Kritiser, digterkritikere, flittigt

Nu har Lars Frost hen over en måned anmeldt 2 (tydeligvis) uspændende bøger i Weekendavisen Bøger, den første var Stine Askovs roman nr. to, Kaninns år, og selvfølgeligt var det sukkende vittigt, nonchalant ondt skrevet:

HVIS man har læst Stine Askovs debutroman Bid, kender man den bittersøde, muntert-melankolske fortæller. Hun er blevet otte år ældre. Hun har fået sin egen familie. Hendes forældre og barndomshjemmet er i Kaninens år flyttet fra Kokkedal til Hellebæk. Moderfiguren er vist mere eller mindre den samme passivt aggressive kvinde.Stilen er et let talesprog, replikker komplet med »jo« og »jamen« og de, åh, så moderne anglicismer, som her fra side 143: »Det er fint for nu«? Let, som sagt, med regibemærkninger isprængt, opmuntret, pyntet med sprogbilleder, der sjovt nok ofte indeholder dyr. Titlen er et eksempel. Egernet et andet. Et smil er »som en ulv, der blotter tænder«. En mands tunge er »stor som en hunds« - man må formode, at det er en stor hunds store tunge, ikke en pekingesers lille røde snip? En mund bevæger sig et par linjer senere som en snegl.Det er der ikke noget i vejen med. Det er bare ikke det mest udfordrende billedsprog, Askov gør brug af. Biler ligner dyr, og kaniner ligner folkevogne.

Men det kunne være så meget sjovere - for os at læse og for Frost at skrive - hvis han nogle mere værdige ofe; hvis det havde været ham i stedet for Kristian Ditlev, der havde anmeldt den nye Peter Høeg; eller hvad med nogle reelle klassikere, som Frost helt ærligt beundrer (hvis hans medarbejderskab overlever sommeren; han er redaktør-vikar Villemoes' (gode) påfund).

I løbet af de sidste seks måneder har den jævnaldrende Lars, Skinnebach, kun anmeldt 3 bøger i Jyllands-Posten, Prins Henrik, Mia Degner og Signe Gjessing, det er ALT, ALT for lidt.

I samme tidsrum har Olga Ravn kun haft 10 anmeldelser i Politiken, Ursula Andkjær (3 hjerter!?), L.M. Lång, Ninette Larsen, SUT, Rasmus Halling, Gjessing, Peter Poulsen, Søren Fauth, svensk antologi, dansk antologi og tidsskrift. Det er ALT for lidt og tilfældigt til at udgøre den primære kritikerpraksis, som jeg havde troet og håbet, at Ravn og Politiken havde planer om. I dagens bogtillæg anmelder Lilian Munk Rösing Lea Løppenthin (til 5 stjerner og skarpt og nænsomt nærslæsende, JA!) og Mikkel Brunn Zangnberg (som jeg sgu da troede var grundigt pakket væk i England et sted) Peter Laugesen (til lunkne 4 hjerter), det skulle da have været Olga i begge tilfælde.

Lars Frost skal have BEDRE (dårlige bøger) at anmelde, Lars S og Olga R skal bare have FLERE bøger - dekreterer jeg, der også var digterkritiker engang, dengang nogen faktisk anede jeg også var digter, men selvfølgelig digter jeg stadig mine anmeldelser, som Poul Borum i Passage erklærede, at han gjorde.