lørdag den 12. oktober 2013

Den anden lille mands postkort

(urettet kladde)

Kære bukdahl

Jeg befinder mig i lyngby nærmere bestemt langs Lyngby station hvor jeg går og leder febrilsk efter et sted der hedder Templet. Jeg troede det var et sted i tin tin men kære ven her er ingen vandfald som i tin tin og sol templet men efterår og rigtigt meget lyngby s-togs station.
Det hele er lidt speget. Jeg har 2 forfatterelever med fra Korsør skriveskole og de er ærligt talt rædselsslagne når jeg banker på de grå strømstationer langs banen i håb om de måske er templer i stedet for strømstationer. Men kære ven de svarer kun med en knitren og Jeg er inviteret til at læse op på en mystisk festival for ”stemmehørenetværket.” som er en særlig metode for skizofrene så de kan lære at sige du til deres stemmer i stedet for at spise medicin.
Det hele ender dog godt da jeg får øje på en højtråbende mand fra Kuwait der skændes med en indre skolelærer fra varde. Han fra Kuwait kender ikke selv adressen på templet men det gør hans indre stemme Ulla. Templet ligger på en høj og ligner faktisk en lille udgave af Thorvaldsens museum siger ulla. Det er et enormt flot tempel. Bare kom med. Vi kan danse tango siger Ulla. Men så bryder ham fra Kuwait ind. Han vil ikke danse tango siger han. Inden i er det dog fuldstændigt mørkt. Der er 3 toiletter. Et til kvinder og et til mænd og et til stemmerne der dræber. Jeg holder mig. For man kan godt gå forkert i den her verden. Der er en engelsk dame på scenen. Hun hedder rachel og har i mange år troet hun havde en alien indeni sig. Det har hun stadigvæk men nu hedder den danny boy og så er det straks til at leve med siger Rachel og stirrer intenst ud på publikum. Rachel har 23 stemmer og efter hun har givet dem navne behøver hun ikke længere tage medicin. Hele salen jubler. Der er flere fra stemme hørenetværket kan jeg høre. Der er kun plads til 100 men der r mindst 2000 stemmer. Flere lyder som jiustin bieber. Og atter andre er psykologer der prøver at dæmpe deres klienter. Det var spændende siger mine elever bagefter og græder hjerteskærende. De ville jo bare skrive lidt fantasy siger de. Der er så uhyggeligt udenfor korsør. Ja siger jeg. men sådan er verden, og undskylder for forældrene. Kære ven jeg er træt. Det med stemmenetværket var prikken over iet. Jeg er i forvejen alt for meget ude og savner sådan at slappe af og skrive på min roman om en elektriker der bliver erotisk. Jeg ved godt det måske ikke er fifty shades men på den anden side tror jeg mange mennesker har et forhold til elektrikere. Min redaktør var meget begejstret indtil han fik det første kapitel. Kære jens jeg havde rigtig nok håbet på noget andet end en sexscene med en polsøger og en hovedperson der hedder jørgen. Bekymrede hilsrnr

Din ven blendstrup

Hjemme i privaten. Dvs. torsdag d. 10.9.

Kære bukdahl

Jeg er lige kommet hjem fra Odense hvor vi hentede mig scooter hos odense politi. Den var blevet stjålet på korsør station og har i mange uger levet et udsvævende liv blandt anden generations hærgere i voldsmose. Men så snuppede politiet dem. Det er dejligt at få sin gamle habana hjem. Den har stadig sæde og et hjul. Resten skal bestilles hjem. Til gengæld var hanskerummet fyldt med slik og chokolade og et brækjern lå der også. Så får du da lidt igen sagde den unge politiassistent mark. Det er stadig et mysterium hvordan den er kommet over broen. Men måske findes der et særligt tyve gear på alle knallert 45. Hvor man ligesom lister.
Kære ven jeg er så glad. For tænk dig alle de forfattere der skal stå og bræge på kulturnatten i københavn. Lige fra Ib Michael til ham med bjerget i københavn. Kasper Collie. Er det ikke også ham der lige har lavet en bog om en der har været til kulturnat i 457 år? Hold da kæft.
Det er godt vi ikke skal i år. Selvom det var sjovt at stå på storm P museet sidste år var der dælme trangt. Og varmt. Og proppet.
Så er det trods alt bedre at sidde i sit hus på dyrhaugesvej og være introvert og langskægget på en skagensfiskeragtig måde.
Jeg har tændt min dejlige langpibe som jeg fik af min kone i julegave og nu skal der fandme skrives. Jeg ved ikke helt om tobakken er god. Men den er stærk. Jeg har planer om en erotisk scene mellem jørgen og en bulgarsk skiitskydnings skytte Lillibeth Mazurka der har fået arbejde i byggekæden Optimera. Jørgen er der ude for at bestille nogen ravpluggs da lillibeth fortæller ham om begrebet forboring. Det hele ender naturligvis med hans lem går op og ned som en zapskive som lillebeth skyder ned. Klimakset er et gigantisk ravplug som lillibeth monterer på jørgen. Så de kan sidde ordentlig fast på hinanden. Så er jeg dit maleri jorgen siger lillibeth. Jeg sendte den begejstret til min redaktør som forsigtigt har sat første oplaget til 4 eksemplarer. Afslappede og ekstremt poetiske hilsner

Din ven blendstrup.

I et lyst rum med meget hvide vægge. Dvs. fredag d. 11. Oktober. 2013

Kære bukdahl.

Jeg må være faldet i søvn. Tobakken i min langpibe viste sig at være min hund susis røde sommerpels med flåter og ådsler i. Den slog mig bare totalt ud. Det er som om jeg ikke længere er hjemme. Der er også en underlig lugt omkring mig. Det er den mærkelige gennemtænkte lugt af museum og mennesker med badges. (snuser) Kære ven åh gud! her lugter af kulturnat! Men hvordan er det muligt! Jeg bor i korsør! Hvor kulturnætter ikke engang forekommer hver 2000 år. De har masser af nætter men de hedder Industri nætter og består af maskiner der står og pumper vand op fra havnen. Jeg var midt i en scene om Jørgen på indlandsisen, hos Igatuk strømfjord, som byggede en vandseng af is og igatuk pikalak kærlighed. Åbningscenen er jørgen der kæmper sig frem i den fygende snestorm da han falder i en gletcherspalte som viser sig at være selveste Igatuks kønsåbning der strækker sig fra Sukkertoppen til Akulak lynge i Nuuk. Men kære ven. Jeg kan ikke rigtigt forstå det. Foran mig kan jeg skimte en utrolig mængde mennesker der alle sammen tænker på storm P. De tænker og de tænker men storm p er for ufattelig. Fordi han altid var gift med gigantiske damer der hed små bitte navne, så de passede til storm p, der holdt navnet i hånden i stedet for kvinden når de gik tur. Tak spids! Til højre kan jeg skimte en høj mand med nina og frederik skæg. Åh gud det er jo dig! Du er blevet ung lars bukdahl! Men hvordan er det muligt når jeg efterhånden ligner en blanding af tollund manden og professor tournesol? Åh gud du har dit vært agtige blik på. Og der ligger vores idiotiske dukker. Og nu skuer jeg grelt den store sandhed. Vi er på Storm P museet. Og skal underholde og kaste vores store hjerter i grams. Åh menneskehed. Jeg har hentehår i sjælen. Jeg rejser mig og rækker dig min hånd og føler trang til litterær psykose.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar