Den ledige smagsdom

Christian Stokbro Karlsen, debut som 27-årig i 2002 med Kerygma, i Nordjyske:

Yahya Hassan" støber kuglerne til fremtidig pladderjournalistik og pladderpolitik i verdens lykkeligste og Europas mest fremmedfjendske land. Formmæssigt splejser Hassan Broby-Johansens " BLOD" fra 1922 sammen med den normdannende egoiver; på den måde lægger Hassan sig trygt og godt i tidens lyriske smag, og på det indholdsmæssige plan bydes der heller ikke på noget nyt. Brug en dag på at læse nyheder eller grav gammelt stof frem fra Jesper Langballe og Mogens Camre, så er samlingen nogenlunde på plads. Jeg mangler med andre ord lyrisk nødvendighed i det Hassan præsenterer." DA JEG VÅGNER SPILLER SYMFONIEN FRA EN SPRÆKKE I HIMLEN SATAN HAR VÆRET HER 4 CIGARETSKODDER TRÆDER VANDE I KUMMEN VIN OG URIN ER DEN SAMME FLOD [...] JEG HAR KNEPPET ET LIV UD AF EN LILLE PIGE MED DEN PROTESE JEG HAR ARVET EFTER MIN FAR" Det er nok et af de stærkeste afsnit i bogen, og inspirationen fra tidligere nævnte danske ekspressionist og hæslighedsæstetikkens fader; Charles Baudelaire, er tydelig.Og det er fint, at Hassan er belæst, men der sker ingen åbning i disse digte, kun reproduktion: Vi bliver ikke præsenteret for noget nyt, det gode digt, som åbner verden, sætter perspektivet på en anden måde, findes ikke i samlingen - ikke engang som brudstykke.

Imponerende at læse så eklatant forkert! Sammenligneligt kun med Niels Lyngsøs afvisning af Ursula Andkjærs debut som discount-avantgardistik i sin tid.