(ejet af Ole Rasmussen)
A. Chr. Westergaard: Klit-Per over Nordsøen, Westergaards Forlag 1951
Torben Weinreich i De store danske:
"Da den danske stat i 1947 for første gang udbetalte den såkaldte
biblioteksafgift for den brug, bibliotekerne gør af forfatternes værker,
var det Alfred Christian Westergaard (1888-1951), som fik udbetalt de
fleste penge, dvs. at han var den forfatter, som havde flest bøger
stående på bibliotekerne. 20 år senere – og dermed 16 år efter sin død –
kom han ind på tredjepladsen.
A. Chr. Westergaard, som han
normalt omtales som, var en produktiv forfatter med op mod 60
børnebøger, de fleste drengeromaner, og han var populær ikke kun hos
bibliotekarerne, men også hos både anmeldere og læsere. På Danmarks
Biblioteksforenings børnebogsudvalgs lister over anbefalelsesværdige
bøger, Fortegnelse over Børne- og Ungdomsbøger, var han opført
med flest titler i alle årene, dvs. 1932, 1938, 1941 og 1944. Og
anmeldelserne af hans bøger indledtes typisk med formuleringer som
"Forfatteren
[…] hører til de allerbedste Navne inden for dansk Ungdomslitteratur.
Han tager ethvert ønskeligt Hensyn til Læseren i sine Skildringer; han
er frisk og fornøjelig, levende og sandfærdig i sin Fremstilling.
Forældre kan trygt give deres Børn hans Bøger – og de kan selv læse dem
med Glæde og Udbytte."
A.
Chr. Westergaard var uddannet lærer og endte sin karriere som
skoledirektør i Fredericia. I 1919 debuterede han med den lille
vesterhavsfortælling Erik og Misse, som årene efter fik følgeskab af Mads Tumling (1920) og Strandens Børn
(1921). Halvdelen af de bøger, han skrev, foregik blandt fiskere på den
jyske vestkyst, især området fra den sydlige del af Nissum Fjord til
Thyborøn, ikke noget velkendt miljø for den store del af læserne, men
tilpas eksotisk til, at det kunne fange deres interesse. Her møder vi
drenge, som bliver til mænd i kampen mod naturen, fattigdom og
fristelser.
Mest udbredt blev serien om Klit-Per, begyndende med Klit-Per fra 1923 og efterfulgt af Klit-Pers Kamp (1927) og Klit-Pers Sejr (1928). Flere år senere fulgte Klit-Pers søn (1950) og Klit-Per over Nordsøen (1951), som foregår under Besættelsen, men som ikke har de første binds litterære styrke.
De
første Klit-Per-bøger udmærker sig ved deres psykologiske portrætter af
børn og unge og skildringer af det ofte tavst lukkede miljø bestående
af fiskerne, som – når fiskeriet svigter, og det gør det tit – lever i
den dybeste fattigdom eller tvinges til at arbejde som „Børster” på
dæmningsarbejder.
Det gælder også Klit-Per selv. Først dør hans
mor, og nogle år efter hans far, som på dødslejet siger: „Nu må du tage
dig sammen, for du skal være Mand her og sørge for dine Søskende”. Og
det gør Per så, om end modvilligt, for han må overtage farens plads i
bådelavet og dermed tage med ud og fiske, og det kan betyde et farvel
til livet som en af „Klittens Drenge”:
"Klittens Drenge er
stærke i Arme, i Sind, i Venskab og i Vrede; det er en Arv efter
Forældrene, som Ansigt til Ansigt med det mægtigste i Naturen – en
ubrudt Storm og et fraadende Hav – har lært at kæmpe og ikke at vige."
lørdag den 4. august 2018
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar