Der røg en linje ud af min uglade anmeldelse af Torben Munksgaards roman Johns Saga, fordi jeg lige havde glemt reglen om ikke (længere i tide og utide) unødigt at disse på en vis navnkundig 80'er-digter, men så manglede anmeldelsen jo et eksempel på den mindreårige Jeronimus, og det er jo irriterende, så her er linjen tilbage i passagen:
"Jeg tror den mest irriterende kitsch er det arketypiske
jeronimusseri: Åh, hvor er brune værtshuse hyggeligere end spejlblanke
caféer etc. For hvem siger, at jeronimusseri er et arketypisk
alderdomstræk? Jeg synes, jeg kender mange ikke-gamle, der er ramt:
Søren Ulrik Thomsen har været kortbærende Jeronimus de sidste 25 år, og
han er stadigvæk kun 62.
Og hvad med bare for eksempel alle de
aktivt virkende danske digtere, der er på Johns alder eller ældre, og
som har alt for travlt med at sprutte originalt til at vride sig tvære,
og selv når de er en slags jeronimusagtige, som fx Peter Laugesen og
Henrik Nordbrandt, er det med en helt anden energi og uro end ham
jammerkommoden John."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar