Jeg turde ikke sige det, mens Janina var i live, for jeg er ikke sikker på, at hun var enig, eller rettere, jeg er sikker på, at hun var uenig: Hendes prosa - frem for alt de 5 romaner, Mit liv som barbar, Putska, Fortællinger til Abram, Drengen fra dengang, Længsel på bestilling - er betydeligere, nej, mesterligere, dvs. vildere og finere, intensere og nonchalantere, end hendes poesi. Så, nu har jeg sagt det, og jeg har allerede dårlig samvittighed, men jeg mener det, gør jeg. Her er et selvstændigt kapitel fra Længsel på bestilling, der jo handler om (BL.A. - en JK-roman handler om ALT MULIGT) og er fortalt af en ældre kvinde, bosiddende i Danmark, der i en årrække har et forhold kørende med en yngre handyman på et feriehotel i Israel:
Forleden dag dræbte en selvmordsbomber over
tredve mennesker på restauranten Maxim i nærheden af Haifa. Et samlingssted for
arabiske og jødiske idrætsfolk. Jeg kom til at tænke på Monieks café og hans
arabiske partner. Men jeg fandt også ud af at, at ”maxim” på ivrit betyder
”charmerende”. Og det sagde jeg til dig. Du smilede forbavset. Du bliver så
glad hver gang jeg siger et ord på dit sprog.
Hvordan og overfor hvem skal man
undskylde sin tankegang?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar