folk i Danmark og Palæstina vil slå en digter ihjel på grund af det han siger og skriver om muslimer og Islam
- eller som digteren med sin respektindgydende cool formulerer det:
De er uvidende og vil forsvare deres religion på en forkert måde, værne om deres identitet på en forkert måde,
(jeg copypaster bare hele Berlingskeartiklen):
»Jeg blev hentet af en af mine venner, og vi tog ud til en landsby efter at have købt nogle øl og noget kød ved slagteren. Da jeg var tilbage i Ramallah ved 1-tiden, var jeg blevet sulten igen. På vej ind til et spisested gik jeg forbi en bil med fire-fem voksne mænd. Da jeg er omkring fem meter fra dem, spørger én på arabisk, om jeg er »Yahya fra Danmark«,« fortæller Hassan.
Instinktivt og vant til at blive spurgt under sit ugelange besøg i Palæstina, sagde Hassan ja og ville til at fortælle om, at hans familie kommer fra en flygtningelejr i Libanon. I stedet stiger en mand ud ad bilen og går hen imod ham.
»Jeg står lige ét sekund, hvor han når at slå ud efter mig og rammer mig halvt i hovedet, inden jeg tager fat om hans hånd. Jeg kan høre de andre spørge, hvad der er galt og nærme sig, men så skubber jeg ham væk og løber ned ad gaden. Heldigvis er jeg jo yngre og lidt hurtigere end dem,« siger Hassan med et smil.
»Da jeg ser mig bagud, kan jeg se, at manden jagter mig med en kniv, og jeg kan høre, at deres bil bliver startet, men jeg kom væk fra dem.«
Forsøget på overfald kommer under et besøg, hvor Hassan via et projekt fra Det Danske Hus i Ramallah, Pen og Den Sorte Diamant har deltaget i en forfatterudveksling og den palæstinensiske forfatterfestival PenPal. I en uge har Hassan for første gang været i det Palæstina, som hans familie stammer fra.
Den danske digter understreger, at det har været en fantastisk oplevelse, hvor han har fået masser af gode venner, der gæstfrit har taget imod ham, og han har mødt unge palæstinensere, der deler hans egen interesse for ord, kultur og digte. De har uden problemer kunnet diskutere Hassans digte og deres skarpt formulerede kritik af religiøs hykleri. Selv om de selvfølgelig ikke var enige i alt, har de kunnet tale om uenighederne, hans venner har også nikket genkendende til flere elementer i digtene.
Men ligesom i Danmark er budskabet også kontroversielt i fundamentalistisk religiøse kredse i Palæstina.
»Manden, der slog ud efter mig, kaldte mig vantro og bandede, så det var noget religiøst. Jeg tænker egentlig bare, at de er uvidende. Jeg har ikke et behov for at kalde dem hverken terrorister eller fundamentalister, men tænker bare, at de er uvidende og vil forsvare deres religion på en forkert måde, værne om deres identitet på en forkert måde,« siger Hassan.
»De mennesker kan man finde overalt. Den slags grupper, der tager vold i brug, også udenfor muslimske kredse. Jeg har ikke følt mig utryg i Palæstina. Jeg har gået rundt omkring i Ramallah og i de palæstinensiske områder, hvor jeg har venner.«
Efter forsøget på det natlige overfald holdt Hassan sig et stykke tid i de kringlede gader i Ramallahs gamle bydel, hvor han stillede sig bag et hus og »røg et par cigaretter«. Han kunne ikke se noget aktivitet omkring gæstesektionen i Det Danske Hus og gik derefter tilbage til sin lejlighed.
»Jeg låste alle døre og kunne høre lyde hist og her, men der er jo en masse fremmede lyde i Ramallah, og der er tremmer for vinduerne, så efter nogen tid gav jeg mig til at sove. Der skete ikke mere,« siger Hassan.
Hassans besøg har fra begyndelsen været vurderet som en mulig sikkerhedsrisiko af PET. Hans digtoplæsning fandt sted i en lille lukket kreds i Betlehem fredag aften, og hans deltagelse i forfatterprojektet blev hemmeligholdt. Berlingske bragte ved en misforståelse mandag nyheden om Hassans ophold. Det var efter aftale med arrangørerne og på opfordring af PET om at vente til, den danske forfattergruppe var på vej tilbage til Danmark, men Hassan havde uden avisens vidende ændret sin billet og besluttet at forlænge sit ophold i Palæstina.
»Jeg har ikke talt med PET om rejsen ud over, at de ikke tager med. Jeg har det sådan, at jeg ikke stiller krav om, at de skal følge mig eller ej. Det finder de selv ud af. Det er dem, der er efterretningstjenesten og ikke mig. Jeg aflyser ikke nogen oplæsninger eller rejser, bare fordi de ikke tager med. Det er fint, hvis de gør det, og hvis de ikke gør det, så passer jeg mig selv."I forbindelse med, at Hassans digte er ved at blive udgivet i en række lande, er der en del udlandsture for ham. Nogle gange beslutter PET at tage med, men »ikke på den her tur,« siger Hassan. Han tog heller ikke selv kontakt til de danske eller lokale myndigheder efter overfaldsforsøget.»
Jeg er på egen hånd. Hvorfor skulle jeg ringe til PET og sige, at nogen har slået mig? Skulle jeg sige til de palæstinensiske myndigheder, at jeg er en dansk digter, og nogen har slået mig, eller skulle jeg sige til de israelske myndigheder, at nogen fra mit eget folk har slået mig?« siger Hassan.
»Det er jo et dilemma. Måske kunne der komme razzia og restriktioner ved kontrolposterne, som kunne gå ud over alle de uskyldige palæstinensere,« siger Hassan.
Den unge, dansk-palæstinensiske digter er sikker på, at han skal tilbage til Palæstina igen, hvor han har mødt så mange venner og ligesindede:
»Jeg læser også gerne op fra mine digte. Også selv om PET ikke tager med.«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar