Perikles og Christoforos er kærester

Dramadokumentarisk dukketeater (fra hypnosen i går - tak til Nikolaj for de livagtige vagabond-fotostater)

De 2 vagabonder fra Storm P.'s Tuborg-reklame, Perikles og Theoforos, vågner med tømmermænd efter sådan cirkus 50 år, på den dér græsmark, som vi siger er H.C. Ørstedsparken. Og fordi det 2013 erkender de hurtigt, at de er homoseksuelle, for ikke at sige Queer, med stort strap-on-penetreret Q, og som sædvanlig siger Christoros:

Du, Perikles - ka' du sige mig, hvornår smager en Tuborg bedst?



Og idet Perikles skabsbefriet råber:
 
I BUSKEN, GEORG BUSKEN JR.!

kommer PRIDEN forbi indrullerer begejstret vore 2 bumser med PRIDE-råber:

WE ARE PROUD
TO BE A CROWD
IN AND OUT
OF THE SNOUT

På Halmtorvet . lige ud for bordellet Hellig Høstak - bliver P og C castet til realityprogrammet

VIS MIG DIN ØLVOM

med ordene, fra chefcaster Streetwise Carstensen:

Er du vimmer, et par vomme!

Optagelserne varer 7 1/2 minut på neon-lossepladsen New Tilst i Ørestaden - maverne ruller FOR lækkert. SE BARE!

- da vore bumser er blevet efterladt i Toys R Us's dukkeelevator føler de sig betydelig fremmedgjort: de hikser hipster-fraser:

HEY 24SYV-LYV
TISVILDE-HILLEMÆND

og spytter dem ud i livets rendesten og istemmer fordums pragtfulde kendingsmelodi (men står ved deres seksualitet og kærlighed NB)

YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM WHEN YOU DREEEEEAAAAAAAM YO'RE INNNOCENT WHEN YOU DREAM

Den anden lille mands postkort

(urettet kladde)

Kære bukdahl

Jeg befinder mig i lyngby nærmere bestemt langs Lyngby station hvor jeg går og leder febrilsk efter et sted der hedder Templet. Jeg troede det var et sted i tin tin men kære ven her er ingen vandfald som i tin tin og sol templet men efterår og rigtigt meget lyngby s-togs station.
Det hele er lidt speget. Jeg har 2 forfatterelever med fra Korsør skriveskole og de er ærligt talt rædselsslagne når jeg banker på de grå strømstationer langs banen i håb om de måske er templer i stedet for strømstationer. Men kære ven de svarer kun med en knitren og Jeg er inviteret til at læse op på en mystisk festival for ”stemmehørenetværket.” som er en særlig metode for skizofrene så de kan lære at sige du til deres stemmer i stedet for at spise medicin.
Det hele ender dog godt da jeg får øje på en højtråbende mand fra Kuwait der skændes med en indre skolelærer fra varde. Han fra Kuwait kender ikke selv adressen på templet men det gør hans indre stemme Ulla. Templet ligger på en høj og ligner faktisk en lille udgave af Thorvaldsens museum siger ulla. Det er et enormt flot tempel. Bare kom med. Vi kan danse tango siger Ulla. Men så bryder ham fra Kuwait ind. Han vil ikke danse tango siger han. Inden i er det dog fuldstændigt mørkt. Der er 3 toiletter. Et til kvinder og et til mænd og et til stemmerne der dræber. Jeg holder mig. For man kan godt gå forkert i den her verden. Der er en engelsk dame på scenen. Hun hedder rachel og har i mange år troet hun havde en alien indeni sig. Det har hun stadigvæk men nu hedder den danny boy og så er det straks til at leve med siger Rachel og stirrer intenst ud på publikum. Rachel har 23 stemmer og efter hun har givet dem navne behøver hun ikke længere tage medicin. Hele salen jubler. Der er flere fra stemme hørenetværket kan jeg høre. Der er kun plads til 100 men der r mindst 2000 stemmer. Flere lyder som jiustin bieber. Og atter andre er psykologer der prøver at dæmpe deres klienter. Det var spændende siger mine elever bagefter og græder hjerteskærende. De ville jo bare skrive lidt fantasy siger de. Der er så uhyggeligt udenfor korsør. Ja siger jeg. men sådan er verden, og undskylder for forældrene. Kære ven jeg er træt. Det med stemmenetværket var prikken over iet. Jeg er i forvejen alt for meget ude og savner sådan at slappe af og skrive på min roman om en elektriker der bliver erotisk. Jeg ved godt det måske ikke er fifty shades men på den anden side tror jeg mange mennesker har et forhold til elektrikere. Min redaktør var meget begejstret indtil han fik det første kapitel. Kære jens jeg havde rigtig nok håbet på noget andet end en sexscene med en polsøger og en hovedperson der hedder jørgen. Bekymrede hilsrnr

Din ven blendstrup

Hjemme i privaten. Dvs. torsdag d. 10.9.

Kære bukdahl

Jeg er lige kommet hjem fra Odense hvor vi hentede mig scooter hos odense politi. Den var blevet stjålet på korsør station og har i mange uger levet et udsvævende liv blandt anden generations hærgere i voldsmose. Men så snuppede politiet dem. Det er dejligt at få sin gamle habana hjem. Den har stadig sæde og et hjul. Resten skal bestilles hjem. Til gengæld var hanskerummet fyldt med slik og chokolade og et brækjern lå der også. Så får du da lidt igen sagde den unge politiassistent mark. Det er stadig et mysterium hvordan den er kommet over broen. Men måske findes der et særligt tyve gear på alle knallert 45. Hvor man ligesom lister.
Kære ven jeg er så glad. For tænk dig alle de forfattere der skal stå og bræge på kulturnatten i københavn. Lige fra Ib Michael til ham med bjerget i københavn. Kasper Collie. Er det ikke også ham der lige har lavet en bog om en der har været til kulturnat i 457 år? Hold da kæft.
Det er godt vi ikke skal i år. Selvom det var sjovt at stå på storm P museet sidste år var der dælme trangt. Og varmt. Og proppet.
Så er det trods alt bedre at sidde i sit hus på dyrhaugesvej og være introvert og langskægget på en skagensfiskeragtig måde.
Jeg har tændt min dejlige langpibe som jeg fik af min kone i julegave og nu skal der fandme skrives. Jeg ved ikke helt om tobakken er god. Men den er stærk. Jeg har planer om en erotisk scene mellem jørgen og en bulgarsk skiitskydnings skytte Lillibeth Mazurka der har fået arbejde i byggekæden Optimera. Jørgen er der ude for at bestille nogen ravpluggs da lillibeth fortæller ham om begrebet forboring. Det hele ender naturligvis med hans lem går op og ned som en zapskive som lillebeth skyder ned. Klimakset er et gigantisk ravplug som lillibeth monterer på jørgen. Så de kan sidde ordentlig fast på hinanden. Så er jeg dit maleri jorgen siger lillibeth. Jeg sendte den begejstret til min redaktør som forsigtigt har sat første oplaget til 4 eksemplarer. Afslappede og ekstremt poetiske hilsner

Din ven blendstrup.

I et lyst rum med meget hvide vægge. Dvs. fredag d. 11. Oktober. 2013

Kære bukdahl.

Jeg må være faldet i søvn. Tobakken i min langpibe viste sig at være min hund susis røde sommerpels med flåter og ådsler i. Den slog mig bare totalt ud. Det er som om jeg ikke længere er hjemme. Der er også en underlig lugt omkring mig. Det er den mærkelige gennemtænkte lugt af museum og mennesker med badges. (snuser) Kære ven åh gud! her lugter af kulturnat! Men hvordan er det muligt! Jeg bor i korsør! Hvor kulturnætter ikke engang forekommer hver 2000 år. De har masser af nætter men de hedder Industri nætter og består af maskiner der står og pumper vand op fra havnen. Jeg var midt i en scene om Jørgen på indlandsisen, hos Igatuk strømfjord, som byggede en vandseng af is og igatuk pikalak kærlighed. Åbningscenen er jørgen der kæmper sig frem i den fygende snestorm da han falder i en gletcherspalte som viser sig at være selveste Igatuks kønsåbning der strækker sig fra Sukkertoppen til Akulak lynge i Nuuk. Men kære ven. Jeg kan ikke rigtigt forstå det. Foran mig kan jeg skimte en utrolig mængde mennesker der alle sammen tænker på storm P. De tænker og de tænker men storm p er for ufattelig. Fordi han altid var gift med gigantiske damer der hed små bitte navne, så de passede til storm p, der holdt navnet i hånden i stedet for kvinden når de gik tur. Tak spids! Til højre kan jeg skimte en høj mand med nina og frederik skæg. Åh gud det er jo dig! Du er blevet ung lars bukdahl! Men hvordan er det muligt når jeg efterhånden ligner en blanding af tollund manden og professor tournesol? Åh gud du har dit vært agtige blik på. Og der ligger vores idiotiske dukker. Og nu skuer jeg grelt den store sandhed. Vi er på Storm P museet. Og skal underholde og kaste vores store hjerter i grams. Åh menneskehed. Jeg har hentehår i sjælen. Jeg rejser mig og rækker dig min hånd og føler trang til litterær psykose.

Den ene lille mands postkort

(fra Litterær Hypnose på Storm P.-museet i går aftes)

-->

Evige Frederiksberg onsdag 9/9 2013

Kære Blendstrup

Den svensk-norske læge i Nederste Skadestue på Diakonissestiftelsen har netop diagnosticeret mig som lidende af svær Storm P.-itis. Han forsøgte at få mit øje i nakken til at åbne sig ved at prikke insisterende på øjenlåget; jeg vidste ikke, om jeg skulle fortælle ham, at det er et glasøje, et særdeles primitivt glasøje, faktisk bare en kinaskakbrik. Under alle omstændigheder er det åbenbart et symptom på Storm P.-itis, at øjet i nakken er et blåt øje, selv om det for fanden var hans prikken, der fik det til at blåne. Så trak han i min næse, som den ikke er lang nok i forvejen, trak og trak og med sin særlige næseudtrækker, der var det modsatte af en Storm P.-maskine, en uhyre effektiv motordrevet og aerodynamisk havesaks-stor PINCET, og til sidst var min næse lang nok til, at han kunne slå en sløjfe på den, og det var så også et symptom, selvom det atter totalt var hans værk. Til sidst stoppede han tubaer ind i mine ører, eller rettere først foldede han tubaerne ud, så maste han dem til en slags gylden tandpasta med en sølverne kagerulle, han havde vundet i Frimurerordenens store bagedyst  (ja, bagedysten er et frimurerritual, og de er meget mugne, murerne, over den vulgære demokratisering – lægen vandt i 1977 med en FRANSK kartoffelkage, også kaldet en chipskringle), og SÅ stoppede han dem ind i mine ører som meget lange ørepropper, der ligger omkringsnoet i mine hjernevindinger som et digt af Prins Henriks gravhunds uægte hvalp, en såkaldt kistepaddel. 1, 2, 3, symptomer, sagde lægen på norsk og svensk på samme tid, du har Storm P.-itis.

Hilsen Bukdahl

Eternal Frederiksberg torsdag 10/10

Kære Blendstrup

Jeg oplever nu REELLE symptomer på Storm P.-itis: Alt er sjov på en ,meget stresset måde, eller måske rettere, alt er stresset på en meget sjov måde, eller rettere, alt er stresset på en måde, der pinedød bliver nødt til at være sjov, alt stresser med at være sjovt. Fx går jeg ud til køleskabet for at arrangerer mig et glas finere fransk saftevand, og først snubler jeg i en computerledning, så sætter jeg min fod ned i skraldespanden, så slår jeg hovedet mod køkkenbordet, så jeg ser et Tivoli-fyrværkeri for mit inde øje, et Damhus Tivoli-fyrværkeri vel at mærke, så smækker min hånd ned på en åben Kærgården-pakke, inderligt smørbar, der vipper lige op i mit hår, der aldrig har været så kornmodent blondt, men, hey, hvor har jeg egentlig min anden hånd? Jo, den aer febrilsk emhætten, som min næse, eller rettere min næsesløjfe, har tændt, og det er en fremragende emhætte, udviklet af videnskabsmænd på NASA, så den blæser langsomt, men sikkert huden af min hånd, så der kun er de små, fine knogler tilbage, og det ser indrømmet RADIKALT sjovt ud, i mellemtiden har min fod i skraldespanden vækket den rov-skildpadde, som jeg havde smidt ud samme morgen, de havde lovet mig en flyve-padde dér på Zoologisk Haves Loppemarked for mislykkede dyrearter, og  nu sætter tænderne i min fod, AV skriger jeg i en stor, veloplagt, zeppelinerformet taleboble, og nu mærker jeg, at jeg har noget mellem tænderne, noget, som tikker som en af de tidsindstillede bomber, min redaktør monterer på mine anmeldelsesbøger, så jeg ikke skal glemme deadline, men det er ikke en bombe, det er bare et vækkeur, der tror, det er en bombe, hvilket er meget værre, fordi hver gang det ikke springer i luften, får det et hysterisk anfald, der er langt destruktivere end en ærlig eksplosion, fordi det slet ikke hader på mig, men hader på sig selv, helt vildt imploderer det inde i min mund og punkterer effektivt min taleboble, der på den mest lattervækkende bagerposefacon mister pusten, og jeg har igen glemt at købe saftevand. So there!

Hilsen Bukdahl

Inderste Frederiksberg fredag 11/10

Kære Blendstrup

Jeg tænker, at den mest effektive kur mod min Storm P.-itis er at bekæmpe ild med brandere. Derfor står jeg nu her på Storm P.-museet og mærker, hvordan al den stressede sjov og al den sjove stress lige så stille siver ud af mig, lidt ligesom zeppeliner-taleboblen fra i går. Jeg tror simpelthen, at sygdommen skammer sig, bliver fælt og frygteligt flov, fordi den erkender, at den aldrig vil kunne hamle op med den monstrøse Storm P.-itis, som Robert Storm Petersen selv led af : Ingen kommer nogensinde til at more os lige så speedet som ham, ingen kommer nogensinde til at have sindssygt travlt lige så urkomisk som ham, så slap lige af, kammerat, siger min Storm P-itis til sig selv, med din beskedne og kokette koksen rundt i en grundlæggende godmodig hverdag, der har langt færre årlige deadlines, end Storm havde på en enkelt dag. Jeg opløser mig af respekt, siger min Storm P.-itis, og dør af grin. Og lykkelig befriet for min morsomme lidelse får jeg øje på dig, kære og NÆSTEN lige så dværgagtigt Storm P’ske kollega. Jeg rejser mig,  tager din hånd og føler trang til litterær hyldest-hypnose!

Museet for Stormvejr i aften

Kalender

Kulturnatten 2013

Tilbage til kalenderoversigten »

fredag d. 11. oktober 2013  kl. 18.00 - kl. 00.00

Kig forbi museet på Kulturnatten, vi holder åbent hus fra 18 til 24 for alle gæster med Kulturpas.
Vi byder på et kig på den nyåbnede særudstilling SMÆK! med tilhørende kreative aktiviteter for de yngste gæster (læs mere her).
Og så kan du kl. 20.30 samt kl. 21.30 opleve et forrygende show med to litterære herrer på slap line:

BLENDSTRUP OG BUKDAHL HYPNOTISERER SKUMSLUKKEREN!
En særlig Storm P. udgave af Jens Blendstrup og Lars Bukdahls Litterære Hypnose. Showet vil forsøge at skabe sig som en Storm P. maskine i real time, gøre store, platte anstrengelser for ikke at opnå ret meget andet end lige præcist at få ild på merskumspiben, makkerparrets dæknavn for mikrofonen. Inklusiv selvfølgelig livsfarlige cabaret-stunts med styrthjelm og knæbeskyttere og old-school-hypnose med røde, spirallerende øje + uhjælpelig oplæsning af de krydsogtværser, der hvirvler i Storm'en.

Gaverpapiret er gaven

Med tre en halv times varsel holdt jeg i går åbningstale for Jens Martin Strids brandflotte solo-udstilling på Storm P. Museet, fordi Jens Andersen (der har skrevet en biografi om Dronningen, Strid har modtaget penge af kronprinsen - det er ikke det samme) havde fået forfald - jeg tog udgangspunkt i de første ord i Stoprm P.'s navnkundige fortælling "13 øre": "Det handler om en lille fritvoksende mand ..", for det gør det også hos Strid, og hvis han i udseende ligner nogen Storm P-figur, er det ligeledes blonde Spørge-Jørgen, men en Spørge-Jørgen, der venligt giver finger til den sadistiske far (som Storm iflg. tegningen virkelig heller ikke brød sig om), og jeg kritiserede den virkelige Strid for at være en sjuske udgave af af den virkelige, tegnede Strid, kaldte ham en autonom Storm P. (og Claus Deleuran en hippie- eller 68-Storm P. og Jørgen Clevin en 50'er- eller velfærds-Storm P.) som i ikke bare BZ, men som i ufastholdelig og uomklamrelig, de første striber tegnet af de tre små mænd i kamp med nummermanden, de senere børnebøger og grafiske romaner af Ping uden Peter i samarbejde med Grog (og Grog vinder til enhver tid over Gruk),vildt fremboblende mildhed, flittig klarhed og nådesløs uskyld, citerede denne rim&remse fra Min mormors gebis som Strids egen opsummering af oeuvret:

Jeg gik amok i forgårs
jeg smadrede alt med en mukkert
jeg faldt først til ro efter 12 kopper the
og en ostemad og en dukkert

Selv Luffes hus fik jeg spilttet ad
og han er min bedste ven
Nu må jeg prøve med lim og tape
at orden det hele igen

(hvilket lykkes!)

son danner et perfekt par med denne Grog-tekst:

Hvorfor gjorde jeg det?
  Nu er den borte, den lille irriterende Myg - jeg snappede efter den og maa have ramt den, for den spiller ikke mere sin spinle violin her paa den stille Veranda.
  Længe havde den snurret om Lampen, og i Halvsøvne, hørte jeg den ustandseligt dér, hvor jeg lå i Plaiden  paa Sofaen.
  Saa snappede jeg efter den, da den dansede forbi mig - og nu danser den ikke mere - og nu er her ganske stille, og jeg savner den, selv om den var fjollet og irriterende. Det er grusomt at tænke paa, at man bae ved et Slag med Poten eller et Smæk med Kæben kan slette et Liv ud - uh, hvor er det dog grusomt, jeg maa tale med Rulle om det, naar jeg kommer hjem til Byen.
  Er jeg da mere værd end Myggen - er den lille Liv ikke lige saa kostbart som mit?
  Men jeg vil ikke tænke - det sværeste af alt her i Verden er at tænke.
  Diogenes sagde, at den stærke altid vilde sejre over den svage - jamen hvorfor skal man sejre - baade Myggen og jeg havde det jo godt hver for sig, hvorfor skal jeg saa pludselig snappe efter den, bare fordi den kun kan den ene Melodi paa sin Melodi paa sin Violin?
  Men jeg har set Fuglene snappe Myg og Fluer - og Sommerfugle - jeg har fundet de kønneste Sommerfuglevinger på Gangstien - og jeg spiser Lammekoteletter og Frikadeller - nej, det er det, jeg siger - man maa ikke tænke, saa bliver man let i daarligt Humør.
  Dér kommer min Herre, hans Tobak er saa stærk, at der hverken vil vise sig Myg eller Elefanter paa Verandaen mere i Aften - jeg stikker Snuden ind i Plaiden.

Min afslutning, inden Poul Dissing - som jeg også fik hilst på! - tog over med rim&remse-oplæsning, og inden JEG FIK EN SIGNATUR OG EN HILSEN TIL MIN SØN OG MINI-TEGNINGER AF STRIDS STRID OG EN KAT på et stykke Strid-julegavepapir fra Politiken, som jeg aldrig har kunne nænne at pakke noget ind ;, første gang jeg har fået en tegnet en tegning af et tegneidol (ud over Lars Nørgård, som både er idol og kumpan!) siden Bo Bojesen og André (Vakse Viggo: Hallo Lars) Franquin:

Intet skum er lige nu højere og mere blomstrende end det Jakob Martin Strid tegner - se selv med jerers godt skjule antenneøjne!

Intimiderende sjove kolleger MED HATTE

Aldrig har jeg været så beklemt grænsende til rædselslagen over at skulle læse ops om til sidst i andet sæt, det private sæt (første sæt var lutter Storm P.-tekster, 3 fortællinger ved Thorsten, Jens og mig, og det klarede jeg rimeligt, følte jeg, men havde også øvet mig flere ÅR mere end de andre - og løs, råbende og skrålende nummermandsvitsen og -sang ved Line (se ovenfor)), kulturnatligt på Storm P.-Museet, fordi Line, Thorsten og Jens var så pågående, skræmmende gode, Thorsten med et klassiker-potpourri, inkl. "Du danske knold", Line med et Guitaristerne-uddrag inkl en spoken word-version af "Hvor er min lighter", Jens med en nyskrevet Storm P.-hyldest, inkl. hans far (se ovenfor), og selvfølgelig var de det, fordi de er de bedste digtere overhovedet i Kongeriget til at performe live, mine 3 absolutte yndlingsperformere, det var jo for helvede derfor, jeg havde samlet dem denne aften, men hvad, oh, hvad lavede spagfærdige mig i dette fyrstelige selskab? spurgte jeg desperat mig selv under Jens' veloplagt uendelige tekst, som det var fuldstændig umuligt at regne ud hvornår sluttede , men pludselig var den jo slut, og så sprang jeg op og rablede nogle alfabeter af mig, og det gik ikke fantastisk, og slet ikke i sammenligning, men det gik i sammenligning måske faktisk okay, og det var alt andet lige alt nok, og gad vide, om det ikke er den lykkeligste litterære performance, jeg har overværet, og deltaget i, jeg tror det, som jeg tror på Per Højholt, og stakkels forbandede idioter derude, der ikke var til stede (og ikke deltog)! OG HATTENE GJORDE KUN DET HALVE! RESTEN VAR OS!

(foto: fx Shirley Windridge)

Og så af sted til Frederiksberg Runddel via Vejle Bibliotek

Debutantprisen 2012

Fredag, 12. oktober 2012 - 15:00 - 17:00

0 kr.

Vejle Bibliotek

Vi lader atter champagnepropperne springe og musikken spille, når biblioteket for 8. gang er med til udnævne årets to mest talentfulde yngre debutanter. Mød de to glade vindere, den tidligere vinder Henriette E. Møller og den benhårde, men kompetente jury med litteraturprofessor Anne-Marie Mai og anmelder Lars Bukdahl i spidsen.

Adskillige talenter har fået kickstartet deres forfatterkarrierer med Debutantprisen fra Vejle. Igen i år er juryen klar til at udnævne årets to mest talentfulde debutanter og overrække dem Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat på 2 x 50.000 kr. Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, anmelder Lars Bukdahl, bibliotekar Else Zakarias, bibliotekar Joan Høeg og fondsbestyrer Mogens Thyssen.
Henriette E. Møller, der fik prisen i 2007, lægger også vejen forbi for at fortælle om, hvad prisen har betydet for hende og læse op af sin nye roman.
Kom og vær med til at fejre de nye stjerner, når Danmarks største debutantpris bliver uddelt.

De 3 små Mænd og ...

Tilbage til kalenderoversigten »

fredag d. 12. oktober 2012  kl. 22.00 - kl. 23.15

De 3 små Mænd og Nummerkvinden
Sensationel 2012-line-up! Jens Blendstrup, Lars Bukdahl, T.S. Høeg og Line Knutzon legemliggør og GIVER LYD til en 2012 udgave af Storm P.s De 3 små Mænd og Nummermanden. Arrangementet er en del af Kulturnatten 2012.
Selve kosmos risikerer at blive taget ved næsen ved denne - det nye årtusindes - udgave af Storm P.s legendariske tegneseriefigurer; inklusiv respektive hatte, 3 høje og 1 spids (Jens har lovet at låne Line noget skæg, han har selv rigeligt). Idéen præsenterede sig for Lars i et natligt syn som et uimodsigeligt faktum, og det er stadig forjættende uklart, hvordan præcist forvandlingen vil udmønte sig, men én ting er sikker, det vil ikke gå stille af, det vil gå insisterende, hæsblæsende STORMFULDT af. Flæskesværen blæser i vinden!
Entré: Gratis (og kun) adgang for gæster med Kulturnatpas
Læs artiklen i Politikens kulturnattillæg fredag den 5. oktober.

Hat ER brille, månemonokel til en menneskelig antenne

,Jeg siger jer, nogle HATTE. 3 høje og 1 spids og CREMEhvide som skysovs, vi skal have på, Jens, Line, Thorsten og jeg i morgen aften på Storm P.-museet som de 3 små mænd og nummermanden, maget af af de magiske hattemagere Andersen & Berner:

Og HEY, lige om lidt an- og udkommer Line og Peter Frödins børnebog Lille Allan - den menneskelige antenne, Lines første bog skrevet som en bog, så hvordan kan man overhovedet glæde sig NOK?, dette referat gør det ikke nemmere at vente utålmodigt:

Det er sommerferie og Lille Allan keder sig. Hans mor og far er gået fra hinanden og vennerne er rejst på ferie. Efter den gamle nabo Karl fortæller Lille Allan, at han vil være den fødte antenne, beslutter Lille Allan at stille sig op på toppen af Urbanplanen indhyldet i sølvpapir, og her møder han rumvæsenet Majken...

Og her er forsiden, bare så I ved, at det ikke er noget, jeg finder på, for det lyder rigtignok for fedt til at være reelt:

Hattestørrelser (2 små mænd og 1 nummermand)

Lars B - 56

Line K - 57

Jens B - 58

(TS H mangler, var på job, da kranier udmåltes musealt)

Stormfilm frigivet i vindstille

Man kan nu på YouTube se den interviewfilm, der er optaget til og kan afspilles på Storm P. Museets First Class-udstilling (selvom ingen endnu frivilligt afspillet den inde i mit udstillingsrum, mens jeg selv har været der, det er altid Peter Gantzler, der er på - og vel er han god i Triers Direktøren for det hele, som jeg zappede forbi forleden, men alligevel!) - og jeg beklager det meget lidt stormfulde hår:

Og her er nogle fantastiske skrammel-Ping'er fremstillet af virkelige børn som en del af museets sommeraktiviteter:

Stormtynde dale

Alle de banale og klichéfulde og forvrængede og idiotiske Storm P.'er, som indvielsen af det imponerende stilige og insisterende generøse, nye Storm P. Museum giver anledning til at føre til torvs (igen) - og som han ikke alle sammen er uden ansvar for. Flere blev trukket af stalden i indvielsestalerne, den Møllehaveske (jeg var to minutter før den første tale kommet til at tænde for Mølleshaves videofilm, der inde fra hans væg bragede igennem et godt stykke tid - undskyld!) livsfilosof, den finurlige (jeg lover at holde mig fra det ord i mindst 14 dage, måske endda tre uger) portrættør af danskernes hverdag og den værste, jeg ved: klovnen, der græder, humoristen med den mørke bagside, hvortil kommer kulturministerens meget mærkelige forslag i sin indvielsestale: Storm P. som globalistisk forbillede, fordi han var i smeltedigelen Paris som ung; til gengæld kunne han i 1920 ikke komme hurtigt nok fra New York hjem til en slavekontrakt med B.T. og så sig fra døgntegneriet i sin Frederiksbergvilla aldrig tilbage; og ingen grænser for det uskarpe ævl, Peter Michael Hornung fyrer af om Storm P.'s "barnlighed" og co. i forordet til den spektakulære plakatbog, museet udsendte på indvielsesdagen og som jeg anmelder i WA Bøger i dag. Men mest pisset af blev jeg alligevel, også fordi jeg skulle forholde mig til det på Kulturen på TV2 News aftenligt, af Berlingskes vinkling, hvor Jens Andersen afrunder/afpisser sin anmeldelse/omtale af det nye museum således, med udgangspunkt i en planchetekst:

»Som barnet og vagabonden er klovnen fri, men bag det komiske ydre findes en mørkere side.« Det er fint sagt, men det får også en til at savne mere lys på de dunkle, ukendte sider af klovneskikkelsen Storm i den ellers så vitale museumsfortælling. I 2008 kom det frem i offentligheden, at Storm P. i årene 1937-44 havde været medlem af den nazistiske propagandaorganisation Nordische Gesellschaft og var ganske klar over, at hans tegninger blev trykt i et tysk soldaterblad. Men intet sted på museets konkrete eller virtuelle vægge, der ellers bestræber sig på at kigge kunstneren over skulderen, fortælles historien. Burde publikum ikke have en eller anden form for adgang til denne mørkere side bag det komiske ydre i Cirkus Storm?.

Som museets dynamo af en direktør Iben Overgaard gentager flere gange i et tredjegradsforhør foretaget af Bent Blüdnikow ved siden af Andersens tekst, og som hun gentog igen i Kulturen på News, så er der intet i skrift eller tegning eller tale, der tyder på, at Storm P. sympatiserede med Tyskland og nazismen eller overhovedet sympatiserede med politik, så der har sandsynligvis ikke været noget som helst politisk i hans foreningsmedlemskab, som han sandsynligvis rent automatisk har fornyet sammen med alle sine andre foreningsmedlemskaber, fx af Naturfredningsforeningen og Sherlock Holmes-klubben The Baker Street Irregulars. Og hvor burde Berlingske skamme sig over at fokusere på sådan en træls ikke-historie om en kunstner, der slavede skønt for Det Berlingske Officin i 30 år, og hvis museum nu er vitalere end nogensinde. Brug bededagen til at finde din egen Storm derinde, der er rig ulejlighed dertil.

Skrifterne om fluerne på væggene

TVANGSINSPIRERET MANIFEST

1.     MAN SKAL SÆLGE SIN FRIHED!

2.     MAN SKAL MORE PÅ SAMLEBÅND!

3.     MAN SKAL GLÆDE PÅ KOMMANDO!

4.     MAN SKAL HAVE 7 DAGLIGE DEADLINES!

5.     MAN SKAL ALTID HAVE TRAVLT!

6.     MAN SKAL GENTAGE SIG SELV!

7.     MAN SKAL GENTAGE SIG SELV!

8.     HALLUCINATIONEN ER RUTINENS KÆLEPINGVIN!

9.     GALSKABEN ER TRUMMERUMMETS NUMMERMAND!

10.   MAN SKAL INSPIRERES AF TVANG!

  

VÆGFORKLARING

Væggen hedder TVANGSINSPIRERET TOTALHVIRVEL

Ideen har været at foretage en række systematisk tilfældige raids ind i Storm P’s professionelle virke ca. 1920-1948, som kunne et give et optimeret, på samme tid flimrende og (hvis man kigger nærmere efter) detaljerigt indtryk af det samlede, massivt flersporede output.

Rent praktisk har jeg udvalgt tegninger (med eller uden tekst – eller, hvad angår fortællingerne, tekst uden tegninger) fra alle Storm P’s serier (De tre små mænd, Dagbogsblade, Peter og Ping, Fluer, Grog, Opfindelser, En underlig Mand, Kulørte Sider, Årbøger, fortællinger) og ikke-serier (reklamer, bogillustrationer); for hver serie har jeg, afhængigt af seriens udstrakthed (længstvarende serier er Peter og Ping og Dagbogsblade) gennnemlæst 1-3 hele årgange og valgt de tegninger og tekster ud, jeg uden videre, dvs. uden at reflektere nærmere over det, som lige præcis en daglig avislæser, bedst kunne lide.

Synspunktet er, at Storm P var en mester ikke på trods, men på grund af et umenneskelige arbejdspres og en svimlende produktivitet. Den sublime skævhed og skæghed og poesi, der centralt eller til en side blomstrer frem overalt, er et underskudsprodukt og en overlevelsesstrategi i vældet af vittighedstegneri. Et allerhelvedes, bevinget arbejde.

LB. april, 2012

Skattejagt på 4 vægge

1 tegning på hovedet

1 tegning gentaget

1 tegning halveret (i et hjørne, den er nem nok)

1 spredt ABC (men altså kun A og B og C)

 2 spredte, 4-rudede De 4 små mænd og nummermanden-striber

- finder man det hele, er præmien en uophængt Peter og Ping-stribe klistret blidt på panden med overskydende elefantsnot (der er et par pakker tilbage (elefantsnot kommer i striber ligesom tegneserier))

Den nåede ikke med (VÆGFÆRDIG! HELT!)

STORMSKADER!!

JEG ER IKKE FÆRDIG! JEG HAR OMTRENT TRE TIMERS ØVRE OG ØVERSTE, HVID VÆGFLADE TILBAGE OG NÆSTEN KUN PETER & PING'ER AT GØRE GODT MED, MEN DEM HAR JEG TIL GENGÆLD RIGTIG MANGE AF, MEN DER ER JO INGEN MENING I AT PLASTRE VÆGTOPPEN TIL MED LUTTER P&P, SÅ JEG BLIVER NØDT TIL AT UDPRINTE NOGET EKSTRA FRA SAMLE-CD-ROM'ERNE, MEN FARVEPATRONEN ER STADIG FUCKED, LIGE SÅ SNART DER ER EN SMULE SKRAVERING GÅR DEN HELT I VIOLET, SÅ`JEG MÅ VENTE TIL, JEG KAN KØBE EN NY I MORGEN, MEN SÅ HAR JEG OGSÅ VIRKELIG TRAVLT, NÅR MUSEUM OG UDSTILLING ÅBNER ONSDAG, OG FORDI FREDAG ER ST. BEDEDAG, ER MANDAG RENT AVISMÆSSIGT TIRSDAG, HAR JEG LIGE FATTET, SÅ DEN STRESSFAKTOR ER OGSÅ MED I EN SIDEVOGN PÅ DØDSDROMEN, OG MINE TOMMELFINGERLED VÆRKER, OG MINE LÅRBASSER SMERTER RADIKALT, FORDI JEG HAR SIDDET PÅ HUG OG MAST ELEFANTSNOT PÅ TEGNINGER OG MAST TEGNINGER PÅ VÆGGEN, HUMORISTISKE ARBEJDSSKADER ER VIRKELIG IKKE SJOVE.

Den sorte partybus er efter mig!

Og hvor uhyggelig var ikke lige den sorte, såkaldte "Party-Bus", der ved 15-tiden parkerede ved siden af museet på Allégade og bag hvis tonede ruder kvinder skreg uartikuleret til øredøvende dance music? selv ikke i sine værste besættelses-mareridt ville Storm P. kunne have forestillet sig sådan en.

Overarbejde på elefantsnotkirkegården

Det tager ÅNDSSVAGT lang tid at sætte tegninger op på mine fire vægge på Storm P-museet, det ser SINDSSYGT godt ud, men det går VANVITTIGT langsomt: vælge tegning og vægplacering, klippe elefantsnot i fire stykker, mase de fire stykker bag på tegningen, oftere og oftere flytte stige og klatre op på stige, mase tegning mod væggen, rette skæv placering, skifte placering, igen og igen og igen, jeg kræver at få KURATOR skrevet på mit på mit cv og mit visitkort fra nu af, jeg var ophængt ophængende fra 10:30 til 16:30 i går, og jeg er ikke nærheden af noget, der kan kaldes færdig, direktøren foreslog menneskekærligt, at jeg jeg godt kunne lade ophængningen ligesom bare fade ud op mod loftet, men det kan jeg jo for fanden ikke, det er overalt eller intet, absolut horror vacui, ved middagstid købte jeg nye forsyninger af elefantsnot i Frederiksberg Kontorforsyning, og hen på eftermiddagen mærkede jeg, men ville ikke erkende det, at jeg var ved at løbe ud af tegninger, især var der yderst få af de fra cd-romen (til forskel fra notebøgerne) udvalgte, og jeg har hele tiden syntes, at den bunke var mistænkelig lille, men det var sikkert bare mig selv, der havde været dårlig til at overføre dem fra cd-rommen til sky-mappen, men da jeg kom hjem, opdagede jeg, at langt de fleste rent faktisk ikke var blevet udprintet, så det begyndte jeg selv på, men havde glemt, at min farvepatron var slidt ned til sokkeholderne, ergo begyndte kopierne hurtigt at blive gule på en meget uautentisk, skinger facon, derudover er det et problem, at cd-rom-udprintningerne i det hidtil ophængte ikke er redigeret længere frem i mixet, så mon ikke jeg udskifter i hvert fald nogle af de grattede, firedobbelte notesbog-fluer med nogle renere, klarere cd-rom-udprintninger, når jeg altså har fået printet dem ud på museet, og om tre kvarter springer jeg på cyklen, og der er på mine vægge bl.a. en tegning af af folk på alt for små cykler, men lige her er en tegning af en elefant selvfølgelig, den er ikke kommet op endnu, men det skal den nok komme:

Bammelam!

Jeg er meget langt fra færdig med at hænge tegninger op, elefantsnot er som det præ-tyggede tyggegummi, det ligner, et uhyre besværligt materiale, og der skal fire stykker på hver tegning, pyhHA!, her er i en mellemtid endnu en af Storm P's 1938-kortprosaer uden for nummer, som jeg nu omsider har fået i komplet kopi - bevis endnu en gang på at han er en af de allerstørste og originaleste prosaister i mellemkrigstiden, på linje og niveau med internationale surrealister & co.:

I Fantasiens Verden

De maa lave et Slagord, sagde Direktøren og lænede sin Ryg mod Skrivebordet, saa Bronzeløven flyttede sig et Hanefjed.
  - Altsaa, forstaar de - et Slagord - der er Vand i Hønen - hva' eller Ninikkenikkepim - er det ikke noget?
  Humorist Sørgepil - J.F. Sørgepil, bøjede Hovedet, saa selerne strammede i Ryggen.
  - Ja - hvad véd jeg - fortsatte Direktøren og slog ud med Haanden, saa fire Diamantringe faldt ud af Vinduet - Have a cigar - (american style) - have a cigar?
  - Men Søregpil tog to - han var jo Humorist.
  - Et Slagord - ja'a - og ja'a - et Slagord, saadan en Døgnflue - (armenhvadfornoget) - lad nu se mig - æh - hm - Direktøren kikkede lidt på Manicuren og saa skuffet ud - ja og nej - - ja og ja - du bestiller altsaa Bordet.
  uret dikkede mellem to nøgne Giganter, som holdt en Kølle parat i den løftede højre Haand - en Panter sneg sig under Sekstallet, og resten var Marmor og forgyldt Bronze - dyrt Ur - gik ikke godt.
  Et Slagord - - Humoristen bad om lidt Betænkningstid, og saa for sig en stor Skov med stille Maaneskin og Beethoven i Pels.
  - Ja, men kære Ven, det maa være nu - - - De. som er saa sjov til daglig - De maa da sgtens ku' hitte paa et Skaldet Slagord.
  - Ja - selvfølgelig, svarede Humoristen og tabte en Taare ned i Vestelommen, hvor den lagde sig lige i Hullet af en Yalenøgle.
  - Jeg har det - jeg har det - Bammelam!
  - Selvfølgelig! skreg Direktøren, dér er det - Bammelam - jeg vidste jo, at De var manden.

Elefantsnot i Storm-vejr

Jeg tager om lidt op til Storm P.-museet for at sætte de mange hundreder af tegninger, jeg under titlen "Tvangsinspireret totalhvirvel" har udvalgt, op på mine fire vægge (+ forhåbentlig loftet - og øv, hvorfor må jeg ikke få en stige, men kun en skammel!?) til udstillingen "First Class!", der åbner på tirsdag i det topmoderniserede museum (tak, døde Mærsk!), og jeg er frygtelig spændt på, om der er for beskedent få eller lige præcis for kaotisk mange, som planen er; jeg har på forhånd intet overblik, og det føler jeg mig tryg ved (og jeg er nabo til Per Kirkeby! som jeg er meget angst for at konkurrere så direkte med!). Her er en af tegningerne og en teaser på video og én til tegning og en trailer på video og en tredje tegning:

 

 

Nattens piber

I Vesterports kiosk på vej til Hvedekornsoplæsning i går aftes kunne jeg ikke lade være at købe en "Håndlavet finsk lakridspibe", en meget Hans Arpsk fortolkning af selve pibeformen, men i denne "søde" udgave dybt og venligt velsmagende, mens jeg for mig så melankolske, Kaurismäkiske finner stå ved lange borde på en lille fabrik ude i de finske skove og forme piberne med deres bare, barkede næver:

I sidste uge sad jeg i Storm P.-museets mødelokale og valgte Fluer og Dagbogsblade ud ved siden af en stor, tildækket bunke med piber fra Storm P.'s legendariske samling, "FORSIGTIG PIBER!" (eller noget i den retning) stod der på en seddel, og nu fortryder jeg bittert, at jeg ikke lindede på klædet og øjnede piberne.