De har nu med lukkede øjne shufflet en Guide til digte sammen inde på Gyldendal.dk, og hallo! Igen!
Undertitel: tema om digtere. De storladne, de uforståelige, de rørende, de eksistentialistiske - håbløst snæver typologi, hvad med de sjove fx, og jep, der er digtere, der skriver om det eksistentielle (hvem gør IKKE?), men næppe nogen, der vil erklære sig som eksistentialister ...
Følgende er der selvstændige links på; Theis Ørntoft, Søren Ulrik Thomsen(s CD, 2 GANGE!!??), Niels Lyngsø, Christian Dorph, Ida Marie Hede, Simon Grotrian, Knud Sørensen, Morten Søndergaard, Morten Chemnitz.
Et helt forkludret hulter-til-bulter-udvalg, og kun 1 digtsamling fra i år, Ørntoft, og i stedet for 1 debutant fra i år, fx Signe Gjessing, 1 debutant fra sidste år, Chemnitz.
8 mænd (og altså 2 x SUT), 1 kvinde, Hede, som oven i købet IKKE har skrevet en digtsamling, men en prosabog!
Og Theis Ørntoft ønskes tillykke med at være tildelt Michael Strunge-suiten! Hvem skal skrive den? Foreløbig har Peter-Clement Woetmann (der opdagede guiden) og Jesper Brygger meldt sig på Facebook.
Lyrisk clusterfuck extraordinaire!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar