Jeg er bange for, at alle ikke helt har forstået, at Rasmus Halling Nielsens Bukdahls Bet-vindende værk Det Stil der Siebziger værk er en pdf-fil, der uden videre og helt GRATIS kan downloades via en blogpost på Rasmus' blog, der har denne adresse (som jeg vist heller ikke direkte har aftrykt før, det burde jeg have gjort, sorry):
alssolar.wordpress.com/2013/12/30/der-stil-der-siebziger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
digte må ikke være kedelige, siger peter laugesen. det her er eddemageme kedeligt!
SvarSletNOT!
SvarSletOk jeg gir mig Sorry.
SvarSletDen er faktisk kedelig
SvarSletInteressant! Er det du fordi anser digtet for mislykket, eller mener du tværtimod at det har lisså meget krav på at være kedeligt, som f.eks. en lovtekst eller en strikkeopskrift. Det er jo et fuldt ud validt synspunkt. Og ikke så lidt originalt. Personligt elsker jeg Andy Warhol. Jeg anser ham som den kedeligste kunstner (og menneske) der nogensinde har levet. Og Peter Laugesen har jo ikke nødvendigvis ret. Måske var det dét der lå i LB's fyndige og velplacerede argument : "NOT"!
SvarSletDet skifter hele tiden. Forholdet jeg har til filen skifter hele tiden. Jeg er ikke altid sikker på om 'det mislykkes' (programerklæring som 'Ever tried. Ever failed. No matter. Try Again. Fail again. Fail better). I det øjeblik det er skrevet har det virket, eller man kan sige: med et udgangspunkt i impro er det spændende når noget falder sammen som det gjorde i det her, men via tiden forældes de ideer der afgjorde dets berettigelse som udgivelse, andet bliver skrevet og bidrager til en sten jeg så møder påny og jeg vil godt sige jeg har lavet den sten når den finder mig, men når jeg ikke finder den fordi den er væk og et splintret stykke rude står tilbage og alle glasskårene danner ikke et større billed end det at en person samler dem sammen, selvom det aldrig kan heles,
SvarSletJeg vil gerne skrive spændende, jeg vil gerns skrive kedeligt, jeg vil gerne bytte om på de to; tror bare ikke jeg kan identificere dem
SvarSletErnest Hemingway har sagt, at en forfatter skal kunne "skrive tyndt", en art tomgangstekst, selvfølgelig for at kunne speede op senere med større effekt. Men en interessant lyrisk tilgang til fænomenet kunne jo være at skrive som en slags "baggrundsstråling"( det er måske det du har gjort i Stil-der-Siebziger?), altså en begivenhedsløs tilstand, personløst, men hvor mennesket, som mennesker jo altid gør, forsøger og lykkes med at finde sig selv. Måske findes der intet der i virkeligheden er kedeligt, bortset fra kapitalisme.( jeg siger med wittgenstein: etik og æstetik er eet)
SvarSlet