I Politikens krimi-monopoliserede bogtillæg fra i fredags har medlem af bestyrelsen for Kritikerlavet, brillante og kloge Bo Tao Michaëlis syv (7!) anmeldelser af thrillers og spændings- og kriminalromaner med (+ 1 anmeldelse af en Raymond Chandler-biografi), det er frygteligt synd for ham og os, så gerne ville jeg se ham skrive en Pia Juul-anmeldelse, han har stilen til det!, så her er som plastre på skudsårene, i hans hånd og vores øjne, 1 afslutningssætning fra 1 tekst i Pia Juuls Kritikerprisvindende Af sted, til stede for hver af de 7 anmeldelser:
Lis Jensen: De udbudne - Jeg ved ikke, om jeg talte med nogen den dag, det gjorde jeg vel, det må jeg have gjort, men ikke én replik er tilbage i mit hoved, kun det som et femtenårigt pigebarn oplever når hun tror livet er litteratur, og ikke har lært at spørge ordentligt.
Søren Jacobsen: Trofæ - Han har smittet hende, jeg vil kvæle ham, nu han ikke længere har den fletning, jeg kan klippe af.
Bille & Bille: Nattens gerning - Nu sidder jeg her selv på en bænk; jeg græder også, det kan man her, og hvis nogen skulle se det, tror de jo kun at nogen er død.
Ian Rankin: I en anden mands grav - Hendes stemme var skinger og hun kunne bestemt ikke leve med forskellige gulve.
Richard Birkefeld og Göran Hachmeister: Tysk mesterskab - Og jeg nævnte ikke biskoppens bøger, vi talte kun om døden.
Morten Hesseldahl: En tid til at dø - "Idiot!" sagde hun.
Jakob Melander: Øjesten - Det flimrer og kaster lys og skygge over mit eget liv, blander sig med det jeg muligvis helt af mig selv kunne opleve og tænke, men det kan godt være lidt usikkert somme tider, lidt uklart hvis følelser det egentlig er jeg har.
- så nu har vi det meget bedre, ikke også?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar