Yndlings-Benny-erindring

Til efterårsreception på Borgen Forlag august 1987, jeg var debutant og havde tvunget mine venner Jens og Johnnie med til at henholdsvis tromme og lave naturlyde (?) under min allerførste officielle oplæsning, og det var helt sikkert en kaotisk ynk at opleve, men Benny, der som sit suveræne selv også havde læst op, lagde sin hånd på min skulder straks efter, og jeg kan ikke huske præcist, hvad han sagde, eller om han faktisk lagde sin hånd på min skulder, men det, han sagde, var sødt og positivt og opmuntrende, "godt gået" eller noget i den stil, og sådan en betimelig, venlig handling holder man aldrig op med at glad og taknemlig for.

Efteråret katalogiseres ikke længere

Jeg var inde hos Gyldendal i fredags, dagen efter efterårsreceptionen, og spørge efter deres efterårskatalog. Det havde de ikke, sagde de to receptionister, og det undrede de sig også over, men det var åbenbart ikke blevet færdigtrykt endnu. Mærkeligt utjekket af grande Gy, syntes jeg nok. Så var jeg derinde igen i dag og talte med en tredje receptionist, der kunne fortælle mig, at efterårskataloget fra i år simpelthen var blevet sløjfet og nu var en saga blot  - ligesom for længst boghandlernes og forlagenes fælleskatalog. Og det gjorde mig sgu lidt trist. Det var en særlig og fin thrill at bladre kataloget igennem og opdage hvilke nye bøger, der stod på spring in the spring og insisterede på at blive anmeldt, Det primære efterårskatalog og den primære efterårsreception for mig var mit eget forlag Borgens, udkommende og udspillende sig en uge før Gyldendal: at stå placeret nede i haven bladrende i det aflange katalog med højre hånd og balancerende et glas hvidvin i venstre hånd og distræt konverserende ud af sin mund, så var efteråret til stede i én med et sødt, virrende nærvær. Fire-fem år siden Borgens katalog (og recpetion) forsvandt, og nu Gyldendals, jeg savner den thrilling bladren!

Fantomfirmafest

- jeg fik en invitation til Gyldendals efterårsreception på torsdag,
hvilket betyder, at det var sidste torsdag, den nittende,
at Borgen ikke holdt deres efterårsreception;
jeg er altså håbløst for sent på den til ikke
at være med foran fadølsanlægget i Valbygårds have,
hvor de forlængst ikke længere residerer -
det er ikke ikke ikke ikke ikke ikke vemodigt -