Karen Blixen har iflg Politiken skrevet denne tekst, da hun var i Afrika, formodentlig i sommeren 1931:
Jeg ved, det er forkert at komme til Deres hus og opføre mig på denne måde,
men jeg kan ikke handle anderledes. Jeg prøvede at fortsætte,
men jeg kan ikke. - Vær god at føre mig tilbage til Ngong Hills. - Gustav
Mohr, Ruiru, ved om, hvad jeg ønsker foretaget. Jeg beder om tilgivelse.
Tania Blixen
Forskere tolker dette som et selvmordsbrev:
Brevet
er interessant, fordi det er et ret håndfast bevis på, at hun tænkte
på at gøre det slut for sig selv«, siger Marianne Juhl, der sammen med
Marianne Wirenfeldt Asmussen er bogens redaktører. "Ud fra sammenhængen er det en rimelig tolkning, at der er tale om et
selvmordsforsøg. Under alle omstændigheder er dette brev udtryk for virkelig
dyb fortvivlelse«
Hvilket man vel må kalde den ULTIMATIVE status og fortolkning af en tekst, og det er da rigtignok ikke en URIMELIG fortolkning, bortset fra akkurat at Karen Blixen IKKE begik selvmord, og at vi ikke har (andre) troværdigt rapporter om, at Karen Blixen faktisk FORSØGTE selvmord: til gengæld ved vi, at Karen Blixen var og især BLEV en fiktionsforfatter med speciale i fortælleres maskespil, som ville have set med betydelig afsmag på litteraturredaktør Jes Steins ivrige snak på netavisens video om, at forskere nu kan nå dybere ind i "private rum": Alt, vi kan sige, er, at teksten med raffineret og lumsk nøgtern styrke tilhører GENREN selvmordsbrev, og hvorfor ikke simpelthen betragte den som en STILØVELSE - med en mere eller mindre autentisk og akut følelsesbaggrund, som vi intet kan vide om - i genren selvmordsbrev (som der jo findes utallige eksempler på i unge og yngre menneskers skrivebordsskuffer (med en mere eller mindre ...)), og en ret fremragende sådan, eftersom den så mange år efter er i stand til både at overbevise og bevæge litteraturforskere. Jeg foreslår, at alle nulevende, danske forfattere, der lige nu læser med her, i aften skriver og tilbagedaterer et selvmordsbrev og placerer det i deres computers dokumentarkiv; det vil gøre læsningen af deres forfatterskab langt mere dramatisk, jf. bare Lasse Horne Kjældgaards ubetalelige bemærkning i artiklen:
Det er et scoop. Det er interessant, at kort før Karen Blixen tager tilbage
til Danmark, overvejer hun muligheden af at slå sig selv ihjel. Havde hun gjort det, ville hendes forfatterskab ikke findes, og hun ville
være glemt i dag.
Hvis hun var død, før hun havde skrevet sine bøger, kunne vi ikke have læst dem!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar