tirsdag den 19. marts 2013

En værdig slipsedreng og ægte Danætling: PER V!

I dag klokken 15 i Dan Turèll-samlingen på Vangede Bibiliotek modtager Per Vers FORPULET FORTJENT Dan Turèll Medaljen (efter 2 tvivlsomme prismodtagere, 1 epigon og 1 misforståelse, er prisen tilbage på sporet - efter Onklen). Per V er en fremragende rapper og en overmenneskelig, nærmest UHYGGELIG freestyler - jeg har optrådt med ham 3-4 gange, senest på Statens Museum for Kunst gudhjælpeme, og hver gang forlangt at komme på først, for bagefter dén sproglige krudtrøg kan ingen få et ben til jorden, og DT er jo lige præcist én af yderst få danske digtere, der med held har dyrket den mundtlige improvisation, i hans heyday med Sølvstjernerne, hvor et nummer som "For meget mand" kunne blive ved og ved og ved, så det er svært at forestille sig et mere SELVFØLGELIGT valg, tillykke med det til både Per og komiteen og salig Danny - her lammetæver medaljemodtageren (der var nu mere sand stil over sagerne, da medaljen var en pris med medfølgende originalslips) blidt modstanderen Strøm til MC's Fight Night 2001, hans sidste, inden han ubesejret trak sig tilbage:


3 kommentarer:

  1. FUCKING FORTJENT ?? Rap har da ikke en skid at gøre med Dans improvisationer. Freestyle ! Altså, mand, nu må du sgu tage dig sammen !

    SvarSlet