo mildest talt og gudskelov ikke af bibliophobia.

Kunstkritik kan GODT være kritisk og personlig og velformuleret! GENSYN MED SØLVKANIN

Jeg husker stadig, da jeg første gang så Jeff Koons' sølvkanin LIVE - min faster, Else Marie, havde begejstret vist mig et billede af den i et katalog - på Århus Kunstmuseum, som den SPRANG i øjnene.

2 klip fra Jerry Saltz' anmeldelse på vulture.com af Koons' retrospektive udstilling på The Whitney i New York - bemærk den fine, selvoverrumplende forskydning fra den skeptiske erindring om Statuary-serie til det (også sprogligt) elaterede gensyn med selve kaninen:

Which leaves one to wonder if there’s any way a Koons show can enlighten or surprise, let alone shock. Before even seeing “A Retrospective,” I knew that there are whole bodies of Koons’s work I have never related to. I’ve loved a handful of paintings for looking like they’ve never been touched by living beings but have been made by scores, maybe hundreds, of hands, almost transcending human touch, for their mutilating of ambiguities. Most of the others, though, strike me as hyper-anal-retentive Pop collages peppered with cartoon creatures and vulvas. I don’t like his work when it’s all about technical prowess, shininess, cuteness, or replication of an everyday object or children’s toy. Except for the giant Balloon Dog (oddly, only the red one) and a few of the other huge, shiny baubles for billionaires, I don’t like much that he made between 1994 and 2007. Nor does much of the work from the “Statuary” series, from 1986, transcend its buzz of fun: These nifty, simple casts of everyday objects or works of art have density and surface, but little more. And I don’t get much from the carved polychromed wood and porcelain sculptures of bears, Buster Keaton, and St. John the Baptist from the 1988 “Banality” series. They are all curio, empty idea, obviousness, control, and kitsch. The big exception from this series is the large porcelain Michael Jackson cradling his beloved pet monkey, Bubbles, in which both figures have painted white faces — a sculpture that should remain uncanny as long as the memory of this pop star lasts. Otherwise, though, this work never changes or displaces thought. (String of Puppies is riveting, too, even though it got Koons in trouble for supposedly stealing the image from a postcard. He lost the case, even though his work has no resemblance to the so-called stolen one. Absurd.)

The Whitney’s show shocked me — by catching me completely off guard. Ingeniously organized by Scott Rothkopf to entirely bypass hysteria and spectacle, “A Retrospective” is as near to a great show of this colossally controlling artist as will be possible as long as Koons is alive. (...)

Rothkopf opens the third floor with a bang, a gallery with the 1986 “Statuary” series that centers on Koons’s summa, Rabbit. The manifest presence of this oscillating object, originally exhibited in a 1986 four-person show at Sonnabend Gallery in Soho, took Koons into the very heart of hollowness — and made him. A highly polished stainless cast of an inflatable bunny with crinkly phallic ears holds a carrot, giving off the mien of a golden calf, an idol of the id, an icon for something not yet made, a kaleidoscopic looking-glass that creates cracks in meaning. We’re psychically aware how Koons has captured his breath inside this and made it last forever. In all his attempts to end entropy, Rabbit comes closest — even if it’s doomed, like all things, to become Shelley’s Ozymandias. The cacophony of clarity that is Rabbit’s reflective, undulating surface turns the world into parabolas of distortion. Rabbit is simultaneously a camera seeing you as you see yourself in its twisted topography. It’s like an anamorphic mirror placed in the center of space that organizes the world around itself. It’s a family tree of one, a shadow of doubt.

Lystfiskerboganmelder KB

Digterkritikernyt! 

Jyllands-Posten har hyret Kristian Bang Foss til at anmelde lystfiskerbøger, det er en god idé, han er lige så velskrivende, som han, angiveligt, er velfiskende (hvem kan glemme det hypnotiske fluefiske-kapitel i Fiskens vindue); her første del af hans første anmeldelse:

Det store mysterium inden for laksefiskeriet er, hvad der får laksen til at bide på lystfiskerens flue. Der er ingen rationel grund til det, da alle biologer mener, at laksen ikke tager føde til sig, når den vender tilbage fra havet til sin fødeelv for at gyde.
Den nogle og halvfjerdsårige Jan Grünwald er en veteran indefor laksefiskeriet, og hvis man kender lidt til dansk lystfiskerlitteratur, kender man også hans navn.Hans første bog om laksefi-skeri kom i 1985 og hed "Laks", og siden fulgte "Kunsten at fiske laks" og "Farlige laksefluer". Nu er de kommet i en samlet og opdateret udgave på Lindhardt og Ringhof.
Det er en kvalitetsudgivelse med smukt omslag og godt papir, og indholdet tegner et billede af, hvor besættende en beskæftigelse lakse-fiskeri kan være. Man kan tale om en afhængighed, der fortrænger alle andre elementer i den ramtes liv, og mange laksefiskere påstår, at laksen er lystfiskernes svar på heroin.
At der er noget om snakken illustreres fint i følgende lille stykke fra bogen, hvor københavneren og naturmennesket Grünwald har fået efterretninger om potentielt godt laksefiskeri i den sydsvenske Mørrumså: »Der var alle muligheder for, at det blev stort, hvis åen stadig gik med så høj vandføring. Jeg ringede straks til mit arbejde og meldte mig syg for den næste uge. - Er du virkelig syg? spurgte de. - Ja! - Har du feber? - Ja! - Laksefeber? Ja. De kender mig lidt for godt.« Og senere hen gives der kontant besked om forfatterens prioriteringer i livet: »Hvis du har tænkt dig at holde barnedåb, konfirmation eller gifte dig midt i laksesæsonen, så skal du ikke regne med mig. Det ligger fast og er velkendt i min omgangskreds.«
Den bedste måde at lære mere om fluefiskeri på er at fiske sammen med en person, som er dygtigere end én selv. Det er den situation, Grünwald prøver at genskabe i sine bøger. Han tager læseren med til lakseelven og beskriver, hvordan forholdene er, og hvordan han fisker og hvorfor. Det lærer man meget af.
Men samtidig er beskrivelserne af fiskeriet så stemningsskabende og detaljerede og fyldt med iagttagelser, der ligger uden for det rent fisketekniske, at man kan bruge bogen som en slags erstatningsfiskeri, en slags metadon - tage den frem, når man ikke har mulighed for at fiske, og følges med Grünwald op ad en af hans elskede norske lakseelve, tage med ham til Skotland eller bare over sundet til Mörrumsåens bruntonede vand og besværlige kæmpelaks.



Forfatteren, lystfiskeren og anmelderen i sit rette element

Tænk hvis nogen af os skulle op i det her:

Efter han forgæves havde forsøgt at deltage i indvielsen af den nye stormoske postede Yahya Hassan en video på Facebook, hvor han trodsigt hurtig-reciterede Koran-vers; den video har han fjernet igen og erstattet med en ansigtsløse, lyd-manipuleret reciation, med denne kommentar

Jeg har indspillet Surat Alahzab (33) fra 1-22 i en langsommere udgave og med latinsk tekst. Koranrecitation er min religion.

Hvad stiller man op med det som digterisk manifestation? En performativ readymade som pralerisk virtuos (battle-udfordrende) svar på eksklusion (jeg reciterer federe udenad end nogen af jer, små gangsterislamister!) - og som bare poetisk messe- og stemmetræning!?

Det gik godt

Han var oppe i de her 2 desperadoer:

 

Min søn sidder og forbereder sig til sidste eksamen, som er dansk, lige nu

Og det er garanteret ikke dette digt af Eske K. Mathiesen, han forbereder sig på, for Mathiesen er ikke pensum, men det burde det og han være - GOOD LUCK, SOFUS:

UDENFOR PROGRAMMET

Ved afslutningen af translokationen træder en lærer,
jeg aldrig har set før, ud fra kastanjetræets skygge:
"Nu skal du også få min afsluttende karakter", siger
han. Han trækker en flaske med sprit frem, nål og blæk,
griber mig i hånden og tatoverer hurtigt et lille
billede i min håndflade.
Han pakker sagerne væk: "Når sårene falder af - det
varer nogle dage - så vil du først tro, at billedet
forestiller et heraldisk dyr, der omsider er undsluppet
det våbenskjold, som holdt den fanget i så mange
århundreder. men det er ikke rigtigt. Tatoveringen
forestiller en ål, der har løbet slimen af sig i salt
og nu dør under heftige kramptrækninger."
"Du undrer dig? Bliv ved med det. Uden undren bliver
du som flammen, den ynkelige pensel, der brænder sig
selv op og derfor kun kan male gråt i gråt."

Allegorisk kritik er er tilladt!

Se bare denne smukke, sardoniske begyndelse på Devin Faracis anmeldelse af Clint Eastwoods Jersey Boys på Badassdigest.com

Imagine a dog. The dog isn’t the best dog ever, but he’s a good dog. He’s got a lot of energy. He’s excitable. People like him. He’s got a lot of charm. And then an old guy, who used to be just aces with dogs, adopts him. You worry that the old guy isn’t as good with dogs as he used to be, but with his track record who are you to question him? The old guy takes the dog out for a ride and he has to stop and get smokes at the store and he leaves the dog in the car, all the windows rolled up, and the old guy gets caught up in some conversations and listening to some songs on the radio and so he doesn’t even realize that the dog is still in the car, slowly suffocating, and by the time he gets back to the car his neglect has left that dog a dead lump in the backseat.
That’s Jersey Boys.
This jukebox musical has two built-in advantages - the pop classics of the Four Seasons and a rise and fall story that’s not like every other music biopic. The movie version has a couple of advantages too, including John Lloyd Young, who originated the role of Frankie Valli on Broadway, and Vincent Piazza as the likably degenerate goombah Tommy DeVito. But director Clint Eastwood takes these advantages and pisses them away in a movie that’s the definition of anonymous direction, from its opening pan down from a grey sky to a street filled with old cars to stock standard performance scenes that drain the energy of great songs like Dawn (Go Away).

Bet-bestanddel, fortrudt og efterladt i Korsør grundet monstrøsitet og ukorrekthed

-->

Negeransigt. Med ægte hår presset ned i ukendt træ art. Brugt til mange ting. Bla. til at skræmme datede kvinder når de vågne fra bytur i fremmed seng.  Og trækker dyne til side. Oprindeligt fra Belgisk Congo.  Solgt af medicinmand der drak the mod AIDS.  Dufter af terpentin, da det var beboet ved overtagelsen. Bringe lykke hvis man i forvejen er meget heldig. Ellers ej. Så farlig. Kannibalmormon.

(intet billede bør forefindes)

Skal jeg stave det ud for jer?

Bukdahls Bet - 
Den Smalle Litteraturpris 2014 
går til Rasmus Halling Nielsen 
for den overskriblede raga- og collage-suite 
Der Stil der Siebziger

Fuck it, det er ham her!

Gæt dagens Bet-vinder!

Preface in English - Frans Masereel

www.frans-masereel.de/15160_Preface_in_English.ht...Oversæt denne side

Already at the beginning of World War I, Frans Masereel, a Fleming born in 1889, was “attacking the lies of every nation, hauling them over the coals of his ...

KUTV.com: Utah News, Utah Weather, Utah Sports, Traffic ...

www.kutv.com/Oversæt denne side

Follow us on Twitter @KUTV2News and LIKE us on Facebook for updates. ... (KUTV) A suspect in a domestic dispute is still on the loose today after he ..... Two cows are dead and two more are injured after a cattle trailer hauling a load of 78 ...

work - Dailymotion

www.dailymotion.com/map-videofull-06904.xml.gz

... our Updates: http://www.facebook.com/LehrenEntertainment Follow our tweets: ...... The trees and flowers start to come to life, but old man winter has a storm still up ...... then another group hauling on a rope sings it (we finally see that the other ...... In den siebziger Jahren begibt er sich auf die Spurensuche seiner Herkunft ...

lucio fulci, italien 1989 - movie blogs - Soup

movieblogs.soup.io/tag/Lucio%20FulciOversæt denne side

15/02/2014 - Berühmt wurde Fulci weltweit, als er in den späten Siebziger- und frühen ..... Frustratingly MGM still refuses to give one of cinema's most important ... http://www.facebook.com/videotape.swapshop#! ... I half turned and saw that the two oarsmen were already away, hauling at the oars like men in mortal fear.

ISSUU - THANKS FOR SHARING! (German/ English + insert ...

issuu.com/kunstraumd21/docs/thanksforsharing-allOversæt denne side

Das kann sein: ein bestimmter Musikstil, ein Filmgenre, bestimmte Literatur, ...... in den siebziger Jahren mit dem PC eine Demokratisierung der Innovation, die ...... NL homelovinpaul@hotmail.com www.myspace.com / homelovin Zines A-Z .... and Orangery, Felbrigg Hall" von / by Philip Halling; S. 13 ,,M biusband" von / by ...

6633 - شات 99

99allchat.co/vb/showthread.php?206-http...Oversæt denne side

"Dann humpelte er weg. hollister deutschland stores,Siebziger Jahre des ... Will there be satisfactory car parking? handicapped convenience? can a still ... Advertise your marketing and advertising movie on Facebook or twitter. ..... we have a directory this Environment friendly Report using a coach hauling him or her self.

xrwhzu vmiwry jbnexl rmfcjk - Page 1512 - The Rap Network

therapnetwork.com/forums/showthread.php?...Oversæt denne side

31/05/2014 - Haoda Qi that winning essay competition , the class teacher is still reading it. hollister uk ... away, because affliction is going down hill, hauling real danger with paralysis. ..... Facebook Myspace Blogger Twitter YouTube ... von Vitalität und Hoffnung. hollister co online shop,Die Mitte der siebziger Jahre , ich ...

 

Born in Uvalde, Texas, she had a tumultuous early life. She was born in 1912 to T. Hillman Smith and Bettie Sue Wood, and was named Lucille Wood Smith at birth; the name was changed to Frances Octavia Smith while she was still an infant.
At age 14, she eloped with her first husband, Thomas F. Fox, to whom she bore one son, Thomas F. Fox, Jr., when she was 15. A year later, she found herself in Memphis, Tennessee, a single parent, pursuing a career in music. She landed a job with local radio stations (WMC and WREC), singing and playing piano.Divorced in 1929, she took the name Dale Evans in the early 1930s to promote her singing career.^[1]
She married Roy Rogers on December 31, 1947 in Davis, Oklahoma on the Flying L Ranch where they had earlier filmed the movie Home in Oklahoma.

After beginning her career singing at the radio station where she was employed as a secretary, Evans had a productive career as a jazz, swing, and big band singer that led to a screen test and contract with 20th Century Fox studios. She gained exposure on radio as the featured singer for a time on the Edgar Bergen/Charlie McCarthy show. During her time at 20th Century Fox, the studio promoted her as the unmarried supporter of her teenage "brother" Tommy (actually her son Tom Fox, Jr.). This deception continued through her divorce from Butts in 1946, and her development as a cowgirl co-star to Roy Rogers at Republic Studios 

 In her exhibit at the National Cowgirl Museum and Hall of Fame in Fort Worth, Dale Evans is quoted as follows:

'Cowgirl' is an attitude really. A pioneer spirit, a special American brand of courage. The cowgirl faces life head-on, lives by her own lights, and makes no excuses. Cowgirls take stands; they speak up. They defend things they hold dear.^[8]




 

EGEBAK, NIELS:
Beckett Palimpsest. Et bidrag til skriftens fænomenologi - en semiologisk analyse.Arena 1969. 180 sider. Halvfablea Meget fint eksemplar Nydelig privat indbinding. 3 tal med kuglepen på forsatsblad. Ellers meget fin. Originalt for- og bagomslag medindbundet. Ulæst. Der er her tale om et videnskabeligt værk, antaget til forsvar på l´Eole Pratique des Hautes Etudes i Paris. Værket beskæftiger sig udelukkende med Samuel Becketts forfatterskab eller rettere med det Niels Egebak kalder ''Becketts franske suite''.

· MOE7483 · Mørks Antikvariat, Aarhus N (DK) ·

Duft af Bet 2015

Smalheden fortsætter ufortrødent. 

Hjem med 3 bøger, der ulæst - og kun let bladret i - bejler til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2015:

Kristian Pedersen & Jakob Fredslund: Kristers oplevelser 2/ Løgn og nisser, dressing & øl. Politisk revy

Krister: Terje Vign er et føle-kræ! Lærke løfter en eg i vejret!

Asger Schnack: Kick A: en kunsthistorie. Korridor

Kick A kan ikke være forkølet, kan ikke være i tivivl. Kan ikke overveje, om der måske skulle findes en gradbøjning af førstehåndsindtrykket. Af videnskabelige årsager, om ikke andet. Kick A sammenligner ikke sig selv md andre - eller andres - oplevelsesmønstre. Det er sikkert i sin sag. Det tager ikke hatten af for nogen. Det vil ikke gøre nogen tilpas. Som sådan er det ikke af denne verden, selv om det hører hverdagen til og med lethed vækker den sovende, ja, selv den vågne.

Lene Henningsen: Vi lever et digt. Spring

L. skriver om at leve i Værløse. Hun skriver om mørke, blæst, stædige og bøjelige aks. syrener, og det eneste som rager op: en fabriksskorsten.
  Hun ved, at der liggers års arbejde foran hende, før nogle af hendes ord kan kaldes for et virkeligt digt.

Årets bedste video med et slags Alice-motiv (potions, kaniner!)

Fod på noteringen af ny tendens*

* fodnoter i skøn()litteratur 2013-14

a. (fodnote side 48 i Lars Frosts Kongskilde NS 5100):

11. Det irriterer mig næsten grænseløst (det er nok en overdrivelse, men altså) - når jeg lader mine øjne vandre hen over mine bogreoler - igen at opdage, blive mindet om, gense - at se, Christian Jungersen stå i ske med Joyce - og med Pia Juul på venstre hånd! Er det misundelse? Sikkert. Og det er bestemt ikke mindre irriterende at opdage at Jonathan Franzen har skubbet sig ind mellem Frank og mig selv og Frostholm. Daniel Kehlman gnubber sig slesk op ad Kerouac - Hvad har han at gøre dér? Men der står så Thomas Boberg og giver hånd til Bolano, og det er vel helt i orden.

b. (fodnote i fodnotedelen (Frosts noter er noteret fortløbende) til sidst i den ene/anden halvdel, "Collage", af Mikkel Thykiers Sub Rosa:

62. Er ethvert forfatterskab ikke også et et livsprojekt, ikke forstået som et projekt for livet, som om livet allerede var allerede forudsete, forudprojicerede resultater, men forstået som en afprøvning, en undersøgelser, hvor de kræfter, der normalt brugs til at opretholde livet, omlægges til andre områder af tilværelsen for at vurdere, hvor langt eller hvor kort et liv kan være, hvilke pauser, tomrum, energiudbrud m.m. der kan give det rytme? Og hvorfor så investere sine kræfter, hvorfor så investere sig selv, i målsætninger og et spil af forførelse, som offentligheden og de offentlige medier allerede både tærer på og nærer i deres afbildning af verden og deres dannelse af et verdensbillede? Mod der, mod den litterære verden og den måde, den trods alt stadig bliver værdsat på (den er omfattet af en tradition uden selv at være en del af eller bekræftelse af traditionen), kan sætte korrespondancen som en en topografi/topologi: indvinding og kortlægning af et landskab, der virker som en ørken, fordi alle kendte koncepter - for en fællesskabstænkning vil det fx være: stat. politik, jura, suverænitet, individ, identitet, etc. - er forsvundet, eller rettere sagt, fordi det er et rum mellem to personer. som ikke kan mødes nogen kendte begreber og så ikke har andet at give end sig selv, os. dig og mig, som kortvarigt og i al hemmelighed finder sammen om netop det, vores kun imellem os, dig og mig.

c. (fodnote i fodnotedelen af Maja Lee Langvads Hun er vred)

128. Motherland Tours er et tilbud til koreansk adopterede og adoptivfamilier om at rejse til Sydkorea. rejsen varer typisk 14 dage, hvor man besøger forskellige kulturelle og historiske seværdighder, spiser koreansk mad m.m. På nogle motherland tours er der mulighed for at besøg dit adoptionsbureau, der formidlede ens adoption. Motherland tours arrangeres af adoptionsbureauer, rejsebureauer, adoptionsforeninger m.fl.

159 fodnoter i Hun er vred

100 fodnoter i collage-delen af Sub Rosa

33 fodnoter + 6 i Kongskilde NS 5100

Prinsesse Ray, du har mig virkelig

TILLYKKE til Ray Davies fra The Kinks fylder 70 i dag, hans største danske fan var, nej, ER digteren F.P. Jac - optakten til hans eget poetiske gennembrud 1976 var fordanskninger af Kinks-sange - der helt tilbage i 1979 bidrog til (fødselsdagsbarn i går - TILLYKKE dér også! - på Vangsgaards hollandske udsalg ligger flere bøger fra Steens forlag Plagiat til nu kun 5 kr., jeg snuppede et par i dag, bare ikke denne) Steen Møller Rasmussens antologi On The Rocks med digtet:

- Prinsesse Ray er vores tilblivelse

med en pludselig lyst giver jeg mit til at berøre i
huden - bebrejdende giver jeg mig ekstra tid til
hænderne inden de kluminerer ud i min elskedes
sarte og volsomme skygger - vi står her fortabte
sammen og nænner ikke at viske noget bort fra
ansigterne - jeg peger hårdt ind i en papirlap for
at løsrive dig en tid fra min mund - næsten legende
drejer jeg mig rundt og fornemmer stærkt vores
uendelige drift -

vi har givet børnene plads til deres leg ved floden -
vi har strejfet os til lidt fornemmende isolation her
for at være sammen - det er løs drøm det hele og
vores negle hænger fats i alle højdepunkterne -
selv de bløde forenklinger der strækker sig hidsigt
i vores kys tager sig bare ud af endnu en flugt - men
hvor er det dog skønt at se din mørke tinding
har sat sig til børnene - derude på vandoverfladerne
har de i en graciøs jubel glemt alle vores afkald -

det er jo bare sandt det her med børnene i favnen -
her står vi så alle os der valgte rusen - vi letter
hinanden for ord og føler os stolte mens vi ser på
at markerne endnu en gang høster sig ind - vi går
her lyst på lyst og udveksler vores tro til bruddene
i græsset - hastigt begynder vi at syng for at nærme
os alle dem der påkalder sig virkeligheden - og en
tid er vi en stor mørk plet ind i aksenes tæthed -

- den her udødelige sang var selvfølgelig motto for min Jac-monografi

EXKLUSIVT 2: TUE ANDERSEN NEXØS TALE TIL THEIS ØRNTOFT

ved overrækkelsen af Michael Strunge-prisen:

-->

Kære Theis,

Tak for din bog, Digte 2014. Tillykke med prisen. Lige netop det føles det lidt mærkeligt at sige til dig.

Hvorfor? Fordi din bog skriver om apokalypsen, om naturens undergang. Den er gået af led, naturen, ødelagt af en ubestemt, men surreel og menneskeskabt katastrofe. Også samfundene er brudt sammen, forstår man, de har bare ikke selv opdaget det endnu. Og din bog handler om, hvordan vi befinder os midt i den undergang. Godt nok har det lyriske jeg stor spændvidde i dine digte – det kaldes Theis undervejs og går trist rundt i en ret genkendelig, hip og københavnsk hverdag, men nogle gange ser det så på verden med et profetisk, nærmest umenneskeligt blik. Men uanset hvor stort eller lille, det er, så står det i ”et kryds mellem ligegyldighed og desperation”.

Det befinder sig et sted uden håb, står på én gang visionært – det ser katastrofen – og afmægtigt over for verden. Det er et trøstesløst jeg, det tror jeg godt man kan sige.

Man kunne også se det som et spørgsmål om skalaer. Dine digte skriver fra et kosmisk og et mikroskopisk niveau – cellerne, hverdagens infraordinære tristesse og årmillionerne er ligesom allierede i din bog. Men de afviser den skala, der kunne ligge midt mellem de to yderpoler. Man kunne kalde det den menneskelige skala, eller måske den officielle historie, den, der er fyldt med partipolitikere, sociale nødvendigheder og de ”breaking news”, der i en absurd og forvredet form gennemstrømmer bogens digte: ” Ordfører raser: mit ansigt forsvundet i kraftigt jordskælv!/ Arkæolog bekræfter: musehul i Norge er menneskets sande hovedstad!” Det skalaniveau er jeget fremmed for. ”Jeg tror ikke på samfundet længere” står der et sted, og et andet:

”planetens hastighed sætter trækronerne i brand/ jeg ser blå himmel langt deroppe/ jeg ser Dannebrog blafre i vinden som en side i en bog/ det var medrivende læsning så kort det varede/ nu har jeg det som man har det/ når begæret er fordampet/ og man ligger tilbage som en bunke salt/ på en håndflade udenfor geografien.”

Kosmisk tid og en reduktion af mennesket til det mineralske løber parallelt her, og reducerer den politiske historie – nationens historie – til noget ubetydeligt. Men her er vi tilbage ved det mærkelige, for hvad er en pris som denne andet end litteraturens ”breaking news”? Kan man give en bog som din kors og bånd og stjerner på? ”Litterat udtaler: digte strømfører indre København om eftermiddagen”? Det føles som en utilstrækkelig gestus.

Den følelse er en af udfordringerne ved Digte 2014, og den kommer ikke bare til os, der skal dele priser ud. Den kommer til den læser, der prøver at tage dine digtes indhold alvorligt. Svigter man dem, hvis man læser dem som de skønne, morsomme tekster, de også er? Svigter man dem ikke, hvis man lader være?

I et interview har du sagt, Theis, at Digte 2014 er en øvelse i at skrive fra et sted uden håb, men at håbet alligevel dukker op i sproget. Jeg ville måske sige, at der dukker en bevægelighed op i dine digtes sprog. Du har en evne til at skrive nærmest kaskadeagtige serier af verslinjer, der alle har noget næsten tegneserieagtigt skarpt i deres billeder og rytme. Man kunne kalde det fyndighed. Det kan næsten minde om de ”breaking news”, Digte 2014 parodierer og dets jeg er så kvalm over. Det er som om dit sprog har samme økonomi og prægnans som mediernes, men samtidig viser, hvordan den prægnans ligesom kan vrides af led og også fyldes med snart sagt hvad som helst, billeder af en surreel katastrofe, men også billeder af en post-apokalyptisk fest. Her en passage, som handler om at køre i samme rille og være træt af det, men som også viser, hvordan den samme rille formelt kan give rum til nye knopskydninger og til en absurd humor:

”man skal danse som man altid har gjort/ men fortæl mig, hvorfor man skal det/ dj kæmpefar/ dj flydende noiagratin/ spil hellere vof vof på din hundeguitar/ dj hvordan fuck går det i hundene/ dj kødklaver på skakternede gulve/ ved du at jeg er træt af velkendt musik/ ved du at mit intellekt slår gnister/ hver gang det støder mod sine egne begrænsninger/ dj menneskefossil fundet i kalkbrud/ dj outsourcing af jegfølelsen til den tredje verden”

Nu er bevægelighed og fyndighed ikke en løsning. Tager vi Digte 2014 alvorligt må vi også spørge, om begejstring og latter virkelig er passende her. Men mens vi gør det, og helst gør det igen og igen, får du altså denne pris både for alt det, du vil med dine digte, og for al den skønne energi, du alligevel får ind i dine digte. Tillykke igen.

- kunne ikke copy/paste billede med Theis og 3. jury-medlem Klaus Høck, så her er i stedet en reklame for en oplæsning i Thiemers Magasin i Tullinsgade!