Postkort fra Litterær Hypnose, april 2016

-->

Korsør 28.4.2016

Kære Bukdahl

Det er ikke meget vi ser til hinanden.  Takket være din tøjkollektion Buggi Wuggi Nose Collection er du i dag en leder af et verdensomspændende tøfirma, The Wrangler Bukdahl Connection. Sådan går det. Ting sker og indlandsisen smelter.  Hvad vi i ungdom ville, bliver i alderdom vor bitre pille.  Mindes du vor unge år hvor vi lavede Litterær Hypnose for stuvende fulde huse? Folk kom rejsende fra Japan for at opleve os. De var til gengæld også de eneste der forstod os.  De kaldte det Uziku Hai Hai Kamikaze Poetzi! Og begik harakiki efter hver forestilling. Jeg glemmer aldrig dengang, hvor vi havde hypnotiseret publikum til at købe vores bøger. Det var i Mejlgade, hvor Gruppe 38 holdt til. Mine forældre var der. Af pligt. Dine venner var der af pligt. Vi havde røde sparkedragter  med hale på, som en der hed Vibeke, eller Vibse, havde lavet.  Vi havde øvet os i dagevis. Du skulle forsvare en cola-dåse i en retssag. I 15 minutter fortalte du publikum om coladåsens uskyld. Mens jeg hele tiden skiftede batterier på cola dåsen, så den kunne danse og krølle sammen.  Det var dengang den litterære hypnose varede 2 og en halv time. Det gik godt. Det gik så godt, at der var en 3 meter høj ishockeyspiller, der var faldet i søvn undervejs. Glædestrålende gik du op til ham med din digtsamling Mestertyvenes tid. Så vågnede han og ville kvæle dig. Men men du er jo hypnotiseret, hr.. Gu er jeg ej. jeg har tømmermænd og er gået forkert for fanden. Og så så han på dig med blodskudte øje og hvæsede: Er du slagterens dreng? Nej, nej, jeg er såmænd dadaisten og lyrikeren Lars Bukdahl. Jeg solgte ingen bøger den aften. Og den dag i dag har jeg stadig kun solgt 34 eksemplarer af min første bog.  Men den litterære hypnose lever endnu. Med en belægningsprocent på 1 dag om året kommer vi stadig ud.  Og for nylig blev jeg kontaktet af selveste Thomas Eje, der gerne ville være med hvis han samtidig måtte hypnotisere publikum. Til at købe hans malerier af farvestrålende klovne med saxofoner. Men kære ven, jeg tror, måske vi snart skal mødes og arbejde med konceptet.  Det har jo strengt taget ikke udviklet sig siden Aarhus Katedralskole i 1987.

Din ven Blendstrup

-->

Sahara, stuen, th., torsdag 27. februar, 2016

Kære Blendstrup

Long time, no situationskomik. Det er mig lidt uklart om det er gået 45 eller 450 år. Det gør ikke den store forskel her i ørkenen, hvor jeg har slået mig ned som fatamorgana-kritiker. Det er pisse besværligt at anmelde fatamorganaer, da de jo ikke er synlige for andre end ophavsmanden, mens de er på. Så jeg må stole på referaterne, after the fact,. Det er meget sjældent jeg får chancen for at opleve en live-reportage, og så er det som regel kun fordi jeg selv har vovet mig alt, alt for langt ud, og så er det ikke umuligt, at den live-fatamorgana-reportage, jeg tror at stå og påhøre, faktisk bare er mit fatamorgana, som jeg jo ikke bare – den lektion HAR jeg lært – er for inhabil til at anmelde, men som jeg også ville være nødt til at anmelde dårligt, fordi det simpelthen er for plat og tom en meta-konstrukltion. Det er i det hele taget problemet med fatamorganaerne, at det store flertal af dem så gudsjammerligt forudsigelige og karakterløse. En oase! Hvordan nærmere bestemt, siv, frøer? Bare en oase? En by! Hvad for en by? London? Skanderborg? Bare en by! Bare en pige! Bare en bar! Det er så røvsygt, en daglig, bogstavelig ørkenvandring, og jeg er fuldstændig ved at sande til. Jeg har brug for luftforandring, mindre klichéfulde syner. Jeg blaffer mig om bord på en kamel-dobbeltdækker og er af sted.  

Hilsen Bukdahl

-->

I et tog d.29.4. 2016.

Kære Bukdahl.

I dag var jeg i haven. Jeg klargjorde drivhuset ved at flytte en flamingokasse og slå på nogen døde bregner med en økse i 10 minutter. Kattene hjalp ved at skide på tomatplanterne.  Nu sidder jeg i et tog på vej til Herning Skeetskydningsklub hvor jeg skal holde tale for lerdue-eksperter. Det er så mærkeligt med det liv. Allerhelst havde jeg siddet hjemme og arbejdet på min roman, Slagterkoner og bagerenker. Men den er afleveret efter 48 år, så jeg har ingen undskyldninger for at udeblive fra Herning Skeetskydningsklub. Kære ven, hvor ville jeg ønske jeg var på vej til den literære hypnose. Min krop trænger så voldsomt til at stå på en stol og falde ned og slå sig.  Den trænger til mærkelige sketches uden hoved og hale. Men ak, jeg sidder i et IC4-tog og der er ingen betjening. Kun en grønlandsk dame der uddeler minder fra Amagsalik til sin øl. Det er et mærkeligt tog.  Lokummet fylder hele kupeen.

Din ven Blendstrup.

-->

Secret Spy Shop, Las Vegas, fredag 28. Februar

Kære Blendstrup

Det er en meget hemmelig spionbutik nedenunder kæmpecasinoet Attila After Hours, som jeg fik nys om gennem en tidligere KGB-agent, nu prominent Star Wars-statists sjældent specifikke fatamorgana. Og selvfølgelig står jeg i skægafdelingen, fordi alle disse års omgang med dig og dit skæg har lært mig, at det er og bliver den mest effektive og grundige og alt- og-intet-overskyggende og –formørkende forklædning. Nogen gange ved jeg ikke om det er dig, der har skæg, eller skægget, der har dig, om dit skæg er sådan en flyvende, kompleks, i-sig-selv-indviklet edderkop, der sl-selvindviklet edderkop, der sløedderkop, der sløber dit ansigt og hoved opg krop med sig som en besværlig, men nødvendig forklææber dit ansigt og hoved og krop med sig som en besværlig , men nødvendig undskyldning. Jeg kigger på udvalget, og der er mistænkeligt mange fascistoidt perfekte fletninge- og rottehaleskæg, som kun de mest fanatiske Trump-tilhængere, selve vikinge-bikerne, har tid og færdigheder til at kultivere. Og det giver jo god mening, når man fx er illegal indvandrer at rulle sig ind i sådan et par meterlange, hvinende blonde skægrottehaler. Jeg ser også mange Hitlerskæg, men i fuld ansigtsstørrelse, så man helt forsvinder bag Hitlerskægget, som er man et omkringvandrende, fjendtligsindet Malevitj-maleri. Og så er der alle marguerittemoustacherne, der jo er en slags poetiske, men ikke rigtig til at stole på. Hvad sker der EGENTLIG for margueritemoustacherne? Ikke at forveksle med Magritte-moustacherne, der har et stor skilt på, hvor der står, at det ikke er et moustache, hvilket jo ret meget ødelægger effekten. Jeg vælger et mountainbike-cykelstyr, der afslører sig som en 1- Verdenskrig-Nuser-propel, da jeg kommer ud af butikken. UP AND AWAY!

Hilsen Bukdahl

-->

Et rum med dæmpet belysning. Dvs. d. 30.4 2016

Kære Bukdahl.

Hvis jeg havde vidst, at Herning havde været så fed en by, var jeg flyttet herover for længst.  Her er åbne åer og mærkelige isbjerge af cement midt ude i vandet.  Det er utroligt som det ligner Gellerup Parken. Det havde jeg aldrig troet om Herning. Herning forekommer mig at være en nøjagtig kopi af Aarhus.  Jeg befinder mig i et brunligt lokale der minder mig om en fransk cafe fra 1940erne.  Kære ven, hvis dette er en skeetskydningsklub, må du kalde mig Mads. Foran mig kan jeg skimte en masse feststemte, vindrikkende mennesker. De ligner ganske vist nogen fra Herning, men jeg har mine tvivl. Det forekom mig også at IC4-toget slog et mærkeligt sving efter Fredericia. Ved min side sidder der en mand med en gigantisk næse.  Det var dog utroligt. Sjældent har jeg set et mere veludviklet snydeskaft.  Han har også rødligt hentehårsskæg. Tøjet er smart og helt klart fra the Buggi Wuggi Nose Connection. Men hvad er det, han knuger i sine 50-årige, blege hænder. En mikrofon? Åh gud, det er jo dig, Frøken Putte! Det er jo dig, Lars, gamle ven, så er jeg jo i Aarhus. Min gamle stad. Mit lykkeland.  Farvel skeetskydningskonkurrence. Goddag poesi og prosa. Jeg rejser mig og rækker dig min hånd og føler trang til litterær hypnose.

-->

Løve’s foran sædvanligt 1000talligt århusiansk publikum, som, fedte, fedte, fedte, er Danmarks bedste publikum, lørdag 29. februar

Kære Blendstrup

Jeg dalede ned over Aarhus for et øjeblik siden, og vores fælles Vejlby-Risskov-ungdom kørte i hurtig hastighed forbi mit indre blik imens, men det eneste der kunne fastholdes med nogen tydelighed var lagkage og øl, det var åbnebart det faste anker i vores tilværelse dengang, og jeg kan godt høre, at det lyder som en dårlig parodi på Caspar Eric, når han har bestemt sig for at copypaste i præcis en halv time, men det er jo det eneste, vi fallerede, midaldrende digtere kan håbe på: I DET MINDSTE at lyde som en dårlig parodi på unge digtere, når de lyder som en OK parodi på sig selv, så here goes, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, , lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, lagkage og øl, og da jeg kommer ud af min epigoniske coma får jeg øje på dig, gamle ven, og dit kosmiske skæg, jeg rækker dig min hånd og føler trang til litterær hypnose 

Et fuldskæg, lige meget hvor massivt, er ikke en løvemanke, Jens!

Der er fra lige om lidt og til og med søndag Litterære Dage på Løve's i Aarhus, inkl. forsøgsvis comeback til Litterær Hypnose, inkl. muligvis (har lige modtaget synopsis!) Dokumentarisk Dukketeater om YH; her er det fulde program:

Program

Fredag
Kl. 17.00 Theis Ørntoft
Kl. 17.45 Skrivegrupperne fra Godsbanen
Kl. 18.30 Christel Wiinblad
Kl. 19.30 Eline Lund Fjæren
Kl. 20.15 Joanés Nielsen
Kl. 21.00 Søren Ulrik Thomsen

Lørdag
Kl. 15.15 Helle Dalgaard: om at oversætte moderne russisk fiktion
Kl. 16.00 Peter Laugesen
Kl. 16.45 Louise Bach
Kl. 17.30 Lise Haurum
Kl. 18.15 Harald Voetmann
Kl. 19.15 Niels Frank
Kl. 20.00 Tóroddur Poulsen
Kl. 20.45 Blendstrup & Bukdahl

Søndag
Kl. 12.35 Jens Kæmpe
Kl. 13.15 Søren Fauth: om at oversætte Thomas Bernhard
Kl. 14.00 Niels Brunse: om at oversætte William Shakespeare
Kl. 14.45 Dy Plambeck
Kl. 15.30 Sissel Bergfjord
Kl. 16.15 Adda Djørup 

Litterære Hypnoses top 2 over hypnotiske film

1. Werner Herzogs Herz aus Glas, 1976
hvor ALLE medvirkende er hypnotiseret (af Herzog!) undtagen profeten og glaspusterne (ville være for farligt!)


2. Lars von Triers Epidemic, 1987
hvor Ali Haman hypnotiserer en enkelt, ung kvinde til at n vision om en dødelig epidemi, som for øjnene af og i kroppene von Trier, manuskriptforfatter Niels Vørsel, hans kone, gallerist Susanne Ottosen og filmkonsulent Claes Kastholm Hansen.

 

- Herzog ville have selv have stået foran kameraet i begyndelsen af Herz aus Glas og anvendt sine til filmen erhvervede reelle hypnotiske evner på publikum, men følte det ville være ansvarsløst; i begyndelsen af tøsedrengen von Triers Europa forsøger Max von Sydow, der jo er skuespiller og ikke hypnotisør, at hypnotisere publikum, hvilket selvfølgelig ikke lykkes, og derfor kan listen ikke blive en top 3.

OG NU ER DET MANDAG OG JEG HAR HELLER IKKE FÅET FINGRE I AVUNCULAR I DAG, FORDI JEG SKAL EKKO-ANMELDE HERZOG-DV-BOKS MED 18 SMÅ OG STORE, GALE FILM; HVIS KOMMENTARSPOR ER MINDST LIGE SÅ UNDERHOLDENDE-BESÆTTENDE SOM FILMENE SELV (LIGE NU, I KOMMENTAREN TIL NOSEFERATU FORTÆLLER HERZOG, AT DET ER HANS FOD MELLEM ROTTERNE, INGEN ANDRE TURDE  - OG DER ER OGSÅ BÅDE CASPAR ERIC OG SIMONSEN; JEG HÅBER, ONKEL VENTER i SIT DUESLAG!

Litterær Hypnose mindes Ali Hamann

En af de hypnotisører, der har inspireret Litterær hypnose ved Blendstrup og Bukdahl, allermest, er Ali Hamann, der netop er død, 80 år gammel; som en hyldest til den stor søvndysser er her (resultatet af) hans afsluttende hypnose i Lars von Triers Epidemic, et hovedværk i hypnosekunsten eller kunsthypnosen:

Den anden lille mands postkort

(urettet kladde)

Kære bukdahl

Jeg befinder mig i lyngby nærmere bestemt langs Lyngby station hvor jeg går og leder febrilsk efter et sted der hedder Templet. Jeg troede det var et sted i tin tin men kære ven her er ingen vandfald som i tin tin og sol templet men efterår og rigtigt meget lyngby s-togs station.
Det hele er lidt speget. Jeg har 2 forfatterelever med fra Korsør skriveskole og de er ærligt talt rædselsslagne når jeg banker på de grå strømstationer langs banen i håb om de måske er templer i stedet for strømstationer. Men kære ven de svarer kun med en knitren og Jeg er inviteret til at læse op på en mystisk festival for ”stemmehørenetværket.” som er en særlig metode for skizofrene så de kan lære at sige du til deres stemmer i stedet for at spise medicin.
Det hele ender dog godt da jeg får øje på en højtråbende mand fra Kuwait der skændes med en indre skolelærer fra varde. Han fra Kuwait kender ikke selv adressen på templet men det gør hans indre stemme Ulla. Templet ligger på en høj og ligner faktisk en lille udgave af Thorvaldsens museum siger ulla. Det er et enormt flot tempel. Bare kom med. Vi kan danse tango siger Ulla. Men så bryder ham fra Kuwait ind. Han vil ikke danse tango siger han. Inden i er det dog fuldstændigt mørkt. Der er 3 toiletter. Et til kvinder og et til mænd og et til stemmerne der dræber. Jeg holder mig. For man kan godt gå forkert i den her verden. Der er en engelsk dame på scenen. Hun hedder rachel og har i mange år troet hun havde en alien indeni sig. Det har hun stadigvæk men nu hedder den danny boy og så er det straks til at leve med siger Rachel og stirrer intenst ud på publikum. Rachel har 23 stemmer og efter hun har givet dem navne behøver hun ikke længere tage medicin. Hele salen jubler. Der er flere fra stemme hørenetværket kan jeg høre. Der er kun plads til 100 men der r mindst 2000 stemmer. Flere lyder som jiustin bieber. Og atter andre er psykologer der prøver at dæmpe deres klienter. Det var spændende siger mine elever bagefter og græder hjerteskærende. De ville jo bare skrive lidt fantasy siger de. Der er så uhyggeligt udenfor korsør. Ja siger jeg. men sådan er verden, og undskylder for forældrene. Kære ven jeg er træt. Det med stemmenetværket var prikken over iet. Jeg er i forvejen alt for meget ude og savner sådan at slappe af og skrive på min roman om en elektriker der bliver erotisk. Jeg ved godt det måske ikke er fifty shades men på den anden side tror jeg mange mennesker har et forhold til elektrikere. Min redaktør var meget begejstret indtil han fik det første kapitel. Kære jens jeg havde rigtig nok håbet på noget andet end en sexscene med en polsøger og en hovedperson der hedder jørgen. Bekymrede hilsrnr

Din ven blendstrup

Hjemme i privaten. Dvs. torsdag d. 10.9.

Kære bukdahl

Jeg er lige kommet hjem fra Odense hvor vi hentede mig scooter hos odense politi. Den var blevet stjålet på korsør station og har i mange uger levet et udsvævende liv blandt anden generations hærgere i voldsmose. Men så snuppede politiet dem. Det er dejligt at få sin gamle habana hjem. Den har stadig sæde og et hjul. Resten skal bestilles hjem. Til gengæld var hanskerummet fyldt med slik og chokolade og et brækjern lå der også. Så får du da lidt igen sagde den unge politiassistent mark. Det er stadig et mysterium hvordan den er kommet over broen. Men måske findes der et særligt tyve gear på alle knallert 45. Hvor man ligesom lister.
Kære ven jeg er så glad. For tænk dig alle de forfattere der skal stå og bræge på kulturnatten i københavn. Lige fra Ib Michael til ham med bjerget i københavn. Kasper Collie. Er det ikke også ham der lige har lavet en bog om en der har været til kulturnat i 457 år? Hold da kæft.
Det er godt vi ikke skal i år. Selvom det var sjovt at stå på storm P museet sidste år var der dælme trangt. Og varmt. Og proppet.
Så er det trods alt bedre at sidde i sit hus på dyrhaugesvej og være introvert og langskægget på en skagensfiskeragtig måde.
Jeg har tændt min dejlige langpibe som jeg fik af min kone i julegave og nu skal der fandme skrives. Jeg ved ikke helt om tobakken er god. Men den er stærk. Jeg har planer om en erotisk scene mellem jørgen og en bulgarsk skiitskydnings skytte Lillibeth Mazurka der har fået arbejde i byggekæden Optimera. Jørgen er der ude for at bestille nogen ravpluggs da lillibeth fortæller ham om begrebet forboring. Det hele ender naturligvis med hans lem går op og ned som en zapskive som lillebeth skyder ned. Klimakset er et gigantisk ravplug som lillibeth monterer på jørgen. Så de kan sidde ordentlig fast på hinanden. Så er jeg dit maleri jorgen siger lillibeth. Jeg sendte den begejstret til min redaktør som forsigtigt har sat første oplaget til 4 eksemplarer. Afslappede og ekstremt poetiske hilsner

Din ven blendstrup.

I et lyst rum med meget hvide vægge. Dvs. fredag d. 11. Oktober. 2013

Kære bukdahl.

Jeg må være faldet i søvn. Tobakken i min langpibe viste sig at være min hund susis røde sommerpels med flåter og ådsler i. Den slog mig bare totalt ud. Det er som om jeg ikke længere er hjemme. Der er også en underlig lugt omkring mig. Det er den mærkelige gennemtænkte lugt af museum og mennesker med badges. (snuser) Kære ven åh gud! her lugter af kulturnat! Men hvordan er det muligt! Jeg bor i korsør! Hvor kulturnætter ikke engang forekommer hver 2000 år. De har masser af nætter men de hedder Industri nætter og består af maskiner der står og pumper vand op fra havnen. Jeg var midt i en scene om Jørgen på indlandsisen, hos Igatuk strømfjord, som byggede en vandseng af is og igatuk pikalak kærlighed. Åbningscenen er jørgen der kæmper sig frem i den fygende snestorm da han falder i en gletcherspalte som viser sig at være selveste Igatuks kønsåbning der strækker sig fra Sukkertoppen til Akulak lynge i Nuuk. Men kære ven. Jeg kan ikke rigtigt forstå det. Foran mig kan jeg skimte en utrolig mængde mennesker der alle sammen tænker på storm P. De tænker og de tænker men storm p er for ufattelig. Fordi han altid var gift med gigantiske damer der hed små bitte navne, så de passede til storm p, der holdt navnet i hånden i stedet for kvinden når de gik tur. Tak spids! Til højre kan jeg skimte en høj mand med nina og frederik skæg. Åh gud det er jo dig! Du er blevet ung lars bukdahl! Men hvordan er det muligt når jeg efterhånden ligner en blanding af tollund manden og professor tournesol? Åh gud du har dit vært agtige blik på. Og der ligger vores idiotiske dukker. Og nu skuer jeg grelt den store sandhed. Vi er på Storm P museet. Og skal underholde og kaste vores store hjerter i grams. Åh menneskehed. Jeg har hentehår i sjælen. Jeg rejser mig og rækker dig min hånd og føler trang til litterær psykose.

Den ene lille mands postkort

(fra Litterær Hypnose på Storm P.-museet i går aftes)

-->

Evige Frederiksberg onsdag 9/9 2013

Kære Blendstrup

Den svensk-norske læge i Nederste Skadestue på Diakonissestiftelsen har netop diagnosticeret mig som lidende af svær Storm P.-itis. Han forsøgte at få mit øje i nakken til at åbne sig ved at prikke insisterende på øjenlåget; jeg vidste ikke, om jeg skulle fortælle ham, at det er et glasøje, et særdeles primitivt glasøje, faktisk bare en kinaskakbrik. Under alle omstændigheder er det åbenbart et symptom på Storm P.-itis, at øjet i nakken er et blåt øje, selv om det for fanden var hans prikken, der fik det til at blåne. Så trak han i min næse, som den ikke er lang nok i forvejen, trak og trak og med sin særlige næseudtrækker, der var det modsatte af en Storm P.-maskine, en uhyre effektiv motordrevet og aerodynamisk havesaks-stor PINCET, og til sidst var min næse lang nok til, at han kunne slå en sløjfe på den, og det var så også et symptom, selvom det atter totalt var hans værk. Til sidst stoppede han tubaer ind i mine ører, eller rettere først foldede han tubaerne ud, så maste han dem til en slags gylden tandpasta med en sølverne kagerulle, han havde vundet i Frimurerordenens store bagedyst  (ja, bagedysten er et frimurerritual, og de er meget mugne, murerne, over den vulgære demokratisering – lægen vandt i 1977 med en FRANSK kartoffelkage, også kaldet en chipskringle), og SÅ stoppede han dem ind i mine ører som meget lange ørepropper, der ligger omkringsnoet i mine hjernevindinger som et digt af Prins Henriks gravhunds uægte hvalp, en såkaldt kistepaddel. 1, 2, 3, symptomer, sagde lægen på norsk og svensk på samme tid, du har Storm P.-itis.

Hilsen Bukdahl

Eternal Frederiksberg torsdag 10/10

Kære Blendstrup

Jeg oplever nu REELLE symptomer på Storm P.-itis: Alt er sjov på en ,meget stresset måde, eller måske rettere, alt er stresset på en meget sjov måde, eller rettere, alt er stresset på en måde, der pinedød bliver nødt til at være sjov, alt stresser med at være sjovt. Fx går jeg ud til køleskabet for at arrangerer mig et glas finere fransk saftevand, og først snubler jeg i en computerledning, så sætter jeg min fod ned i skraldespanden, så slår jeg hovedet mod køkkenbordet, så jeg ser et Tivoli-fyrværkeri for mit inde øje, et Damhus Tivoli-fyrværkeri vel at mærke, så smækker min hånd ned på en åben Kærgården-pakke, inderligt smørbar, der vipper lige op i mit hår, der aldrig har været så kornmodent blondt, men, hey, hvor har jeg egentlig min anden hånd? Jo, den aer febrilsk emhætten, som min næse, eller rettere min næsesløjfe, har tændt, og det er en fremragende emhætte, udviklet af videnskabsmænd på NASA, så den blæser langsomt, men sikkert huden af min hånd, så der kun er de små, fine knogler tilbage, og det ser indrømmet RADIKALT sjovt ud, i mellemtiden har min fod i skraldespanden vækket den rov-skildpadde, som jeg havde smidt ud samme morgen, de havde lovet mig en flyve-padde dér på Zoologisk Haves Loppemarked for mislykkede dyrearter, og  nu sætter tænderne i min fod, AV skriger jeg i en stor, veloplagt, zeppelinerformet taleboble, og nu mærker jeg, at jeg har noget mellem tænderne, noget, som tikker som en af de tidsindstillede bomber, min redaktør monterer på mine anmeldelsesbøger, så jeg ikke skal glemme deadline, men det er ikke en bombe, det er bare et vækkeur, der tror, det er en bombe, hvilket er meget værre, fordi hver gang det ikke springer i luften, får det et hysterisk anfald, der er langt destruktivere end en ærlig eksplosion, fordi det slet ikke hader på mig, men hader på sig selv, helt vildt imploderer det inde i min mund og punkterer effektivt min taleboble, der på den mest lattervækkende bagerposefacon mister pusten, og jeg har igen glemt at købe saftevand. So there!

Hilsen Bukdahl

Inderste Frederiksberg fredag 11/10

Kære Blendstrup

Jeg tænker, at den mest effektive kur mod min Storm P.-itis er at bekæmpe ild med brandere. Derfor står jeg nu her på Storm P.-museet og mærker, hvordan al den stressede sjov og al den sjove stress lige så stille siver ud af mig, lidt ligesom zeppeliner-taleboblen fra i går. Jeg tror simpelthen, at sygdommen skammer sig, bliver fælt og frygteligt flov, fordi den erkender, at den aldrig vil kunne hamle op med den monstrøse Storm P.-itis, som Robert Storm Petersen selv led af : Ingen kommer nogensinde til at more os lige så speedet som ham, ingen kommer nogensinde til at have sindssygt travlt lige så urkomisk som ham, så slap lige af, kammerat, siger min Storm P-itis til sig selv, med din beskedne og kokette koksen rundt i en grundlæggende godmodig hverdag, der har langt færre årlige deadlines, end Storm havde på en enkelt dag. Jeg opløser mig af respekt, siger min Storm P.-itis, og dør af grin. Og lykkelig befriet for min morsomme lidelse får jeg øje på dig, kære og NÆSTEN lige så dværgagtigt Storm P’ske kollega. Jeg rejser mig,  tager din hånd og føler trang til litterær hyldest-hypnose!

Museet for Stormvejr i aften

Kalender

Kulturnatten 2013

Tilbage til kalenderoversigten »

fredag d. 11. oktober 2013  kl. 18.00 - kl. 00.00

Kig forbi museet på Kulturnatten, vi holder åbent hus fra 18 til 24 for alle gæster med Kulturpas.
Vi byder på et kig på den nyåbnede særudstilling SMÆK! med tilhørende kreative aktiviteter for de yngste gæster (læs mere her).
Og så kan du kl. 20.30 samt kl. 21.30 opleve et forrygende show med to litterære herrer på slap line:

BLENDSTRUP OG BUKDAHL HYPNOTISERER SKUMSLUKKEREN!
En særlig Storm P. udgave af Jens Blendstrup og Lars Bukdahls Litterære Hypnose. Showet vil forsøge at skabe sig som en Storm P. maskine i real time, gøre store, platte anstrengelser for ikke at opnå ret meget andet end lige præcist at få ild på merskumspiben, makkerparrets dæknavn for mikrofonen. Inklusiv selvfølgelig livsfarlige cabaret-stunts med styrthjelm og knæbeskyttere og old-school-hypnose med røde, spirallerende øje + uhjælpelig oplæsning af de krydsogtværser, der hvirvler i Storm'en.

Boykot Støvring Gymnasium!

Nævenyttig nordjysk krejlerskole!

Fra mail til mig fra foredragsbureauet Athenas:

Hvad gør vi med foredraget for Støvring - de har skrevet følgende: Kommentarer til foredraget? [åben] "Temmelig uheldigt, at foredragsholderne kommer en dag for tidligt, og at de ikke "bare" kan komme igen en dag senere. Vi bør have en prisreduktion, når vi aflyser undervisning, som skal omplaceres, med ½ times varsel, for at løse et problem, som foredragsholderne har skabt.; De fleste elever fandt, at foredraget var spild af tid (gymnasieelever). Foredragsholderne var for fjollede og virkede improviserende - men ikke på en professionel måde."

Mit svar til Athenas:

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor denne mail (for slet ikke tale om dens tone, men den lader jeg være at tale om). Ja, jeg havde set forkert på datoen og vi ankom en dag for tidligt; det passede især Jens dårligt (pga. interview-forpligtelser) at vende tilbage næste dag (vi havde imidlertid overnatning, hos min svigerfar), men da vi var i gang med at finde ud af, hvordan det (fx med fly) nemmest lod sig gøre, henvendte skolen sig til os og spurgte, om vi kunne optræde et par timer senere, og det sagde vi ja til. Der var ingen snak om, at dette pga. skemabesvær skulle betyde et nedslag i prisen (hvilket vi også ville have sagt nej til), og så kan man selvfølgelig ikke komme rendende bagefter og kræve det. Hvad angår selve forestillingen, oplevede både Jens og jeg det som en komplet succes, grin og klapsalver og lydhørhed, positive spørgsmål fra salen og ros bagefter fra flere elever og (dansk)lærere, og efter over 20 års optrædener, både solo og som par, kan vi godt kende forskel på fiasko og succes, men selv hvis vi havde været en eklatant fiasko, kan man jo ikke kræve nedslag, når vi præcist leverer varen = Litterær Hypnose, dilettant og oplæsning (inkl. flere direkte til forestillingen skrevne tekster). Jeg har gennem de over 20 år aldrig oplevet noget lignende og kan selvfølgelig ikke acceptere, at gymnasiets krav på nogen måde bliver imødekommet. Mange hilsner Lars

Autofiktive faser

(teksteksempel: hid og did i første bind af Karl-Ove Knausgards Min kamp, oplæst og fasemarkeret af LB og stuntman-demonstreret af JB på Svendborg Bibliotek i går)

1. DEN NAVELUTISKE FASE
overfladisk afpudsning af og spejling i egen navle, mild og lyrisk narcissisme

2. NAVLESTRENGTEORETISK FASE
kaster sin rekonstruerede navlestreng ud i verden som en lasso og firer sig frem med dem

3. FADERPERPLEX FASE
leder efter sin far og tror at alle stole er ham (og i parentes alle puder mor)

4. SOLIPSEXISTISK FASE
parrer sig på en meget indviklet måde med de lygtepæle, barndommens hund pissede op ad

4. MEGALOMANIERISTISK FASE
breder sig i alle retninger og kontaminerer og laminerer alle biblioteker og bibliotekarer og alt er biblioteker og alle er bibliotekarer OG JEG ER VERDEN OG VERDEN ER MIG

3 postkort akkurat på deadline

Mellem deadlines 15/4 2012

Kære Blendstrup

Jeg befinder mig som sædvanlig og som altid mellem deadlines, og hvis nogen har spekuleret over, hvordan deadlines ser ud, så kan jeg sige så lidt som, at ingen to dødslinjer ligner hinanden, men de er allesammen lige blodigt morderisk gyseligt skrækkeligt gotisk tænderskærende trælse. Og fx er der én lige for an mig her, der på overfladen uskyldigt ligner sådan en rigtig Matador-rar. rød-og-hvid grænsebom. Den er ud, som om den er lavet blødt skumgummi på Nordisk Films hobbyværksted, men i realiteten er den lavet af groft værnemager-beton, Klitgaard & Sønner you know, og slår hårdt som ... Ja, det er det virkelig nederdrægtige ved den, den er en metafor på sig selv, den slår hårdt, som en grænsebom slår hårdt på en flygtning. Ikke fordi jeg vil sammenligne mig med en flygtning, men det er så også meningen, at jeg ikke vil; jeg skal skamme mig over, at jeg jamrer over, at en grænsebom smadrer ned i min vigende hårgrænse, selvom jeg bare er en skide litterat, der ikke kan finde ud af at organisere sin tid og sin kalender, og derfor ikke overraskende er komme karambolage - det ord bruger man for lidt - med deadlinen på en artikel om Danmarks poetiske oldtidsminder, Rifbjerg, Nordbrandt, Thomsen, til Dansklærerforeningens blad. Og hvordan, tilskriger jeg dig, kan det være, at skylden er tonstungere, desto gratisere, jeg arbejder som en dødning?

hilsen Bukdahl

Mellem deadlines 16/4 2012 

Kære Blendstrup

Det lykkedes mig at undslippe grænsebom-deadlinen mod et åbenlyst forlorent løfte om at være færdige om lige 27 1/2 time mere - blot for at løbe ind i en deadline som en elefantsnabel, en hjemløs elefantsnabel, der ikke er lyserød, men snarere militærfarvet, men som ikke slår og er aggressiv som grænsebom-deadlinen. Den vil bare finde et hoved at fastgøre sig til som sit nye elefanthoved, og den slags deadlines er i virkeligheden de farligste. fordi de i virkeligheden slet ikke er interesseret i at blive nået, dvs. truttet i og smidt til siden jo, de vil helst bare blive siddende til evig tid, lykkeligt nagende og uopfyldte. Så det gælder om aldrig at give dem en næsespids, og da slet ikke en panderynken, for de elsker at agere skuffede enhjørningehorn. Man skal ryste sit hoved af dem, skal man, som når man øver sig i at takke nej til ridderkorset, nejtiktaknejtiktaknejtiktak.. Militærgrønne løselefantsnabeldeadlines vil typisk være deadlines til akademiske samleværker, som nemlig ingengang stoppe forfølgelsen, når artiklen om den gule tøjes symbolværdi i Jørgens Leths Tour-reportager - den betyder skiftevis påskebryg og skinsyge - er afleveret, for det er jo ikke som om, bogen derfor udkommer. Snablen slår så bare en knude på sig selv og hopper op på ens hoved og springer op og falder ned permanent. Vig bort!

hilsen Bukdahl

Mellem deadlines 17/4 2012

Kære Blendstrup

Jeg står ansigt til ansigt med den allergrummeste deadline af alle, fordi den hyppigste og uundgåeligste, avisdeadlinen. Der er et stumpt instrument, et fuldstændig uspecificeret stumpt instrument, ligesom i begyndelsen af en kriminalroman, men her får man bare aldrig opklaret, hvad det er for et stumpt instrumentt, det forbliver anonymt og abstrakt stumpt og dumt og grumt, men aldrig stumt uden p: det kommanderer i vilden sky meget, meget, meget specifikt.. Og det er hver uge et nyt stumpt instrument, eller rettere flere, hvis sande identitet aldrig bliver afsløret. Jeg flygter omsider med instrumentet lige i hælene. JEG ER FRI! Men ak nej, her står jeg på Svendborg Bibliotek foran en ny deadline i from af min neanderthalsk behårede, gamle ven. Jeg rækker dig min hånd og ved, at det er deadline for Litterær Hypnose!

(hvem er det der banker / / / det er vores tanker)

Symbolfortolkningsfaser

(teksteksempel: de sidste 5 afsnit i Helle Helles novelle "Fasaner", oplæst og fasemarkeret af LB og stuntman-demonstreret af JB på Støvring Gymnasium i dag)

1. FASAN I FÅREKLÆDER-FASEN
(troskyldig 1:1-læsning)

2. FASAN SER PÅ BILER-FASEN
(mulige symboler jager forbi)

3. FASAN GALER INDBAGT MORGENRØDE-FASEN
(insisterende udpegning af symbol)

4. JÆGER BEDÆKKER FASAN-FASEN
(freudiansk iver)

5. FASAN SKYDES I SMADDER OG BLIVER SORT HUL-FASEN
(total symboleksplosion - og oplsugning ...)

Via Mou til Støvring

Gymnasium hvor Jens og jeg i morgen laver Litterær Hypnose for 117000000000000000000000000000000000000000000000000000. gang, vi er hinsides rustne og STØVEDE og mumificerede og forstenede, vi er dybt implosive, sorte huller, men vi har stadig stepskoene på, og de er stadig 3 numre for små. 

Veni Vidi Venue

Står højt oppe på Colosseum og tænker bare på hvor fedt og aldeles passende det ville være at udøve Litterær Hypnose her.

Du er samme slags slem som mig

Som præmie for de uværdige ydmygelser (paryk, kontroltab, rektor-smalltalk m.m.), som Litterær Hypnose bereder og går ud på, købte jeg i går Tom Waits' nye plade Bad as Me, der skramler karthasisk suverænt gennem mergelgraven, her teksten til titelnummeret, det er det, vi er nogen, der kalder poesi, og lad os sige, at sangens du er min hypnotisørkollega, på ondt, der gør godt:

You're the head on the spear
You're the nail on the cross
You're the fly in my beer
You're the key that got lost
You're the letter from Jesus on the bathroom wall
You're mother superior in only a bra
You're the same kind of bad as me
I'm the hat on the bed
I'm the coffee instead
The fish or cut bait
I'm the detective up late
I'm the blood on the floor
The thunder and the roar
The boat that won't sink
I just won't sleep a wink
You're the same kind of bad as me
No good you say
Well that's good enough for me
You're the wreath that caught fire
You're the preach to the choir
You bite down on the sheet
But your teeth have been wired
You skid in the rain
You're trying to shift
You're grinding the gears
You're trying to shift
And you're the same kind of bad as me
They told me you were no good
I know you'll take care of all my needs
You're the same kind of bad as me
I'm the mattress in the back
I'm the old gunnysack
I'm the one with the gun
Most likely to run
I'm the car in the weeds
If you cut me I'll bleed
You're the same kind of bad as me
You're the same kind of bad as me

Dramadokumentarisk dukketeater

(ved Blendstrup og Bukdahl)

præsenterer en 100 % autentisk rekonstruktion af en dag på Ekstra Bladets redaktion - se Danmarks usleste skriftlighed i aktion:

Chefredaktør Poul Massemorder [styrter ind med fråde ud af løgnhalsen råbende]: Ryd forsiden! [og hiver en 53 cm. høj rocker op af inderlommen] Detter er den rygende pumpgun, fortæl, Bacardi Breezer Bertram!

Bacardi Breezer-Bertram: [siger noget uforståeligt på junglesjællandsk, som hans hangaround, den som en smølf forklædte smølf Smølf, der gå under dæknavnet Smølf oversætter:] Anders Samuelsen og Henrik Sass Larsen er i virkeligheden Makrellens uægte tvillinger, der fra deres schäfer-mors livmor samarbejdede med Jønke om mordet på deres far. Der var længe tvivl om, det var Makrellen eller Aborren eller Hundestejlen fra Bullshit, der skulle dø.

[ind fra højre kommer journalist] Søn Af Kurt Thybo Thybo [råbende]: Ryd rydningen af forsiden. Jeg vil se en gigantisk lysning! [og hiver en 57 cm. høj mafiasnigmorder, Guispppe Guillotini, op af inderlommen].

Guiseppe Guillotini [siger noget uforståeligt på siciliansk, som hans gamle mor oversætter:]: Berlusconi har indtaget Athen som ny græsk premierminister og vil genoprette økonomien ved at gøre Parthenon til én stor BUNGA BUNGA-natklub, hvor en chorus line af Ciccciolina-cyborgs igen og igen synger Tom Waits' evergreen [rituel afslutning på al dramadokumentarisk dukketeater]:

YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAAAAAAAAAAAAAAAAM

6 skrivefaser med Captain America-hjelm

(demonstreret under Litterær Hypnose i dag på Espergærde Gymnasium (hvor lærerne havde faglig dag om skriflighed) med Jens B som crash test dummy (med den hjelm på) og oplæsning fra Ulla Albecks Stilistik under punkt 3-6, hvor der faktisk skrives:

1. Glyptotekets baghave-fasen

2. Meteorologisk Institut-fasen

3. Sparke til Puck Maxi'en-fasen

4. Das Boot-fasen

5. Lunken grød-fasen

6. Titanic på Niagara-fasen

Slagelse er Korsørs dæknavn

Mens jeg er på telefonen med Jens B - vi skal for første gang i jeg ved virkelig ikke hvor lang tid opføre Litterær Hypnose, onsdag morgen på Espergærde Gymnasium (for lærerne, ikke eleverne) - lukker jeg pakkeposten ind, modtager hans pakke og åbner den (med et vis besvær): to eksemplarer af Hvor lidt der skal til. En bog om Helle Helles forfatterskab, som jeg, mens jeg stadig taler med Jens, bladrer rundt i, og allerførst bladrer jeg selvfølgelig frem til mit eget bidrag, Minimalmaratonen, og det første, jeg læser, er regibemærkningen "[2:15 ringer Slagelse-borgeren Jens B sin nød fra Frodegruppe-festivitas på N'rrebro"; og skandalen er ikke "N'rrebro", der er en mærkelig fejl i en akademisk korrekturlæst tekst, men OK sjov og underlig jo, skandalen er, at jeg kalder kalder Korsør-borgeren Jens for Slagelse-borger, hvilket jeg mener, at jeg har gjort før, og hvad kan det nu hænge sammen med? måske bare at jeg til stadighed synes, det er for galt, at Jens ikke bor i København, og så kan det være hip som hap, hvilket fjernt, sjællandsk udsted, han faktisk bor i, og på mine fordommes Sjællandskort er og lyder Slagelse den betydelige grad tristere end Korsør, og det er så den måde, jeg straffer Jens for at være flyttet fra byen på: at flytte ham endnu længere eller måske rettere mørkere væk i mit hoved, og det er ikke mig, der skal ondt tidligt af sted i morgen.

Nå ja, da jeg havde sagt farvel til Jens, stod jeg og bladrede lidt mere i bogen = mit eget bidrag, som jeg skiftevist glædede og græmmede mig over, som man jo gør, og der var altså ikke gået syv minutter, da telefonen ringer igen, og det er atter Jens, der i lige præcis den mellemtid har skrevet det første af sine 3 postkort til showet i morgen, og det var slet ikke dårligt, og hvor føltes det bare idiotisk ydmygende: at mens jeg bare stod og skriftspejlede mig, producerede han effektiv nyskrift, men det er ikke mig, der skal ondt tidligt af sted i morgen.

Hypnotisørens tømmermænd

Så den glimrende ½gode komedie The Hangover II med Line K og diverse børn i går, og den er fuldstændig som en glimrende ½god Litterær Hypnose, hvor jeg er Bradley Cooper og Ed Helms, der proft grimasserende følger det tynde manuskript og (både in character og "i virkeligheden") skæver nervøst til det humørsyge, uforudsigelige skæg-monster Zach Galifianakis, der er Jens B og som har sin egen excentriske dagsorden i sit eget galsindige planetsystem, nemlig.