Nå, men både Henrik og Maja, som jeg begge anmeldte i fredagens WA Bøger, er indvandrer/migrant-forfattere, og Maja er jo klart nok og by far den betydeligste, men Henrik er sågu ikke uradikal, når han efter at have boet i DK i 47 år insisterer på at skrive på fransk og få store og knap så store store danske digtere til at fordanske ham. Et udmærket hjerteskærende og hjerteskærende udmærket digt i hans nye bog hedder "Identité"
Quel art/ Pour vivre/ Sa vie telle qu'on veut la voir!/ Quel art/ Pour ecrire/ des mensonges qu'on désire/ ressembler á ce qu'on veut croire !// Le plus grands des arts/ Est de se forcer á devenir/ Soi-même une entité/ D'oú jaillira une pure verité.// Quel art pour devenir/ Un parfait Danois!/ Quel art pur entrenir/ Son passé lotois/ Et ce trouver partout chez soi!// Le mieux pour être satisfait en tout/ C'est d'unir les deux bouts/ De garder son caractére lotois/ En devenant entiérement danois
Hvilke kunst
at leve
sit liv som man gerne vil se det!
Hvilken kunst
at skrive
løgne man ønsker skal ligne
det man gerne vil tro!
Den største kunst
er at tvinge sig selv
til selv at blive en enhed,
der sprudler af ren sandhed.
Hvilken kunst at blive
en rigtig dansker!
Hvilken kunst at fastholde forbindelsen
til sin fortid i Lot,
og at føle sig hjemme overalt!
Hvis man vil være fuldkommen tilfreds,
er det bedst at få de to ender til at mødes,
at bevare sit sætpræg fra Lot
og samtidig blive helt igennem dansk!
Den uudtalte, lette smerte i det digt handler jo om det krav fra det danske folk om at være og tale dansk, som Henrik har haft svært ved - i det omfang han overhovedet har prøvet - at honorere. Et melankolsk-introvert vredes-spor hos Maja handler om hendes manglende evne til at honorere hendes eget krav om at (lære at) tale koreansk (hendes familie taler ikke andet) eller i det mindste bare godt engelsk i Korea; en lille sekvens ud af et længere udbrud:
Hun er vred over, at hun ikke er bedre til engelsk, end hun er.
Hun er vred over, at hun ikke er bedre til koreansk, end hun er. Det er efterhånden ved at være pinligt, at hun ikke kan sige mere, end hun kan, i betragtning af at hun har boet Seoul i snart tre år.
Hun er vred over, at hovedpersonen, der spiller en koreansk adopteret i filmen Maybe, som hun så for nylig, talte flydende koreansk. Det er en utroværdig fremstilling af koreansk adopterede, synes hun, for i virkeligheden er det sprogbarrieren, der en af de største udfordringer, når man rejser eller flytter til Sydkorea. Hvis man ikke vidste bedre, siger hun til Andrew, da hun giver ham hans dvd tilbage, kunne man foranlediges til at tro, at koreansk adopterede taler flydende koreansk i kraft af deres race.
Hun er vred over, at Maybe langt fra er et enestående eksempel. Hun har set flere sydkoreanske film, hvor man har valgt at lade personen, der spiller en koreansk adopteret, tale flydende koreansk.
Hun er vred over forestillingen om, at koreansk adopterede taler flydende koreansk.
Hun er vred over, at hun ikke taler flydende koreansk.
Hun er vred over, at hun ikke taler koreansk. Det vil sige, hun kan sige nogle ganske få ord og sætninger på koreansk, men det synes hun ikke, man kan kalde for at tale koreansk.
Hun er vred over, at hun ikke ved, hvordan man spørger efter uldvaskepulver på koreansk.
Hun er vred over, at hun ikke ved, hvordan man spørger efter afløbsrens på koreansk.
Hun er vred over, at hun ikke kan forklare på koreansk, at hun leder efter en riskoger, der kan koge både brune og hvide ris.
Hun er vred over, at hun ikke kan forklare på koreansk, at hun leder efter en el-pære, der giver et blødt lys.
- det tror jeg heller ikke, at Henrik kan på dansk, men jeg tror heller ikke, at han har brug for det, eller at han er (melankolsk-introvert) vred over det.
Han kan på fransk, og det er vel det, det drejer sig om her.
SvarSletNej, spejlingen er jo mere intrikat end som så: Maja blev adopteret/solgt fra sit oprindelsesland og dermed -sprog som spæd og er vendt tilbage til som en uhjælpelig fremmed, der fortvivlet forsøger at genskab den hjemlighed, der er tabt, bl.a. ved hjælp af sproget. Henrik flyttede fra sit oprindelsesland, da han blev gift med den danske kroprinsesse, men ikke fra sit -sprog, som han blev ved at tale, med sin kone og sine børn - ingen sprogprøve til ham, kun lettere folkelig forargelse over, at han ikke har overgivet til eller bare ordentligt lært dansk (sammenlignet med prinsernes prinsesser), men arrogant har holdt fast ved fransk som sit primære sprog. Skæbneforskellen i en nøddeskal: Maja kan ikke på det oprindelsessprog, hun aldrig nåede at lære som barn og kæmper med at lære som voksen, forklare, at hun leder efter en el-pære med blødt lys. Henrik kan ikke på det eksil-sprog, han aldrig har orket/formået at lære som voksen, forklare, at han leder efter en el-pære med blødt lys (og behøver det så heller ikke).
SvarSletApropos migrant-forfattere, hvornår kommer en anmeldelse af "Løvet tror jeg" i WA?
SvarSletJeg sparker til dem, med min norske fod (det er den højre)
Slet