"_ Hvad gør man, når den mand man elsker ikke gengælder ens kærlighed? Yvette sad i sit omklædningsrum på National. Der var pause i showet. ved siden a hende sad veninden og trak læberne op.
- Man får ham til at elske sig, svarede hun og truttede med læberne.
- Hvordan? Yvette vendte sig væk fra spejlet og så på hende.
- Forfør ham, fortæl ham, at du elsker ham. veninden lavede et stort rundt nul med sine læber for at få malingen helt ud i alle kroge. Hun fordelte læbestiften med pegefingeren.
- Det har jeg gjort, det hjalp ikke, sagde Yvette og tegnede ottetaller med sin skospids."
A. Chr. Westergaard: Klit-Per over Nordsøen, Westergaards Forlag 1951
Torben Weinreich i De store danske:
"Da den danske stat i 1947 for første gang udbetalte den såkaldte
biblioteksafgift for den brug, bibliotekerne gør af forfatternes værker,
var det Alfred Christian Westergaard (1888-1951), som fik udbetalt de
fleste penge, dvs. at han var den forfatter, som havde flest bøger
stående på bibliotekerne. 20 år senere – og dermed 16 år efter sin død –
kom han ind på tredjepladsen.
A. Chr. Westergaard, som han
normalt omtales som, var en produktiv forfatter med op mod 60
børnebøger, de fleste drengeromaner, og han var populær ikke kun hos
bibliotekarerne, men også hos både anmeldere og læsere. På Danmarks
Biblioteksforenings børnebogsudvalgs lister over anbefalelsesværdige
bøger, Fortegnelse over Børne- og Ungdomsbøger, var han opført
med flest titler i alle årene, dvs. 1932, 1938, 1941 og 1944. Og
anmeldelserne af hans bøger indledtes typisk med formuleringer som
"Forfatteren
[…] hører til de allerbedste Navne inden for dansk Ungdomslitteratur.
Han tager ethvert ønskeligt Hensyn til Læseren i sine Skildringer; han
er frisk og fornøjelig, levende og sandfærdig i sin Fremstilling.
Forældre kan trygt give deres Børn hans Bøger – og de kan selv læse dem
med Glæde og Udbytte."
A.
Chr. Westergaard var uddannet lærer og endte sin karriere som
skoledirektør i Fredericia. I 1919 debuterede han med den lille
vesterhavsfortælling Erik og Misse, som årene efter fik følgeskab af Mads Tumling (1920) og Strandens Børn
(1921). Halvdelen af de bøger, han skrev, foregik blandt fiskere på den
jyske vestkyst, især området fra den sydlige del af Nissum Fjord til
Thyborøn, ikke noget velkendt miljø for den store del af læserne, men
tilpas eksotisk til, at det kunne fange deres interesse. Her møder vi
drenge, som bliver til mænd i kampen mod naturen, fattigdom og
fristelser.
Mest udbredt blev serien om Klit-Per, begyndende med Klit-Per fra 1923 og efterfulgt af Klit-Pers Kamp (1927) og Klit-Pers Sejr (1928). Flere år senere fulgte Klit-Pers søn (1950) og Klit-Per over Nordsøen (1951), som foregår under Besættelsen, men som ikke har de første binds litterære styrke.
De
første Klit-Per-bøger udmærker sig ved deres psykologiske portrætter af
børn og unge og skildringer af det ofte tavst lukkede miljø bestående
af fiskerne, som – når fiskeriet svigter, og det gør det tit – lever i
den dybeste fattigdom eller tvinges til at arbejde som „Børster” på
dæmningsarbejder.
Det gælder også Klit-Per selv. Først dør hans
mor, og nogle år efter hans far, som på dødslejet siger: „Nu må du tage
dig sammen, for du skal være Mand her og sørge for dine Søskende”. Og
det gør Per så, om end modvilligt, for han må overtage farens plads i
bådelavet og dermed tage med ud og fiske, og det kan betyde et farvel
til livet som en af „Klittens Drenge”:
"Klittens Drenge er
stærke i Arme, i Sind, i Venskab og i Vrede; det er en Arv efter
Forældrene, som Ansigt til Ansigt med det mægtigste i Naturen – en
ubrudt Storm og et fraadende Hav – har lært at kæmpe og ikke at vige."
"Jeg har fået min ordre," sagde Winkler.
"Ja, I tyskere bliver aldrig klogere," svarede kaptajnen. "Det, at I har fået en ordre, betyder det samme for jer som ilatus' vasken hænder. Så mener I, at alt er klaret. Jeres Hitler bliver vist også nødt til at tage et fodbad for at få renset samvittigheden."
"Var Deres mund, kaptajn!" udbrød Winkler.
"Ja, sandheden er altid ilde hørt, derfor går Göbbels altid i en stor bue uden om den," svarede kaptajnen.
"Et andet stort spørgsmål for os var, hvad vi skulle gøre med hensyn til Keiths næste plade. Keith havde opfyldt sin kontrakt med Sparrow, og hans tjeneste udviklede sig hastigt samtidig med, at hans to første plader var store sællerter. Han var ikke længere "ukendt" og kunne forhandle sig frem til en god aftale med Sparrow eller med et andet pladeselskab, hvis det var det, han ville. Men nu havde han den stærke overbevisning, at Herren ønskede, at han skulle lægge mindre vægt på penge og ikke tage sig betalt for sit arbejde. Keith havde også sine tvivl med hensyn til den kristne pladeindustri, og hvor meget han skulle involvere sig i den. Sparrow ville have, at han skulle skrive en ny kontrakt med dem, og andre pladeselskaber kappedes også om hans næste album. Keith behøvede virkelig at høre fra Herren, for en ting var vist. Han skulle lave flere plader."
""Shut up," sagde Johnny igen.
Han begyndte at knappe hendes skjortebluse op. Hun vred sig lidt og ville protestere, men han hævede hånden, og hun tog sig i det. Hans ansugt var sløret gennem hendes tårer. Sabine havde ikke været så bange, siden hun lå sammenkrøbet under den falske hund i den store grå Volvo i Østberlin før turen over sektorgrænsen."
- endnu en Retsforbundet-traktat
(og tænkt at skaffe sig af med alle Retforbundetraktater nu, eller måske så rettere og lige pærcis, med et lettet suk, sin afdøde mands (garanteres ikke hustrus):
Rex Harrison: Sølvkuglen
med slaglinjen: "Der er kun én måde at udrydde fattigdom på"
- og jo nok ikke denne Rex Harrison
"Artikel 3
Enhver har ret til liv, frihed og sikkerhed for sin person, hvilket forudsætter, at alle har ret til jord. Denne ret kan hævdes indirekte ved ligelig fordeling af de fordele, der ydes samfundet som vederlag af den, der får ret til at udelukke andre fra et stykke jord."
(ryggen korrekt skjult i mørket på hylden nedenunder Rr2a)
"Disse folk er dem, der minddt sandsynligt bliver arbejdsløse, og han ønsker at tiltrække de bedst kvalificererde mænd og kvinder til at søge arbejde på hans jordstykke, uanset hvilken beskæftigelse de dér skal befatte sig med. For at gøre det, og for at overtale selvstændige smbrugsfolk til at ofre deres uafhængighed, vil han være nødt til at tilbyde dem noget, som er væsentligt mere end det, de kan tjene i deres egne småforetagender. Han vil derfor være nødt til at sætte en del af resultatet af den forøgede produktivitet, som han forventer at opnå ved en forøgelse af lønnen, til side, hvorved han ofrer en del af sin jordrente."
Når det er mørkt, grib en bog, hvis ryg du pga. mørket ikke kan se, i Bogbørsen*
Slå tilfældigt op i bogen når hjemkommet og skriv tekst af
*
Bogbørsen i Gentofte
Bogbørsen er en udendørs
skulptur. Et bogskab, hvor borgerne kan bytte bøger og give gode
læseoplevelser videre. Med i alt fem udendørs bogskabe kan borgerne kvit
og frit tage en bog med hjem. Samtidig kan de aflevere bøger, de ikke
længere har brug for.
Gamle, men stadig gode
bøger, får på den måde nyt liv, og håbet er, at man ved hjælp af
litteraturen falder i snak med mennesker, man måske ellers kun nikker
til – naboer eller forældre fra børnehaven og skolen.
Du kan finde bogbørsen her:
I Ordrup (Ordrup Park ved Morescovej og Ordupvej)
I Jægersborg (På Ibstrup Torv for enden af Jægersborg Allé)
I Hellerup (på det grønne område mellem Ahlmanns Allé og Duntzfelts Allé)
I Vangede (ved Dan Turèlls Plads)
I Dyssegård (ved Dyssegårdsskolen)
Overskud og ikke overforbrug
Bogbørsen fungerer også som flotte skulpturer i byrummet. Bag
udviklingen af bogskulpturerne står billedkunstner Signe Guttormsen og
arkitekt Steen Palsbøll. Med inspiration fra lignende projekter i
Tyskland har de sammen skabt Bogbørsen specielt til Gentofte.
Bogbørsen spiller både på det uventede og den pludselige, positive
oplevelse, der opstår, når mennesker føler sig godt tilpas og har lyst
til at opholde sig i byrummet. Tillid er også en meget vigtig faktor.
Ideen er, at i et samfund, hvor tilliden blandt borgerne er stor, kan
det lade sig gøre at skabe en velfungerede byttecentral og have bøger
stående, som alle kan tage af.
Bogskabene drives i samarbejde med en række frivillige, der har meldt
sig som ambassadører til at holde øje med bogskulpturerne og sørge for,
at der er fyldt op, og at indholdet i bogskabene varieres i starten. Vil
du vide mere om Bogbørserne, så er du velkommen til at
kontakte afdelingsleder Elin Skyum-Nielsen på ebj@gentofte.dk .
Fakta
Bogskulpturerne måler 2,70 meter i højden og er 80 gange 60 cm i
omkreds. Materialerne er ’avonite’, glasfiber og polycarbonat og lyset
er LED-lys med energi fra et solcellepanel.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Lokale- og anlægsfonden og Kulturpuljen i Gentofte Kommune.
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
