The Good Avantgarde-guardian - Tania Ørum 80

Lige så lettere forsinket som et litteraturvidenskabeligt speciale et KÆMPE TILLYKKE til Tania Ørum, avantgardist, rødstrømpe, romanforsker, bestyrelsesformand, avantgardeforsker og for ever min specialevejleder, med de 80! Der er de store værker, Pamelas døtre, De eksperimenterende tressere og de tre bind A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, redigeret sammen med Jesper Olsson, og der er selve det venlige, men utrættelige engagement, den på samme tid videnskabelige og hjertelige virkelyst og formidlingstrang, he, hep, hip, hip, Tania!

To klip, først fra definitionen "Hvad er en "Rødstrømpe"" i det kollektivt skabte og signerede rødstrømpe-nummer af avantgardetidsskriftet MAK, 1970 (altså samme år som billederne af mig og min mor, tre år ældre end TØ, nedenfor):

"For at øge bevidstheden og accelerere aktiviteten, der hos kvinder i kraft af deres kønsrolle ofte er lav, er det påkrævet i fællesskab at firgøre sig fra en tro på, at en række problemer er rent personlige, for i stedet at se dem i den store sammenhæng, hvor de i langt de fleste tilfælde hører hjemme. Det er ikke en frigørelse, der alene vedrører kvinder som kvinder, men et opgør med menneskets uformåen som en usand myte, der bliver stadig mere påkrævet, fordi de står stadig skarpere tegnet, at den i hvert fald er uforenlig med demokrati./ Denne tro på sin egen og enhver af de andres formåen, der kræver fir handleret på lige vilkår og med samme ansvar for alle uden forudgående kontrol, kalder vi søstersolidaritet./ Den efter almindelig praksis logiske og forventede afslutning på det her skrevne er noget i retning af "RS'ernes mål er bla, bla, bla ... Men hvorfor fortælle hvad jeg tror kunne være mit mål netop i dag, når jeg ved det i morgen vil være et andet, udfra den betragtning at hverken min egen bevidsthed eller den virkelighed jeg lever i - de to faktorer der er bestemmende for min målsætning - er i stadig forandring. Det ene, jeg kan give, er en anti-målsætning, men ikke i form af et manifest, kun i kraft af mine handlinger, som et udtryk for hvilken udvikling eller tilstand jeg i hvert fald ikke kan tolerere."

Dernæst, utvetydigt signeret, et klip fra forordet til den nordiske avantgardehistorie (hvor jeg, præcist og klogt inviteret af Tania, hun er også en yndlingsredaktør, bidrager med en artikel om Vagn Steen og reklamesprog, som Vagn ligge akkurat nåede at læse, min absolut mest akademiske artikel nogensinde, tryk på Vagn Steeen-tagget for den danske original): 

"The key-word of this cultural history is avant-garde. "Avant-garde" is used to denote a conglomeration of heterogenous transnational networks of movements, currents, groups, schools, individual writers and artists, aesthetic activities, journals, galleries, happenings etc. that emerged in the first decades of the twentieth century and have lived on until now. The movement did not agree on much; the radical aesthetic movements and activities that we treat as "avant-garde" were marked by many internal differences. The avant-garde is often in between: here we encounter complex conflicts between and intertwinements of formalism and realism, esotericism and extrovert political action, detachment from society and a quest for new fusions of art and everyday life.
  Nevertheless it is possible to discern a sense of mutual opposition to the cultural, aesthetic and artistic norms and institutions then in force. In the attempt to create new aesthetic practices, the avnat-garde radically challenged the hegemonic practices, the institutions, the genres, the idea of the organic work of art and the individual, romantic artist-genius - and even the social and cultural place of art as such. At the same time new forms, procedures and expressions were introduced. The focus frequently shifted form the internal qualities of the autonomous work of art to actions, events and interventions. The performative quality of avant-garde activities was most visible in the actions that disrupted and scandalised established high art. The form al experiments of the avnt-gardes may, however, also be seen as demonstrative interventions within a specific cultural and artistic situation rather than as perfect artefacts with a claim to eternity. 
  The avant-garde is not a given and fixed entity. Even attempts to call it an unfinished project run the risk of putting too much emphasis on the mutual efforts within the many avnat-garde networks. Instead "avant-garde! should be seen as a historiographical and theoretical perspective. It is a question that we ask. The question is: what if we view a group of radical aesthetic activities as avant-garde? What will look different, what will become strange and unfamiliar, and what will be readable and comprehensible, if we view the Nordic cultural and aesthetic history of twentieth century from an avant-garde point of view.

Billede fra Vagn Steen-arrangement i Forfatterforeningen som led i den løbende avantgarde-illumination (foto: Per-Olof Johansson)

Som dog Tania formår og har formået! 

KLOKKEN ER KONKRET 4 REAL!

Jeg omtalte i en Bogholderi-note i fredags Kamilla Jørgensens utroligt fine - og utroligt uselviske! - ur-værk, der bliver indviet på Grenå havn på onsdag: Vagn Steens digt (og forside) fra debuten Digte?, 1964, som et rigtigt ur hængende på en lygtepæl ved pølsevognen. Og nu har Kamilla sendt mig et billede af URET PÅ PLADS, og ser det ikke bare godt ud, OG KLOKKEN ER KNOLV!

- Indvielsesprogram M.M.:

Indvielse af Kamilla Jørgensens kunstinstallation ’Knalv knolv’ Grenaa Havn – bagved Pølsevognen Onsdag d. 15. august kl. 16.00 – 17.30 Indvielsestaler v/ Borgmester Jan Petersen Musik til digt af Vagn Steen v/ musiker Anders Graae Digtoplæsning v/ Andreas Pedersen (på vegne af Anholt Litteraturfestival) Og lidt ekstra! Foredrag om Pioneren Vagn Steen v/ lektor Tania Ørum Grenaa Bibliotek Onsdag d. 19. september Kl. 14.15 Workshop for 7. klasse på Ørum Skole September Ørum Bibliotek Udstilling: Værker af Vagn Steen September Ørum og Grenaa Bibliotek Vagn Steens datter, Anne Sophie Bergmann Steen, kuraterer udstillingen i samarbejde med Dansk Forfatterforening Udstilling: Værker af Kamilla Jørgensen og Vagn Steen September Kulturhuset Pavillonen, Grenå

- i mange år havde jeg kun Digte? i spættebogsversionen, som nu også er raf, rent urmærssigt:

Rectified strawberrry jam

- i den stolte tradition fra Vagn Steens udstregede tændstikæske (""ORDKOLD"):

Per Vers‏Verificeret konto @Per_Vers
 

Så er ferien ovre - tilbage til kampen mod dårlige tekster i dansk musik...

- der er også plads til dette stolt onkelagtige ordspil fra en anden stor, dansk digter:

Knud Steffen Nielsen

Pottkäse og Podcast, jeg kan aldrig huske forskel?
Anyone?

Konkretistisk nummerplade

Var det i forgårs vi måtte overgive os rimelig totalt til nummerpladen på en rød Tesla, der på arrogant og klassisk konkretistisk vis bare sagde sig selv:

NRPLADE

Bøger af samme form som Rosenhaven

- og Vagn Steens Langbog, som jeg hverken har eller har billede af

Vagn Steen - International Konkret Poesi-Superstar

Vigtigt at erindre om, at Vagn Steen var et prominent medlem af et internationalt netværk af konkretister dér omkring 1965 (han debuterede med Digte? i 1964) - fx er han eneste danske repræsentant i hansjorg mayers cool, cool 1965-mappe konkrete poesie international - link til pdf HER. Og selvfølgelig bidrog Vagn med "Tabellen fra nul til syv", som - blev han aldrig træt af at prale af (på egne og det danske spors vegne) - ikke på noget andet sprog med nogen rimelighed lod sig gøre så langt (og husk nu, at over "1" står usynligt 0):

1
TO
TRE
FIRE
FEMTE
SJETTE
SYVENDE

Hulformlen

Jeg opfandt en formel for Vagn Steens konkretistiske forfatterskab, kalkeret over hans hulbog, Et god bogøje, 1969

1
Inderst er hullet, som er selve konkretteksterne, der sigende sig selv slår et hul i luften

2
Udenom er hulbogens tekst, som er alle de sprechstallmeisteragtige og pædagogiske poetik-reklamer, meta-menageriet ("-hul i ho'det siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi")

3
Og uden om hulbogen er alle foredragene og undervisningstimerne, alle samtalerne og skrivekreativiteten foran og mellem levende, virkelige mennesker om og ud fra teksterne (der godt kan transskriberes. hvis det skal være  - som familie-samtalerne i børnebøgerne) - og bare al tekst og snak, der mere eller mindre rent stjæles fra virkeligheden



(foto: Kamilla Jørgensen (inden hun med hullemaskine klippede huller ud af hulbogen, LINK)

Vagn in space - til Kenneth K

Jeg opdagede, da jeg sad i toget til Odense og læste i teknisk er det muligt, 1967, at titeldigtet, dateret 1962,  er noget så vildt som et science fiction-digt; dem er der ikke mange af i dansk litteratur, hvilke ellers - før den nylige dystopiske tendens (og lad os ikke glemme Eli I. Lunds Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden)? Knud Sørensens Forsvar for robotterne, 1969 (!?), Klaus Høecks Projekt Perseus, 1977. Sådan begynder Vagn Steens ret fantastiske sci-fi-digt:

"sansninger styrkes når de isoleres
i mørket er mine fingerspidser blinde
men aldrig er deres lovsang så rig
de følger dine linier din hud dine hårgrænser
lægger sig over dine læber øjenlåg
et lyn udløses

jeg synes jeg er dig nærmest
i mine fingerspidsers sansende nærhed
nærmere kommer jeg dig aldrig

men teknisk er det muligt at komme længere
man kan flå huden af og indkoble elektroder
der registrerer alt på fingrenes rejse
temperaturens decimaler hver pulsåres slag hvert
kapillærkar ved dine små art standser de op og
fortæller mig din krops ældgamle og spændende historie
hver duft registreres hvert lille hår hvert støvkorn
fra fingrene sendes røntgenstråler gennem dig dine dine
bestanddele af utallige biokemika måles dit indre
sekretionsliv er under observation
alle data kobles på en stærkt miniaturiseret
datamaskine let indføjet ved degenererede hale-
hvirvler den filtrerer adderer kombinerer har svar
på alt"

Konkretistisk wiretapping

Vagn Steen ville have nydt Trump og hans såkaldte surrogaters diskussion om, hvorvidt han bogstaveligt mente, at Obama havde "wiretapped" ham, når han nu satte ordet i citationstegn ...

Jeg talte forrige uge om Vagn Steen sammen med Tania Ørum i Forfatterforeningen, der husede en alt for hurtigt overstået udstilling af hans bøger og billedpoesi. Lige nu kan udstillingen ses, hvis man er hurtigt, i Odense, i anledning af Odense Lyrikfestival 2017, og nærmere bestemt i Teater 95B, hvor jeg i aften 19:30 både gentager mig selv og taler videre om Vagn solo (og i morgen aften samme tid og sted er der oplæsning ved Cecilie Lind, Viggo Bjerring, Maja Lucas, Sanja Lovrenčić (Kroatien), Nadia Josefina El Said, Madame Nielsen) .

I Strandgade fokuserede jeg på Vagns skandaløst oversete børnebogsforfatterskab og -raptus 1967-1970, der bestod af syv bøger, hvoraf de første fire danner en serie af "tilføjeligheder" for sig selv, der tager udgangspunkt i samtaler om sprog og lege med ord (producerende egentlig konkretistisk tekst) mellem Vagn og hans tre børn i og omkring hjemmet i Tverhuse i Djursland (familierummet som det ideelle skrivsels-rum i praksis). Lige så meget som Vagn var optaget af at lege og få andre til (efter hans anvisninger ...) at lege med sproget, holdt han af at LYTTE til (leg med) sprog (jf. også min artikel om hans glæde ved og udnyttelse af reklamesprog, der forefindes som Blogdahl-føljeton). En hel sektion i teknisk er det muligt, 1967, "på eventyr i ordbyen", består af aflytninger af talt sprog. Et sublimt eksempel med børn:

"To små fyre.
- Henrik han er så langsom
- Willy han kør' satan'edeme stærkt
- lissom tykke arne der somme tider kører den blå - han er abre i fængsel
- han kører satan'edme så stækrt han tar ikke farten af ude hvor vejen svinger ved krattet du vws - men han er bare i fængsel
- fordi han gjorde det som Richard gjorde du ved nok"

I afsnittet eller tilføjeligheden "Sprogjagt" i børnebogen Pak for Palle Paverne, 1968, opfordrer Vagn sin ældste datter Karin til at aflytte hendes lillebror Hans Peter, mens han leger med sin ven Lars Erik, for at finde ud af, hvordan Hans Peter taler, når han ikke "kan låne vores sætninger. Han må putte ordene i sin egen ramme." En udliciteret aflytning, der resulterer i 9 små, forunderlige dialoger, hvoraf jeg vil citere de fire sidste:

"L: brbrbrbrbr
P: så
L: brbrbr
må jeg dreje den her?
P. ja
L: jamen jeg kører ind her
P: ja der må den godt stå. Holdt!
L: jamen er det traktorhuset?
P: (pause) ja det er traktorhuset

P: har du hældt den her
L: ja
P: har Karin dig det?
L: ja
P: nej det har mor mig da, det har jeg

P: jeg vil ha nogen fortofler? jeg skal lige ha nogen fortofler (er det forderkartofler?)
L: jamen jeg skal lige til Grenå skal du ikke med?
P: jo
L: jamen jeg vil lige ta traktoren og køre derom
P: nej ta bilen, ikke
L: nej jeg tar traktoren
P. ja jeg kører med bil her
L: og jeg kører med traktor her. Brbrbrbrbr

P: så er jeg i Grenå
L: jamen det er jeg ikke endnu, jeg kommer her
P: jamen jeg er da i Grenå, kommer du?
L: jamen jeg er i Grenå. Så ring lige til manden jeg er her
P: jaja hallo jajajajaja
L: jamen du skal sige manden er her
P: ja hallo ja ja manden er her ja
L: har de en stor kasse?
P: hallo ja ja farvel
L: jeg skal ha en stor kasse
P: ja han har en stor kasse. Sagde han."

Lige 2 klassikere

fra Digte? (og nej, ikke noget spørgsmål nu omsider, det ER digte og for evigt poesi!)

PÅ EVENTYR I SPROGET:
STREGER I REGNINGEN (1962)

overstregning
understregning
____________


overstregning
____________
understregning

____________
overstregning
understregning
____________



understregning
____________
overstregning


ORDSPROG NYT (1964)

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt
den der maler rosen lamer ikke rosens duft

den der skriver digtet maler ikke rosens duft
den der skriver digtet fanger ikke fuglens flugt
den der læser digtet læser ikke rosens duft
den der læser digtet fanger ikke fuglens flugt

den der ikke kender rosen duft kan ikke
den der ikke fanger fuglens flugt kan ikke

den der kender fuglens flugt kan male
den der kender fuglens flugt kan skrive
den der kender fuglens flugt kan læse

den der kender fuglens flugt forstår
at fuglens flugt kan fanges i et digt

den der kender fuglens flugt forstår
at digtet lyder:

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt

- digteren bisættes fra Vestre Kirkegård store kapel tirsdag d.6 september kl.15.00
Der vil efterfølgende være mindekomsammen på AFUK, Enghavevej 82b.

Alle er velkomne (jeg er desværre i Rom, men I andre skal huske at møde op iklædt jeres mest bogstavelige jeg)

Luksusnekrolog

er Tania Ørums store, informationsmættede (delvist fra 60'er-bog genbrugte) opsats om "Pioneren Vagn Steen" (og særligt debuten og tidsskriftet Digte for en daler) på Promenaden, et klip:

"digte for en daler

Sommeren 1964 møder Vagn Steen Hans-Jørgen Nielsen til et seminar, hvor også forlæggeren K.E. Hermann fra Arena er til stede. Det kommer der et lille kvadratisk tidsskrift ud af, som bliver det første organ for det litterære nybrud, der er en lidt senere parallel til de nye strømninger i billedkunsten og musikken. Steen får her at vide, at ”Forlaget Arena havde 1100 abonnenter”. Og han får ”den ide at der kunne komme et lille tidsskrift ud sammen med nogle af bogpakkerne. Og det kunne hans-jørgen og jeg redigere sammen med Ole Birklund Andersen som var en af de få der havde fornemmelse for den æstetiske tænkning efter Marcel Duchamp og John Cage.”
Steen citerer et udateret brev, hvoraf aftalen mellem Steen, Nielsen og Arena fremgår: ”VI har redaktionelt og økonomisk ansvar. ARENA er vor store faste kunde med 1100 eksemplarer af foreløbig fire numre – og betaler 1 kr. stykket – en fem-seks dage efter udsendelsen af hvert nummer. BEGGE PARTER kan sælge numre men ARENA påtager sig at ordne abonnementssystem, udsende til presse osv.”
Der kommer, som Steen erindrer, ”I alt fem numre. De første tre i kvadratisk format, nummer nul oktober 64, nummer et december 64, og nummer to i påsken 1965 ledsaget af et bilag, nemlig særtryk af katalog for Kunstnernes Påskeudstilling 1965 i format A5. Til sidst en hilsen hvor der stod: ’Digte for en daler nr. 4 består af 4 postkort (nummer 3 kommer sikkert senere)’. De tre numre var på tyve sider (16 + omslag). Med bilag og nr. 4 blev det til 80 sider. Desuden var der korrektur til nummer tre.” Nummer tre udkommer imidlertid aldrig, fordi det viser sig umuligt at få pengene ud af Arena, og det ”’VI’ der bar det økonomiske ansvar var blevet til mig alene” Tidsskriftet digte for en daler kan i bogstavelig forstand betegnes som et little magazine. Det måler 15 x 15 cm, og som titlen angiver, er prisen heller ikke stor.
Som mange udgivelser af konkret poesi kan digte for en daler også opfattes som en artist’s book, bogkunst, forsåvidt som den grafiske og fysiske tilrettelæggelse af tidsskriftet er en integreret del af projektet. Den amerikanske fluxuskunstner og forlægger Dick Higgins har defineret en artist’s book som ”en bog lavet for sin egen skyld og ikke for den information den indeholder. Det vil sige: den indeholder ikke en mængde ord, som en digtsamling. Den er et værk. Dens design og format afspejler dens indhold – de blander sig”. At bogen i sig selv er værket, indebærer også andre måder at læse på. Læserens spørgsmål skal ikke være: Hvad handler det her om? Men som Higgins siger: ”Hvad oplever jeg når jeg vender disse sider?” Det er det spørgsmål, anmelderen af et sådant bogobjekt må stille sig – ”og for de fleste kritikere er det et ubehageligt spørgsmål”, mener Higgins.
Interessen for at eksperimentere med selve bogmediet ses bl.a. af, at det lille kvadratiske tidsskrifts nummer nul og nummer to kan læses fra begge ender. Det afspejler en oprindelig ”plan om to tidsskrifter redigeret fra hver sin ende af hver sin redaktør DAV af Hans-Jørgen Nielsen og DIGTE FOR EN DALER af Vagn Steen. Af praktiske grunde måtte denne tiltalende ide opgives. Redaktørerne bor i to byer arbejder med små midler og uden rejse- og telefonbudget, så det gav ikke som tænkt det halve men det dobbelte arbejde. Endelig er der jo kun ét trykkeri – Marselis Tryk.” Kolofonsiden, der reklamerer med en abonnementspris på ti kroner for fem numre, og præsenterer Vagn Steen som hovedredaktør (”redigeret af vagn steen med hans-jørgen nielsen og ole birkund andersen i redaktionen”), er præget af Steens ”man kan-model”:

MAN KAN debutere i tidsskriftet MAN KAN skrive artikler på højst to sider (med ti siders indhold) billeddigte tonefaldsdigte handlende digte og kort prosa MAN KAN blive en uvurderlig støtte ved at hjælpe med udbredelsen MAN KAN gøre sig fortjent ved at hjælpe de sider frem som tidsskriftet står for – en appetit på sproget på iagttagelser på mangfoldig accept på handlingsdigte på teksthandlinger på principielle sprogdemonstrationer MAN KAN godt være med"

Vagnsavn

Det er en betydelig downer
med denne pludselige mangel på Vagner.
I hvilket ukonkret, åndløst helvede mon vi havner,
hvis navnet aldrig atter påhæftes en himmelsk out-of-towner?

Vagn animeret

Klassiske konkretdigte af Vagn Steen sat i den bevægelse, de altid har anglet efter, af Christian Yde Frostholm på den legendariske, yderst se- og læseværdige Afsnit P-udstilling Hvad er visuel poesi - link direkte til Steen-teksterne HER!

Hvor mange hulbøger har du?

Jeg har 8 forskellige, i farverne mørkeblå (originalen, lånt ud), sort, rød, orange, lyseblå, lidt lysere rød, lilla, beige og på sprogene (der er flere på dansk/engelsk), finsk, tysk, fransk, (vistnok) swahili (den fulde danske tekst kan læses til sidst i 3. del af min artikel "Vagn er også lidt en læskedrik" i blogposten nedenfor). Den tyske udgave er oversat af selveste Hans Magnus Enzensberger og begynder sådan her:

Ich lese das Buch un dabei kanich das ganze Zimmer sehen und dich auch.

Mit beiden Augen kann ich lesen und gucken wie durch ein Fernohr

Bücher sind Fernohre

Ich kann mit dir sprechen durch die Buch

Ich kan dir etwas ins Ohr sagen

Ich kann dich auch küssen

- og sådan lyder fortsættelsen på (vistnok) swahili (oversat af Mkei S. Mthembi):

Ndzi ngaba noti hiwalho ka buku

Buku yi nga va xirtirho

Hakunene ndzi nga vona hinkwaswo swa misava hikwalawo

ka buku Misawa yi tele timbhovo ta swihundla

Ririmi yi tele timbhovo ta swihundla

Buku ya mbhovo i buku

Ya ku hlayiwa: ya ku langutiwa; ya ku vulavula; ya ku hlevetela; ya ku ntsontwana; ya ku ba noti hi mbhovo

Hikawalaho ka ririmi eka misava hinkwayo!

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 3

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)

(...)
-->

Mindre, men parallelt opkørte værk-reklamer finder man bag på riv selv og skriv selv og på forsiden/titelbladet af Forlang brochure. En specialitet indenfor værk-reklamen er anmeldercitat-sammmenklippet, i Digte for en daler nr. 1 og 2 er der klip om Digte?, i Teknisk er det muligt om Digte? (de samme) og riv selv. Steens versioner skiller sig ud ved også at inkludere negative citater, et enkelt et (om Digte?): ”Den vil sandsynligvis komme til at kede ([Berlingske Aftens Henning] Fonsmark)”. Og så har han cool nok også fået ros i fagbladet Dansk Reklame: ”Som reklamemand af fag vil De få uanede muntre timer og masser af inspiration ved at eje denne brochure.”
   De rettede reklame-readymades’ optræden er begrænset til én side i Digte? og så de 15 ud af 16 ”sider” (det vil sige minus titelbladets selv-værk-reklame) i det tre gange sammenfoldede A3-indstik på avispapir, der er unikum-udgivelsen Forlang brochure – oprindeligt kreeret som en spøgefuld hilsen til samarbejdspartnerne på Gyldendal, der imidlertid fandt spøgen så god, at de insisterede på, at den kom med som indstik (har Steen fortalt mig).
    Siden i debutbogen, der står placeret i afsnittet ”Sprogting” med genrebetegnelsen ”annonce”, er en faksimile-gengivelse af en reklame med tekst og billede (af en smilende, ung pige, der letpåklædt sidder i skrædderstilling med en flaske i hånden) for læskedrikken ”Prego”, hvor Steen med grov hånd har krydset over og føjet til. Bevaret er den unge piges glade udråb: ”AH! NOGET HELT NYT!” Krydset over er varenavn og varebeskrivelse og føjet til i den nederste rose-remse er digterens fornavn ”Vagn”, så det nu pludselig er ham, der er ”helt anderledes/ er renere og mere fyldig/ er den bedste tørstslukker/ er en herlig opkvikker/ er uovertruffen på bordet/ er frisk ved skov og strand/ er en lækker slap a’ drink// - en smag af sommer året rundt”.

  Samme fremgangsmåde er anvendt i Forlang brochure’s – på nær et Gyldendal-logo og en (uhyggelig) barne-konktur (?) – rene tekstreklamer, bare usynligt og finurligere: I reklamer, nogle gange to-tre på én side, for bl.a. (og vistnok, der er flere tvivlstilfælde) vaskepulver, vaskemaskiner, benzinselskaber, maling, vaskeklude, biler, tandpasta, make-up, morgenmadsprodukter, kameraer, hygiejne-bind, lightere og bh’er er varenavnet hver gang skiftet ud med Digte? (eller Vagn Steens Digte? eller Steens Digte?), ligesom visse andre af tekstens ord er mere eller mindre spøjst ”poetiserede”. Samtlige 15 kostelige sider fortjente at blive citeret, men jeg kan blive nødt til at nøjes med denne:

  ”ØKONOMIEN/ er sikker i hvert DIGT? Tag for eks. den nye samling-64. Den er billig i indkøb og kræver kun lidt vedligeholdelse. Alligevel er den mere produktiv end mange andre større samlinger!/ Økonomien kan forberedes på mange måder. DIGTE? har samme type olie i motor, gearkasse og hydraulisk system. Vil De høre flere interessante kendsgerninger, så ring! Vi sender gerne brochurer og andet materiale.// mangesidigheden bevirker at Steens tekst sjældent blir virkningsløs. Hvert digt? er ”elastisk” så man hurtigt kan sætte det ind i nye læsesituationer. Der findes specialudstyr for mange forskellige anvendelser – ejeren af DIGTE? er fri for at købe subsidiære tekster som ikke kan udnyttes kontinuerligt.// pålideligheden er indbygget i DIGTE? Delene konstrueres, testes og monteres af verdens største specialtilvirker af selvbetjeningsdigte!/ udvalget giver DIGTE?-brugeren mulighed at anlægge det synspunkt som gør læsningen bedst … og som har den fordelagtigste reservekapacitet for kommende opgaver./  service betinger bogens værdi. 92 % af alle reservedele kan leveres på dagen. 56 servicebiler kan med kort varsel opstille ”læsesale i vildmarken”.”

   I titelsidens værk-reklame tager Steen den popkunst i ed, som Nash kun har hån til overs for, brochuren er ”pop i kraft af sin gode sproglige accept/ den bygger på tekster der også ubearbejdet kan betragtes som digte endog metaforiske digte/ den er enkel/ den er sjov så selv blaserte forlæggere morer sig ved frokosten/ den bygger på et enkelt dobbeltsyn på digte og brugsvarer/ på en stormetafor/ den er enkel” I kolofonen til paperbackudgaven af Digte?, 1971, der inkluderer ti af ”siderne” i Forlang brochure, skriver Steen lige ud: ”Vagn er også lidt en læskedrik, digte er også varer”.

   Klart nok (frem)dyrker de rettede reklame-readymades en mere barok humor end de fuldt signerede og autonome poetik- og værkreklamer – som i deres længere stræk nu også kan finde på at udarte – men der er vel mærke tale om en humoristisk accept og ikke en satirisk udlevering: grundlægende tages jævnføringen af digte og ”brugsvarer” for gode varer, og glæden ved at flytte ind i reklamernes sprog-smartness er både ægte og smittende.

   Steens eneste deciderede reklameVÆRKER er Forlang brochure (og børnebogen Kære Falck!) og hulbogen Et godt boldøje, der lige siden den første gang udkom i 1969 har fungeret som digteren visitkort; det er decideret svært at slippe fra et møde med ham uden (endnu) en hulbog i lommen, så på den måde er hulbogen rent praktisk blevet den blivende, kanoniske Vagn Steen-reklame. Den konkretlyriske brødtekst i hulbogen er i en vis forstand bare hullet tværs igennem den; den lille bogstavelige tekst, der står på siderne, fra den ene side på dansk, fra den anden side på engelsk eller andre sprog, er i forhold til hullet en metatekst – ligesom Forlang brochure på sin bagside betegnede sig som ”metadigte til digtsamlingen DIGTE? ” – eller akkurat en reklametekst, når den nemlig begejstret opregner alle en hulbogs fantastiske anvendelsesmuligheder; bogen er en reklame for sig selv, og titlen, Et godt boldøje, dens slogan:
  ”mens jeg læser bogen/ ser jeg/ rundt i stuen og på/ dig// jeg kan se med begge øjne/ li’som i en kikkert/ bøger er som kikkerter/ jeg kan snakke med dig/ gennem bogen// jeg kan hviske ind i/ ørert på dig// jeg kan også/ sætte munden til og/ kysse dig// blir jeg vred på nogen/ kan jeg blæse dem/ et stykke/ bogen bliver et blæsehul// jeg kan vistnok se/ hele verden/ gennem/ bogen/ verden er fuld af/ hullede hemmeligheder// sproget er fuldt af hullede hemmeligheder/ bogen er/ et læse-kikke-snakke-/ hviske-kysse-blæse-hul/ gennem sproget/ ud mod hele verden/ hul i ho’det, siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi”

  Det skønne paradoks er jo så, at den meta-tekst, der skal påprakke os konkretismens mangel på tonefald, selv har et tonefald, nemlig reklamens ivrigt appellerende, og når det går allerheftigst til, sprechstallmeisterens manisk rekommanderende, der stadig sælger varen – og ikke mindst sig selv! - fremragende!

- den originale hulbog

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 2

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)
(...)
-->

For de tidligere 60’eres reklamemænd i den amerikanske tv-serie Mad Men, 2007-2015, er kunsten, fx i form af en digtsamling af NY-poeten Frank O’Hara, og den Greenwich Village-boheme, hvor kunsten dyrkes. en anfægtende distraktion og/eller diverterende fritidsinteresse. For Vagn Steen er situationen omvendt: han er en reklameglad akademiker og digter i et akademisk og litterært miljø, der ser med den største skepsis og foragt på reklamen og al dens kommercielle, amerikanske væsen.
  Den kanoniske litterære tekst om reklame er i 1960’erne stadigvæk Otto Gelsteds satirisk-revolutionære digt ”Reklameskibet” fra 1923, der slutter med, at en revolutionær, der ”ser ud som om almindelig blond dansk student” springer hele den kapitalistiske misere i luften: ”Og midt i i den populære shimmy/ ”Ryst mig til jeg revner”,/ mens en ildmand skræver frem på reklameskibet/ og forkynder en ny sandhed for menneskeslægten:/ OMA ER BEDST/ lyder et brag –”.
  Reklame-satire er en fast rutine hos moderne og modernistiske danske digtere 1950-65, hvad enten de skriver komplekse digtsamlinger eller folkelige revy-komeder som Gris på gaflen og Frihed – det bedste guld. Erik Knudsens digtsamling Sensation og stilhed fra 1958 indeholder et helt afsnit med vrængende ”Markedsanalyser”, bl.a. denne, ”Lionne posante”, fuld af sammensatte reklameord:
  ”- Vi har Skæbner i alle størrelser/ alle prisklasser. Her er/ Skabelon-skæbner/ bomuld, meget praktisk/ Men fruen søger noget specielt/ en eksklusiv Stil-Skæbne/ Hvad mener fruen om denne/ c-mol, føres i farverne [Erik Hansen har et helt særafsnit om eksotiske farve-ord LB]/ rosa, mocca, porcelainsblå/ Eller denne: unikum-unicorn/ et fund af en Skæbne/ moira, morié/ algebraisk, heraldisk/ heroisk kvalitet/ garanteret God-made …/ Fruen ønsker at prøve?/ - klæder fruen fantastisk!”

   Ved siden af Steens Digte? udgav Gyldendal yderligere to eksperimentelle digtbøger i 1964, Klaus Rifbjergs BOI-I-ING ’64 og Jørgens Nashs Det naturlige smil, begge collageværker, Rifbjergs helt, Nashs halvt, begge med reklamer blandt collageelementerne, og begge med en klar satirisk hensigt i deres reklamebrug, her et reklame-popmusik-mash-up ved Nash, ”dræb ikke den høne der lægger guldæg”:
  ”dybmøl mølle maler/ guld-aks mel/ guldkorn forgår/ annoncer består// plante smil/ plante solskin/ købe kød/ kigge priser/ studere kvalitet// grøn delfol/ havde givet hende en ren frisk mund/ og klar stemme”.

  I et forord erklærer Nash lige ud, at ”i modsætning til popkunsten der er ”uengageret positiv” vil jeg ikke bruge et stof som reklamen og massemediernes kulørte hjernevask til at glorificere det bestående samfund men tværtimod satirisere over forbrugerismen konformismen perfektionismen situationismen turismen nashismen og alle umyndiggørende statussymboler/ uuuuuuhhhhhhh”.
  Heroverfor står Steens insisterende ordknappe defensorat for reklameæstetik i Teknisk er det muligt, en reklamereklame:

annoncer er gode
de har appel
de sigter mod en
forbruger
og ti-øren
falder

Hvilket jo er et både æstetisk og praktisk forsvar: Steen kan simpelthen godt lide annoncens enkle, fyndige udtryk i sig selv, men samtidig kan dette udtryks ”appel” helt reelt hjælpe ham med at komme ud over rampen til nye såvel som øvede bogforbrugere med bøgerne og teksterne og den nye, konkrete (bl.a. reklame-inspirerede) måde at skrive dem på (og hjælpe ham til at tjene penge på det, noget som digtere ellers ALDRIG taler om). Og som forsvaret, så praktiseret: På den modsatte side har Steen placeret en rørende enkel reklame for riv selv, med kæmpestore små bogstaver, a la dem på forsiden af kalender-bøgerne, står der:

køv

  riv

selv

Vagn Steens reklame-tekster falder i fire – for de to førstes vedkommende overlappende - kategorier: 1. Poetik-reklamer: Tekster, der - som tekster eller digte i deres egen ret eller som del af en værk-reklame (se denne) - reklamerer for den konkrete/konkretistiske måde at skrive på. 2. Værk-reklamer: Tekster, der - som annoncer i et tidsskrift eller på et postkort eller visitkort (som kontaktannoncen) eller bag i eller indeni en anden bog (som ”køv/ riv /selv”) eller som paratekst udenpå eller indeni selvsamme bog eller som simpelthen 1:1 ordlyden af selvsamme bog (se neden for om Et godt bogøje) - reklamerer for en bog. 3. Rettede reklame-readymades (jf. Marcel Duchamps readymade-kategori: Rectified readymade) Tekster, der er (angiveligt/tilsyneladende) autentiske reklametekster rettet til at være poetik-reklamer og/eller værk-reklamer. 4. Reklame-analyser (som der er én af, ”Et varenavn” i Læsninger, 1967, der skarpt og fintfølende analyserer varenavnet ”snevit”, som sådan og i dets konkrete fremtræden på vaskepulverpakken: ”Ordet Vask trykker ned på de mindre bogstaver i sne. Måske dæmpes hvidheden af det mørkeblå. Men så bliver det videre.”)

   Poetik- og værk-reklamer popper op overalt i (og udenom) Vagn Steens konkrete 60’er-værk, dvs. både i Digte? (med indstikket Forlang brochure), tidsskriftet Digte for en daler 1964-65, postkort-kollektionen 1965, riv selv, skriv selv (der jo ellers er en TOM bog, men på både forside, bagside og indersider florerer reklamerne, de kan ikke stoppes), Teknisk er det muligt, Jeg er ingen digtsamling af Vagn Steen, 1967, Læsninger (der samler op på Steens litterære artikelvirksomhed gennem 60’erne), 1969 og Et godt bogøje, 1969 (og genoptrykt utallige gange). Kun de konkrete børnebøger, 7 stk. 1967-70, går fri, bortset lige fra den sidste, Kære Falck!, der fra starten afslører sig som én stor – kreativ og konkret (alskens faksimiler af ulykkesrapporter etc.) – reklame for Falck.
   I de egenhændige poetik- og værk-reklamer benytter Steen skamløst alle reklametricks i bogen, hvis bogen altså er adjunkt i dansk sprog Erik Hansens Reklamesprog, der som sagt udkommer året efter Digte? Steen er også sprogforsker, cand.mag. på et speciale om orddannelse med forkortelser, hvilket han, i Forlang brochure, gerne reklamerer med: ”DIGTE? opfundet af sprogforsker”.

  Det er oplagt at se Steens digteriske reklametekster og Hansens letlæste fagbog som parallelle indsatser til fordel for et mere åbent og fordomsfrit blik på innovationerne i det af Gelsted og co. dæmoniserede reklamesprog; Hansen henviser endda implicit til Steen allerførst i bogen, da talen er om typografiske ”Alarmsignaler”, jfr. også Steens lange udredning om de valgte skrifttyper i kolofonen til Digte?:
  ”Ligesom reklamen altså benytter en typografi og et skriftvalg, der henleder læserens opmærksomhed på bogstaverne, benytter den ofte sproget på en sådan måde, at læseren tvinges til at lægge mærke til selve ordene og ikke blot deres indhold – en bestræbelse der i øvrigt minder stærkt om den såkaldte konkrete poesi.”

  Kun i sin bogs sidste afsnit, om ”Reklamens verdensbillede” bliver Hansen – rimeligt nok! – lettere ideologikritisk; i de fire afsnit, der går forud, ”Ordene i grænselandet” (om uortodoks ortografi, rim, ordspil bl.a.), ”Skjulte mønstre” (om kompakt og opløst syntaks bl.a.), ”Appellen” (om besjæling, imperativer, direkte henvendelse til et ”De” bl.a.), ”Argumentation og suggestion” (om adjektiver, imperativer, konjunktiver bl.a.), går han svalt analytisk og nysgerrigt til værks.

  Blandt de tricks, Steen er særligt glad for, kan nævnes rim, bogstavrim, ordspil, gentagelser, parallelismer, krydsfigurer, direkte henvendelser, dvs. de mere poetiske og gøglende, for ikke at sige kulørte effekter, og så holder han bestemt ikke igen på adjektiverne, ellers ville han også være en dårlig reklamemand.

  Sidste afsnit, ”Sproghandlinger”, i den særdeles velordnede debut både indledes og afsluttes med serier af poetik-reklamer, genrebetegnet ”forsøg”, her er én fra den afrundende sværm:

ikke sangbart men       gangbart

ikke polyfont men       polygont
ikke symboler men          ymten
ikke metaforer men              ord
ikke spændinger men vendinger
ikke tonefald men             knald
ikke program men             kram
ikke mig men                        dig

Langt mere heftigt oppe at køre (på lakridserne) er den værk-reklame, der på baggrund af et kæmpe spørgsmålstegn, hvidt på sort, fylder hele bagsiden ud, her nederste halvdel:
  ”DIGTE? er alle slags sprog med fornavne efternavne forlyde ind/ lyde vokaler tabeller alfabeter stedord tegn  DIGTE? har skæve/ krøllede fine filede vendte manglende gamle nytegnede slidte/ bogstaver DIGTE? har ord De altid har set og ord De aldrig har/ set DIGTE? er skrevet for åbne aktive handlende læsere DIGTE?/ er ikke tekster med udråbstegn DIGTE? er digte hvis De vil læ/ se dem sådan DIGTE? kan læses af mange DIGTE? kan læses af/ alle DIGTE? har tekster i linier i spalter i blokke i former i møn/ stre i skrålinier DIGTE? har fastord og løsord mobilord DIGTE?/ har helord og halvord og modord og medord DIGTE? har rem/ ser og sprogspil og opper DIGTE? er spejle annoncer bølger ord/ elastikker tændstikker ure DIGTE? er sproghandlinger og handlingssprog DIG/ TE? er tilfældige tekster DIGTE? er kontrollerbare tekster DIG/ TE? er tonefaldsløse DIGTE? er ikke-symbolske ikke-kryptiske/ ikke krisebestemte ikke-pompøse
(...)
FORTSÆTTES

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 1

(min artikel om Vagn Steens reklamepoesi og poesireklamer til A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, 2016 (hvor den står på engelsk; stor tak til fordanskeren Marianne Ølholm - jeg var ikke til megen hjælp, og hverken VS eller jeg oversættes nemt)

-->

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK
Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-1969

Af Lars Bukdahl

I 1965, året efter sin debut med Digte?, Danmarks første konkret-digtsamling, producerer Vagn Steen til eget brug 7 postkort med konkretistiske digte + i samme format ”et annoncetekstdigt af Vagn Steen”,  som skrevet står på bagsiden, ”som også er et visitkort når adressen (Tvedhuse pr. Tranehuse), telefonnummeret (Glæsborg 204, kaldenr. 063-82211) og gironummeret (103228) er tilføjet”. Selve annoncetekstdigtet står skævt på forsiden i en kort spalte som en udklippet kontaktannonce og lyder, kontaktannonce-parodisk, således (teksten er med få, små ændringer optrykt i Teknisk er det muligt, 1967): 

Læs min nye bog. Der er ingen
grund til at vi hver for sig savner
en partner, når vi sammen kan fin-
de den lykke, vi begge længes ef-

ter. Jeg er forfatter, 37 år, har
grønne øjne, kløft i hagen og lyst
hår, interesserer mig for malerier,
sprog, udtryksfuldhed, natur, rejser,
og samsnak. En kærlig og trofast
ung læser er mit største ønske. Vil
du opfylde det? Evt. mere varigt
forhold. Henvendelse gennem Bor-
gens Læseskabsbureau, Gl. Konge-
vej 124, København V, tlf. EVa 2041
Bestilt gerne mine nye kalender-
digtsamlinger ”riv selv” til 7,75 og
”skriv selv” til 2,25 og forudbestil
”kalender 66”, som kommer om et
år til rimelig pris.

Eller parodisk og parodisk – faktisk peger Steen jo ikke fingre af kontaktannonce-skabelonen, men låner eller approprierer den, i al venlig accept og legesyg oprigtighed, til at reklamere for sine bøger (kalenderdigtsamlingene riv selv og skriv selv ligger klar til publikation i 1965, men udkommer først 1967, en tredje kalenderdigtsamling ser ikke dagens lys, men ville sandsynligvis have delt indhold med Teknisk er det muligt).
  Stilen er omhyggeligt holdt inden for kontaktbogs-skabelonen: Enkle, banale kvaliteter enkelt, banalt udtrykt. De to største brud (inden den egentlige forlags- og bogannoncering) er interessen ”udtryksfuldhed” og så den sammensatte neologisme ”samsnak” (lummert ligedannet med ’samleje’), der ekkoer Steens interesse for og appropriering af kommercielt reklamesprog, hvor den slags konstruktioner er meget yndede.
  Jf. afsnittet om ”Sammensatte ord” i Erik Hansens bog Reklamesprog fra akkurat 1965, der fremhæver det iøjnefaldende i ”at reklamesproget skaber mængder af nye gloser, som virker overordentligt komprimerede: sammensætningernes led søges trængt sammen til helt nye helheder – meget ofte efter principper, som er ukendte eller lidet benyttede i anden sprogbrug, bortset fra dog navnlig den moderne lyrik./ Sommerfast chokolade (tryksag) er chokolade, som ikke bliver blød i varmen og derfor er velegnet til sommerslag” Han oplister en lang række andre eksempler, bl.a. ”ganggod, gå-tør, grundren, rengøringsrobust, vaskeaktiv”. 
  Sådanne sammensatte ord finder man overalt i Vagn Steenst konkretistiske oeuvre 1965-69: handlingslæsere, læsehandlinger, tingssprog, sprogting, fastord, løsord, mobilord, handlingsord, ordhandlinger, sproghandlinger, handlingsprog, selvbetjeningstekster, læser-automatic, ordpleje, sprogbehandling, ordkraft, reklamedigte, digtreklame, sprogappetit, læsegear, læseprogram, handlingstekster, teksthandlinger, sprogdemonstrationer, spontanhonorarer, medriver, medskriver, kradsord, krillerord, krasserord, ord-belysning, tone-impulser, sprog-fiduser, gestus-rytmer, henånde-toner, impulsiv-tale, eksplosiv-ord (de sidste syv ord udgør, stablet oven på hinanden, deres egen tekst i riv selv), hænge-på-væggen-bog, læserskrivere, ordglad, skriveglæde, aktivlæser, demokratmodernisme, tekstsituation, tekstrevolution.

    Alle ordene er positive betegnelser for, hvad Steens tekster og bøger mener at være og indeholde og forårsage, flere af dem bruges flere gange, nogle få rigtig mange gange, eksempelvis sproghandlinger (visse ord stilles i modsætning til ligedannede, negative neologismer, overfor aktivlæsere står fx passivlæsere, der læser aristokratmodernisme, ikke demokratmodernisme), og herved adskiller de sig stærkt fra de parallelle konstruktioner i ”moderne [= modernistisk LB] lyrik”, som nemlig vil være udtryk for en kompleksitet – sammensatte ord fra første side i Jess Ørnsbos Myter, 1964: bedragerorganet, skuldertapeter, barometerkrop – hvor Steen går efter slagkraftig og koncentreret enkelhed. Hvad Erik Hansen siger om ’sommerfast’, gælder også for Steens reklameord:
  ”Ved at bruge nydannelsen sommerfast opnås en virkning allerede i kraft af, at ordet er nyt. Læseren slutter let fra nyt ord til ny vare, noget den definerende bisætning ”som ikke smelter i sommervarmen” aldrig ville få ham til; denne sætning kan jo formentlig med samme ret anvendes på adskillige andre produkter. Sommerfast kan således – i det mindste for en tid – bruges som en slags uofficielt varemærke, idet ordet vil bliver associeret med ét bestemt fabrikat.”
   Eller ét bestemt forfatterskab, Vagn Steens, og én bestemt litteraturretning, konkretlyrik. De egentlige varemærke-ord er endnu mere koncentrerede og ofte dannet – med Humpty Dumptys term, da han i Through the Looking-Glass analyserer nonsens-eposset ”Jabberwocky” – som portemonnæ-ord: sammensmeltninger af et eller flere ord; et klodset eksempel fra Erik Hansens bog: gulv-produktet Villanyl, sammensat af villa og vinyl. Og Vagn Steens yndlingsord for sit poetiske projekt, udviklet i forbindelse med skriv selv, er netop et sådant portemonnæ-ord og dermed selve Vagn-varemærket: SKRIVSEL, en sammentrækning af ’skriv og ’selv’, der meget elegant associerer direkte til ’trivsel’ (tvillingeordet RIVSEL var for snævert sammenknyttet til rive-konceptet (der er 11 digte for meget, vælg selv hvilke og riv dem ud) i riv selv til på samme måde at slå an).

(...)
FORTSÆTTES



(originalen er hvid selvfølgelig)

En bog der STADIG skal findes - og hvorfor

(fra det nagende imaginære biblioteks arkiv - en gl, men ikke glemt plan)

-->

VAGN STEEN: KONKRET+IS+ME

Konkrete tekster 1964-69

Redigeret af Lene Asp, Lars Bukdahl, Vagn Steen (Bjørn Friis Thomsen)

Forord/forfatterskabsportræt ved LB

Digte?, 1964 KOMPLET

Forlang brochure, 1964 KOMPLET

Riv selv, 1965 KOMPLET

Skriv selv, 1965 OMSLAG/OPSLAG

Teknisk er det muligt, 1967 KOMPLET

Jeg er ingen, 1967 KOMPLET

Et godt bogøje/ a hole book KOMPLET (med hul!), 1969

Børnebøger (tilføjeligheder x 5 + Langbog + Kære Falck!), 1967-69 ET UDVALG*

Læsninger, 1967 KOMPLET & andre essays/ artikler/ anmeldelser

DIGTE FOR EN DALER 0-2 + Teater for en tier, 1963-64 KOMPLET

Plakater, postkort, skilderier

Diverse, utrykte aktstykker

(noget af det opstillet med flere, 4, sider på 1 (Riv/Skriv selv f.eks.)

i alt en vel 500 sider.

*

Fra AHANNAAAAAAAAAA, 1967:  ca. 5 tekster, ca. 12 sider
Fra ONNO + INNI, 1968: ca. 8 tekster, ca. 25 sider

Fra KNAP KNAPPET, 1968: ca. 4 tekster, ca. 23 sider

Fra PAK FOR PALLE PAVERNE ca. 9 tekster, ca. 56 sider
Fra ÆV MIN KÆVE O MIN VOM ca. 27 tekster, ca. 30 sider
FRA KÆRE FALCK, ca. 2-4 tekster/sider
LANGBOG, 1969, er for lang!

-->

HVORFOR EN BOG MED VAGN STEENS KONKRETE TEKSTER ER NØDVENDIG

Danmark har tre store konkretdigtere (eller tre store digtere, der begyndte som konkretdigtere): Johannes L. Madsen (1942-2000), Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) og Vagn Steen (født 1928); Madsen og Nielsen har fået deres samleudgaver med Nielsen på sort og hvidt. Samlede digte, 2000, og JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, Steen mangler sin.

  Bortset fra hulbogen Et godt bogøje er ingen af Steens konkrete værker kommet i nye eller samlede udgaver siden tresserne og de er alle kostbare at erhverve antikvarisk, hvis de overhovedet er til at opdrive.

  Steen er pioneren blandt konkretisterne, hans debut Digte?, 1964, var den første konkret(istisk)e digtsamling i DK og vel også den første digtsamling, der målrettet og konsekvent brød med Rifbjergs og Brostrøms konfrontationsmodernisme og viste en ny og en anden vej (samtidig med at den også illuminerede i Danmark ubelyste spor tilbage til 10’erne og 20’ernes internationale avantgarde).
  Steens konkrete forfatterskab 1964-69 indeholder både nyklassiske digte og enkelttekster, ”Sproganvendelse”, ”Tabellen fra nul til syv”, ”Den der fanger fuglen”, og nyklassiske konceptbøger og/eller bogkoncepter, Forlang brochure, Riv selv, Skriv selv, Jeg er ingen, Et godt bogøje.

    En overset og særdeles original del af forfatterskabet, som i den grad fortjener et comeback, er de syv konkrete børnebøger, hvor digte og artiklers kække pædagogiske attak bliver decideret og smittende legesygt.
  Endelig er den talentfuldt skrivende ungdom 2010 ikke mindst og i høj grad konkretistisk, fra google-digning til animeret net-poesi, og her er Vagn Steen den store, elektriske stamfar, som de, ungdommen, ville blive klogere og dygtigere af at kunne tage i hånden, helt konkret.

Lars Bukdahl, februar 2010

En grønlig elefant/ der dansed wienervals

Jeg opdager - det havde jeg ikke bidt mærke i før - da jeg bladrer i ÆV min KÆVE O min VOM, at Vagn Steen også var en betydelig nonsensdigter, men jo så en aktiviserende - jf. indledningsdigtet i bogen, citeret i posten nedenfor, "side 74" og "side 75" (ansjos er et nonsens-kodeord NB ("Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos"):

1) jeg så en grønlige elefant
               der dansed wienervals
   jeg så igen og nu var det
               min mosters kælderhals 1)

2) jeg så en rødiggul ansjos
               der næsten var spist op
    jeg så igen og nu var det
               en ivrig spejdertrop 2)

3) jeg så en havfru på en båd
              der lakked sine skæl
     jeg så igen og nu var det
              den røde pimpernel 3)

4) og sådan blev jeg ved at se
               og så igen - og vips
     så var det noget nyt ! og her
               har du et skrivsel-tips: 5)

1) eller:
     en snaps-flaske-hals
2) eller
    din bedste edderkop
3) eller:
    et rustent cykle-stel

5) jeg så
________________________
    
    jeg så igen og nu var det
______________________ 6)

6) eller________________________

Et godt bogøje er lukket - Vagn Steen 1928-2016

Endnu en Vagn og stor digter er død, Vagn Steen. Og jeg skulle for helvede have besøgt ham her på det sidste og fortalt, genfortalt, hvor vigtigt og betydelig, han var i dansk litteraturhistorie A/S, og vi skulle også have fundet ud af, hvad der skulle stilles op med hans unikke og fyldige arkiv, og jeg sparker mig selv over skinnebenet her under skrivebordet for ikke have gjort det - heldigvis nåede han for et par år siden at læse den danske udgave af min artikel til storværket A Cultural History of The Avanr-gard in the Nordic Countries 1950-1975, der omsider udkom i bogform for et par måneder siden, om hans reklamepoesi, engelsk titel "Vagn Is Also A Bit of a Soft Drink - Vagn Steen's Advertisment for Himself and Concrete Poetry, 1964-1969" (jeg gør en blog-føljeton af den danske udgave gør jeg (GJORT SE OVENFOR)), bestilt af red. Tania Ørum (som stadig har alle mine eksemplarer af hans konkret-bøger, symbolsk nok, undtagen børnebøgerne), han fik alt for lidt anerkendelse for både sit forfatterskab og aktivistiske virke (gennem flere år i radioen ikke mindst) som sådan og sit konkretistiske værk, som er HOVEDVÆRKET, i de 60'er-år i særdeleshed, der er udkommet samlede udgaver af konkretist-kollegerne (og -konkurrenterne) Hans-Jørgen Nielsen og Johannes L. Madsen, men ikke af Vagn, selvom vi i Arena-regi- flere gange forsøgte at planlægge det (men blandt andet var det svært med formaterne, Skriv selv og Riv selv skal man jo for fanden kunne rive i - det kunne blive nødt til at være en vildt raslende boks, DET KAN BLIVE NØDT TIL AT VÆRE EN VILDT RASLENDE BOKS), jeg når ikke mere lige nu, jeg er betydeligt ked af det, han var så smittende glad for sig selv og sin pædagogiske poesi og poetiske pædagogik, men også virkelig sød og generøs, og flere år, end jeg orked,e kørte vi Lyrisk Skadestue i Byggeriets Hus på Frederiksberg, først og fremmest fordi han var så glad for navnet, og jeg citerer noget mere senere og skriver også en rigtig WA-nekrolog, her nøjes jeg afslutningsvist med det lille digt i, der indleder børnebogen (jeg skal have skrevet om hans konkretistiske børnebøger, og de skal også med i den samlede, raslende boks) ÆV min KÆVE O min VOM, 1969, det siger sådan cirka det hele, helt enkelt og helt KONKRET:

Denne bog er
DIG
     &
denne bog er
DIGte
    &
denne bog er
DIGte til DIG
    &
denne bog gør
DIG til DIGter
        ?